Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

 

 

 

Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra samrådet i Videnskabsudvalget tirsdag den 16. september 2008 vedr. rådsmøde – forskning – den 25.-26. september 2008.

 

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

Samråd (lukket) i Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi tirsdag den 16. september 2008 vedr. rådsmøde – forskning – den 25.-26. september 2008 – alm. del – spm. AA.

 

Spm. AA:

Vil ministeren i et kommende samråd gennemgå rådsmødedagsordenen til rådsmøde (forskning) 25.-26. september 2008 og redegøre for sin stillingtagen til rådsmødets punkter samt kort kommentere prioriteringerne under det franske formandskab?

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

Svar:

Der er møde i Konkurrenceevnerådet den 25. og 26. september.

 

Der er fem punkter på dagsordenen, som vedrører forskning.

 

Alle punkter forelægges til orientering.

 

Punkt 8 omhandler rumrådsmødet og en Rådsresolution om fremtiden for europæisk rumforskning.

 

Regeringen støtter den forelagte resolutionstekst.

 

EU og ESA har over den seneste årrække indledt et stadigt tættere samarbejde om rumbaserede systemer, til gennemførelse af EU’s politikområder – f.eks. inden for fiskeri-, landbrugs-, trafik-, miljø- og energipolitikken.

 

Den foreliggende resolution giver en kort status for det nuværende samarbejde, herunder primært Galileo og GMES, samt udstikker en række målsætninger for den fremtidige indsats.

 

Det indbefatter bl.a., at EU anerkender de teknologiske, brugerorienterede og strategiske fordele ved en stærk uafhængig rumfartssektor i Europa.

 

EU ønsker mere aktivt at markere sig som politisk aktør på den globale scene for rumfart, herunder positionere Europa mere klart i konkurrencen med de øvrige rummagter USA, Kina, Rusland og senest også Indien.

 

Specifikt sigter resolutionsteksten på fire fremtidige satsningsområder i samarbejdet mellem EU og ESA.

 

For det første at sikre en mere aktivt udnyttelse af rumbaserede systemer til overvågning af klimaforandringerne.

 

For det andet at bruge rumfart, og i særdeleshed rumteknologi, som vigtig faktor til at opnå Lisabon-målsætningerne om stigende Forskning og Udvikling i offentligt og privat regi.

 

For det tredje at data fra og adgangen til rumbaserede applikationer koordineres med relevante sikkerhedsmyndigheder i henhold til og i overensstemmelse med internationale aftaler om fredelig og civil anvendelse af det ydre rum.

 

Og endelig, for det fjerde, at EU positionerer sig som international rummagt i udforskningen af rummet, f.eks. i den fremtidige udforskning af månen og Mars.

 

Punkt 9 drejer sig om ansvarsbevidst nanovidenskabelig og nanoteknologisk forskning.

 

Nanoteknologi er et vigtig område for Danmark og Europa. Der er store forventninger til dette videnskabsområde og de produkter, som kan udspringe fra denne teknologi.

 

Men som med al ny teknologi er der etiske aspekter, der bør tages hensyn til. Kommissionen har derfor fremlagt en henstilling ledsaget af en frivillig adfærdskodeks for ansvarsbevidst nanovidenskabelig forskning.

 

Kodeksen indeholder nogle retningslinier og generelle principper, der fremmer en ansvarsbevidst og åben måde at drive nanovidenskabelig og nanoteknologisk forskning på.

 

Kommissionen har også gennemgået de lovgivningsmæssige aspekter ved nanomaterialer i en meddelelse, hvori det konkluderes, at den nuværende lovgivning er dækkende.

Danmark støtter det foreliggende forslag til konklusioner og hilser velkommen, at problemstillingen vedrørende ansvarsbevidst nanovidenskabelig og nanoteknologisk forskning adresseres via det europæiske samarbejde.

 

Det er vigtigt, at der findes en balanceret tilgang til ansvarsbevidst nanoforskning, så det ikke hindrer de muligheder, som forskningen giver.

 

Derfor er det samtidig vigtigt at fokusere på nytteværdien af nanoteknologi og afmystificere teknologien gennem forbrugeroplysning. Dette dækkes i dag af produktlovgivningens krav til mærkning af produkter og andre informationskrav.

 

De sidste tre punkter på dagsordenen (punkt 10-12) udspringer af disse års intensiverede europæiske forskningssamarbejde omkring videreudviklingen af Det Europæiske Forskningsrum.

 

Der er tale om initiativer vedrørende forskermobilitet og fælles programmer, der begge er opfølgninger på Kommissionens grønbog fra 2007 om nye perspektiver på Det Europæiske Forskningsrum.

 

Endvidere er der formandskabets forslag til en fælleseuropæisk indsats mod neurodegenerative sygdomme i særdeleshed Alzheimers. 

 

En dansk hovedprioritet er udviklingen af et europæisk forskningsrum, hvor viden, ideer, forskere og studerende kan færdes frit.

 

Målet er at gøre fri bevægelighed for viden til ”den femte frihed” og etablere et indre marked for viden, der skaber muligheder og fjerner barrierer for skabelsen og anvendelsen af viden. Dette vil bidrage væsentligt til at indfri Lissabon-strategiens målsætninger.

 

Netop gennemførelsen af et fælles europæisk arbejdsmarked for forskere, der skal sikre, at det nødvendige antal forskere er til rådighed, er i den henseende afgørende.

 

Som de centrale skabere af ny viden og drivkraften bag overførslen og udnyttelsen af viden er forskere absolut nødvendige for, at Europa kan blive et førende vidensamfund.

 

Kommissionen har foreslået et øget samarbejde om fælles og supplerende målsætninger for forskeres karrieremuligheder og mobilitet gennem nationale handlingsplaner.

 

Vi har allerede gjort meget i Danmark, men indsatsen kan selvfølgelig forstærkes.

 

I mine øjne bør initiativer understøttes, der har til hensigt at uddanne, fastholde og tiltrække det tilstrækkelige antal forskere og nedbryde barrierer for deres mobilitet.

  

I regeringen hilser vi derfor Kommissionens meddelelse velkommen og støtter det tilhørende forslag til konklusioner.

 

Kommissionen vil også præsentere sit forslag til udarbejdelse af en fælles vision for, hvordan større samfundsmæssige udfordringer kan imødekommes gennem fælles forskningsprogrammer.

 

I udgangspunktet er en fælles indsats prisværdig. Men forudsætningen må være, at det har en relevans, er anvendeligt og vil give den fornødne merværdi.

 

Imidlertid er der i dette tilfælde behov for at få afklaret den egentlige merværdi af Kommissionens forslag i forhold til allerede eksisterende initiativer til fremme af fælles programmer.

 

Jeg vil til slut orientere om formandskabets initiativ til en fælleseuropæisk indsats mod neurodegenerative sygdomme i særdeleshed Alzheimers.

 

De store kroniske folkesygdomme udgør en central sundhedsmæssig udfordring. Alene i Danmark lever omkring en tredjedel af befolkningen med én eller flere kroniske sygdomme.

Kroniske, aldersbestemte og aldersbetingede sygdomme, herunder Alzheimers, er et stigende problem i en aldrende europæisk befolkning.

 

Derfor har formandskabet taget initiativ til, at forskningsindsatsen koordineres i Europa, idet der er et stort behov for fælleseuropæisk forskning og målsætninger.

 

Dette skal ske ved nedsættelsen af en arbejdsgruppe, som skal komme med klare anbefalinger til den fælleseuropæiske indsats mod de neurodegenerative sygdomme inden årets udgang.

 

Det er min vurdering, at der på dette område er behov for en fælleseuropæisk indsats. Danmark vil kunne bidrage betydeligt til arbejdet, da vi har flere stærke forskningsmiljøer, der forsker i de pågældende sygdomme.

 

Sammenfattende kan jeg oplyse, at vi agter at støtte de tre foreliggende forslag til konklusioner.