Værdiløs internet-overvågning bliver endnu dyrere end frygtet :
Telebranchen måtte betale mellem 100 og 200 millioner kroner for nyt udstyr til brug for logningsbekendtgørelsen. Men takket være den enorme vækst i internettrafikken kan udstyret løbe tør for kapacitet og må skiftes ud om få år.
Af Jens Nielsen
fredag 11. januar 2008, 10:02
Det
skortede ikke på kritik, da logningsbekendtgørelsen blev vedtaget, men efter de
første tre måneder med praktiske erfaringer er kritikken både blevet større og
mere konkret.
Hos Dansk IT siger professor Ivan Damgaard, at logningen af danskernes
internettrafik er værdiløs, fordi politiet alligevel ikke kan bruge materialet
til noget.
»Ideen om, at man lokalt på hoteller og lignende steder skulle kunne registrere
folks adfærd på nettet er af forskellige tekniske årsager en umulighed, ligesom
central registrering hos internetudbydere er af tvivlsom værdi,« konkluderer
Ivan Damgård, der er professor ved Datalogisk Institut, Århus Universitet, på
vegne af DANSK IT´s fagråd for it-sikkerhed.
Samtidigt ser de omkostninger, som teleselskaberne er blevet pålagt gennem
logingsbekendtgørelsen, ud til at kunne blive betragteligt større på sigt.
Hos TDC siger telechef Mogens Ritsholm, at selskabet i 2005 havde opgjort
internetrafikken, som skulle logges til 40 milliarder logninger om året.
»Men internetrafikken vokser så voldsomt, at der bliver tale om meget større
tal. Som det ser ud nu, vil vi skulle foretage 100 milliarder logninger om året
alene i TDC,« fortæller han.
Telechefen anslår, at det omtrentligt svarer til, at hele telebranchen vil
skulle foretage 200 milliarder logning om året.
»Det udstyr, vi har, kan skaleres en del, men ikke ubegrænset. Med den
nuværende vækst i internettrafikken vil udstyret formentlig skulle ændres inden
for to til fire år,« vurderer Mogens Ritsholm.
Omkostningerne for iværksættelse af logningsbekendtgørelsens regler blev i sin
tid vurderet af telebranchen til mellem 100 og 200 millioner kroner. Men det er
kun iværksættelsesomkostningerne, påpeger telechefen i TDC.
»Der er også driftsomkostninger, og de foreløbige erfaringer har vist, at det
er overraskende besværligt at komme hele vejen rundt og få alle områder, der er
påvirket af logningsbekendtgørslen, dækket af,« siger han.
Den største gene for teleselskaberne er dog ifølge Mogens Ritsholm det forhold,
at ingen andre land har tilsvarende regler. Det gør håndteringen af logning af
trafik mellem danskere og folk i andre lande yderst problematisk, for
teleselskaberne og systemer på markedet er ikke forberedt for danske krav.
»Justitsministeriet gav i sin tid udtryk for, at landene omkring os ville følge
med og indføre samme regler, men det er der ingen, der har gjort. Danmark er
mig bekendt det eneste land, hvor der er planer om krav til logning af
I/P-trafikken,« siger han.
Det er kun hver 500. datapakke, der skal logges. Hver enkelt logning bliver
komprimeret ned til omkring 20-30 bytes hos TDC, som gemmer dem på
disk-storage-systemer i en ren sekventiel struktur – altså som såkaldt flade
filer, der ikke giver mulighed for andet end den allermest rudimentære søgning.
»Når man tænker på alle de ip-adrsser man som bruger kommer ind på i dagens løb
– og så tager et helt år, så kan det blive nogle meget lange lister. Man kan
bestemt godt filosofere over, om nogen overhovedet vil kunne bruge dem til
noget,« siger Mogens Ritsholm.