Ã…rhus d. 16. september 2008

Til medlemmerne af

Udvalget for Videnskab og Teknologi

 

Arbejdsforhold for deltidsansatte ved danske universiteter rammer de studerende og forringer undervisningens kvalitet

 

Resumé:

Timelærernes ansættelsesforhold ved universiteterne er så ringe, at de er tvunget til hele tiden at søge efter bedre job. Derfor er der stor udskiftning af timelærere, og det rammer de studerende, samtidig med at det forringer kvaliteten af undervisningen.

 

 

På baggrund af denne henvendelse søger Timelærerforeningen ved Aarhus Universitet hermed om foretræde for Udvalget for Videnskab og Teknologi.

 

 

Denne henvendelse vedrører:

 

Vi er en gruppe universitetsundervisere der i maj 2008 har stiftet Timelærerforeningen ved Aarhus Universitet. Formålet med foreningen er at gøre opmærksom på de arbejdsforhold vi som deltidsundervisere er underlagt og at afdække de konsekvenser disse forhold har for os som ansatte og for de studerende.

Foreningens mål er at få disse forhold ændret til det bedre. Vi samarbejder med DVIP-KUA (deltidslærerforeningen ved Københavns Universitet), og vi er i gang med at etablere samarbejde med deltidslærerforeninger ved andre universiteter.

 

I ansættelsen som ekstern lektor og undervisningsassistent er der et stort problem i at der ikke følger pension med ansættelsen.  Der er stribevis af eksterne lektorer og undervisningsassistenter, der gennem et langt arbejdsliv har leveret højt kvalificeret arbejdskraft til de danske universiteter, men som nu kan se frem til en alderdom i fattigdom, fordi de kun kan få folkepension.

 

Desuden er der en række andre problemer:

 

 

Bestemmelsen betyder desuden, at man som underviser ofte ikke kan føre sine studerende op til eksamen, fordi man dermed ville overskride de 780 timer (man ”rammer timeloftet”). Dette går altså både ud over os ansatte og over de studerende. Det går også ud over arbejdskraftens fleksibilitet i samfundet, at en del af os er bundet til disse deltidsstillinger. Der er mange undervisningsassistenter, der er ansat ved flere universiteter for at få timer nok. Det betyder at en stor del af deres liv går med at rejse rundt fra sted til sted, i stedet for at kunne koncentrere kræfterne om ét sted. Ifølge reglen om at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet skal vi arbejde på fuld tid. Men i flg. cirkulære for timelønnede og cirkulære for eksterne lektorer må vi ikke arbejde på fuld tid – for vi må kun arbejde op til 780 timer om året. Det er ulogisk, og der er ingen rimelig begrundelse for dette paradoks.

 

 

 

 

 

Tallene er beregnet ud fra, at fastansatte (VIP’er) har en forberedelsesnorm, der hedder 3,5. Det vil sige, at hver lektion konfrontationsundervisning ganges med 3,5 time. De fleste fastansatte underviser kun ca. 40% af deres samlede tid. Resten af tiden går med forskning, og en mindre del med administration. Deltidsansatte undervisningsassistenter (D-VIP’er) har en forberedelsesnorm der hedder 2,5. Det vil sige, at til et D-VIP-årsværk kan der indregnes langt flere konfrontationstimer end til et VIP-årsværk. Der er desuden tilknyttet mere end 2 personer til hvert D-VIP-årsværk, da vi kun må arbejde 780 timer om året og dermed ikke hver især varetager et fuldt årsværk.

Vi er klar over at beregningen i procenter vil se en lille smule anderledes ud, hvis de deltidsansatte får ektern lektor-takst, hvor forberedelsesnormen er på 3,5. Men dem er der ikke ret mange af.

I flg. tal fra Personalestyrelsen var der i 2006 ansat 14.831 undervisningsassistenter og 3.662 eksterne lektorer på landsplan.

Og ikke desto mindre giver vores beregning et godt billede af hvordan virkeligheden er på de danske universiteter: Halvdelen af undervisningen eller mere varetages af løstansatte deltidslærere, der ikke får pension, løn under sygdom eller løn for møder – som man ikke vil betale for at planlægge undervisningen op til semesterstart, og som må leve med stor usikkerhed i ansættelsen.

 

Vi tror ikke det kan være lovligt at Staten har højt kvalificeret arbejdskraft som os ansat på de ovenfor skitserede vilkår, uden overenskomstmæssige forhold, og uden pension. Ifølge Lov om tidsbegrænset ansættelse (§4) må tidsbegrænsede ansatte ikke ansættes på vilkår der er mindre gunstige, end de er for fastansatte. Der er et udtalt misforhold mellem denne lov og de bestemmelser, der figurerer i de to omtalte cirkulærer.

 

I maj 2007 oprettede man en ny stillingskategori: videnskabelig assistent. Formålet med stillingen som videnskabelig assistent er at opkvalificere den ansatte til at skrive et ph.d.-projekt. I praksis bliver denne stilling nu brugt til at ansætte folk på deltid med udsigt til at man fyres efter tre år. Nogle steder bliver den alene brugt til at ansætte færdige ph.d.-studerende, indtil de kan få et adjunktur, samtidig med at man har et stort hold undervisningsassistenter ansat.

 

Vi foreslår følgende ændringer:

  1. Stillingsformerne undervisningsassistent og ekstern lektor afskaffes.
  2. Stillingsformerne studieadjunkt og studielektor anvendes til de undervisningsopgaver der i øjeblikket varetages af undervisningsassistenter og eksterne lektorer. Det indskrives i stillingsstrukturen at der åbnes mulighed for at studieadjunkten/studielektoren kan få mulighed for at drive forskning efter nærmere lokale aftaler. Det indskrives i stillingsstrukturen at timetallet for ansættelsen kan aftales lokalt.
  3. Det indskrives i stillingsstrukturen, at ansættelsen som videnskabelig assistent alene må anvendes til sit oprindelige formål: At ansatte gennem undervisning og forberedelse af ph.d.-projekt/artikelskrivning opkvalificeres til at søge en ph.d.

 

Vi er klar over at man ønsker at undervisningen skal være forskningsbaseret. Med de ændringsforslag vi her stiller gives der mulighed for at de ansatte får ordnede forhold, samtidig med at der gennem lokale aftaler åbnes mulighed for at de ansatte hurtigt kan tilknyttes forskningen gennem at praktisere artikelskrivning og evt. deltage i tidsbegrænsede forskningsprojekter alene eller i forskergrupper.

 

Undervisningen bliver ikke mere forskningsbaseret af, at det er deltidsansatte der varetager størstedelen af undervisningen, tværtimod. Med de ændringer, vi foreslår, vil kvaliteten af undervisningen kunne forbedres væsentligt, samtidig med at der lægges op til at man på længere sigt kan arbejde hen imod mere undervisning fra forskerne. Vi vil dog samtidig påpege, at der en lang række fag, hvor det ikke giver mening at kræve en forskningsmæssig baggrund af underviseren. Det gælder fx en række praksisfag inden for musikvidenskab, æstetiske fag, basisgrammatik på sproguddannelserne, samfundsvidenskabelig metode og en række andre færdighedsfag, der har som hovedformål at give de studerende en række konkrete kompetencer og/eller indføre dem i akademisk tænkning og metode.  

 

Vi håber at man i Udvalget for Videnskab og Teknologi vil tage de skitserede problemer op til overvejelse med henblik på at få forholdene ændret som vi foreslår. Det er vigtigt, at der gøres noget nu, både for os ansattes skyld og ikke mindst for de studerendes.

En afskaffelse af deltidslærerstillingerne vil give større kontinuitet i undervisningen og langt bedre grundlag for en fagudvikling varetaget af de personer, der også i det daglige står med undervisningsopgaverne.

 

For yderligere oplysninger, er I velkomne til at henvende jer til

 

På vegne af Timelærerforeningen ved Aarhus Universitet, Iben Sønderup & Chresteria Neutzsky-Wulff