Til udvalgets medlemmer

 

 

                      Udvalget har nu modtaget den endelige valgbog for folketingsvalget i Grønland (alm. del – bilag 5).

                      Der er på baggrund heraf udarbejdet vedlagte udkast til indstilling, som vil blive behandlet på mødet den 22. maj 2008 kl. 8:50 i vær. Nr. 1-117 (mødeindkaldelse er udsendt).

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

sekretæren


Den 22. maj 2008

 

Den første sag på dagsordenen er:

 

  1. Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse

(Vedrørende de grønlandske mandater)

 

Forhandling:

 

Karen J. Klint (S):

 

I forbindelse med den almindelige godkendelse af valgene, der efter folketingsvalget den 13. november 2007 fandt sted den 28. november 2007, godkendte Tinget også Juliane Henningsen og Lars-Emil Johansen som valgt i Grønland.

 

I overensstemmelse med forretningsordenens § 1, stk. 6, fandt denne godkendelse sted på grundlag af en fra Rigsombudsmanden i Grønland modtaget foreløbig opgørelse af valgene, og herefter skal Tinget, når det endeligt opgjorte valgmateriale foreligger, træffe en endelig afgørelse om, hvorvidt godkendelsen kan opretholdes.

 

Velfærdsministeriet har den 13. maj 2008 fremsendt den af Rigsombudsmanden i Grønland udarbejdede endelige valgbog og ministeriets redegørelse til Folketinget.

 

Udvalget til Valgs Prøvelse har behandlet sagen i et møde. Den endelige opgørelse viser, ligesom den foreløbige opgørelse, at Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit, og Lars-Emil Johansen, Siumut, er valgt som medlemmer af Folketinget for Grønland.

 

Der er i den endelige opgørelse foretaget enkelte ændringer i forhold til den foreløbige opgørelse. Ændringerne er dog uden betydning for valget af Juliane Henningsen og Lars-Emil Johansen.

 

Der er endvidere ikke modtaget klager over selve valget eller over de foretagne opgørelser og beregninger, ligesom der heller ikke over for udvalget er rejst tvivl om de udpegedes valgbarhed.

 

Herefter kan jeg på udvalgets vegne afgive følgende indstilling

 

Indstlling

 

Den godkendelse, der blev foretaget den 28. november 2007 på baggrund af Rigsombudsmanden i Grønlands foreløbige opgørelse af valget, opretholdes.