Svar fra Microsoft vedrørende henvendelse fra OpenOffice.org
Af Jacob Schaumburg-Müller, direktør for politik og strategi, Microsoft Danmark
Der er Ã¥benlyst et behov for en grundig debat om anvendelsen af Ã¥bne dokumentstandarder i den offentlige sektor. Debatten er samtidig for vigtig til at basere sig pÃ¥ fejlagtige oplysninger og myter, som dem OpenOffice.org bringer pÃ¥ banen i indlægget â€Standarder og fri konkurrenceâ€. Indlægget er sendt til medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi og indeholder en række pÃ¥stande, som Microsoft gerne vil kommentere. De centrale budskaber i Microsofts svar er følgende:
1. Microsoft er ikke den samme virksomhed som for 10 år siden
2. Open XML er en åben standard, som bruges af andre end Microsoft
3. Forsimpling af et komplekst område gavner ingen
4. Flere sidestillede formater sikrer konkurrence og valgfrihed
1. Microsoft er ikke den samme virksomhed som for 10 år siden
Både Microsoft og it-branchen som helhed har ændret sig meget de sidste 5-10 år. Derfor er det påfaldende, at de citater, som OpenOffice.org tager Microsoft til indtægt for, er fra henholdsvis 1998 og 2000. Disse udmeldinger har naturligvis ingen gyldighed eller relevans længere. At talsmand Leif Lodahl ud fra 10 år gamle citater konkluderer, at Microsoft ikke ønsker sameksistens mellem it-systemer, klinger hult.
Man kan kun spekulere i, hvorfor OpenOffice.org vælger at tage udgangspunkt i 10 år gamle citater. Måske er det netop, fordi Microsoft – sammen med resten af it-branchen – har ændret sig de senere år.
Et håndfast bevis på dette er, at Microsoft for nylig har meddelt, at Microsoft Office i fremtiden også vil understøtte ODF. Microsoft har derudover forpligtet til sig til den forsatte udvikling af både Open XML og ODF, så der skabes fuld interoperabilitet mellem de to formater. Det er således op til den enkelte bruger at bestemme, om et dokument skal oprettes, redigeres og gemmes i Open XML eller ODF.
Understøttelses af ODF er et eksempel på anvendelse af fire nye forretningsprincipper, der øger åbenheden af vores produkter og vil skabe endnu bedre muligheder for, at udviklere, partnere og konkurrenter kan udvikle produkter, som fungerer sammen med Microsoft-løsninger. Principperne omfatter alle vores kerneprodukter, inklusive Microsoft Office 2007.
De fire principper medfører en række forandringer i den måde, som Microsoft driver forretning på, og vi ser frem til, at den øgede åbenhed og gennemsigtighed vil medvirke til at skabe endnu større innovation på it-området.
Med andre ord har alle softwareudviklere ikke alene adgang til den åbne dokumentstandard Open XML, der administreres af ISO og andre internationale organer, men samtidig har Microsoft forpligtet sig til at sørge for, at virksomhedens software kan fungere sammen med andre produkter.
At OpenOffice.org på den baggrund konkluderer, at Microsoft ikke ønsker åbenhed og konkurrence, fortæller mere om OpenOffice.org end om Microsoft.
2. Open XML er en åben standard, som bruges af andre end Microsoft
Leif Lodahl fra OpenOffice.org taler mod bedre vidende, når han hævder, at Open XML ikke lever op til de kriterier for åbne standarder, som Folketinget har opstillet. Indledningsvis er det derfor vigtigt at fastslå, at Open XML lever fuldt op til de tre kriterier for åbne standarder, som Folketinget har opstillet i B103. Open XML er således:
1. Veldokumenteret, med den fuldstændige specifikation offentligt tilgængelig
2. Frit implementerbar, uden økonomiske, politiske eller juridiske begrænsninger på implementation og anvendelse
3. Standardiseret og vedligeholdt i et åbent forum (en standardiseringsorganisation), via en åben proces.
De to internationale standardiseringsorganisationer ECMA og ISO er garanter for, at alle disse forhold er opfyldt, da begge har certificeret Open XML som åben standard. ECMA og ISO sikrer en fuldstændig specifikation, implementerbarhed og vedligeholdelse i et åbent forum. Det faktum, at virksomheder som Novell, Apple og Google vælger at understøtte Open XML i deres produkter, er med til at understrege dette. Det er også offentliggjort, at OpenOffice.org 3.0 vil understøtte Open XML i efteråret 2008.
Det er altså i modstrid med virkeligheden, når talsmand for OpenOffice.org Leif Lodahl hævder, at Open XML ikke er en åben standard.
3. Forsimpling af et komplekst område gavner ingen
I indlægget sammenligner Leif Lodahl fra OpenOffice.org åbne dokumentstandarder med standarder for el-stik. Sammenligningen bliver brugt som ’bevis’ for, at én standard er bedst for konkurrencen. Hvor besnærende enkel sammenligningen end er, så giver det ingen mening at forsimple debatten i en sådan grad. Såvel dokumentstandarder som it-systemer generelt indgår i en langt større og mere kompleks sammenhæng end el-stik. Derfor er ingen tjent med en sådan forsimpling.
Hvis man alligevel fastholder at reducere et komplekst område som åbne dokumentstandarder til en sammenligning med el-stik, er det kun rimeligt at påpege, at – forsimplet eller ej – så er sammenligningen i modstrid med virkeligheden. Djævlen ligger som bekendt ofte i detaljen, og hvad Leif Lodahl i denne forbindelse overser, er, at der ikke kun er én standard for stik i Danmark.
Den danske Sikkerhedsstyrelse har således besluttet, at der pr. 1. juli 2008 – udover de traditionelt kendte danske stikkontakter – også skal kunne benyttes franske stikkontakter. Ændringen sker bl.a. efter pres fra Konkurrencestyrelsen, der har fundet det problematisk, at et dansk firma var ene om at kunne levere stikkontakter efter den specielle danske norm. Med indførelsen af to normer (svarende til to standarder på softwareområdet) vil konkurrencen øges. Det vil være en fordel for forbrugerne, fordi de får flere muligheder. De to normer dækker således forskellige behov, og desuden er der teknisk kompatibilitet mellem de to normer – akkurat som mellem Open XML og ODF.
4. Flere sidestillede formater sikrer konkurrence og valgfrihed
I forlængelse af ovenstående er det en central pointe, at en situation med flere sidestillede dokumentformater ikke er anderledes, end hvad der er praksis på mange andre teknologiområder, eksempelvis på området for trådløs internetsikkerhed (WPA, WEP, WEP2) samt på området for billedformater (JPEG og TIFF) og videoformater (MPEG-2 og H.264).
Skal man endelig foretage en sammenligning med åbne dokumentstandarder, så er området for trådløs internetsikkerhed mere velegnet end el-stik. Her har eksempelvis en privatbruger og en virksomhedsbruger forskellige sikkerhedsbehov, og trådløse routere fra konkurrerende producenter understøtter derfor op til flere forskellige trådløse sikkerhedsstandarder. Det gør de for at give kunderne flere valgmuligheder afhængigt af det behov, de har. På samme vis kan producenter af kontorpakker frit vælge, om de vil tilbyde understøttelse af Open XML, ODF eller begge standarder.
Herudover viser markedsudviklingen, at der siden indførelsen af B103 aldrig har været så stort et antal valgmuligheder for brugerne, som der er nu. Alene på området for kontorpakker findes programmer som Apple iWorks, Google Docs, IBM Symphony, Corel WordPerfect, Microsoft Office, KOffice, Sun StarOffice og mange flere. Denne udvikling er udtryk for, at flere standarder skaber større konkurrence.
Som fastslået er debatten om åbne standarder for vigtig til at basere sig på fejlagtige oplysninger og forsøg på mytedannelse. Såfremt medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi har opfølgende spørgsmål til indlægget fra OpenOffice.org, nærværende svar eller andre forhold, hvor input fra Microsoft kunne være relevant, stiller vi os meget gerne til rådighed for en åben og ærlig dialog.
Â
Med venlig hilsen
Jacob
Schaumburg-Müller
Direktør for politik og strategi