TALEPAPIR

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

 

 

 

 

Anledning	Åbent samråd i Folketingets udvalg for Videnskab og Teknologi. Ministeren for Videnskab og Teknologi Undervisningsministeren
Titel	SamrÃ¥dsspm. y: Ministrene bedes redegøre for baggrunden for det store fald i antallet af optagne pÃ¥ de videregÃ¥ende uddannelser?   SamrÃ¥dsspm. Z: Hvad vil ministeren gøre fremadrettet for at fÃ¥ flere optagne? Kunne ministeren være indstillet pÃ¥ at ændre i adgangskravene til universiteterne?   SamrÃ¥dsspm. Æ: Ministrene bedes give en vurdering af det lave optagelsestals økonomisk konsekvenser for uddannelsesinstitutionerne   SamrÃ¥dsspm. Ø: Hvilke initiativer vil ministrene tage for at undgÃ¥ fald i kvaliteten som følge af færre taxametermidler?
MÃ¥lgruppe	Folketingets udvalg for Videnskab og Teknologi.
Arrangør	Folketingets udvalg for Videnskab og Teknologi.
Taletid	Ikke fastsat
Tid og sted	18. august 2008 kl. 14-15.30 i lokale S-092

 

 

Disposition

1.      SpørgsmÃ¥l Y: Baggrunden for faldet i optag

2.      SpørgsmÃ¥l Z: Fremadrettede initiativer

3.      SpørgsmÃ¥l Æ: Økonomiske konsekvenser af nedsat taxameter

4.      SpørgsmÃ¥l Ø: Kvaliteten i uddannelserne

 

Det er aftalt, at ministeren for videnskab og teknologi først besvarer spørgsmål Y-Ø, hvorefter undervisningsministeren besvarer spørgsmål Y-Ø.

1. Spørgsmål Y

”Ministrene bedes redegøre for baggrunden for det store fald i antallet af optagne på de videregående uddannelser?”

 

·        Antallet af optagne pÃ¥ Undervisningsministeriets omrÃ¥de (korte- og mellemlange videregÃ¥ende uddannelser) er samlet faldet med to procent i forhold til sidste Ã¥r. Dette tal dækker dog over store forskelle inden for uddannelsesomrÃ¥derne.

 

·        De uddannelser, der er rettet mod det private arbejdsmarked, har generelt oplevet en stigning i optaget – eksempelvis har IT-uddannelserne tiltrukket 29 % flere studerende, og det økonomisk-merkantile omrÃ¥de har oplevet en fremgang pÃ¥ 15 %.

 

·        Jeg er ikke overrasket over den stigende søgning til disse uddannelser. De er konkrete og praksisrettede og kan bruges direkte pÃ¥ arbejdsmarkedet efter en relativt kort uddannelsestid. F.eks. har vi oprettet en helt ny professionsbacheloruddannelse i Finans, som har opnÃ¥et et pænt optag, selvom den ikke nÃ¥ede at komme med i KOT-hæftet!

 

·        PÃ¥ de offentligt rettede ”velfærdsuddannelser”, dvs. pædagog, lærer og sygeplejerske har vi derimod set et fald i antal optagne:

9 % færre er optaget på læreruddannelsen

22 % færre på pædagogstudiet

18 % færre på sygeplejerskeuddannelsen.

 

·        Der kan være mange Ã¥rsager til de faldende optagelsestal. Som videnskabsministeren ogsÃ¥ har været inde pÃ¥, skal uddannelserne f.eks. for tiden konkurrere med et meget gunstigt arbejdsmarked. Vi ved fra en undersøgelse fra sidste Ã¥r, at de studerende pÃ¥ uddannelserne til lærer, pædagog, socialrÃ¥dgiver og sygeplejerske faktisk er rigtigt glade for uddannelserne. Desværre kan den megen negative omtale af arbejdsforhold for disse grupper mÃ¥ske have afholdt nye studerende fra at søge optagelse.

·        Endvidere kan vi pÃ¥ optagelsestallene for lærer- og pædagoguddannelserne se at faldet ligesom pÃ¥ universitetsuddannelserne – især skyldes et fald i optaget blandt de ældre aldersgrupper. PÃ¥ læreruddannelsen er optaget faldet med 13 % siden sidste Ã¥r blandt personer over 30 Ã¥r, mod 8 % for gruppen under 30 Ã¥r og knap 9 % samlet. Men vi har ikke præcis viden om, hvad der har betinget det faldende optag pÃ¥ disse uddannelser. Jeg vil derfor tage kontakt til rektorforeningerne for henholdsvis professionshøjskolerne og erhvervsakademierne mhp. at igangsætte en analyse, der skal kortlægge Ã¥rsagerne til faldet i ansøgere til de videregÃ¥ende uddannelser pÃ¥ mit omrÃ¥de. Endvidere vil jeg drøfte spørgsmÃ¥let med det nyetablerede rÃ¥d for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. En sÃ¥dan undersøgelse vil blive koordineret med Videnskabsministeriets undersøgelse af optagelsestallene til universitetsuddannelserne, sÃ¥ledes at vi fÃ¥r et samlet billede af Ã¥rsagerne til de faldende søgetal

 

 

2. Spørgsmål Z

”Hvad vil ministeren gøre fremadrettet for at få flere optagne? Kunne ministeren være indstillet på at ændre i adgangskravene til universiteterne?”

 

·        Som jeg ogsÃ¥ var inde pÃ¥ i besvarelsen af spørgsmÃ¥l Y kan jeg ikke give et klart svar pÃ¥, hvorfor antallet af optagne pÃ¥ nogle af de korte og mellemlange videregÃ¥ende uddannelser er faldet. Jeg forventer, at den undersøgelse, som jeg vil igangsætte, vil afdække nogle af de væsentligste Ã¥rsager hertil.

 

·        Jeg vil dog gerne understrege, at der allerede er igangsat en lang række initiativer pÃ¥ mit omrÃ¥de som skal være med til at øge antallet af optagne pÃ¥ de berørte uddannelser i de kommende Ã¥r, og som vi endnu ikke har set den fulde effekt af. Blandt disse initiativer kan nævnes:

 

1) Dannelsen af erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, der skal sikre brede faglige miljøer for uddannelserne.

 

2) Lov om de erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, som har til formål at sikre praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i den private og den offentlige sektor.

 

3) Der er med globaliserings-, velfærds- og trepartsaftalerne givet mange ressourcer til udvikling af nye uddannelser, efteruddannelse af lærere, kvalitetssikring af eksisterende uddannelser og udvikling af mere systematisk viden. Det skal sikre, at vi også fremover kan forvente et højt kvalitetsniveau i de videregående uddannelser.

 

4) Der er gennemført en ny meritlærerordning fra 1. august i år. Fremover giver en bachelor-, kandidat- eller professionsbacheloruddannelse adgang til meritlæreruddannelsen, og ansøgere over 25 år med en erhvervsuddannelse og erhvervserfaring kan også optages

 

 

·        Herudover har vi fremadrettet pÃ¥ mit omrÃ¥de planlagt en række initiativer:

 

1)Igangsættelse af en kampagne i efteråret sammen med Dansk Sygeplejeråd og andre interessenter inden for sundhedsområdet, der skal vise, hvor mange spændende muligheder, sundhedsuddannelserne giver. Et af formålene med kampagnen er at tiltrække nye grupper af studerende, eksempelvis flere mænd og flere nydanskere.

 

2) Professionshøjskolernes rektorkollegium er ved at udarbejde et oplæg for velfærdsuddannelserne, som skal understøtte rekruttering til professionshøjskolerne generelt.

 

3) På læreruddannelsen skal vi igen have sat fokus på "projekt rollemodeller", som blev søsat sidste sommer. Rollemodellerne fungerer som ambassadører for læreruddannelsen og spiller en aktiv rolle i det opsøgende arbejde med at tiltrække unge til uddannelsen.

 

 

4)Jeg har senest været fortaler for at indføre ”studierelevant beskæftigelse”. Forslaget betyder, at de studerende kan supplere uddannelsen med lønnet arbejde inden for den profession, som uddannelsen retter sig imod. Eksempelvis kan en lærerstuderende arbejde som undervisningsassistent i folkeskolen, eller pædagogstuderende kan ansættes i særlige, studierelevante stillinger, som kommunen opretter i samarbejde med uddannelsesstedet. Vejle Kommune og pædagoguddannelsen i Jelling er et godt eksempel på, at dette kan lade sig gøre. Her er optaget på pædagoguddannelsen faktisk steget. Man kunne også forestille sig, at studerende supplerer uddannelsen med et år i praksis efter første, andet eller tredje studieår.

 

·        Studierelevant beskæftigelse skal ikke erstatte den eksisterende praktik. Der er altsÃ¥ ikke tale om, at jeg vil indføre lønnet praktik pÃ¥ uddannelserne.

 

 

3. Spørgsmål Æ:

”Ministrene bedes give en vurdering af det lave optagelsestals økonomisk konsekvenser for uddannelsesinstitutionerne”

·        Som nævnt tidligere er der et generelt fald i optaget pÃ¥ 2 procent i Ã¥r sammenlignet med sidste Ã¥r. Tallet dækker dog over store udsving: Nogle institutioner fÃ¥r flere studerende i Ã¥r end sidste Ã¥r, mens andre fÃ¥r færre. Taxametersystemet indebærer, at pengene følger den studerende, bÃ¥de nÃ¥r aktiviteten stiger, og nÃ¥r den falder. Derfor vil institutionerne, som det ogsÃ¥ har været tilfældet de tidligere Ã¥r, skulle tilpasse deres kapacitet til aktiviteten pÃ¥ deres uddannelser.

 

·        Det er pÃ¥ nuværende tidspunkt umuligt at opgøre betydningen for den enkelte institutions økonomi af faldende optag. Det skyldes, at vi indtil nu kun har tal for, hvor mange studerende der har fÃ¥et tilbudt en plads og ikke for, hvor mange studerende der rent faktisk tager imod den og starter pÃ¥ deres studie.

 

 

·        De økonomiske konsekvenser af optaget afhænger meget af, hvilke uddannelser den enkelte institution udbyder. Det skyldes, at der er stor forskel pÃ¥ taxametertaksten for de enkelte uddannelser. Der er generelt stigende optag pÃ¥ mange af de uddannelser, som udløser høje taxametre, som fx diplomingeniøruddannelserne, mens de største fald er sket pÃ¥ uddannelser, som udløser lavere taxametre som fx pædagog-uddannelsen. De studerende vælger altsÃ¥ at søge ind pÃ¥ de relativt dyre uddannelser. Det vurderes pÃ¥ nuværende tidspunkt, at faldet i optaget pÃ¥ 2 procent samlet set kun vil fÃ¥ en beskeden økonomisk betydning for institutionerne.

 

 

·        Vi har med oprettelsen af professionshøjskolerne og erhvervsakademier fÃ¥et større institutioner, der udbyder en bred vifte af uddannelser. Dette betyder, at institutionerne er bedre rustet til udsving i optaget pÃ¥ de enkelte uddannelser.

 

·        Det skal dog bemærkes, at det ikke alene er optaget pÃ¥ institutionerne, der har konsekvenser for de samlede tilskud, der tilføres institutionerne. Tilskud til uddannelserne udløses sÃ¥ledes i forhold til, hvor mange studerende der gennemfører deres semestre og bestÃ¥r deres eksamener – og institutionerne kan sÃ¥ledes ved at forbedre gennemførelsesprocenterne ogsÃ¥ bidrage til at øge de samlede uddannelsesbevillinger.

 

 

·        Uddannelsesinstitutionerne har hidtil formÃ¥et at løfte denne opgave. Jeg har derfor stor tiltro til, at de vil gøre det samme i Ã¥r og de kommende Ã¥r.

 

4. Spørgsmål Ø:

”Hvilke initiativer vil ministrene tage for at undgå fald i kvaliteten som følge af færre taxametermidler?”

·        Jeg mener overordnet, at det økonomiske fundament for uddannelserne er i orden, og at professionshøjskolerne og de nye erhvervsakademier har den størrelse, der skal til for at kunne levere uddannelse af høj kvalitet.

 

·        Nøgletal i institutionernes regnskaber bekræfter, at professionshøjskolerne grundlæggende har en sund økonomi, og at sektoren har den økonomiske robusthed, der skal til for at hÃ¥ndtere effekter af aktivitetsudsving.

 

·        Med dannelsen af professionshøjskolerne og erhvervsakademierne har vi fÃ¥et fagligt og økonomisk bæredygtige enheder, der har rigtig gode muligheder for fleksibilitet i uddannelsesplanlægningen. Jeg mener derfor, at de overordnede rammer er til stede for at levere uddannelser af høj kvalitet.

 

·        Jeg vil gerne pointere, at udviklingen i optagelsestallene ikke medfører, at der gives færre penge pr. studerende. Jeg kan derfor ikke se, at man kan forvente en lavere kvalitet i uddannelserne.