Udvalget for Videnskab og Teknologi

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

Til udvalget fremsendes hermed til orientering:

 

./.

Foreløbigt nærhedsnotat vedrørende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om forbrugerbeskyttelsessamarbejde

KOM (2007) 698 endelig.

 

Materialet er ligeledes sendt til Europaudvalget via Udenrigsministeriet.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander


Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om forbrugerbeskyttelsessamarbejde

KOM (2007) 698 endelig

 

Baggrund og indhold

Kommissionen har den 13. november 2007 som led i revisionen af teledirektivpakken fremsat forslag til revision af forsyningspligtdirektivet, databeskyttelsesdirektivet og forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde. Den danske sprogversion er oversendt til RÃ¥det den 22. november 2007.

 

Hjemlen for direktivet er artikel 95 i TEF (foranstaltninger vedrørende det indre marked), og forordningen skal derfor vedtages efter proceduren i artikel 251 i TEF om fælles beslutningstagen mellem Europa-Parlamentet og Rådet.

 

Kommissionen anfører, at det i et åbent og inklusivt informationssamfund, der muliggør en jævn og løbende udvikling af nye tjenester og anvendelser, som kan tages i brug over en bred front, er afgørende, at forbrugernes og brugernes rettigheder beskyttes effektivt, herunder retten til privatlivets fred og retten til databeskyttelse i forbindelse med elektronisk kommunikation.

 

Med det foreliggende forslag tilpasses rammelovgivningen med en styrkelse af nogle af forbruger- og brugerrettighederne (især for at gøre informationssamfundet mere tilgængeligt for alle), der skal sikre, at den elektroniske kommunikation er tillidsvækkende, sikker og pålidelig, og at den yder en høj grad af beskyttelse af enkeltpersoners privatliv og personlige data.

 

De særlige mål for dette forslag er:

1.       At styrke og forbedre forbrugerbeskyttelsen og brugernes rettigheder i den elektroniske kommunikationssektor, bl.a. ved at give forbrugerne flere oplysninger om priser og leveringsvilkÃ¥r og ved at lette handicappede brugere adgangen til og brugen af elektronisk kommunikation, herunder alarmtjenester, og

2.       At styrke beskyttelsen af den enkeltes privatliv og persondata i den elektroniske kommunikationssektor, især ved strengere bestemmelser om sikkerhed og bedre midler til hÃ¥ndhævelse.

 

Nærhedsprincippet

Det er EU-Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt. Dette begrundes med:

 

”Forslaget går ud på at ændre eksisterende rammelovgivning på EU-plan og vedrører dermed et område, hvor Fællesskabet allerede har udøvet sin kompetence. Det er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. EF-traktatens artikel 5. Rammebestemmelserne følger princippet om decentral regulering i medlemsstaterne, idet de nationale myndigheder får ansvaret for at føre tilsyn med de nationale markeder efter et fælles sæt principper og procedurer.”

 

Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissionens vurdering og finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.

 

Â