NOTAT

 

Dato:

28. marts 2008

Kontor:

Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret

J.nr.:

2007/4130-508

Sagsbeh.:

TAD

Fil-navn:

Notat

 

 

 

Notat om justering af praksis for meddelelse af opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer.

Gældende praksis

 

Efter praksis kan der gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til medfølgende familie til en udlænding, der

 

-          har eller fÃ¥r opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, som lønnet Ph.d. studerende,

-          har eller fÃ¥r opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, med henblik pÃ¥ at arbejde som forsker eller underviser, eller

-          har eller fÃ¥r opholdstilladelse som studerende efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik pÃ¥ at deltage i en hel videregÃ¥ende uddannelse.

 

Sådanne opholdstilladelser kan forlænges til mindst 3 års ophold, hvilket efter nuværende praksis kræves for at kunne få sin ægtefælle og mindreårige børn med til Danmark.

 

Justering af praksis

 

Det fremgår af regeringens globaliseringsstrategi fra april 2006, at Danmark skal tiltrække flere dygtige udenlandske studerende, da de højt kvalificerede udenlandske studerende bidrager positivt til studiemiljøet, indgår i rekrutteringsgrundlaget for forskeruddannelser, og da de kan bidrage til at sikre danske virksomheder højt kvalificeret arbejdskraft. Der er endvidere i april 2007 i regeringens handlingsplan for offensiv global markedsføring af Danmark afsat 24 mio. kroner i perioden 2007-2010 til markedsføringen af Danmark som uddannelsesland.

 

Muligheden for at medtage sin familie her til landet er et væsentligt konkurrenceparameter i kampen om de højt kvalificerede udenlandske studerende, forskere m.v.

 

Det vil derfor i disse sager være hensigtsmæssigt med en smidiggørelse af den nuværende praksis, hvis Danmark ikke fremover skal risikere, at højt kvalificeret udenlandske studerende m.v. i stedet vælger at studere i et land, hvor det er muligt at medtage familien.

Der vil herefter kunne gives opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til medfølgende familie til alle studerende på videregående uddannelser, uanset længden af den pågældendes opholdstilladelse.

 

Udlændingemyndighederne vil i de enkelte sager konkret skulle vurdere, hvorvidt der er en begrundet formodning for, at ansøger vil benytte en meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse til at tage fast ophold eller ophold af længere varighed end det ansøgte i Danmark.

 

Meddelelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til en studerende på en videregående uddannelse skal fortsat være betinget af, at den studerende udover sin egen forsørgelse er i stand til at forsørge familien under opholdet i Danmark, og at familien bor sammen med den studerende i Danmark.

 

Praksisændringen får virkning straks, herunder for allerede verserende sager. Praksisændringen vil ikke have betydning for allerede afgjorte klagesager.

Â