Fra: Anne-Mette Pedersen [mailto:[email protected]]
Sendt: 21. december 2007 12:12
Til: CFA mail
Emne: Nyheder fra Dansk Center for Forskningsanalyse

 

 

 

Som konsekvens af regeringsgrundlaget af 22. november 2007 samt den kgl. resolution om ressortomlægninger af 23. november 2007 skal ansvaret for indsamling og publicering af dansk forsknings-, innovations- og PhD-statistik samt offentligt forskningsbudget overgå til Danmarks Statistik per 1. januar 2008.

 

Alle henvendelser om fremtidig forskningsstatistik skal derfor rettes til Danmarks Statistik www.dst.dk.

 

Dansk Center for Forskningsanalyses hjemmeside for dansk forskningsstatistik (www.forskningsanalyse.dk) vil fremover kun indeholde information om perioden før opgaveoverdragelsen, og statistikkerne opdateres ikke længere regelmæssigt hos CFA.

 

Dansk Center for Forskningsanalyse vil gerne takke de mange respondenter, kontaktudvalg, aftagerpaneler samt andre, som hidtil har muliggjort udarbejdelsen af statistikkerne.

 

På forskningsanalyse.dk finder du herefter Danmarks officielle statistikker for forsknings- og udviklingsarbejde i den offentlige sektor og erhvervslivet samt innovationsstatistik for erhvervslivet til og med 2006, samt Offentligt Forskningsbudget for Danmark til og med 2007. Derudover finder du statistikker over ph.d.-studerende og ph.d.-eres karrierer til og med 2006. Endelig findes der en række andre specielle statistikker inden for området, herunder bl.a. grønlandsrelateret forskningsstatistik samt ikt-statistik.

 

CFAs forskningsprojekter og øvrige forskningsrelaterede opgaver under det Samfundsvidenskabelig Fakultet ved Aarhus Universitet fortsætter uændret. CFA fortsætter således med deltagelse/ledelse i nationale, nordiske og internationale forskningsprojekter samt andre former for samarbejder.

 

CFA ønsker hermed alle en glædelig jul og et godt nytår.

 

Karen Siune

Centerleder 

 

Nyhedsbrev 2007/4

 

 

Dansk Center for Forskningsanalyse /
The Danish Centre for Studies in
Research and Research Policy
Aarhus Universitet / University of Aarhus              
Finlandsgade 4
DK - 8200 Aarhus N
Denmark

(+45) 8942 2394
(+45) 8942 2399 (fax)
http://www.cfa.au.dk