Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 4. marts 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 107 (AMU alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 107:
â€Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel â€Krav om hel gave†af Frede KlitgÃ¥rd.â€
Endeligt svar:
I artiklen â€Krav om hel gave†anføres, at værdien af den hædersgave, som ydes efter lov om erstatning til besættelsestidens ofre fra 1945, i Ã¥renes løb er blevet reduceret til langt under halvdelen.
Frede Klitgård, der er formand for foreningen af aktive modstandsfolk, foreslår derfor, at der som kompensation udbetales et års ekstra hædersgave til alle hædersgavemodtagere i forbindelse med befrielsesdagen den 4. maj 2008.
I den anledning kan jeg oplyse, at hædersgaven er tænkt som en hæder og anerkendelse fra den danske stats side. Hædersgaven består af et – skattefrit årligt beløb, som er livsvarigt.
Forhøjelser af hædersgavebeløbet sker ved lov og gennemføres traditionelt i forbindelse med markering af årsdage for særlige begivenheder under besættelsen. Dette er sket adskillige gange siden 1945, første gang i 1955 og senest ved lov nr. 1421 af 22. december 2004, hvor hædersgavebeløbet blev opreguleret til 2005-niveau.
Der er udover de almindelige hædersgaver udbetalt et engangsbeløb to gange. Dette skete i 1995, hvor der i anledning af 50-året for besættelsens ophør blev ydet ekstraordinært 5.800 kroner svarende til et års hædersgave på daværende tidspunkt, og i 2005, hvor der som markering af 60-året for besættelsens ophør blev ydet 6.000 kroner ekstra.
Når hædersgavebeløbet ikke reguleres løbende i overensstemmelse med pris- og lønudviklingen i samfundet, skyldes det, at hædersgaven er tænkt som en hæder og anerkendelse og ikke som en forsørgelsesydelse. Mange hædersgavemodtagere får derudover udbetalt erstatningsbeløb hver måned efter loven om erstatning til besættelsestidens ofre. Denne erstatning reguleres efter loven hvert år pr. 1. april.
Med hensyn til artiklens bemærkninger om, at værdien af hædersgavebeløbet er blevet udhulet gennem årene, kan jeg oplyse, at beløbet pr. 1. april 2000 blev forhøjet fra 6.800 til 12.000 kroner årligt. Ved denne forhøjelse blev hædersgavernes værdi i forhold til pris- og lønudviklingen siden 1945 søgt genoprettet.
Hædersgavebeløbet blev pr. 1. januar 2005 forhøjet til 14.000 kroner årligt. Ved forhøjelsen blev der tilstræbt en justering i forhold til pris- og lønudviklingen siden 1. april 2000.
Jeg finder derfor ikke grundlag for at fremsætte lovforslag om der udbetales et års ekstra hædersgave til alle modtagere den 4. maj 2008.