Beskæftigelsesministerens tale til brug for besvarelse i FAU om ugentlig bekræftelse af jobsøgning |
|
Spørgsmål:
H: Ministeren bedes redegøre for det kaos 3F's nyhedsbrev kunne berette om den 4. februar, jf. vedlagte artikel, omkring jobnet.dk og de nye regler om lediges gentilmelding til CV-banken?
I: Vil ministeren sikre, at ingen ledige uforskyldt mister dagpenge eller kontanthjælp, som følge af kaos omkring jobnettet og de nye regler om gentilmelding til CV-banken?
J: Ministeren bedes redegøre for, om der vil blive tilført ressourcer til jobnettets support, således at man kan hjælpe og besvare opkald fra borgere, der har problemer med de nye regler og jobnet.dk.
Indledningsvis skal jeg bemærke, at jeg vælger at besvare de to sidste spørgsmål i omvendt rækkefølge.
Virksomhederne mangler arbejdskraft
Virksomhederne mangler arbejdskraft inden for stort set alle omrÃ¥der. Det har de gjort længe. Vi var i velfærdsaftalen enige om at gøre en ekstra indsats for at fÃ¥ ledige til at søge de job, som virksomhederne slÃ¥r op. Â
En af de måder, vi gør det på, er ved at få de ledige til at bekræfte deres jobsøgning på Jobnet én gang om ugen. Det er her, de ledige i forvejen finder job og udfylder deres CV.
Den nye regel er derfor ikke til større besvær for de ledige, der allerede bruger Jobnet i forvejen. Og det gør de fleste. En brugerundersøgelse af Jobnet fra december 2007 viser, at 85 pct. af de ledige allerede er på Jobnet mindst én gang om ugen.
Reglen gælder alle arbejdsmarkedsparate ledige. Den sikrer, at alle ledige bliver præsenteret for jobmuligheder på Jobnet. Jeg synes ikke, at det er for meget forlangt, at ledige, der modtager offentlige ydelser, én gang om ugen tjekker mulighederne på Jobnet. Jobbene findes jo, og virksomhederne har brug for de ledige hænder. Det har vi også hele tiden været enighed om i forligskredsen bag velfærdsaftalen. Det går jeg ud fra, at vi fortsat er.
Der er ikke kaos i jobcentrene
3F’s påstand om det såkaldte kaos i jobcentrene er efter min opfattelse et partsindlæg i den politiske diskussion om den nye regel. Det dækker på ingen måder situationen.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst mig om, at der ikke har været nævneværdige tekniske problemer i opstarten. Den tekniske it-understøttelse har kørt som planlagt. De uhensigtsmæssigheder, der har været, er alle håndteret, når de er dukket op, og konsekvenserne har ikke stillet de ledige ringere.
Der har således verseret mange påstande om forsvundne cv’er og manglende sider på Jobnet. Når de er blevet undersøgt, har det vist sig, at de bygger på misforståelser.
Det hersker hverken kaos eller panik i jobcentrene, og i følge Arbejdsmarkedsstyrelsen synes de fleste a-kasser da også at håndtere situationen fornuftigt. Der har været travlhed, men det er forventeligt, når der igangsættes nye, større tiltag.
Alle tilmeldte har fået en ny personlig side på Jobnet, hvorfra de kan bekræfte jobsøgning. I alt har mere end 170.000 været omfattet af ordningen siden den trådte i kraft. Over 2/3 af de tilmeldte har bekræftet jobsøgning første gang - de fleste også anden og tredje gang.
Ca.10 pct. af de tilmeldte er blevet afmeldt, fordi de ikke har bekræftet jobsøgning.Â
Det er ikke udtryk for kaos eller at ledige er truet på deres ydelse. Tværtimod skal det holdes op imod, at ca. 15 pct. af de tilmeldte normalt er kommet i arbejde, men bare har glemt at afmelde sig. Andelen af afmeldinger kan derfor forventes at ligge en anelse højere end 10 pct., når ordningen er fuldt indfaset inden for de kommende uger.
Det er en sidegevinst ved ordningen, at vi pÃ¥ den mÃ¥de fÃ¥r ryddet op i registrene. Vi undgÃ¥r, at jobcentrene forgæves indkalder beskæftigede til samtaler og henviser til job. NÃ¥r den tilmeldte ikke møder frem, medfører det en underretning til a-kassen, som skal undersøge sagen. Rigsrevisionen har netop pÃ¥peget, at disse irrelevante underretninger er en stor belastning for a-kasserne. Â
Der er gjort meget for at hjælpe den nye regel på vej
Der bliver spurgt, om der vil blive tilført resurser til Jobnetsupporten, så man kan hjælpe og besvare de opkald fra borgere, der har problemer med de nye regler og Jobnet.
Der har været et stort pres på den landsdækkende Jobnet-support, hvor der har været mange henvendelser – også flere end ventet. For at imødegå behovet i videst mulige omfang blev der rekrutteret ekstra mandskab og åbnet ekstra telefonlinjer.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst mig om, at presset nu er aftaget og den oprindelige normering igen kan følge med. Henvendelserne er færre, men kræver stadig meget support. Der vil derfor stadig kunne opstÃ¥ ventetid, men ikke i samme omfang som tidligere. Arbejdsmarkedsstyrelsen vurderer løbende behovet for normering af den landsdækkende Jobnet-support. Â
Jobcentrene og a-kasserne har også gjort en stor indsats for at få opstarten til at fungere. Mange jobcentre har haft beredskab til at imødekomme de mange henvendelser fra tilmeldte.
Frem mod indførelsen af den nye regel har Arbejdsmarkedsstyrelsen løbende orienteret jobcentre og a-kasser om indholdet af reglen og besvaret de mange spørgsmål, som dukkede op. Dette behov har været stort – også større end Arbejdsmarkedsstyrelsen umiddelbart havde vurderet.
Derfor fortsætter styrelsen med bl.a. at informere ledelse og medarbejdere i jobcentrene samt besvare spørgsmål om ordningen, så der kan ydes en god vejledning af den ledige.
Der er også tæt dialog med A-kassernes Samvirke og de a-kasser, som fortsat ikke er helt på plads med deres vejledning om den nye ordning.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har desuden gennemført en omfattende uddannelse af jobcentermedarbejdere og afholdt særskilt undervisning i samarbejde med A-kassernes Samvirke, hvor alle a-kasser har haft mulighed for at deltage. Arbejdsmarkedsstyrelsen er i færd med at vurdere, om der skal stilles mere uddannelse af medarbejdere og superbrugere til rådighed for jobcentre og a-kasser.
Endelig har styrelsen udarbejdet en pjece om den nye regel. Den viser, hvordan ledige fremover skal bekræfte ugentlig jobsøgning. Pjecen har været til høring i jobcentre, A-kassernes Samvirke og KL. Deres bemærkninger er indarbejdet i den endelige udformning. Pjecen er sendt til alle tilmeldte ledige og udleveres til alle, der tilmelder sig i jobcentrene. Den er også tilgængelig i elektronisk form i forbindelse med tilmelding på Jobnet.
Der er ingen, der mister deres dagpenge eller kontanthjælp som følge af den nye regel
Selvom der er foretaget en stor oplysnings- og vejledningsindsats, har vi været klar over, at mange ledige i begyndelsen ville glemme at bekræfte jobsøgningen. De risikerer dermed at blive afmeldt og miste dagpenge eller kontanthjælp på grund af en forglemmelse. Det vil nok tage lidt tid før den ugentlige bekræftelse af jobsøgning kommer ind på rygmarven hos alle ledige.
Vi aftalte derfor, at den ledige skulle påmindes de to første gange, vedkommende ikke fik bekræftet til tiden. Det giver den ledige en ny chance uden at miste dagpenge eller kontanthjælp.
I opstarten udsatte Arbejdsmarkedsstyrelsen fristen for første bekræftelse med yderligere en uge, så ledige ikke kom i klemme, fx på grund af forsinket post. Den allerførste frist blev på den måde 14 dage. Og det burde alle kunne nå.
Det er værd at bemærke, at alle, der afmeldes både har fået en påmindelse og et afmeldebrev fra jobcentret, når de er afmeldt. Ledige, der mener, at de er afmeldt ved en fejl, har derfor haft gode muligheder for at henvende sig til jobcentret i tide, hvis de mener, at der er sket en fejl.
Endelig vil jeg understrege, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst mig om, at der ikke er ledige, der er afmeldt eller på anden måde bliver ramt på deres ydelse på grund af tekniske fejl i systemet. Hvis den ledige bliver afmeldt som følge af misforståelser eller utilstrækkelig vejledning vil der gælde de samme regler som i andre tilfælde: Nemlig at a-kassen eller kommunen vil vurdere den konkrete sag, og på den baggrund træffe afgørelse.
Afslutning
Arbejdsmarkedsstyrelsen har ved hjælp af information til ledige og uddannelse af medarbejdere i jobcentre og a-kasser gjort det lettere for de ledige at overholde den nye regel om jobsøgning.
Jeg har svært ved at følge kritikken af, at der skulle herske kaos i jobcentrene og at de ledige uretmæssigt har mistet deres penge.
Jeg mener, det er afgørende for vores arbejdsmarked, at vi vænner alle ledige til at bruge Jobnet aktivt i deres jobsøgning.
Efter min mening vil det løse en del af problemet med de mange ubesatte stillinger i landets virksomheder.