Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

 

 

Til udvalgets orientering fremsendes hermed redegørelse om dobbeltdækningssagen og Teleklagenævnets afgørelse.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 

 

 

 

 

Redegørelse om dobbeltdækningssagen og Teleklagenævnets afgørelse vedrørende § 64 i lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007 om lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (teleloven)

 

I denne redegørelse gennemgås processen i dobbeltdækningssagen. Der gives i fremstillingen en række svar på de konkrete spørgsmål, der i pressen har været rejst vedrørende sagen og processen.

 

Afslutningsvist indeholder afsnittet om opfølgning på Teleklagenævnets afgørelse og påbud en kort redegørelse for IT- og Telestyrelsens aktuelle opgave med at påse, at TDC efterlever Teleklagenævnets afgørelse og påbud.

 

Hvad er dobbeltdækning?

Dobbeltdækningsproblematikken handler om, hvor stor indtægt TDC får, når en kobberlinie anvendes til både almindelig telefoni (PSTN) og bredbånd (ADSL).

 

Udgangspunktet er, at en kunde kan have både en almindelig telefonforbindelse og en bredbåndsforbindelse på samme kobberlinie. Når kunden betaler sit telefonabonnement til TDC, og TDC samtidig får betaling på engrosniveau for den delte anvendelse af kobberlinien til bredbånd, får TDC både en dækning af omkostningerne til den samme kobberlinie og en ekstra indtægt. Deraf udtrykket ”dobbeltdækning”.

 

Det centrale spørgsmål i problemstillingen om dobbeltdækning er: Hvem skal have rabat, som følge af at der nu er to tjenester på samme linie? Der er meget groft beskrevet tre muligheder:

 

1. Bredbåndsudbyderen får lov til at bruge kobberforbindelsen gratis eller næsten gratis (det såkaldte 100/0 princip).
2. Telefoniudbyderen og bredbåndsudbyderen deler omkostningerne til abonnentlinien, således at telefoniudbyderen på en gros-niveau slipper med at betale det halve af hvad der tidligere er betalt (det såkaldte 50/50 princip).
3. Der er her tale om samme mulighed som nummer 2, dog således at udbyderen af abonnentlinien udbetaler en rabat svarende til halvdelen af prisen på abonnentlinien til den enkelte telefonabonnent (TDC’s egen drift-løsning).

 

Konkret løsningsforslag i 2005

Problemstillingen blev adresseret som en del af et lovforslag, der blev sendt i høring i efteråret 2005. Det blev her foreslået, at dobbeltdækningsproblematikken skulle løses ved, at der blev givet en rabat på engrosniveau på telefonabonnementet, når der samtidig var en delt anvendelse af kobberet. Med dette forslag ville det blive sikret, at de forskellige tjenester, der delte anvendelsen af kobbernettet, delte omkostningerne ligeligt. Forslaget svarer til model 2 foran.

 

Høringen om udkastet til lovforslaget viste imidlertid, at der ikke kunne samles bred støtte i branchen til den foreslåede løsning. På et møde i teleforligskredsen den 9. november 2005 blev det derfor aftalt at lade løsningsmodellen udgå af lovforslaget.

 

Dobbeltdækningsanalyse 2006

På baggrund heraf fik IT- og Telestyrelsen ved brev af 30. november 2005 fra Videnskabsministeriet til opgave på ny at afsøge mulighederne for at løse problematikken med inddragelse af branchen. Styrelsen blev anmodet om ”med inddragelse af branchen at gennemføre en analyse af, hvordan dobbeltdækningsproblemstillingen kan løses inden for de politiske rammer, der er fastlagt i teleforliget på området samt bredbåndsstrategien, og på en måde, som i videst muligt omfang fremmer vidensamfundet”.

 

Løsningen skulle således sikre balance mellem den såkaldte tjenestebaserede konkurrence og den infrastrukturbaserede konkurrence i henhold til blandt andet den telepolitiske aftale fra 1999 og bredbåndsstrategien fra 2001. Dette princip afspejles ligeledes af telelovens § 1, stk. 3, nr. 4, hvoraf det fremgår at lovens formål blandt andet er ”at sikre en afbalanceret konkurrence mellem tjeneste- og infrastrukturudbydere, der ikke hæmmer nødvendige infrastrukturinvesteringer”.

 

Analysen skulle være færdig ved udgangen af 1. halvår 2006.

 

IT- og Telestyrelsens analyse af forslag til løsning af dobbeltdækningsproblematikken skulle udgøre grundlaget for en politisk stillingtagen til det konkrete valg af løsningsmodel.

 

Der blev derfor den 6. februar 2006 afholdt et større møde, hvor branchen fik lejlighed til at give sine bemærkninger og forslag til løsning af dobbeltdækningsproblemet. Der blev af de forskellige parter peget på flere forskellige løsninger.

 

Særligt præsenterede TDC på mødet sine overvejelser om at ville give en individuel kompensation til de kunder, som havde dobbeltanvendelse af linien til PSTN og bredbånd baseret på delt anvendelse eller bit stream access (BSA). Det er denne model, som TDC af egen drift senere implementerede, uden at det var nødvendigt at indhente myndighedsgodkendelse.

 

Løsningen baserede sig på ”50/50-princippet”. Med dette princip menes, at der på detailniveau gives en rabat på telefonabonnementet, som herefter betaler halvdelen af omkostningerne til kobberlinien. Den anden halvdel af omkostningerne betales af bredbåndsanvendelsen. Omkostningerne deles derved lige mellem de to tjenester.

 

Cybercity argumenterede for, at en løsning efter ”100/0-princippet” ville være den mest hensigtsmæssige løsning. Med 100/0 menes en løsning, hvor bredbåndstjenesten ikke dækker nogen del af de faste fællesomkostninger til kobberlinien, men alene skal dække de ekstra omkostninger (5-10 kr. pr. md.), som TDC har ved at udbyde delt rå kobber og BSA med samproduktion som engros-produkter.

 

Dette møde blev fulgt op med en skriftlig høring. Fristen for indgivelse af bemærkninger var den 16. marts 2006. Ved høringsfristens udløb havde IT- og Telestyrelsen modtaget svar fra blandt andre Cybercity.

 

Der blev under processen og høringen fremført forskellige holdninger til, hvordan dobbeltdækningsproblemet skulle løses. Der var ikke i branchen enighed om, hvilken løsning, der burde anvendes til at løse dobbeltdækningsproblematikken.

 

I forhold til den rejste kritik om, at IT- og Telestyrelsen har modtaget høringssvar efter fristen og afspejlet disse i analysen, skal følgende bemærkes:

 

I denne konkrete sag var der tre selskaber, nemlig TDC, Telia og Butler Networks, som efter den fastsatte høringsfrist fremkom med høringssvar. TDC fremkom med sit høringssvar den 20. marts 2006, Butler Networks høringssvar blev modtaget den 8. maj 2006, og Telias høringssvar blev modtaget den 29. maj 2006. Disse synspunkter blev alle afspejlet i analysen. Efterfølgende indsendte også Cybercity, som supplement til selskabets bemærkninger, en rapport fra Copenhagen Economics, som blev modtaget den 10. april 2006. Også denne blev afspejlet i analysen.

 

I løbet af hele processen har IT- og Telestyrelsen ført en dialog med parterne i sagen. Styrelsen har således holdt møder med flere parter i branchen, som f.eks. TDC, Butler Networks, Telia og Cybercity og har haft løbende korrespondance med parterne.

 

Hvis parterne i denne dialog gav udtryk for bestemte synspunkter af relevans for sagen, har styrelsen opfordret parterne til at fremkomme skriftligt med disse synspunkter, så de behørigt kunne blive afspejlet i analysen. Styrelsen anså det for væsentligt så bredt som muligt at afspejle de forskellige synspunkter – også selv om det måtte forholde sig sådan, at høringssvar blev indleveret senere end den fastsatte høringsfrist.

 

IT- og Telestyrelsen holdt således den 17. februar 2006 efter ønske fra TDC et møde med TDC om dobbeltdækningsproblematikken og den af TDC påtænkte løsningsmodel med individuel kompensation.

 

I høringssvaret fra TDC af 20. marts 2006 skitserede TDC, at selskabet af egen drift - altså uden at myndighedsgodkendelse var nødvendig - agtede at implementere en løsning på dobbeltdækningsproblematikken.

 

Ved brev af 7. april 2006 vurderede IT- og Telestyrelsen umiddelbart, at TDC’s løsning kunne løse dobbeltdækningsproblemet. Samtidig redegjorde IT- og Telestyrelsen for styrelsens syn på, hvordan beregningen af den individuelle rabat på engrosniveau kunne ske.

 

Den 25. april 2006 afholdt IT- og Telestyrelsen møde med TDC herom. Mødet vedrørte, hvordan en rabat på engrosniveau ved dobbeltanvendelse af kobberet i givet fald skulle beregnes.

 

Den 30. maj 2006 annoncerede TDC den løsning som selskabet agtede at gennemføre af egen drift. Denne løsning indebar, at der skulle gives en rabat på 40 kr. pr. måned til slutbrugeren på fastnetabonnementet, hvis slutbrugeren havde en samtidig bredbåndsanvendelse på kobberforbindelsen. Gennemførelse kunne som nævnt ske uden godkendelse fra IT- og Telestyrelsen, idet der var tale om en ændring af selskabets prissætning overfor slutbrugerne. Slutbrugerpriser er ikke omfattet af telereguleringen.

 

Den 8. juni 2006 afholdt IT- og Telestyrelsen møde med Cybercity om sagen, herunder om lovligheden af TDC’s løsning. Dette møde blev fulgt op med en e-mail af 9. juni 2006 fra Cybercity, hvori Cybercity udtrykker bekymring med hensyn til lovligheden af TDC’s løsning. Fredag den 16. juni 2006 fremsendte Cybercity en konkret henvendelse herom til IT- og Telestyrelsen (se nærmere nedenfor).

 

Tirsdag den 20. juni 2006 leverede IT- og Telestyrelsen sin analyse af dobbeltdækningsproblematikken til Videnskabsministeriet. Analysen blev forelagt teleforligskredsen fredag den 23. juni 2006. Notatet af 20. juni 2006 om IT- og Telestyrelsens analyse af mulige løsninger på dobbeltdækningsproblematikken vedlægges. I analysen vurderede IT- og Telestyrelsen, at dobbeltdækningsproblematikken med TDC’s initiativ ville være løst. Ordningen ville træde i kraft den 1. oktober 2006.

 

Ministeren gjorde i brevet af 23. juni 2006 til ordførerne eksplicit opmærksom på, at IT- og Telestyrelsen i analysen havde bemærket, at en eventuel ændring af 50/50-princippet til eksempelvis et 100/0-princip ved lov fortsat ville kunne overvejes. Det ville imidlertid ikke være med baggrund i dobbeltdækningsproblematikken, men i givet fald være baseret på et politisk ønske om at opnå en anden fordeling af omkostningerne til finansiering af abonnentlinierne (det rå kobber).

 

Der var således ikke tale om, at IT- og Telestyrelsen valgte en løsning eller anbefalede valget af denne ene løsning over for politikerne. Der var i dobbeltdækningsanalysen først og fremmest tale om en konstatering af, at den løsning, som TDC havde besluttet at gennemføre af egen drift ville løse dobbeltdækningsproblemet.

 

Den 27. juni 2006 skrev Telia og Cybercity et fælles brev til ministeren. De pågældende selskaber var kritiske overfor TDC’s løsningsmodel og ønskede, at teleforligskredsen fik mulighed for at træffe beslutning i sagen tidligere end på teleforligskredsmødet i september 2006. Samtidig blev IT- og Telestyrelsens håndtering af sagen kritiseret. Spørgsmålet om lovligheden af løsningen blev ikke nævnt i dette brev.

 

Den 27. juli 2006 fremsendte ministeren brevet fra Telia og Cybercity til ordførerne med bemærkning om, at ministeren forventede, at forligskredsen drøftede dobbeltdækningsproblematikken på førstkommende møde i forligskredsen den 5. september 2006. Ministeren skrev endvidere, at han fortsat imødeså ordførernes eventuelle bemærkninger til IT- og Telestyrelsens analyse inden den 15. august 2006.

 

Samme dato besvarede ministeren Telias og Cybercitys brev, hvori ministeren oplyste, at ministeren havde noteret sig selskabets synspunkter og til orientering oplystes, at ministeren som opfølgning på fremsendelsen af dobbeltdækningsanalysen den 23. juni 2006 havde tilladt sig at videresende deres brev til forligskredsen.

 

Lovligheden af TDC’s egen drift- løsning

Cybercity rejste spørgsmålet om lovligheden af TDC’s løsningsmodel ved et møde med IT- og Telestyrelsen den 8. juni 2006. Fredag den 16. juni 2006 fremsendte Cybercity som nævnt formelt spørgsmålet om lovligheden af den påtænkte løsning til IT- og Telestyrelsen, idet den efter Cybercitys opfattelse indebar en ulovlig videregivelse af oplysninger i strid med reglerne i teleloven.

 

Cybercitys henvendelse og spørgsmålet om, hvorvidt implementeringen af løsningen ville indebære en ulovlig udveksling af oplysninger, blev ikke medtaget i ovennævnte dobbeltdækningsanalyse, idet der i dobbeltdækningsanalysen var tale om en analyse af forskellige mulige modeller til løsning af dobbeltdækningsproblemet. Analysen tog ikke stilling til den konkrete implementering af løsningsmodellerne. IT- og Telestyrelsen havde imidlertid ikke grund til at betvivle, at implementeringen kunne gennemføres lovligt.

 

Cybercitys konkrete henvendelse tog sigte på netop den konkrete implementering, som først skulle effektueres den 1. oktober 2006, og styrelsen fandt derfor også på den baggrund ikke på daværende tidspunkt, at der var grund til at nævne den i analysen. IT- og Telestyrelsen behandlede derfor Cybercitys konkrete henvendelse som en selvstændig sag.

 

Teleforligskredsen blev informeret om det rejste spørgsmål om lovligheden af TDC’s løsning på mødet i teleforligskredsen den 5. september 2006, hvor spørgsmålet om dobbeltdækning var sat på dagsordenen. Endvidere blev teleforligskredsen orienteret herom ved notater af 7. september 2006 og 5. oktober 2006, fremsendt den 8. september 2006 og den 6. oktober 2006. TDC’s løsningsmodel trådte, som nævnt ovenfor, først i kraft den 1. oktober 2006. IT- og Telestyrelsen behandlede således Cybercitys konkrete henvendelse sideløbende med, at dobbeltdækningsanalysen blev forelagt forligskredsen.

 

IT- og Telestyrelsen gennemførte løbende høringer og korrespondance med både Cybercity og TDC om denne konkrete henvendelse hen over sommeren. Parallelt hermed behandlede IT- og Telestyrelsen aktindsigtssager fra Cybercity i dobbeltdækningssagen.

 

Efter denne proces med høringer og korrespondance med både TDC og Cybercity, afgav IT- og Telestyrelsen den 7. september 2006 en udtalelse, hvori styrelsen vurderede, at den af TDC påtænkte løsning kunne gennemføres lovligt. Vurderingen skete på baggrund af telelovens § 64, der har følgende ordlyd:

 

”Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der får oplysninger fra en anden udbyder før, under eller efter forhandlinger om aftaler om samtrafik, må udelukkende anvende disse oplysninger til det formål, hvortil de er givet, og til enhver tid respektere, at de oplysninger, der fremsendes eller opbevares, behandles fortroligt. De oplysninger, der modtages, må ikke videregives til anden side, herunder til andre afdelinger, datterselskaber eller partnere, som herved kunne opnå en konkurrencemæssig fordel.”

 

IT- og Telestyrelsen lagde blandt andet til grund, at der i den konkrete sag var tale om videregivelse af faktureringsoplysninger, og at anvendelsen af de aktuelle oplysninger (delt anvendelse af abonnentlinien) i TDC Branchesalg til faktureringsformål måtte anses for at falde inden for det ”formål hvortil de er givet” – altså et lovligt formål ifølge telelovens § 64, 1. punktum. IT- og Telestyrelsen understregede i udtalelsen, at de videregivne oplysninger fra TDC Branchesalg til afdelingens engroskunder (herunder TDC Detail) udelukkende måtte anvendes af PSTN-engroskunderne til det faktureringsformål, som oplysningerne var modtaget på baggrund af. IT- og Telestyrelsen lagde endvidere også vægt på, at videregivelsen af de pågældende oplysninger ikke adskiller sig fra de oplysninger, der i sagens natur er nødvendige, og som udveksles ved bestilling af adgang til TDC’s abonnentlinier. Der var således allerede på tidspunktet for udtalelsen i forvejen adgang for alle bredbåndsudbydere til at opnå kendskab til, at der var etableret henholdsvis ikke etableret bredbånd på en given linie.

 

Kammeradvokaten har været enig i IT- og Telestyrelsens fortolkning af § 64 i den konkrete sag.

 

Cybercity indbragte IT- og Telestyrelsens vurdering af 7. september 2006 for Teleklagenævnet den 22. september 2006.

 

Den 4. oktober 2006 igangsatte IT- og Telestyrelsen af egen drift en konkret sag med henblik på at påse, at TDC i forbindelse med den konkrete implementering af sin løsning på dobbeltdækningsproblematikken ikke udvekslede oplysninger i strid med telelovens § 64.

 

Den 16. oktober 2006 fremsendte Cybercity en ny konkret klagesag til IT- og Telestyrelsen vedrørende de samme forhold som dem, der var omfattet af henvendelsen af 16. juni 2006 til IT- og Telestyrelsen, om den pr. 1. oktober 2006 af TDC implementerede løsning.

 

Teleklagenævnet har herefter i afgørelse af 9. oktober 2007 vedrørende den til IT- og Telestyrelsen af 16. juni 2006 indbragte sag givet Cybercity medhold i, at videregivelse af de omhandlede oplysninger er i strid med forbuddet i telelovens § 64 om videregivelse af samtrafikoplysninger.

 

Dermed er den udveksling af oplysninger, der er grundlaget for den af TDC’s implementerede løsning, kendt ulovlig i forhold til telelovens § 64.

 

Teleklagenævnet har i sin afgørelse udstedt et påbud til TDC om, at selskabet skal ophøre med at videregive oplysninger om indgåelse af xDSL-aftaler mellem tredjemandsoperatører og slutbrugere til andre afdelinger, søster- eller datterselskaber i TDC.

 

 

Opfølgning på Teleklagenævnets afgørelse

IT- og Telestyrelsen har som opfølgning på Teleklagenævnets afgørelse og påbud ved breve af 10. og 11. oktober 2006 bedt TDC om at redegøre for, hvorledes selskabet agter at efterleve Teleklagenævnets påbud. Den konkrete opgave med at påse, at TDC efterlever nævnets påbud er endnu ikke fuldt ud afsluttet. Teleklagenævnet har over for TDC udtrykt forståelse for, at påbuddet ikke kan efterleves umiddelbart, da det har nogle praktiske implikationer.

 

TDC ophørte få dage efter Teleklagenævnets påbud af 9. oktober 2007 udvekslingen af de ulovlige oplysninger. TDC har dog oplyst, at der for ca. 5.000 kunders vedkommende først kan implementeres en ny løsning i 1. kvartal 2008 grundet it-relaterede problemer. IT- og Telestyrelsen følger op på dette spørgsmål overfor TDC.

 

TDC har ved brev af 31. oktober 2007 som yderligere uddybet ved brev af 6. november 2007 forelagt en beskrivelse af, hvorledes selskabet agter at efterleve Teleklagenævnets afgørelse og påbud. TDC har endvidere oplyst, at selskabet samtidigt agter fortsat at løse dobbeltdækningsproblematikken. TDC har ved de nævnte breve anmodet IT- og Telestyrelsen om en vurdering af lovligheden af den beskrevne model i forhold til telelovens § 64.

 

IT - og Telestyrelsen har i et brev af 19. november 2007 til TDC vurderet den af TDC skitserede model til efterlevelse af Teleklagenævnets afgørelse og påbud. Styrelsen har blandt andet vurderet, at en rabatgivning på detailniveau baseret på oplysninger fra slutbrugerne og en rabatgivning på engrosniveau, hvor rabatten gives i aggregeret form uden oplysninger om enkeltlinier/kunder, vil kunne gennemføres uden at være i strid med telelovens § 64.

 

IT- og Telestyrelsen har den 19. november 2007 og den 20. november 2007 kommenteret og rejst spørgsmål til den af TDC skitserede model. TDC havde en høringsfrist til mandag den 26. november 2007. Et af de rejste spørgsmål vedrører fortsat udbetaling af samlerabat baseret på oplysninger, som TDC i henhold til Teleklagenævnets afgørelse er kommet ulovligt i besiddelse af. Dette er et af de spørgsmål, som IT- og Telestyrelsen endnu ikke har vurderet endeligt i forhold til den af TDC skitserede løsning.

 

Den 20. november 2007 offentliggjorde TDC en ny løsningsmodel, som indebærer, at der gives rabat på detailniveau baseret på oplysninger fra slutbrugerne, og at der gives en rabat på engrosniveau, hvor rabatten gives i aggregeret form uden oplysninger om enkeltlinier/kunder.

 

TDC agter tilsyneladende at opretholde rabatter til kunder, der har telefonabonnement hos TDC og bredbånd hos en anden udbyder, selvom disse rabatter er baseret på ulovligt udvekslede oplysninger.

 

IT- og Telestyrelsen har endnu ikke afsluttet sagen i relation til vurderingen af hvorvidt, TDC efterlever Teleklagenævnets afgørelse og påbud.

 

For god ordens skyld skal det bemærkes, at IT- og Telestyrelsen har modtaget to konkrete klager fra Cybercity fra henholdsvis den 31. oktober 2007 og den 8. november 2007. I den førstnævnte klage har Cybercity fremført, at TDC diskriminerer andre selskaber som følge af, at TDC stadig udbetaler samlerabat efter Teleklagenævnets afgørelse og påbud af 9. oktober 2007.

 

Den sidstnævnte klage vedrører TDC’s fortsatte brug af oplysninger, som selskabet har fået ved at udveksle de oplysninger, som ifølge Teleklagenævnets afgørelse er ulovlige.

 

Endvidere skal det bemærkes, at IT- og Telestyrelsen i opfølgningen på Teleklagenævnets afgørelse og påbud har afholdt møder med TDC den 26. oktober 2007 og den 23. november 2007. Endvidere har styrelsen afholdt møde med Telia og Telenor den 26. november 2007.

 

 

Bilag:

Notat om IT- og Telestyrelsens analyse af mulige løsninger på dobbeltdækningsproblematikken af 20. juni 2006

 

 

Notat om IT- og Telestyrelsens analyse af mulige løsninger på dobbeltdækningsproblematikken

Baggrund

 

I efteråret 2005 blev et lovforslag om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold, som indeholdt en mulig løsning på dobbeltdækningsproblematikken, sendt i bred høring. Løsningsmodellen i lovforslaget kunne løse dobbeltdækningsproblematikken ved at indføre en rabatordning på gensalg af fastnetabonnementer i de tilfælde, hvor der også blev leveret bredbånd via abonnentlinjen.

Høringen over lovforslaget viste imidlertid, at der ikke var bred opbakning til denne løsning.

 

På et møde i teleforligskredsen den 9. november 2005 blev det derfor aftalt at lade løsningsmodellen udgå af lovforslaget.

 

På den baggrund anmodede Videnskabsministeriet ved brev af 30. november 2005 IT- og Telestyrelsen om at foretage en fornyet analyse af mulige løsninger på dobbeltdækningsproblematikken.

 

Resultatet af dobbeltdækningsanalysen i 2006

 

IT- og Telestyrelsen har nu foretaget den nævnte analyse af mulige løsninger på dobbeltdækningsproblematikken med inddragelse af branchen.

 

På baggrund af vedlagte analyse er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at der reelt er to modeller, som kan anvendes til at løse dobbeltdækningsproblematikken:

 

• individuel kompensation til fastnetabonnenter, som bÃ¥de fÃ¥r leveret telefoni og ADSL via abonentlinjen - (frivillig løsning)
• indførelse af et nyt fordelingsprincip (100/0-princip) for omkostningerne for brug af TDC’s abonnentlinjer i LRAIC-modellen - (lovfæstet løsning).

 

Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at begge løsningsmodeller vil kunne løse dobbeltdækningsproblematikken.

 

 

Fordele og ulemper

På baggrund af en gennemgang af fordele og ulemper ved de to løsningsmodeller, er det IT- og Telestyrelsen vurdering, at løsningsmodellen med individuel kompensation til fastnetabonnenter umiddelbart er den mest hensigtsmæssige løsning.

 

Således sikrer løsningsmodellen med individuel kompensation:

 

·         at besparelser kommer den enkelte slutbruger direkte til gode,

·         at den rette balance mellem tjenestebaseret og infrastrukturbaseret konkurrence bevares,

·         at løsningen træder i kraft hurtigt, og

·         at der etableres en løsning uden indførelse af ny regulering.

 

Den nedsættelse, som TDC giver til sine slutbrugere, gives også til de konkurrerende teleselskaber på markedet. Det sikrer, at de konkurrerende teleselskaber kan tilbyde en lignende nedsættelse til deres kunder og er derfor ikke til skade for konkurrencen på markedet.

 

Omvendt sikrer løsningsmodellen med en ændring af 50/50-princippet til eksempelvis et 100/0-princip som udgangspunkt ikke på samme måde den rette balance mellem tjenestebaseret og infrastrukturbaseret konkurrence og sikrer heller ikke nødvendigvis, at besparelsen kommer slutbrugerne til gode. I øvrigt kræver løsningsmodellen en lovændring - altså fornyet regulering.

 

TDC’s løsning

TDC har d. 30. maj 2006 meldt offentligt ud, at selskabet af egen drift vil implementere løsningen med individuel kompensation til fastnetabonnenter pr. 1. oktober 2006.

 

Dobbeltdækningsproblematikken vil med TDC’s initiativ være løst, og det er derfor IT- og Telestyrelsens vurdering, at der herefter ikke er grundlag for med henvisning til den problemstilling at overveje en evt. ændring af 50/50-princippet til eksempelvis et 100/0-princip.

 

IT- og Telestyrelsen bemærker dog, at en eventuel ændring af 50/50-princippet til eksempelvis et 100/0-princip ved lov selvsagt fortsat vil kunne overvejes. Det vil imidlertid ikke være med baggrund i dobbeltdækningsproblematikken men i givet fald baseret på et politisk ønske om at opnå en anden fordeling af omkostningerne til finansiering af abonnentlinjerne.

 

IT- og Telestyrelsen ser på nuværende tidspunkt umiddelbart ingen grund til en  ændring af 50/50-princippet, idet denne fordeling af omkostningerne for delt brug af en abonnentlinje bidrager væsentligt til sikring af den rette balance mellem tjenestebaseret konkurrence og infrastrukturbaseret konkurrence, som følger af de politiske målsætninger, der er givet i teleforliget og i bredbåndsstrategien.

Bilag

 

Hvad er dobbeltdækning?

 

Begrebet dobbeltdækning bruges til at udtrykke den situation, at slutbrugere, der både har et fastnetabonnement og et ADSL-abonnement, betaler mere til TDC til finansieringen af abonnentlinjen end slutbrugere, der kun har et fastnetabonnement.

 

Det sker fordi en kunde, der både har et fastnetabonnement og et ADSL-abonnement, i dag er med til at betale for abonnentlinjen både via sit fastnetabonnement og sit ADSL-abonnement. Denne betaling til TDC udgør mere end 100% af prisen for abonnentlinjen.

 

Der opstår derved en skævhed i finansieringen af de enkelte slutbrugeres abonnentlinjer, og der sker en ”overbetaling” til TDC.

 

Løsningsmodellerne

 

I analysen bliver i alt fem løsningsmodeller vurderet. Disse fem modeller er:

 

• kollektiv kompensation til fastnetabonnenter
• individuel kompensation til fastnetabonnenter
• differentierede priser for TDC’s gensalg af fastnetabonnementer
• 100/0 - ændring af 50/50-omkostningsfordelingsprincippet i LRAIC-modellen

·         udbud af accesslinjen (kobberforbindelsen) som et selvstændigt produkt til slutbrugeren (den sÃ¥kaldte Telia-løsning)

 

Disse løsningsmodeller er i analysen vurderet i forhold til:

 

·         om de er egnede til at løse dobbeltdækningsproblematikken,

·         om de sikrer den rette balance mellem tjenestebaseret konkurrence og infrastrukturbaseret konkurrence, som følger af de politiske mÃ¥lsætninger, der er givet i teleforliget[1]  og i bredbÃ¥ndsstrategien[2],  

·         om de kommer kunderne direkte til gode,

·         tidsperspektiverne for indførelse af løsningen, og

·         hvorvidt de kræver ny regulering.

 

På baggrund af vedlagte analyse er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at der reelt er to modeller, som kan anvendes til at løse dobbeltdækningsproblematikken:

 

• individuel kompensation til fastnetabonnenter, som bÃ¥de fÃ¥r leveret telefoni og ADSL via abonnentlinjen - (frivillig løsning)

·         indførelse af et nyt omkostningsfordelingsprincip i LRAIC-modellen 100/0-princip - (lovfæstet løsning).

 

Løsningsmodellen individuel kompensation

 

Løsningen med individuel kompensation er lanceret af TDC.

 

TDC har d. 30. maj 2006 meldt offentligt ud, at selskabet af egen drift vil implementere denne løsning pr. 1. oktober 2006.

 

Løsningen indebærer:

 

·         at der sker en generel forhøjelse pÃ¥ 10 kr. for et almindeligt fastnetabonnement for TDC’s kunder,

·         at der gives et nedslag i prisen for et fastnetabonnement til de kunder, som ogsÃ¥ har et ADSL-abonnement. Nedslaget vil være pÃ¥ 40 kr. (prisen for ½ abonnentlinje), og

·         at nedslaget ogsÃ¥ gives til de teleselskaber som køber fastnetabonnementer af TDC med henblik pÃ¥ gensalg.

 

Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at løsningsmodellen individuel kompensation kan løse dobbeltdækningsproblematikken.

 

Løsningen sikrer, at besparelser kommer den enkelte slutbruger direkte til gode og forvrider ikke balancen mellem den tjenestebaserede og infrastrukturbaserede konkurrence.

 

Løsningsmodellen er en frivillig model, der kan indføres uden ny lovgivning eller anden regulering. Løsningen kan endvidere gennemføres hurtigt, jf. TDC’s udmelding

 

Løsningsmodellen 100/0

 

Cybercity har foreslået en såkaldt 100/0-løsning. Løsningen indebærer en ny fordeling af den pris de øvrige teleselskaber skal betale, når de lejer en abonnentlinje hos TDC.

 

I dag deles prisen for at leje en abonnentlinje ligeligt mellem de tjenester, der benytter abonnentlinjen, med en fordeling på 50% af prisen til hvert teleselskab. Hvis der skiftes til et 100/0-princip, vil fastnetabonnementet altid betale hele prisen for abonnentlinjen (100%) – også uanset om der på linjen samtidig bruges en ADSL-tjeneste (0%).

 

Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at 100/0-løsningsmodellen kan løse dobbeltdækningsproblematikken.

 

Løsningsmodellen kan dog indebære en risiko for at påvirke infrastrukturkonkurrencen negativt. Et ”gratis” (0%) udbud af ADSL på den eksisterende abonnentlinje kan risikere at gøre etablering af alternativ infrastruktur  - ekempelvis trådløse forbindelser - urentabel og udbud af tjenester på det for dyrt.

 

Stigende brug af IP-telefoni på ADSL-forbindelsen vil udjævne den mulige negative effekt af en 100/0-løsning, idet der så ikke længere anvendes delt rå kobber men fuld rå kobber forbindelser, hvor 100/0-løsningen er uaktuel.

 

100/0-løsningsforslaget indeholder imidlertid ingen garanti for, i hvilket omfang besparelsen for ADSL-selskabet i engrosledet (0%) vil komme den enkelte slutbruger til gode – dette vil udelukkende komme an på, hvor langt ned konkurrencen i givet fald presser ADSL-priserne.

 

IT- og Telestyrelsen vurderer, at indførelse af 100/0-løsningsmodellen i LRAIC-modellen alene kan ske ved en ændring af teleloven.

 

Øvrige forhold

 

Som det fremgår af analysen, er der ikke i branchen enighed om hvilken løsning, der bør anvendes til at løse dobbeltdækningsproblematikken.

 

Eksempelvis har selskabet Tele2 og SAT-gruppen (Sammenslutningen af alternative teleudbydere) udtrykt støtte til TDC’s løsningsmodel.

 

Cybercity har på den anden side været kritisk over for TDC’s løsningsmodel. Cybercity anser en ændring af 50/50-princippet til eksempelvis et 100/0-princip, som den bedste løsning på dobbeltdækningsproblematikken.

 

I forbindelse med TDC’s udmelding, har bl.a. Cybercity i pressen fremført, at TDC med de aktuelle prisomlægninger samlet set fortsat ”modtager overbetaling”. Cybercity’s synspunkt handler imidlertid efter IT- og Telestyrelsens vurdering mere om, at TDC efter Cybercity’s opfattelse tjener for mange penge på salg af TDC’s tjenester.

 

Efter at maksimalprisreguleringen af TDC’s fastnetabonnementer er ophævet med virkning fra 1. januar 2006, vil eventuelle spørgsmål om størrelsen af TDC’s abonnementspris skulle vurderes efter reglerne i den almindelige konkurrencelovgivning.