UUI, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 94: Henvendelse af 28/4-08 fra SOS mod Racisme vedr. "asylområdet"

Juli 2006Til Europa-Parlamentets Komité for Borgernes Rettigheder og Retlige og IndreAnliggender.Undertegnede foreninger i Danmark beder Europa-Parlamentets Komité for BorgernesRettigheder og Retlige og Indre Anliggender om at sende en delegation til Danmark ogundersøge asylansøgeres forhold i Danmark - ligesom komiteen nylig har tagetasylforholdene på Malta op.Betænkelige forhold i den danske asyllovgivning og praksisDanmarks asylpolitik efter 2001Efter valget i Danmark i 2001, har den danske regering bestået af Venstre ogKonservative, og størstedelen af lovgivningen på udlændingeområdet er baseret påstemmerne fra de to regeringspartier og Dansk Folkeparti, som har et absolut flertal iFolketinget. I nogle tilfælde har Socialdemokratiet stemt sammen med regeringen. DanskFolkeparti har brugt sin magt som støtteparti ved bestandig at kræve stramninger påudlændingeområdet, fx flere hjemsendelser, nedskæringer i Flygtningenævnet, afkortningaf klage- og udrejsefrister, skærpede "motivationsfremmende foranstaltninger" over forafviste flygtninge, samt skærpede krav for opnåelse af dansk statsborgerskab.Et væsentligt mål i dansk asylpolitik har siden VK-regeringens begyndelse været atnedbringe antallet af asylansøgere og antallet af tildelte opholdstilladelser, især gennemen nedbringelse af antallet af spontane asylansøgere. Bl.a. er det ikke længere muligt atsøge asyl fra danske ambassader i udlandet, og fra stadigt flere lande uden for EU ogNorden kræves der visum, som nødigt gives til lande, der er kendt for at væreflygtningeproducerende. Der er indført en regel i ægteskabslovgivningen om, at enasylansøger som udgangspunkt ikke har ret til at indgå ægteskab.Familiesammenføringsreglerne er ligeledes strammet og praktiseres strengt, også forfamilier til flygtninge, men familiesammenføring falder uden for denne fremstilling. Blot skalnævnes, at familiesammenføring først kan søges efter opnået asyl.Kriterierne for tildeling af asyl er skærpet, idet "de facto" - flygtningestatus er afskaffet. Istedet er indført en "B-status" (beskyttelses-status), som dog ikke omfatter bl.a.krigsflygtninge eller flygtninge med voldsom subjektiv frygt for returnering. Ligeledes erpraksis med tildeling af humanitære opholdstilladelser blevet skærpet. Endelig drøftestvangshjemsendelser ofte, og fx har Danmark presset Afghanistan voldsomt til at skulletage imod afviste afghanske asylansøgere. Der er eksempler på tvangshjemsendteafghanske asylansøgere, der har måttet gå under jorden umiddelbart efter hjemsendelsen;hvilket ikke harmonerer med Flygtningenævnets opfattelse af, at de var i sikkerhed iAfghanistan.Også i forhold til andre landes asylpolitik, er dansk asylpolitik blevet skærpet. Nogleasylansøgere, bl.a. uledsagede børn, er flygtet fra asylcentrene og til et andet land, fxNorge eller UK, hvor de har fået asyl eller humanitær opholdstilladelse.

Den danske asylpolitik har været succesfuld ud fra regeringens mål, idet der kommer langtfærre spontane asylansøgere til Danmark nu end tidligere - godt 6.000 i 2002 mod ca.2.260 i 2005. Anerkendelsesprocenten for alle slags opholdstilladelser på asylområdet var28% i 2002, mod 10% i 2004, dog 17% i 2005 - det sidste lidt højere tal skyldes formentliget antal humanitære opholdstilladelser til kosovarer med psykisk lidelse, som ikke kunnetvangshjemsendes, da FN's flygtningemyndigheder i Kosovo nægtede at tage imod dempga. manglende behandlingsmuligheder.AsylcentreAsylansøgerne opholder sig på asylcentre, af hvilke der nu kun er 6 tilbage under RødeKors. Endvidere driver to mindre kommuner: Hanstholm og Brovst hver deres asylcenter.Nogle få asylansøgere har fået tilladelse af Udlændingestyrelsen til at opholde sig uden forasylcentrene, typisk hos slægtninge eller i annekser. To af asylcentrene er decideretmodtage- og udsendelsescentre, nemlig Avnstrup og Sandholm, ét er specielt til torturofreog psykisk syge, Kongelunden, ét er til uledsagede børn, Gribskov, ét for enlige kvindermed eller uden børn, Fasan, og endelig er der et almindeligt opholdscenter i to små byer,center Thyregod-Jelling: det sidstnævnte med 35 annekspladser til.Asylcentrene er typisk placeret et godt stykke fra almindelige boliger. Dette, samt detforhold, at asylansøgere ikke må tage lønnet arbejde, og at børnene går i centerskoler,hindrer normal kontakt mellem befolkningen og asylansøgerne. Isolationen hindrerintegration, fællesskab og støtte fra danske familier, som således kunne protestere vedudvisninger. Enkelte udvisningssager har således medført massive protester, bl.a. måtteen udvisning af en iraner, der stod til en dom i Iran med bl.a. piskeslag, ændres, så han fikopholdstilladelse, pga. massive protester.Asylansøgere opholder sig ifølge Dansk Røde Kors i gennemsnit over 900 dage på etasylcenter før asyl eller hjemsendelse eller videre flugt. Det har ikke været muligt at findeen samlet officiel opgørelse over opholdstid i danske asylcentre, udover, at i 2005 havde40% af asylansøgerne opholdt sig i asylcentrene i mere end 3 år, ifølge et notat udarbejdetfor Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, UUI alm. del, Bilag 44. Af sager, der erkommet frem i pressen, fremgår det, at nogle har opholdt sig i mere end 9 år i asylcentre.Et tal for den gennemsnitlige opholdstid mangler i Integrationsministeriets: Årbog omUdlændinge 2005, hvor asylproceduren i øvrigt er beskrevet i kapitel 2. Advokater oplysersom eksempel, at 2-300 irakiske asylansøgere, herunder mange familier med børn, haropholdt sig på asylcentre i over fem år.

medlem udpeget af Udenrigsministeriet og et af Integrationsministeriet - til kun at have 3medlemmer: en dommer, et medlem udpeget af Advokatrådet, og et afintegrationsministeriet. Der er store forskelle mellem de enkelte dommere med hensyn til,hvor mange af sagerne der ender i asyl. Der er ikke adgang til en egentligdomstolsprøvelse, og selv om Flygtningenævnet kaldes et domstolslignendeforvaltningsorgan, lever det ikke op til en sådan status, bl.a. mangler ansøgernes mulighedfor at kræve offentlighed under de mundtlige møder, ligesom muligheden for at føre vidnerer stærkt begrænset. Ligeledes er sagerne typisk ikke oplyst lige så godt som i almindeligeretssager. Eksempelvis undersøges påstande om tortur i mange tilfælde ikke, og i nogletilfælde er asylansøgere, der tidligere har været tortureret, sendt tilbage til tortur ihjemlandet. Der stilles ingen uddannelseskrav til de tolke, som anvendes i asylsystemet,og påstande om mangelfuld tolkning i fx Udlændingestyrelsen kan ikke undersøges, fordider ikke sker lydoptagelse af asylafhøringer.Flygtningenævnets afgørelse er i princippet endelige og skal effektueres straks vedudrejse af landet. Afgørelserne kan ikke indbringes for de almindelige domstole. Derfor ermulighederne for yderligere prøvelse i Danmark begrænset til ansøgning om genoptagelseved det samme nævn (kan ske ved nye alvorlige oplysninger, men er selvsagt yderstvanskeligt), eller ved alvorlig sygdom ansøgning om humanitær opholdstilladelse. Dissemuligheder giver dog som udgangspunkt ikke opsættende virkning på udsendelsen aflandet.Frihedsberøvelse af asylansøgereDa det stort set er umuligt at komme lovligt til Danmark og søge asyl, kommer de flesteasylansøgere illegalt, og føler sig ofte nødsaget til at lyve om rejserute mv. efter pålæg afrejseagenten. Det bliver ofte lagt dem til last, idet deres troværdighed - ikke kun omrejseruten men også om motiverne til flugten - og om hvorfra de kommer og deresidentitet, hvis de ikke har kunnet medbringe ægte identitetspapirer, bliver draget i tvivl. De,der rejser på falske pas, er i høj risiko for fængselsstraf samt straf i form af udvisning afDanmark med indrejseforbud. På denne måde oplever mange, der søgte til Danmark for atopnå frihed, det stik modsatte, idet de bliver frihedsberøvet straks ved ankomsten, ogmange forbliver frihedsberøvede indtil de kan returneres. Af og til adskilles enasylsøgerfamilie ved at et af forældrene frihedsberøves, mens de øvrige får ophold i etåbent asylcenter.Konsekvenser for asylansøgerne: stigende forekomst af stress, psykisk sygdom ogselvmord, øgede sundhedsudgifter, samt usikkerhed og mangelfuld uddannelse hosasylbørnAsylpolitikken medfører store menneskelige tragedier blandt asylansøgerne, først ogfremmest fordi nogle asylansøgere sidder fast i et "ingenmandsland" i mange år, uden håbog fremtid, med en konstant frygt for at blive sendt tilbage til det land, de er flygtet fra.Mens man i den senere tid i Norge og Sverige typisk giver opholdstilladelse tilasylansøgere, som ikke opfylder kravene til FN-konventionsstatus, men som heller ikkekan tvangshjemsendes på grund af borgerkrigslignende tilstande i hjemlandet, sidder der ide danske asylcentre nu ca. 2.375 asylansøgere, hvoraf størstedelen er afviste og en stordel heraf samtidig udsendelseshindrede. Nogle har siddet der - officielt - i op til 7 år, men

der høres ofte om opholdstider på mere end 9 år, og det gælder også familier med børn.Nogle børn er født i asylcentre, over 97 børn har opholdt sig mellem 3 og 4 år i centreneog over 220 børn har opholdt sig i mere end 4 år på asylcentre (ifølgeIntegrationsministerens svar af 20. april 2006 til folketingets udlændinge- ogintegrationsudvalg, UUI alm. del, Bilag 139). Mange familier er splittede i hver sit land,fordi de er flygtet hver for sig, og er afskåret fra at søge familiesammenføring, så længe deikke har opholdstilladelse. En del af asylansøgerne er blevet psykisk syge; nogle direktepsykotiske, andre har fået forværring i deres PTSD, nogle er blevet apatiske. Nedgangen iantallet af asylansøgere har medført at mange asylcentre er blevet nedlagt. Det harindebåret mange flytninger af asylansøgerne, hvilket yderligere belaster asylansøgernepsykisk og socialt.En undersøgelse i Ugeskrift for Læger af asylansøgeres selvmordsadfærd i 2001 - 2003 iDanmark viste, at asylansøgerne havde 3,4 gange så hyppigt som fastboende danskereselvmordsadfærd, dvs selvmordsforsøg eller selvmord. Stressrelaterede tilstande udgør �af diagnoserne hos disse asylansøgere. Lang opholdstid - i gennemsnit 20,8 måneder -ser ud til at medvirke til hurtig udvikling af selvmordsforsøg efter afslag, men er ikke deneneste årsag, idet 44% af tilfældene fandt sted i det første halve år efter ankomsten tilDanmark. Så sent som i juni 2006 begik en iransk asylsøger selvmord idet han hængte sigefter afslag fra Flygtningenævnet, efterladende sig hustru og børn i Iran.Så længe hver dag leves i uvished om, hvorvidt de vil blive hjemsendt og hvor deresfremtid bliver, bliver psykisk syge asylansøgere formentlig ikke raske. Der er begrænsedemuligheder for behandling hos psykolog og psykiater."Motivationsfremmende foranstaltninger"Ifølge Udlændingestyrelsens oplysninger til Støttekredsen for udlændinge i fare, var 904personer pr. 8. december 2005 på "Motivationsfremmende foranstaltninger", heraf ca 25%børn under 18 år. Hovedparten af de 904 (476) var fra Irak, en anden stor gruppe var fraSerbien-Montenegro (245).Efter en afvisning skal asylansøgeren i princippet selv forlade landet. Det er ikke sket formange af asylansøgerne, fordi de ikke tør rejse hjem, eller fordi landet ikke vil tage imoddem. For at få dem til at rejse hjem presses asylansøgerne til at skrive under på, at defrivilligt vil medvirke til at blive sendt hjem fra Danmark.Det tør de fleste ikke, de bliver så straffet med "motivationsfremmende foranstaltninger" iflere faser: Først bliver de frataget deres lommepenge, derefter bliver de flyttet tiludsendelsescentrene i Avnstrup eller Sandholm, og endelig kan de frihedsberøves. Iudsendelsescentrene bespises de kollektivt, hvorved deres familiesammenhold svækkes,ligesom de hindres i fx at uddanne sig, få danskundervisning mv.. Desuden indkaldes dejævnligt af politiet i et forsøg på at presse dem til at skrive under på frivillig hjemsendelse.Maden får de tilbudt i centrenes kantiner, dvs. de er nødt til at befinde sig i kantinen påbestemte tider, hvis de skal have mad. De manglende lommepenge gør det umuligt atringe hjem, deltage i de fleste aktiviteter, og at transportere sig uden for lejrene, der typiskligger langt fra byerne. Også familier med børn idømmes motivationsfremmendeforanstaltninger.

Reelt virker de motivationsfremmende foranstaltninger dog ikke til at få asylansøgerne tilat skrive under på, at de frivilligt vil rejse hjem - de tør ikke rejse hjem af frygt for at mistelivet.Bemærk at den største gruppe på dette motivationspres er irakere, selvom både UNHCRog Iraks myndigheder flere gange siden USA's invasion i Irak dels har frarådet nationerneat lægge pres på afviste irakiske asylsøgere, dels har anbefalet at give dem en midlertidigbeskyttelse.Asylbørn - ifølge Børnekonventionen har Danmark et ansvarBørn i asylcentrene undervises i Røde Kors Centerskoler, så længe de erundervisningspligtige. En 17-årig dreng fik således ikke undervisning efter han var blevetflyttet til et udsendelsescenter. Undervisningen er imidlertid ofte slet ikke på højde mednormale krav til undervisningen i en folkeskole - bl.a. pga. megen turbulens og flytninger.De spilder således deres barndom og får ikke samme uddannelsesmuligheder som andrebørn, hvilket giver dem et dårligere akademisk udgangspunkt, uanset om de får asyl ellermå rejse til et andet land og gå i skole eller søge arbejde dér. Børnene har ofte boet medderes familie i mange år på meget lidt plads - ofte deler hele familien et værelse.I den seneste tid har der været en del kritik af forholdene på asylcentrene i Danmark -specielt af børnenes forhold. Statsministeren har sagt, at det var forældrenes ansvar, idetde bare kunne rejse hjem, når de havde fået afslag i Danmark. Således har han helt setbort fra FN's konvention om barnets rettigheder, som i artikel 22 stk 1 pålæggerdeltagerstaterne at sikre asylbørn passende beskyttelse, humanitær bistand og øvrigerettigheder efter børnekonventionen; Danmark har ratificeret børnekonventionen. Mangebørn fortæller, at de ikke kan sove om natten pga. uro på centrene.Mange af børnene lider psykisk, men kan ikke få tilstrækkelig børnepsykiatrisk behandling.Over 60 børn er blevet fjernet fra forældrene, idet forældrenes omsorgsevne er blevetsvækket pga deres psykiske lidelser.En vietnamesisk familie med to børn med en mor, der var blevet svært psykotisk ogefterhånden apatisk efter 6 års ventetid og afslag, havde boet på 10 forskellige centre iløbet af de 9 år, de havde boet på danske asylcentre. De fik først en 1-årig midlertidigopholdstilladelse 5 dage før en udsendelse, hvor de medvirkede, blev vist i dansk TV2 iefteråret 2005. Under optagelserne til udsendelsen havde faderen igen fået brev om straksat udrejse. Børnene delte et værelse med forældrene, men kunne ikke sove om natten,idet moderen stod op, og de måtte hindre hende i at løbe væk, da hun ikke kunneorientere sig.KonklusionDen lange opholdstid på asylcentrene i uvished, de ”motivationsfremmendeforanstaltninger”, de mange flytninger, de elendige indkvarteringsforhold med meget lidtplads og ofte ikke mulighed for ro om natten, de ringe undervisningsmuligheder påcenterskolerne og manglende behandling for børnenes og forældrenes psykiske lidelser ervoldsomt stressende. Det ødelægger deres personlighed, værdighed og integritet og dereschancer for at komme til at klare sig i en selvstændig tilværelse.

En forespørgselsdebat i Folketinget og henstillinger fra FN-organer har kun medført megetbegrænsede forbedringer for asylansøgernes børn. For os at se er den lange opholdstid iDanmark, hvor børn og forældre ikke ved om de er købt eller solgt, den stærkestnedbrydende faktor for begge parter.De er havnet i et ingenmandsland, hvor Danmark har afvist asyl, men hvor forholdene ihjemlandet er så usikre, at FN fraråder returnering. Samtidig bistår Danmark dem ikke påsamme måde som fx Sverige ved at give dem opholdstilladelse af andre grunde ellermidlertidig opholdstilladelse.I bestræbelserne for at undgå at få flere asylansøgere og flygtninge i Danmark, er derindført en praksis og lovgivning, som er på kant med Flygtningekonventionen og denEuropæiske Menneskerettighedskonvention, og i strid med Børnekonventionen.Lovgivning og praksis på området afspejler et hidtil ukendt fænomen i nyere danskretshistorie, idet lovens konsekvenser medfører så store menneskelige lidelser, atforholdene strider mod de almindelige etiske og moralske begreber, vor kultur ellersbygger på.

Kilder:Danmarks asylpolitik efter 2001Integrationsministeriet: Årbog om udlændinge i Danmark, 2005.http://www.inm.dk/publikationer/aarbog_udlaendinge_05/index.htmMinileksikon om flygtninge og indvandrere 20061. * www.sosmodracisme.dk - click on MinileksikonUdlændingestyrelsen: Foreløbige nøgletal på asylområdet2. * http://www.udlst.dk/Statistik/forelobigetal2005.htmStøttekredsen for flygtninge i fare:www.stoettekredsen.dkHerunder er en række asylsager og familiesammenføringssager beskrevet detaljeret, samtnyhedsbreve.Desuden dokumentation om nævnsafgørelser i 20 irakiske sager der er blevet revurderetDesuden en fællesudtalelse i forbindelse med DR Dokumentars udsendelse: Det storeasyllotteri, som viste meget forskellige anerkendelsesprocenter i Flygtningenævnet efterhvem, der var dommer.Lovforslag om udvisning af kriminelle flygtninge3. * http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=451571AsylcentreDans Røde Kors: Asylcentrene4. * http://www.redcross.dk/sw39627.aspAsylchef: Giv børnene bedre undervisning5. * http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=449712AsylprocedurenFlygtningenævnet:http://www.fln.dk/Herunder er oplysninger om praksis og statistik.DR Dokumentars udsendelse Det store asyllotteri:6. * http://www.dr.dk/dokument/gade/asyl/asyl1.htmKonsekvenser for asylansøgerne: stigende forekomst af stress, psykisk sygdom og øgedesundhedsudgifter, samt usikkerhed og mangelfuld uddannelse hos asylbørnUdlændingestyrelsen, Økonomi- og Centerafdelingen, 18. oktober 2005: Opdateretanalyse af udviklingen i udgifterne til asylansøgernes sundhedsbehandling iperioden 2001 til 1. halvår 2005Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, UUI alm. del, Bilag 44.7. * www.folketinget.dk/samling/ 20051/almdel/UUI/Bilag/44/221427.PDFSelvmord og selvmordsadfærd blandt asylansøgere i Danmark i perioden 2001-2003

En retrospektiv undersøgelse8. *http://www.ugeskriftet.dk/portal/page?_pageid=33,15714621&_dad=portal&_schema=PORTALPsykisk syge flygtninge på asylcentrene9. * http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=449622Dansk Flygtningehjælp: 7 punkter til at give asylansøgere et mere værdigt ophold10. * http://www.flygtning.dk/Om_asylcentre.2788.0.htmlSupplementary Report to Denmark's Sixteenth and Seventeenth Periodical Report tothe International Convention on the Elimination of all Forms of RacialDiscrimination. Submitted by Mona Ljungberg and Bente Rich, May 200611. * http://www.ohchr.org/english/bodies/cerd/cerds69.htmclick on "Denmark" and on "Supplementary Report"."Motivationsfremmende foranstaltninger"Nyhedsbrev 14.1.2006. Oversigt over personer der pr. 8.12.05 er på"motivationsfremmende foranstaltninger"12. * http://www.stoettekredsen.dk/tal06.htmAsylbørnFolketingsdebat om asylbørn 3. maj 200613. * http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=451697Folketinget: Fejl i opgørelsen fra Udlændingestyrelsen vedrørende opholdstider forbørn på landets asylcentre. UUI, alm. del, Bilag 13914. * www.Folketinget.dk [268956 [1].pdf] search on: "opholdstider asylansøgere"Ingen hjælp til afviste asylbørn fra statsministeren.15. * http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=452826Forholdene for børn på danske asylcentre er de afviste forældres ansvar, fastslårstatsministeren16. * http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=451995Miriam Dalsgaard: Mød 32 afviste asylbørn i ingenmandslandhttp://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=452763&Nr=32[Only photos, the original article also included short texts]Giver med den ene hånd og tager med den anden. Artikel 1a 03/ 2006, side 2-3.Dansk Flygtningehjælp.17. * http://www.flygtning.dk/index.php?id=1882click on: Download Artikel 1a, no. 3, 2006 (pdf-format)Svigtede asylbørn fjernes og døgnanbringes. Over 60 børn er inden for de senestepar år blevet fjernet fra asylcentrene på grund af deres psykiske tilstand.18. * http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=449438