PRESSEMEDDELELSE
10. juni 2008
Samråd om adgangskrav til bachelor-studierne
Videnskabsudvalget har kaldt videnskabsminister Helge Sander (V) i samråd om adgangskravene til bachelorstudierne. Samrådene er åbne og finder sted onsdag 11. juni 2008, kl. 11.45 i værelse PRO D i Proviantgården ved Christiansborg.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra medlem af Videnskabsudvalget, Kirsten Brosbøl (S).
Samrådsspørgsmål S, T, U, V, W og X  kan læses her:
http://www.ft.dk/Samling/20072/almdel/UVT/samspm/S/index.htm
http://www.ft.dk/Samling/20072/almdel/UVT/samspm/T/index.htm
http://www.ft.dk/Samling/20072/almdel/UVT/samspm/U/index.htm
http://www.ft.dk/Samling/20072/almdel/UVT/samspm/V/index.htm
http://www.ft.dk/Samling/20072/almdel/UVT/samspm/W/index.htm
http://www.ft.dk/Samling/20072/almdel/UVT/samspm/X/index.htm
Samrådene er åbne for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter først-til-mølle-princippet. Hvis man ønsker at overvære de åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat på tlf. 33 37 55 35 eller via e-mail [email protected] senest onsdag den 11. juni 2008, kl. 10.00. For gæster udefra, der skal ind på Christiansborg, må der beregnes ekstra tid med sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.
Der vil være adgang til lyd- og tv-optagelse, fotografering m.v., såfremt dette kan ske uden anbringelse af mikrofoner og kameraer på bordene og uden forstyrrelse af samrådenes afvikling. En cd med optagelse af de åbne samråd vil senere kunne fås hos Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.
Yderligere oplysninger:
Udvalgssekretær Finn Skriver Frandsen, tlf. 33 37 55 23.