Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

 

 

Til orientering fremsendes hermed mine talepapirer fra samrådet i Videnskabsudvalget onsdag den 12. marts 2008 vedr. åbne standarder samt betalingskurser.

 

Som aftalt på samrådet vedlægges desuden notat vedr. udviklingen i bevillinger til uddannelse.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

Samråd (åbent) i Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi onsdag den 12. marts 2008 om åbne standarder – UVT – alm. del – spørgsmål J.

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

Spørgsmål J:

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor han – i strid med folketingsflertallets ønske – nægter at give Konkurrencestyrelsen pålæg om, hvilke områder der skal inddrages i den forestående undersøgelse om brug af åbne standarder som ODF/OOXML, jf. alm. del. Bilag 84.

 

Svar:

Jeg er bedt om at redegøre for, hvorfor jeg – tilsyneladende i strid med folketingsflertallets ønske – nægter at give Konkurrencestyrelsen pålæg om, hvilke områder der skal inddrages i den forestående undersøgelse om brug af åbne standarder som ODF og OOXML.

 

Spørgsmålet referer til en henvendelse fra 15. januar 2008 fra Ole Hækkerup, Morten Messerschmidt, Morten Helveg Petersen, Jonas Dahl og Per Clausen om Konkurrencestyrelsens arbejde, som jeg sendte videre til økonomi- og erhvervsministeren.

 

Det er min opfattelse, at obligatoriske, åbne standarder på sigt kan være med til at skabe gode konkurrencevilkår på markedet for software.

 

Vores drøftelser om aftalen om obligatoriske, åbne standarder sluttede som bekendt i juni måned med, at vi fastlagde en køreplan for det videre arbejde.

 

Det er det dokument, vi i vort videre arbejde kalder konklusionspapiret.

 

Heraf fremgår, at beslutningen, om ODF og /eller OOXML skal være obligatoriske efter 1. juli 2009, afgøres efter en vurdering af en uafhængig tredjepart.

 

Konklusionspapiret uddyber, at vurderingen blandt andet skal omfatte ”en konkret vurdering af effekten af anvendelsen af obligatoriske åbne standarder for dokumentudveksling på konkurrencesituationen” afgivet af Konkurrencestyrelsen.

 

I brevet fra 15. januar stiller de omtalte underskrivere en række konkrete krav til Konkurrencestyrelsens vurdering, og jeg må sige, at det må bero på en misforståelse i forhold til det, vi har aftalt.

 

For det første har Konkurrencestyrelsen indvilget i at afgive en vurdering, og it-ordførerne fik på mødet den 9. januar 2008 fremlagt et notat fra Konkurrencestyrelsen herom.

 

Det er vigtigt at understrege, at Konkurrencestyrelsen er en selvstændig myndighed, der selv formulerer og tilrettelægger sin opgave.

 

For det andet foreslås det i brevet fra de fem ordførere, at Konkurrencestyrelsen skal vurdere områder af teknisk karakter, der indvirker på konkurrencesituationen.

 

Det gælder spørgsmålet, om formaterne er interoperable, og om de kan implementeres af flere leverandører uafhængigt af platform.

 

Det er emner, der allerede indgår i den opgave, vi har aftalt at stille tredjepart. Det fremgår af det procespapir for tredjepart, som vi jo også diskuterer i disse dage.

 

Det forekommer mig, at vi ved at følge brevskrivernes krav til Konkurrencestyrelsens arbejde, ville sætte tredjepart og Konkurrencestyrelsen i gang med den samme undersøgelse.

 

For det tredje kan jeg som videnskabsminister ikke pålægge Konkurrencestyrelsen opgaver, og vi skal naturligvis respektere, at Konkurrencestyrelsen selv skal tilrettelægge og udarbejde sin uafhængige vurdering.

 

Det var et konkret ønske i forbindelse med aftalen fra i sommers, at Konkurrencestyrelsen som uafhængig part var med til at vurdere effekterne af anvendelsen af obligatoriske åbne standarder.

 

Jeg vil opfordre til, at vi overordnet set holder fast i det aftalte forløb. Det betyder, at vi sætter tredjepart i gang med arbejdet, der blandt andet omfatter en konkret vurdering fra Konkurrencestyrelsen.

 

Når tredjepart så har afleveret sin vurdering, vil jeg inddrage it-ordførerne i den videre drøftelse af, om ODF og/eller OOXML skal være obligatoriske, åbne dokumentformater for offentlige myndigheder fra 1. juli 2009 og frem.

 

Den efterfølgende implementering kræver regeringsbeslutning samt en aftale med kommuner og regioner, herunder at der ikke er økonomiske krav forbundet med denne implementering.

Samråd (åbent) i Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi onsdag den 12. marts 2008 om betalingskurser – UVT – alm. del – spørgsmål K – O.

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

Jeg kan først og fremmest oplyse, at der ikke er meget nyt at berette. Vi holdt sidst samråd om dette emne i april måned sidste år.

 

Mit budskab er fortsat det samme, men jeg vil da gerne repetere:

 

Vi har med universitetsloven fra 2003 fastholdt universiteternes faglige selvstyre.

 

Det betyder, at der er mange faglige forhold på universiteterne, som jeg hverken kan eller vil på nogen som helst måde blande mig i som minister.

 

Det er ene og alene universiteterne, som forestår tilrettelæggelsen af uddannelsens undervisning og prøver.

 

Universiteterne bestemmer både, hvilke faglige krav der skal gælde for de enkelte prøver, og hvilke faglige mål den studerende skal testes for.

 

Det vil alt sammen fremgå af uddannelsens studieordning.

 

Vi har her et eksempel på universiteternes faglige selvstyre, som jeg ikke kan gribe ind i. Det vil kræve en ændring af universitetsloven.

 

Det betyder modsat, at det er universitetets ledelse, som skal sikre, at de studerende er rustet til at gå til eksamen, dvs. at der forud er tilrettelagt et kvalificeret og sikkert undervisningsforløb.

 

Og på dette punkt har jeg ingen grund til ikke at have fuld tillid til ledelsen på de enkelte universiteter og uddannelser.

 

Det må også stå klart, at universitetet naturligvis ikke kan forhindre den enkelte studerende i at opsøge ekstra forberedelse til en bestemt eksamen.

 

Det kan jo være, at den studerende har et ekstra højt ambitionsniveau. Eller det kan være, at den studerende simpelthen føler, at det er en nem måde at læse til eksamen på.

 

Man tager nogle ekstra timer i eksamensperioden, der genopfrisker den undervisning, som universitetet løbende har givet gennem semesteret.

 

Jeg har forstået det sådan, at der ofte er tale om en slags eksamenslæsning.

 

Det vil sige, at der er tale om et alternativ til den traditionelle eksamenslæsning, hvor man sidder hjemme eller på universitetet og læser op på stoffet – alene eller sammen med et par andre medstuderende.

 

Jeg har som nævnt fuld tillid til, at universiteterne yder god og tilstrækkelig undervisning. Og de nye artikler i Jyllandsposten giver mig ikke grundlag for at antage det modsatte.

 

Privatmanuduktion har eksisteret i mange år, og også derfor har jeg meget vanskeligt ved at forstå sammenhængen til, at der skulle være tale om brugerbetaling ad bagvejen.

 

Hertil kommer, at der ikke har været besparelser på uddannelsesbevillingerne.

 

Tværtimod har regeringen øget de samlede uddannelsesbevillinger til universiteterne. De gennemsnitlige uddannelsesbevillinger pr. studerende har således været stigende med 4 procent siden 2003.

 

Jeg tror, at jeg allerede har besvaret spørgsmålene, men vil for en god ordens skyld give følgende korte svar til de enkelte spørgsmål:

 

Spørgsmål K:

Hvilke initiativer vil ministeren tage til at imødegå den stigende tendens til, at landets studerende betaler sig til at bestå eksamener via privat ekstraundervisning?

 

Svar:

Jeg kan ikke tage initiativer på et område, som er underlagt universiteternes faglige selvstyre.

 

Spørgsmål L:

Deler ministeren den opfattelse, at den betydelige stigning i private ekstrakurser i forbindelse med eksamensforberedelse på landets videregående uddannelser kan opfattes som brugerbetaling ad bagdøren? 

 

Svar:

Der er ikke tale om brugerbetaling ad bagdøren. Der er derimod tale om, at nogle studerende af forskellige grunde ønsker at supplere universiteternes undervisning med privat undervisning - også kaldet privatmanuduktion - som har eksisteret i mange år.

 

Spørgsmål M:

Mener ministeren det er rimeligt, hvis landets studerende føler sig pressede til at tage private og egenfinansierede ekstrakurser for at bestå eksamenerne på deres videregående uddannelse? 

 

Svar:

Jeg har fuld tillid til, at universiteterne yder god og tilstrækkelig undervisning, og at der er sammenhæng mellem den undervisning, der er givet, og de krav, der stilles til den efterfølgende prøve.

 

Det må jo være i universiteternes egen interesse at tilrettelægge undervisningen på en sådan måde, at de studerende får et godt fagligt udbytte af undervisningen, så de også er i stand til at bestå den efterfølgende prøve.

 

Spørgsmål N:

Kan ministeren udelukke, at den betydelige stigning i ekstrakurser på landets videregående uddannelser hænger sammen med, at der generelt er sket et fald i uddannelsesbevillingerne?

 

Svar:

Forudsætningen er ikke korrekt. Der er ikke sket et fald i uddannelsesbevillingerne.

 

Spørgsmål O:

Vil ministeren tage initiativ til at indskærpe over for landets videregående uddannelser og evt. via udviklingskontrakterne understrege, at alle eksamener skal kunne bestås uden brug af private egenfinansierede ekstrakurser?       

 

Svar:

Jeg har ikke grundlag for at indskærpe eller tage andre initiativer over for universiteterne på dette område.

 

Jeg har som allerede nævnt fuld tillid til universiteterne på dette område. Og det fremgår da også af de nye artikler i Jyllandsposten, at universiteterne er fuldt ud opmærksomme på problemstillingen.

 

Derfor har jeg også tillid til, at universiteterne følger udviklingen og tager de initiativer, der måtte være nødvendige på området. Og indblanding fra min side ville blive opfattet som unødig indblanding eller detailstyring.