Â
|
Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K
|
|
./. |
Til orientering fremsendes hermed mit talepapir fra samrådet i Videnskabsudvalget tirsdag den 3. juni 2008 vedr. rådsmødet (tele) den 12.-13. juni 2008.
Helge Sander
Samråd i Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi tirsdag den 3. juni 2008 vedr. rådsmøde (tele) den 12.-13. juni 2008 – UVT – alm. del – spørgsmål Q
Spørgsmål Q:
Ministeren bedes redegøre for de væsentlige punkter på dagsordenen for rådsmøde 12.-13. juni 2008 (telekommunikation) inden for Videnskabsministeriets ressort.
DET TALTE ORD GÆLDER
Svar:
Dagsordenen for rådsmødet den 12. – 13. juni indeholder fire it- og telepunkter.
Det drejer sig om
1. Revision af teledirektivpakken
2. Den digitale dividende
3. Midtvejsevalueringen af i2010-initiativet
4. Forlængelse af det europæiske agentur for net- og informationssikkerhed, ENISA
Det første punkt på dagsordenen er en udveksling af synspunkter om Kommissionens forslag til revision af teledirektiverne.
Kommissionens forslag består af tre dele:
1. Forslag til direktiv om ændring af rammedirektivet, tilladelsesdirektivet og adgangsdirektivet
2. Forslag til direktiv om ændring af forsyningspligtdirektivet og databeskyttelsesdirektivet
3. Forslag til forordning om oprettelse af en europæisk telemyndighed, EECMA
Det første direktivforslag indeholder blandt andet
· Ændringer til proceduren for markedsafgørelser.
Det betyder blandt andet, at Kommissionen får vetoret over for de forpligtelser, de nationale tilsynsmyndigheder kan pålægge en udbyder med stærk markedsposition.
I dag kan medlemslandene selv bestemme, hvilke af de specifikke forpligtelser, som er fastsat i EU-reguleringen, der skal anvendes nationalt.
· Indførelse af funktionel separation som en mulig forpligtelse over for udbydere med en stærk markedsposition.
Funktionel separation betyder, at et selskab skal holde aktiviteter vedrørende adgang til infrastrukturen økonomisk og driftsmæssigt adskilt fra de kunderettede aktiviteter vedrørende udbud af tjenester til slutbrugerne.
Med funktionel separation ændres der ikke ved ejerskabet til infrastrukturen, men det kan forudsætte ændring i selskabets interne struktur.
· En mere fleksibel og teknologi- og tjenesteneutral tildeling af frekvenser i tilladelsesdirektivet.
Det overordnede formål med forslaget er at sikre en større ensartethed i anvendelsen af EU-reglerne for at styrke det indre marked for elektronisk kommunikation.
Regeringen støtter dette formål.
Regeringen vil arbejde for en styrkelse af det indre marked for elektronisk kommunikation, en mere enkel og effektiv regulering af telemarkederne og en mere effektiv, markedsbaseret forvaltning af radiofrekvenser.
Regeringen vil arbejde for, at der vælges hensigtsmæssige midler til at nå målene, herunder at processen for markedsanalyser forenkles, og at eventuelle tidsfrister for markedsanalyserne fastsættes, så de realistisk kan overholdes.
Regeringen er ikke afvisende over for en udvidelse af Kommissionens vetoret, hvis udøvelsen af vetoretten sker i tæt samarbejde og forståelse med de nationale myndigheder.
Regeringen vil arbejde for, at der indføres mulighed for at pålægge et krav om funktionel separation som en forpligtelse for udbydere med stærk markedsposition.
Regeringen kan støtte, at den konkrete anvendelse af kravet om funktionel separation underlægges forudgående godkendelse fra Kommissionen.
Det andet direktivforslag indeholder styrkede regler om forbrugerbeskyttelse og ændringer med henblik på at sikre borgeres, virksomheders og myndigheders tillid til offentlige kommunikationsnet.
Kommissionen ønsker eksempelvis at øge gennemsigtigheden for forbrugeren ved indgåelse af aftaler vedrørende digitale tjenester og netadgang.
Regeringen støtter Kommissionens forslag og vil arbejde for, at forbrugerbeskyttelsen højnes.
Regeringen har fokus på at skabe gennemsigtighed og styrkelse af konkurrencen såvel som innovation og vækst.
På databeskyttelsesområdet vil Kommissionen for eksempel skabe et incitament for net-ejerne til bedre at beskytte personhenførbar information.
Regeringen støtter forslagene til ændringer på databeskyttelsesområdet.
Med det tredje forslag ønsker Kommissionen gennem en forordning at oprette en europæisk telemyndighed, EECMA, som skal bistå Kommissionen og samle de nationale tilsynsmyndigheders ekspertise og erfaring.
Det er desuden hensigten, at den nye myndighed skal overtage de funktioner, der i øjeblikket varetages af Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA).
Regeringen vil arbejde for en styrkelse af det indre marked gennem en større ensartethed i de forskellige EU-landes anvendelse af reglerne i teledirektiverne, men støtter ikke Kommissionens forslag om oprettelse af EECMA.
Regeringen vil arbejde for, at der ikke sker en unødig bureaukratisering af reguleringen af teleområdet gennem oprettelsen af nye administrative niveauer.
Regeringen vil arbejde for en styrkelse af koordineringen og dialogen mellem de nationale tilsynsmyndigheder med henblik en mere ensartet anvendelse af reguleringen i medlemsstaterne.
I vurderingen af de forskellige løsningsmuligheder vil regeringen bl.a. lægge vægt på,
· at en ny organisation eller et styrket samarbejde primært tillægges rådgivende funktion,
· at den rådgivende funktion som udgangspunkt udøves ved konsensus blandt tilsynsmyndighederne, og
· at samarbejdet kan udvikles fleksibelt på de områder, hvor der er behov for koordinering, og med en organisation, som kan tilpasses opgaverne.
Det andet punkt på rådsmødets dagsorden vedrører den såkaldte digitale dividende, altså det overskud af frekvenser, der opstår ved overgangen fra analog til digital sending af jordbaseret tv.
I november 2007 vedtog Kommissionen en meddelelse om at drage fuld nytte af den digitale dividende i Europa.
Â
Det slovenske formandskab har lagt op til at vedtage et sæt rådskonklusioner om den digitale dividende på baggrund af Kommissionens meddelelse.
I meddelelsen argumenterer Kommissionen for, at der skal sikres en ensartet tilgang til at anvende den digitale dividende.
Den digitale dividende giver enestående muligheder for at tilfredsstille den stadigt voksende efterspørgsel efter trådløse kommunikations- og bredbåndstjenester.
Specielt peger Kommissionen på den digitale dividendes potentiale med hensyn til trådløst og mobilt bredbånd for yderområder og landdistrikter.
For at sikre det størst mulige tekniske og økonomiske udbytte af den digitale dividende foreslår Kommissionen, at der udarbejdes en frekvensplan for tv-båndet, hvor den digitale dividende samles i et eller flere sammenhængende frekvensbånd.
I Danmark har vi valgt at bruge de frekvenser, som frigives i den digitale dividende, til at skabe plads til flere tv-kanaler i sendenettet.
Kommissionen lægger i sin meddelelse op til at ville vedtage en beslutning om sammenhængende frekvensbånd ved hjælp af et bindende EU-retsinstrument.
I det udkast til rådskonklusioner, som er forhandlet i Bruxelles fremhæves vigtigheden af at optimere udbyttet af den digitale dividende.
Konklusionerne anerkender det potentiale, som den digitale dividende har for at muliggøre nye, væsentlige IKT-tjenester.
Endvidere anerkendes vigtigheden af en fælles tilgang til at anvende den digitale dividende.
Der lægges derfor op til, at Rådet støtter, at medlemsstaterne og Kommissionen arbejder sammen om at finde en fælles tilgang til at anvende den digitale dividende.
Men der lægges ikke op til, at anvendelsen af sammenhængende frekvensbånd skal være obligatorisk.
Det er en fornuftig tilgang, som tillader det nødvendige råderum for medlemsstaterne til selv at nyttiggøre den digitale dividende i videst muligt omfang.
På rådsmødet vil Danmark derfor støtte vedtagelsen af de foreslåede rådskonklusioner om den digitale dividende.
Det tredje punkt på dagsordenen er midtvejsevalueringen af i2010-initiativet.
i2010-initiativet er EU’s samlede strategi på IKT-området og et tilbagevendende emne for rådsmøderne.
Strategien fokuserer på tre hovedområder:
·
For det første skal der på europæisk niveau
skabes et åbent og konkurrencebaseret marked for elektronisk kommunikation.
Der lægges blandt andet op til, at medlemsstaterne opstiller ambitiøse nationale mål for borgernes adgang til højhastighedsforbindelser.
Â
· For det andet skal innovation og investering inden for IKT-forskning styrkes.
Det betyder eksempelvis også europæisk fokus på IKT og miljøet
·
For det tredje skal IKT være for alle for
bedst muligt at støtte europæisk vækst og beskæftigelse.
Herunder falder eksempelvis initiativer som programmet om et sikrere internet
for børn og fokus på inddragelse af alle borgere i en hverdag, med brug af IKT.
Kommissionen konkluderer, at der i EU fortsat er behov for en samlet strategi på IKT-området.
Det er også understreget eksempelvis i forbindelse med den generelle evaluering af Lissabon-strategien.
I de enkelte landeevalueringer, som ledsager midtvejsevalueringen, ligger Danmark generelt helt i toppen på de fleste målepunkter.
I midtvejsevalueringen lister Kommissionen de initiativer og prioriteter, den vil tage de næste år.
Der er tale om et katalog, der berører mange forskellige områder.
Generelt er Kommissionens meddelelse i god tråd med de danske prioriteter, som er eInfrastruktur, eFærdigheder, eSikkerhed, eIndhold og Grøn it.
Men naturligvis må vi vurdere de enkelte initiativer mere konkret, når de lægges på bordet af Kommissionen.
På rådsmødet vil der blive vedtaget et sæt konklusioner på baggrund af meddelelsen.
I konklusionerne inviteres medlemslandene blandt andet til i deres nationale reformprogrammer fortsat at have fokus også på IKT.
Det drejer sig blandt andet om, at hvert enkelt land understøtter udrulningen af højhastighedsforbindelser, og at disse bliver brugt.
Det drejer sig om anvendelse af IKT til fordel for alle grupper i samfundet.
Og det drejer sig om fortsat fokus på IKT-forskning
Det er mål vi fra dansk side har arbejdet for og kan støtte.
På rådsmødet vil jeg derfor støtte vedtagelsen af konklusionerne.
Det fjerde punkt på dagsordenen er Kommissionens forslag til forlængelse af mandatet for det europæiske netsikkerhedsagentur, ENISA.
Formålet med ENISA er at bidrage til et højt niveau for net- og informationssikkerhed i EU og at fremme et bredt samarbejde mellem den offentlige og den private sektors aktører.
ENISA skal desuden rådgive Rådet, Kommissionen og de enkelte medlemsstater om it-sikkerhed.
ENISA er oprettet i 2004 for en periode frem til marts 2009.Â
Kommissionen ønsker som tidligere nævnt at integrere ENISA i den foreslåede europæiske telemyndighed, EECMA.
Kommissionen foreslår at forlænge ENISA i en periode på to år for at sikre, at agenturets opgaver kan videreføres, indtil EECMA oprettes.
En række lande ønsker en forlængelse ud over de to år, som Kommissionen har foreslået.
På dette grundlag tegner der sig et flertal for en forlængelse af ENISA i tre år.
Regeringen støtter Kommissionens forslag, og hvis der er flertal for det, vil regeringen støtte et eventuelt forslag om forlængelse af ENISA ud over de to år, Kommissionen har foreslået.
Her vil jeg slutte min gennemgang af rådsmødet, men står naturligvis til rådighed for spørgsmål.
Tak.