DI-seminar
om strategisk forskning og innovation
DI inviterer til seminar om
fokus og arbejdsdeling i den offentlige indsats for at understøtte forskning og
innovation. Seminaret vil i særlig grad koncentrere sig om de aktiviteter, der
iværksættes i regi af Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og
Innovation og Højteknologifonden.
Udgangspunktet er en vurdering af, at der på flere områder er et betydeligt overlap mellem de initiativer, der iværksættes af de tre aktører. Man kunne kalde det Klumpspillet på midten.
Det er naturligvis særdeles vigtigt med et gennemskueligt, brugervenligt og effektivt system for understøttelse af forskning og innovation i Danmark. Dette skal ikke mindst ses i lyset af de kommende års forventede oprustning inden for den offentligt støttede strategiske forskning og innovation.
Som oplæg til debat har vi bedt de tre formænd, hhv.
om at præsentere deres strategier, særlige prioriteringer, virkemidler samt visioner og konkrete ønsker for den fremtidige indsats.
Der vil desuden være en paneldebat med deltagelse af de tre formænd, formanden for Koordinationsudvalget for forskning, professor Klaus Bock, samt en kreds af brugerne af systemet fra erhvervsliv og universitet.
Formålet med mødet er dels at skabe større klarhed over de tre aktørers virke blandt virksomhederne og øvrige brugere af systemet og dels at drøfte, om der er behov for en klarere arbejdsdeling, tættere samarbejde m.v.
Mødet afholdes torsdag den 17. januar 2008, kl. 13.00 - 16.00 i DI, H.C. Andersens Boulevard 18, København.
Jeg håber, at du vil være interesseret i at deltage i seminaret.
Det endelige program udsendes i starten af det nye år, men sæt venligst kryds i kalenderen allerede nu. Du er naturligvis også velkommen til at tilmelde dig med det samme ved at sende en mail til sekretær Malene Rygaard på [email protected].
Med venlig hilsen
Charlotte Rønhof
Forskningspolitisk chef