Cand.scient.soc. Nanna Gersov

Tårnbystræde 3

2770 Kastrup

30-12-2007

 

Lad os få kønsforskning frem for mandeforskning!

Kære ligestillingsminister Karen Jespersen

Jeg beder hermed om, at der bliver grebet ind overfor, at der i strid med ligestillingsloven er oprettet et center for mandeforskning, som udelukkende beskæftiger sig med mænds sundhed og virker for at samfundet prioriterer dette område højere på bekostning af kvinders sundhed, blandt andet ved at medvirke til en årlig konference – Mens Health – som ikke har noget sidestykke i form af en konference ang. kvinders sundhed.

Det kan ikke være rigtigt, at forskning alene tilgodeser det ene køn. Vi har ingen steder i Danmark, hvor der udføres udelukkende kvindeforskning. De andre steder hedder det kønsforskning, fx på Roskilde Universitetscenter, hvor der også udføres mandeforskning.

Det er dem vi altid hører i offentligheden. Jeg hører meget sjældent kønsforskere udtale sig til fordel for kvinder – herunder udsatte grupper af kvinder fx hjemløse, enlige mødre med svære problemer osv. Jeg savner at se veluddannede kvinder og mænd som jeg selv stille deres viden og kunnen til rÃ¥dighed for andre kvinder, som er mindre heldigt stillede end de selv. OgsÃ¥ iblandt folketingets kvinder kan jeg godt savne at de var solidariske med andre end lige netop gruppen af karrierekvinder, som de selv tilhører. Her er du - Karen Jespersen - en positiv undtagelse, hvilket du fx har vist ved at foreslÃ¥ bedre hjælp til kvinder pÃ¥ krisecentrene i form af en familierÃ¥dgiver.

Mandeforskerne viser solidaritet med udsatte grupper af mænd. Men hvor er de kvindeforskere, som solidariserer sig med tilsvarende grupper af kvinder? Dem har jeg svært ved at få øje på. Eksisterer de? Og hvad forsker de i? Måske var det på tide at få ryddet op i disse forskningsmiljøer og målrette samfundets anvendelse af penge på dette område?

Hvad koster dette center for mandeforskning årligt? Hvem leder det og hvorfra kommer pengene? Hvor længe skal det fortsætte?

Hvad bruges der årligt på hhv mandeforskning og kvindeforskning? Og hvilke forskningsområder drejer det sig om?

Baggrunden for mit spørgsmål er følgende notits, som jeg fandt i Ugeskrift for læger:

Ugeskr Læger 2003;165(38):3594

Nyt center for mandeforskning
>Odense

Danmarks første center for mandeforskning bliver inden længe oprettet på Syddansk Universitet.

Centret skal forske i mænd og mænds forhold til sundhed. Baggrunden er, at mænd har en lavere levealder end kvinder, får flere livsstilssygdomme og oftere begår selvmord. Alligevel forskes der i Danmark langt mere i kvinders og børns sundhed end i mænds: »Meget tyder på, at mænd kunne leve bedre og længere, hvis man vidste mere om dem. Mænd reagerer anderledes end kvinder på svaghed og sygdom og har blandt andet meget svært ved at bede om hjælp. Og det har konsekvenser for deres helbred«, siger centerets kommende leder, cand.phil. Simon Sjørup Simonsen, til Jyllands-Posten.

----------------

Jeg mener ikke, at forskning i specifikke kvindesygdomme eller i fødsler og andet i forbindelse med kvinders reproduktive opgave i samfundet kan begrunde særskilt forskning for mænd. Der er jo ikke nogen særskilt forskning for kvinder heller og hvis der skal være det, må det gælde begge køn og forskningen må omfatte begge. Forsker man fx alene i mænds selvmord bliver det en ensidig fremstilling af virkeligheden, som får karakter af partsindlæg frem for objektiv forskning. Det skaber myter om køn til stor skade for samfundsudviklingen.

Til slut vil jeg gerne udtrykke hÃ¥b om at vi kan være enige om, at forskelsbehandling af kvinder ikke skal genindføres i vores samfund i nogen form. Det KAN ikke være rigtigt at man bare har et helt forskningscenter, som alene skal tilgodese mænds interesser i sundhedssektoren.

Vi behøver nogen som også siger hov - verden ser altså ikke helt sådan ud, som mænd ser den. De har en tendens til at nedprioritere kvinders problemer.

Det er derfor vi aldrig hører om problemer med p-piller og der bliver slået hårdt ned af den mandsdominerede lægestand, når nogen vover at stille spørgsmålstegn ved at kvinder fyldes med hormonprodukter livet igennem uden tilstrækkelig oplysning om faremomenterne ved disse. Kvinder dør ved svangerskab, fødsel, og som følge af manglende kondomkampagner, fordi mænds bekvemmelighed sættes højere end kvinders helbred.

Kvinder går ofte til familielægen, men henvises ofte ikke til videre behandling. Derfor får mænd oftere end kvinder dyre behandlinger på hospitalerne, selv om kvinder er mere syge og har flere skavanker. De bliver i højere grad taget alvorligt og regnet for "værdifulde" ligesom de også er bedre til at værdsætte sig selv end kvinder er.

Kvinder spises af med ingenting forskningsmæssigt og i sundhedsvæsenet og dør af livmoderhalskræft og æggestokkekræft, fordi de forsømmer sig selv og ikke oplyses om forebyggende undersøgelser, som kunne redde deres liv. Det er en hån imod os kvinder, at disse problemer negligeres. Hvorfor er der ingen kvinder, som får løn for at oplyse befolkningen om disse væsentlige ting? Hvor går pengene hen? Hvorfor er Birgit Petterson næsten den eneste, som giver den mandlige læge- og forskerstand lidt modspil? Eller børnelægen Vibeke Manniche. Hvorfor er der så langt imellem snapsene, når det gælder os kvinder?

Danske kvinder har en meget lav levealder i forhold til deres potentiale sammenlignet med andre kvinder i Norden. Men mandlige læger og forskere fortier dette og fremstiller kvinder som "det stærke køn" fordi de hellere vil tilgodese mænd.

Jeg håber at du, Karen Jespersen, som gammel rødstrømpe og med din gode baggrund i arbejderklassen vil forstå at sætte en anden dagsorden, så vi kan få den ligebehandling af kønnene, som hører et moderne samfund til. Vi skal ikke have udviklingen skruet tilbage sådan som de patriarkalske mandeforskningsmiljøer og mandebevægelsen med dens faderretsgrupper ønsker det. Jeg ved at, du har et overordentlig stort ministerområde og rigtig meget at se til, men jeg ved også, at du er den helt rette til at finde en god løsning på disse problemer.

Med venlig hilsen

og godt nytår

Nanna Gersov