|
|
|
|
Udviklingskontrakterne for 2008-2010 – en oversigt
I forbindelse med sammenlægningerne af universiteter og af universiteter og sektorforskningsinstitutioner opstod et behov for at udforme nye udviklingskontrakter for perioden 2008-2010 til erstatning for de hidtidige, som var indgået for perioden 2006-2008. Som det eneste universitet anmodede IT-Universitetet om at beholde sin hidtidige udviklingskontrakt. For de øvrige syv universiteter aftaltes en procedure for indgåelse af nye udviklingskontrakter.
Dette notat giver en oversigt over de nyligt indgåede udviklingskontrakter for 2008-2010. Først præsenteres udviklingskontrakten som instrument, og derefter beskrives processen omkring indgåelsen af de nye udviklingskontrakter for perioden 2008-2010. Afsluttende gennemgås i notatets hovedafsnit indholdet i de nye udviklingskontrakter.
Der er i tilknytning til notatet udarbejdet en grafisk oversigt i plancheform over de opstillede mål, som på en række områder muliggør en tværgående sammenligning af universiteternes mål.
Udviklingskontrakten er en 3-årig aftale, som videnskabsministeren indgår med det enkelte universitet om universitetets virksomhed.
Udviklingskontrakten beskriver universitetets strategiske mål, midler og indsatsområder, og er centreret om universitetets fire kerneopgaver, jf. universitetslovens § 2, forskning, uddannelse, videnspredning og forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Udviklingskontrakten skal indeholde både kvalitative og kvantitative mål for universitetets aktiviteter. Derudover skal den med udgangspunkt i universitetets profil beskrive og synliggøre universitetets vision og indsatsområder og danne rammen om de overordnede strategiske forsknings- og uddannelsesplaner.
Sigtet er således, at udviklingskontrakten afspejler det enkelte universitets særlige identitet, profil og mål. Da universiteterne i vid udstrækning opstiller mål for de samme aktiviteter, tillader udviklingskontrakterne en vis tværgående sammenligning af universiteterne.
Sammenlignet med den tidligere generation af udviklingskontrakter for 2006-2008, hvor valgene af aktiviteter og tilhørende nøgletal var meget forskellige fra universitet til universitet, har Videnskabsministeriet i forbindelse med indgåelsen af udviklingskontrakterne for 2008-2010 lagt større vægt på, at universiteterne opstiller mål for en fælles kerne af aktiviteter.
Et mål med udviklingskontrakterne er at bidrage til en gensidig forståelse mellem universitetet og Videnskabsministeriet om målsætningerne for universitetet på mellemlangt sigt. Udviklingskontrakten skal desuden medvirke til at styrke indsigten i og forståelsen for det enkelte universitets virksomhed.
Udviklingskontrakterne danner desuden udgangspunkt for Videnskabsministeriets dialog og tilsyn med universiteterne. For universiteterne kan udviklingskontrakterne tilsvarende virke som et internt ledelses- og udviklingsinstrument.
Afrapporteringen af udviklingskontraktens mål og resultater sker årligt som en del af universitetets årsrapport.
Sammenlægningerne af universiteter og af universiteter og sektorforskningsinstitutioner medførte markante ændringer af danmarkskortet på forsknings- og universitetsområdet. Dermed opstod et behov for indgåelse af nye udviklingskontrakter for perioden 2008-2010 til erstatning for de hidtidige, der dækkede perioden 2006-2008.
De nye udviklingskontrakter for 2008-2010 erstatter derfor de tidligere for så vidt angår året 2008.
Det blev aftalt, at syv af de otte universiteter skulle have nye udviklingskontrakter. Det gjaldt:
- Aalborg Universitet (AAU)
- Aarhus Universitet (AU)
- Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
- Handelshøjskolen i København (HHK)
- Københavns Universitet (KU)
- Roskilde Universitetscenter (RUC)
- Syddansk Universitet (SDU)
IT-Universitetet beholdt sin hidtidige udviklingskontrakt for 2006-2008, og skal derfor først have ny udviklingskontrakt for perioden 2009-2011.
Den 25. juni 2007 udmeldte Videnskabsministeriet et forslag til en tidsplan for processen om indgåelse af udviklingskontrakter for 2008-2010. Tidsplanen lagde op til, at forhandlingerne om indgåelse af udviklingskontrakter kom til at foregå i oktober-december måned 2007. Forhandlingerne foregik ved et antal møder mellem det enkelte universitet og Videnskabsministeriet
Alle de syv nye udviklingskontrakter for perioden 2008-2010 blev underskrevet af universiteternes bestyrelsesformænd og videnskabsministeren i perioden december 2007 til januar 2008. For et enkelt universitet aftaltes, at der efterfølgende, i februar 2008, skulle indmeldes visse supplerende oplysninger. De er nu modtaget.
Videnskabsministeriet foreslog i udmeldingen af 25. juni 2007, at universiteterne opstillede mål inden for 16 nærmere specificerede aktiviteter, bl.a. for at fremme en vis sammenlignelighed mellem de enkelte universiteters mål. De 16 aktiviteter var fordelt på hovedområderne forskning, uddannelse, videnspredning og forskningsbaseret myndighedsbetjening, jf. tabel 1.
Tabel 1: De 16 aktiviteter foreslået af Videnskabsministeriet
|
Forskning |
Forskningsproduktion |
|
Internationalisering af forskning |
|
|
Tiltrækning af eksterne, ikke-statslige midler |
|
|
Ph.d.-aktivitet |
|
|
Uddannelse |
Optag |
|
Frafald |
|
|
Gennemførselstid |
|
|
Uddannelser tilpasset samfundets behov |
|
|
Iværksætteri |
|
|
Internationalisering af uddannelserne |
|
|
Kvalitet i uddannelserne |
|
|
Videnspredning |
Samarbejde med professionshøjskolerne |
|
Efter- og videreuddannelse |
|
|
Deltagelse i den offentlige debat |
|
|
Samarbejde med erhvervslivet |
|
|
Forskningsbaseret myndighedsbetjening (en aktivitet i sig selv) |
|
Videnskabsministeriet tilkendegav over for universiteterne, at man gerne så de enkelte mål opdelt i årlige milepæle, bl.a. for at sikre muligheden for en årlig status over fremdriften i målopfyldelsen i løbet af kontraktperioden.
Universiteterne valgte i deres udkast til udviklingskontrakter i vid udstrækning at følge Videnskabsministeriets forslag til en grundstruktur med 16 kerneaktiviteter operationaliseret i et antal indikatorer.
De fleste universiteter valgte dog for enkelte aktiviteter at fravige det foreslåede format. Nogle opstillede alternative mål, mens andre undlod at opstille mål for enkelte af aktiviteterne.
Nedenfor gennemgås universiteternes mål for de 16 aktiviteter. Universiteternes visioner og strategier berøres ikke uagtet, at de indgår i udviklingskontrakterne. Der henvises til de enkelte universiteters hjemmesider. De mål, der ligger udover de 16 aktiviteter foreslået af Videnskabsministeriet, og som typisk kun indgår i et enkelt eller nogle enkelte universiteters udviklingskontrakter, de ’unikke’ mål, behandles heller ikke i denne oversigt. Der henvises i begge henseender til de underskrevne udviklingskontrakter på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside.
Forskningsproduktion
Den af Videnskabsministeriet foreslåede indikator var her antallet af forskningspublikationer. Alle syv universiteter har opstillet mål for deres forskningsproduktion. AAU, AU, DTU, HHK og SDU har opstillet mål for den samlede forskningsproduktion, mens KU og RUC har opstillet mål for forskningsproduktionen pr. VIP-årsværk.
AU, HHK og SDU’s mål indebærer en stigende forskningsproduktion, KU og RUC’s mål indebærer en fastholdelse af det hidtidige niveau, mens AAU og DTU’s mål indebærer et mindre fald i den årlige forskningsproduktion. AAU og DTU begrundede det forudsatte fald med, at man i kontraktperioden særligt ønskede at fremme kvaliteten af de enkelte publikationer.
Internationalisering af forskning
Videnskabsministeriet foreslog her, at man anvendte antallet af nyansatte forskere med sidste ansættelsesland uden for Danmark som indikator. Kun AU har opstillet et mål for præcis denne indikator, mens de øvrige universiteter har opstillet mål for andre, beslægtede indikatorer.
Tiltrækning af eksterne, ikke-statslige midler
Videnskabsministeriets foreslåede indikatorer var her EU-midler og øvrige danske og udenlandske midler. AAU, AU, DTU, HHK og RUC har opstillet mål for hver af disse indikatorer, og alle målene indebærer stigninger. Særligt er AU’s mål for tiltrækningen af EU-midler udtryk for en stor vækst i perioden.
SDU har opstillet et samlet mål for disse to indikatorer, der også indebærer en stigning. KU har opstillet et mål for dets samlede eksterne indtægter, der således inkluderer danske offentlige kilder. Målet indebærer en stigning.
Ph.d.-aktivitet
Under denne aktivitet foreslog Videnskabsministeriet universiteterne at opstille mÃ¥l for ph.d.-optaget og antallet af godkendte afhandlinger, lige som man anmodede universiteterne om at meddele antallet af ph.d.-skoler, som pÃ¥regnedes etableret pÃ¥ universitetet. Alle universiteterne har opstillet mÃ¥l for ph.d.-optaget svarende til 2007-tillægsaftalerne. Â
AAU, HHK, RUC og SDU har opstillet mål for antal godkendte afhandlinger, mens AU har opstillet mål for antal konfererede/tildelte grader. KU har i stedet opstillet et mål for gennemførslen på universitetets ph.d.-uddannelser. DTU har ikke opstillet noget mål for antallet af godkendte afhandlinger eller nogen tilsvarende indikator.
Alle universiteterne nævner spørgsmålet om antallet af ph.d.-skoler i deres udviklingskontrakt.
Optag
Videnskabsministeriets foreslåede indikatorer for denne aktivitet var studieoptaget på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelserne. Alle universiteterne på nær AAU har opstillet mål for optaget på deres bacheloruddannelser, og bortset fra HHK’s mål, der indebærer en fastholdelse af optaget, indebærer målene et stigende optag.
I forhold til optaget på kandidatuddannelserne har hverken AAU eller KU opstillet mål. Målene for AU, DTU, HHK og SDU indebærer et stigende optag, mens RUC’s mål indebærer en fastholdelse af optaget.
Frafald
I relation til frafald var Videnskabsministeriets foreslåede indikatorer frafaldsprocenten på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelserne.
AAU og DTU har valgt ikke at opstille noget mål for frafaldet på hverken bachelor- eller kandidatuddannelserne. AAU opstiller i stedet mål for antal dimittender, mens DTU har opstillet et mål for studieprogressionen på 1. år af dets bacheloruddannelser.
De øvrige universiteter har opstillet mål for frafaldet på både bachelor- og kandidatuddannelserne. Disse mål indebærer hovedsagelig en reduktion i frafaldet, men også i enkelte tilfælde en fastholdelse af det nuværende frafaldsniveau.
Gennemførselstid
Videnskabsministeriets foreslåede indikatorer var her andelen, der gennemfører deres bachelor- eller kandidatuddannelse på henholdsvis normeret tid (N) eller normeret tid plus 1 år (N +1).
AAU, AU, HHK, KU og RUC har opstillet mål for gennemførslen på både normeret tid og normeret tid plus 1 år på begge typer uddannelser. DTU og SDU har kun opstillet mål for gennemførslen på normeret tid plus 1 år på begge typer uddannelser.
Målene indebærer med få undtagelser en stigende andel, der gennemfører deres bachelor- eller kandidatuddannelse på henholdsvis normeret tid og normeret tid plus 1 år.
Uddannelser tilpasset samfundets behov
Den foreslåede indikator var her beskæftigelsesgraden for færdiguddannede.
På nær AAU har alle universiteterne opstillet mål for enten denne eller lignende indikatorer. Eksempelvis har DTU og SDU opstillet relative mål, det vil sige, at målene indebærer, at beskæftigelsen for disse universiteters kandidater skal være bedre end gennemsnittet for tilsvarende uddannelser. KU har som mål at ville analysere uddannelsernes arbejdsmarkedsorientering og de enkelte uddannelsers optagelsesvolumen.
Iværksætteri
Videnskabsministeriets foreslåede indikator var her antallet af udbudte kurser i entreprenørskab, opgjort i ECTS.
Alle universiteterne behandler denne aktivitet, men deres mål varierer. Således har HHK og KU opstillet mål for antallet af kurser, mens AU og DTU opstiller mål for antallet af ECTS (AU angiver også antallet af kurser). Disse mål indebærer stigninger.
AAU angiver en indgangssituation, men opstiller ikke et kvantificeret mål. SDU opstiller ikke et kvantificeret mål (og heller ikke en indgangssituation), mens RUC har som mål, at alle studieordninger skal indeholde et studieelement i entreprenørskab.
Internationalisering af uddannelserne
Videnskabsministeriet foreslog her at anvende fire indikatorer: Antal indgående studerende, antal udgående studerende, antallet af udbudte kurser på engelsk opgjort i ECTS og antallet af hele uddannelser på engelsk.
Alle syv universiteter har opstillet mål for antallet af indgående studerende, og alle ønsker at tiltrække flere studerende gennem perioden.
Alle syv universiteter har også opstillet mål for antallet af udgående studerende, og alle ønsker også her at flere af deres studerende rejser ud.
Kun AU og HHK har opstillet mål for antallet af udbudte kurser på engelsk opgjort i ECTS, og begge mål indebærer en stigning. DTU har ikke opstillet et mål, men skriver i aftaleteksten, at alle dets kandidatuddannelser skal udbydes på engelsk.
I forhold til antallet af hele uddannelser på engelsk har hverken RUC eller DTU opstillet et mål, jf. dog bemærkningen ovenfor om DTU’s kandidatuddannelser. De fem øvrige universiteter har opstillet mål for denne indikator. AU, HHK og KU’s mål indebærer en stigning, mens AAU og SDU’s mål indebærer en fastholdelse af antallet af hele uddannelser udbudt på engelsk.
Kvalitet i uddannelserne
I forhold til kvalitet i uddannelserne foreslog Videnskabsministeriet en række indikatorer, herunder andelen af udbudte fag, hvor undervisningsevalueringerne offentliggøres på nettet, og andelen af vejledere med vejlederuddannelser.
Universiteternes valg af indikatorer varierer betydeligt. Således har især AU og HHK opstillet en række mål, mens DTU og SDU ikke har opstillet nogen. Under overskriften ’kvalitetssikring af uddannelserne’ henviser SDU i stedet til implementeringen af universitetets otte delpolitikker for uddannelsesområdet, mens DTU i afsnittet ’kvalitet i uddannelserne’ beskriver universitetets program for uddannelsesevaluering.
Rigsrevisionen indledte i efteråret 2007 en undersøgelse af Videnskabsministeriets understøttelse af universiteternes kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet. På baggrund af de indledende drøftelser med Rigsrevisionen præciserede Videnskabsministeriet i november 2007 i et brev til universiteterne, at udviklingskontrakterne burde indeholde oplysninger om evalueringsform, evalueringshyppighed og planer for opfølgning på evalueringerne. Universiteterne fulgte gennemgående Videnskabsministeriets forslag.
Samarbejde med professionshøjskolerne
Videnskabsministeriet anmodede universiteterne om specielt at overveje indikatorer for denne aktivitet, og har altså ikke opstillet egne forslag til indikatorer.
Alle universiteterne på nær DTU har opstillet mål for denne aktivitet. Målene varierer væsentligt, men indebærer typisk tilkendegivelsen af et ønske om et tættere samarbejde med professionshøjskolerne.
Efter- og videreuddannelse
Videnskabsministeriet foreslog her indikatorerne antal kursister og deltagerbetaling.
AU, HHK, KU og RUC har opstillet kvantificerede mål for antal kursister, mens AAU har opstillet et ikke-kvantificeret mål. DTU har i stedet opstillet et mål for antallet af deltagerdage. SDU har ikke opstillet et mål.
I forhold til deltagerbetaling har AAU og DTU ikke opstillet mål, mens de fem øvrige universiteter har. Disse mål indebærer alle stigninger.
Deltagelse i den offentlige debat
Videnskabsministeriets foreslåede indikatorer var her antal citeringer i et udvalg af medier og antallet af offentligt tilgængelige foredrag/konferencer.
I forhold til antal citeringer i medier har AAU, AU, HHK, KU og RUC opstillet kvantificerede mål, der alle indebærer stigninger, men for lidt forskellige indikatorer. SDU har opstillet et relativt mål, mens DTU ikke har opstillet noget mål.
AU har som det eneste universitet opstillet et mål for antallet af offentligt tilgængelige foredrag/konferencer, og det indebærer en stigning. HHK og RUC har opstillet mål for lignende indikatorer, der også indebærer en stigning. De fire øvrige universiteter har ikke opstillet mål for denne eller en lignende indikator.
Samarbejde med erhvervslivet
For denne aktivitet foreslog Videnskabsministeriet indikatorerne antal og indtægter fra samarbejdsaftaler samt antal og indtægter fra solgte patenter og licenser.
Alle universiteter på nær SDU har opstillet mål for antal samarbejdsaftaler, dog har KU først valide tal primo 2009. AU, DTU og RUC’s mål indebærer en stigning, mens HHK’s mål indebærer en fastholdelse af det nuværende antal. AAU’s mål indebærer et fald.
Kun SDU har opstillet et mål for indtægterne fra samarbejdsaftaler.
Alle universiteterne på nær HHK har opstillet mål for antal solgte patenter og licenser eller lignende indikatorer.
Kun AU har opstillet et mål for antal solgte patenter og licenser, mens KU har opstillet et mål, der kun omfatter licenser. De øvrige universiteter har ikke opstillet mål for denne eller en tilsvarende indikator.
Videnskabsministeriet anmodede universiteterne om specielt at overveje indikatorer for denne aktivitet og har altså ikke opstillet egne forslag til indikatorer.
De universiteter, der yder forskningsbaseret myndighedsbetjening, det vil sige AAU, AU, DTU, KU og SDU, har opstillet en række forskellige mål for denne aktivitet.