Udvalget for Videnskab og Teknologi

Folketinget

Christiansborg

1240  København K

 

  

 

 

 

./.

Til orientering fremsendes hermed mit talepapir fra samrådet i Videnskabsudvalget onsdag den 21. maj 2008 forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29.-30. maj 2008.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander
Samråd i Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi onsdag den 21. maj 2008 forud rådsmøde (konkurrenceevne) den 29.-30. maj 2008 – UVT – alm. del – spm. P.

 

Spørgsmål P:

Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til dagsordenen får rådsmødet (konkurrenceevne m.v.) forskningsdelen den 29.-30. maj 2008.

 

Svar:

Der er møde i Konkurrenceevnerådet den 29. og 30. maj. Det slovenske formandskab har fremlagt en dagsorden med fem forskningspunkter.

 

Derudover har formandskabet lagt op til, at ministrene i forbindelse med mødet drøfter, hvor sekretariatet for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi skal placeres.

 

Den sag vil jeg også orientere udvalget om i dag.

 

Det første punkt under forskningsdelen drejer sig om vedtagelsen af et fælles teknologiinitiativ for brint og brændselsceller.

 

Rådet nåede til enighed om dette forslag på sit seneste møde i februar. 

 

Forud for dette møde fik regeringen mandat til at tilslutte sig forslaget, der indebærer en fælles offentlig-privat satsning inden for brint- og brændselscelleteknologier.

 

Formandskabet har nu fremlagt et forslag, der tager højde for Europa-Parlamentets bemærkninger.

 

Det lægger sig tæt op ad den tekst, man i februar nåede til enighed om, og på den baggrund vil regeringen på det kommende Rådsmøde støtte forslagets endelige vedtagelse.

 

For det andet er der til mødet forberedt tre Rådskonklusioner og en Rådsresolution.

 

Jeg vil særligt fremhæve punktet om den såkaldte ”Ljubljana-proces”.

 

Der er tale om en opfølgning på Kommissionens grønbog fra 2007 om videreudviklingen af Det Europæiske Forskningsrum.

 

Efter en national høring og forelæggelse for Folketinget afgav regeringen i december 2007 danske synspunkter om denne udvikling.

 

Kommissionen forventes at fremlægge fem konkrete initiativer for et forbedret europæisk samarbejde.

 

Der er tale om initiativer vedrørende forskermobilitet, rammer for etablering af forskningsinfrastruktur, fælles programmer, internationalt samarbejde om forskning og udvikling og anbefalinger om intellektuel ejendom.

Med igangsættelsen af ”Ljubljana-processen” ønsker formandskabet at sætte fokus på visionen for Det Europæiske Forskningsrum.

 

I mine øjne må en af hovedprioriteterne være, at vi skaber et indre marked for viden og fjerner unødvendige barrierer for skabelse og anvendelse af viden i Europa.

 

Denne prioritering ligger i klar forlængelse af topmødet i marts.

 

Vi skal sigte efter, at den nyeste viden stilles til rådighed for alle brugere, uanset hvor den opstår, og i hvilket land brugerne befinder sig.

 

Et videnbaseret Europa kræver også flere investeringer i forskning og udvikling – både nationalt og på EU-plan.

 

Vi er godt på vej, da alle lande har fastsat mål for deres nationale investeringer i forskning og udvikling.

En af de store udfordringer er at skabe nogle rammer, der får erhvervslivet til at forske og udvikle mere.

 

Det er for eksempel den tankegang, der ligger bag de fælles teknologiinitiativer.

 

En fælles vision for Det Europæiske Forskningsrum bør også tage højde for, at vi på sigt får moderniseret forskningsinfrastrukturen i Europa.

 

Her tænker jeg på større faciliteter og anlæg, som indebærer så store omkostninger, at vi kun når i mål ved en fælles indsats.

 

Kommissionen har fremlagt det første af initiativerne i kølvandet på grønbogen. 

 

Det er en henstilling om forvaltning af intellektuel ejendom ved videnoverførsel.

 

Henstillingen er ledsaget af et forslag til et kodeks for offentlige forskningsinstitutioner.

 

Sagen har tidligere været omtalt her i udvalget, da ideen blev lanceret af det tyske EU-formandskab i foråret 2007.

 

Der er tale om et sæt af frivillige retningslinier, der skal lette samarbejde og handel med intellektuelle rettigheder mellem universiteter og virksomheder.

 

Det er i bund og grund en af måderne, man konkret kan skabe bedre rammer for den fri bevægelighed for viden i EU.

 

Baggrunden er, at det er en tung proces at indgå aftaler om intellektuelle rettigheder – eller i daglig tale IPR.

 

Og det kan være ekstra svært, når regler, traditioner og praksis varierer fra land til land og fra universitet til universitet.

 

I regeringen hilser vi derfor Kommissionens henstilling velkommen og støtter den tilhørende Rådsresolution.

 

Den danske lovgivning svarer fint til de principper, som Kommissionen nu anbefaler.

 

Og vore universiteter har opbygget professionelle enheder til at hjælpe med patentering og kontrakter.

 

Indsatsen kan selvfølgelig forstærkes, og her kan principperne i Kommissionens henstilling være en løftestang – også for danske universiteter.

 

Sammenfattende kan jeg oplyse, at vi agter at støtte de fire foreliggende forslag til konklusioner.

 

Jeg vil til slut orientere udvalget om, at der i forbindelse med mødet i Rådet vil blive en uformel drøftelse af den geografiske placering af sekretariatet for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi - EIT.

 

Såfremt der kan opnås enighed om placeringen, vil der blive gennemført en mellemstatslig konference, som i henhold til traktaten kan træffe beslutning herom.

 

Jeg har ved flere lejligheder redegjort for EIT her i udvalget og skal minde om, at den endelige beslutning om EIT forelå i april.

 

Man er nu i fuld gang med etableringen, og en bestyrelse er under nedsættelse.

 

Formandskabet har anmodet landene om at tilkendegive, om de vil påtage sig værtskabet for EIT-sekretariatet.

 

Der er seks lande, nemlig Polen, Ungarn, Spanien, Tyskland samt et fælles forslag fra Slovakiet/Østrig, der har tilbudt sig.

 

De indkomne forslag er vanskeligt sammenlignelige.  Ud fra en helhedsvurdering agter jeg at støtte det polske forslag, som ser ud til at være det bedst forberedte.

 

Det er imidlertid min vurdering, at det kan vise sig meget vanskeligt at nå til enighed mellem landene ved denne lejlighed.

 

Det bliver formentlig Det Europæiske Råd, der ved en senere lejlighed kommer til at træffe afgørelsen om placeringen af sekretariatet.