|
|
|
|
|
Dato: |
||
|
Rekrutteringslovforslag |
||
|
|
|
|
Udkast
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft)
§ 1
1. I § 4, stk. 5, affattes således:
â€Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 4, nr. 2, forfalder beløbet nævnt i stk. 2 ikke til betaling, hvis udlændingen er omfattet af § 9 a, stk. 1, eller stk. 2, nr. 1-4, og søger om opholdstilladelse pÃ¥ dette grundlag, eller hvis hensyn af humanitær karakter afgørende taler derimod.â€
2. § 9 a, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt. ophæves og i stedet indsættes:
â€Â§ 9 a. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen.â€
3. § 9 a, stk. 2-4, ophæves og i stedet indsættes:
Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding,
1) der på baggrund af et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat pointsystem mindst har opnået et bestemt antal point (green card),
2) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten),
3) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat mindstebeløb (beløbsordningen),
4) der er ansat i en international koncern med afdeling i Danmark (koncernopholdstilladelse), eller
5) hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller § 9 b-9 e nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor (arbejdsmarkedstilknytning).
Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 og 2, nr. 1-4, skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, skal endvidere betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet.
Stk. 4. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og stk. 2, nr. 1-5, kan indgives, behandles og tillægges opsættende virkning her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold, medmindre særlige grunde taler derimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og stk. 2, nr. 1-4, ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre særlige grund taler derfor. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet. Ansøgninger om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, der indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 e, kan ikke behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.
4. § 9 a, stk. 20 ophæves og i stedet indsættes:
â€Stk. 20. En udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 1 eller stk. 2, nr. 2-4, og som har indgÃ¥et aftale om eller fÃ¥et tilbud om et nyt ansættelsesforhold, opnÃ¥r ved indgivelse af ansøgning til Udlændingeservice om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold ret til ophold og arbejde i tiden, indtil Udlændingeservice har taget stilling til, om udlændingen kan meddelelses opholdstilladelse. Ansøgning om ny opholdstilladelse skal indgives senest 30 dage efter, at udlændingen har indgÃ¥et aftale om eller har pÃ¥begyndt nyt arbejde.
Stk. 21. En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2 eller 3, som bliver uforskyldt ledig, har ret til at opholde sig her i landet i 6 mÃ¥neder med henblik pÃ¥ at søge nyt arbejde. Udlændingen skal senest pÃ¥ det tidspunkt, hvor udlændingens ansættelsesforhold er ophørt, eller umiddelbart herefter indgive anmeldelse til Udlændingeservice herom. § 9 a, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.†Â
5. I § 17 indsættes som stk. 4:
â€Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4â€
6. I § 19, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:
â€8) NÃ¥r opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 9 a, stk. 3, og udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.â€
Nr. 8 bliver herefter til nr. 9.
7. I § 44 a indsætte som stk. 10:
â€Stk. 10. Udlændingeservice og Statsforvaltningerne videregiver uden udlændingens samtykke til brug for Arbejdsmarkedsstyrelsens overvÃ¥gning af arbejdsmarkedet oplysninger om udenlandske arbejdstagere, der har fÃ¥et meddelt arbejdstilladelse efter denne lov samt oplysninger om udenlandske arbejdstagere, til hvem der efter denne lov udstedes registreringsbevis pÃ¥ baggrund af beskæftigelse. Udlændingeservice og Statsforvaltningerne kan i den forbindelse, herunder i elektronisk form, videregive følgende oplysninger:
1) Navn
2) Nationalitet
3) Udlændingenummer
4) CPR-nummer
5) Fødselsdato
6) Køn
7) Opholdsgrundlag
8) Afgørelsesdato
9) Fagbetegnelse
10) Start- og slutdato for ansættelsesforhold
8. I § 44 e indsættes som stk. 2:
â€Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indberetter til Udlændingeservice, hvis en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 1 eller stk. 2, nr. 1-4, eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik samt om omfanget af sÃ¥dan hjælp. Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden samtykke.â€
9. I § 59 indsættes som stk. 11:
â€Stk. 11. Med bøde straffes den udlænding, som ikke inden for den i § 9 a, stk. 20, fastsatte frist pÃ¥ 30 dage søger om ny opholdstilladelse.â€
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
Stk. 3. De i § 44 a, stk. 10, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, nævnte oplysninger kan gives for arbejdstilladelser samt beviser for registrering, der er meddelt indtil 5 år før ikrafttrædelsen af denne lov.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Lovforslaget baggrund og indhold
2. Adgangen for arbejdstagere fra tredjelande til at få opholdstilladelse i Danmark i dag
2.1. Nærmere om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1.
3.1. Nærmere om den nuværende positivliste
3.2. Forslag om udvidelse af positivlisten
4. Nedsættelse af beløbsgrænsen i 450.000 kr.-reglen
4.1. Nærmere om den nuværende ordning
4.2. Forslag om bemyndigelsesbestemmelse
5.2. Forslag om udvidet green card-ordning
6.1. De nuværende muligheder for at ansatte i udlandet kan indrejse i Danmark
6.2. Forslag om indførelse af en koncernopholdstilladelse
7. Fastholdelse af opholdstilladelse i særlige situationer
7.1. Nærmere om de gældende regler
7.2. Forslag om ændring af praksis
8.2. Forslag om øget adgang til jobskifte.
8.2.1. Jobskifte for udlændinge, der allerede er i beskæftigelse
8.2.2. Jobskifte for visse udlænding ved kontraktudløb eller uforskyldt ledighed
9. Rettigheder og pligter under opholdet
9.1.2. Forslag til selvforsørgelseskrav
9.2. Adgang til at tage familie med
9.2.2. Forslag om medfølgende familie
9.3. Opholdstilladelsens varighed
9.3.2. Forslag om varighed af opholdstilladelser
10. Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse
10.2. Forslag om adgang til at indgive ansøgning her i landet
12. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
13. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
15. Miljømæssige konsekvenser
16. Administrative konsekvenser for borgerne
19. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
1. Lovforslaget baggrund og indhold
1.1. Baggrund
Regeringen offentliggjorde i januar 2008 en jobplan. Regeringens jobplan omfatter bl.a. en række initiativer, som har til formÃ¥l at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, og som er indeholdt i regeringens plan for international rekruttering â€Danmark – et godt sted at arbejde†fra oktober 2007.
Den 28. februar 2008 indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om regeringens jobplan.
Aftalen om en jobplan har til formål at skaffe mere arbejdskraft i Danmark – både i dag og på længere sigt. Den igangværende økonomiske udvikling har således medført historisk høj beskæftigelse og den laveste målte ledighed siden 1974. Opsvinget indebærer aktuelt et pres på arbejdsmarkedet, og mange brancher melder om mangel på arbejdskraft. For at dæmpe det aktuelle pres på arbejdsmarkedet og sikre fortsat fremgang i velstand og velfærd er det nødvendigt med en målrettet indsats for at forbedre rekrutteringsgrundlaget. Mangel på arbejdskraft forventes også på længere sigt at være en central udfordring set i lyset af den demografiske udvikling.
Jobplanen indeholder på den baggrund en række initiativer, der har til formål, at flere bliver længere på arbejdsmarkedet, at endnu flere mennesker flytter fra overførselsindkomst til arbejde eller supplerer en overførselsindkomst med arbejdsindkomst, og at Danmark kan tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.
1.2. Lettere adgang til Danmark for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
Dette lovforslag gennemfører de af jobplanens initiativer, der vedrører tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft, og som kræver ændring af udlændingeloven. Det drejer sig om udvidelse af positivlisten, nedsættelse af beløbsgrænsen, indførelse af en ny udvidet green card-ordning, mulighed for koncernopholdstilladelse samt bedre mulighed for jobskifte og justering af adgangen til forsat ophold for visse grupper af udlændinge i beskæftigelse.
Lovforslaget indeholder således forslag om, at jobkortordningens positivliste udvides til – foruden udlændinge med en kandidatuddannelse – tillige generelt at omfatte udlændinge, der er bachelorer eller har en mellemlang videregående uddannelse. Med udvidelsen styrkes private og offentlige virksomheders muligheder for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft på områder, hvor der er mangel, og som kræver kvalificeret arbejdskraft på mindst bachelorniveau. Der henvises til afsnit 3.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at jobkortordningens beløbsgrænse (beløbsordningen) på 450.000 kr. nedsættes til 375.000 kr. Nedsættelse af beløbsgrænsen vil gøre det lettere for udlændinge med relevante kompetencer, som er efterspurgte af virksomheder her i landet, at komme hertil. Der henvises til afsnit 4.
Den nuværende green card-ordning udvides efter canadisk forbillede. Den nye green card-ordning vil give udlændinge adgang til både at opholde sig og tage arbejde i Danmark. Et green card vil fortsat blive tildelt efter et pointsystem til udlændinge med særlige kvalifikationer som følge af uddannelse, sprogfærdigheder m.v. Udlændinge, der gives et green card efter den foreslåede ordning, vil kunne tage arbejde i Danmark på lige fod med danske statsborgere og herboende udlændinge. Der henvises til afsnit 5.
Som noget nyt foreslås der med lovforslaget indført en såkaldt koncernopholdstilladelse. En koncernopholdstilladelse giver virksomheder her i landet bedre muligheder for, at ansatte i en udenlandsk del af virksomheden periodevis kan tage ophold og arbejde for virksomheden her i landet. Der henvises til afsnit 6.
Udlændinge som f.eks. flygtninge eller ægtefællesammenførte, der har fået afslag på at få deres opholdstilladelse forlænget, men som har en god tilknytning til det danske arbejdsmarked, skal have bedre muligheder for at få lov til at blive i Danmark. Det foreslås derfor, at udlændinge, der er ansat i ufaglært arbejde gives adgang til at blive i Danmark, hvis de har haft arbejde i 2 år hos samme arbejdsgiver. Der henvises til afsnit 7.
Endelig indeholder lovforslaget forslag om, at udlændinges adgang til at skifte job i Danmark forbedres. Således foreslås det, at udlændinge får mulighed for at påbegynde et nyt arbejde, inden de er blevet meddelt opholds- og arbejdstilladelse til dette arbejde. Det foreslås i den forbindelse endvidere, at udlændinge omfattet af positivlisten og den foreslåede 375.000 kr.-regel, der bliver uforskyldt ledige, får mulighed for at blive i Danmark i 6 måneder for at søge nyt arbejde. Der henvises til afsnit 8.
Udmøntningen af denne del af aftalen om jobplanen indebærer en lettere adgang for udenlandske arbejdstagere med gode kvalifikationer til at tage arbejde i Danmark.
En sådan åbning af det danske arbejdsmarked mod omverdenen er afgørende for at sikre, at danske virksomheder har adgang til medarbejdere med de rette kvalifikationer. Det skaber vækst, og det skaber øgede jobmuligheder for alle. En større indvandring af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft kan derfor også øge beskæftigelsesmulighederne for den kortuddannede del af arbejdsstyrken her i landet.
Det er samtidigt vigtigt at fastholde, at der skal være balance og ordnede forhold på det danske arbejdsmarked. Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft skal derfor ske på vilkår, som i øvrigt gælder for det danske arbejdsmarked. Løn- og ansættelsesvilkår skal således svare til de overenskomstmæssige vilkår eller på anden måde være sædvanlige for det danske arbejdsmarked.
Det er ogsÃ¥ helt afgørende at sikre, at tilgangen af udenlandsk arbejdskraft løbende kan tilpasses det danske arbejdsmarkeds behov. De foreslÃ¥ede ordninger er derfor fleksible, sÃ¥ledes at de løbende og hurtigt kan justeres pÃ¥ baggrund af udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft. For at sikre, at ordningerne er fleksible og mÃ¥lrettet det aktuelle behov for arbejdskraft gives integrationsministeren med lovforslaget bemyndigelse til at justere jobkortordningens beløbsgrænse og green card-ordningens pointsystem, sÃ¥fremt der er behov herfor f.eks. ved ændringer i efterspørgslen efter arbejdskraft.Â
Arbejdsmarkedets behov for ufaglært og faglært arbejdskraft forventes fortsat dækket ved arbejdstagere fra EU-landene.
1.3. En enkel og klar regulering og effektiv sagsbehandling.
Med lovforslaget gennemføres samtidig en række justeringer af udlændingelovens regler, der sikrer en mere enkel og klar regulering af udlændinges adgang til at tage ophold i Danmark som led i beskæftigelse.
Der gennemføres således en forenkling af udlændingelovens § 9 a om opholdstilladelse som led i beskæftigelse. Den generelle adgang til at give opholdstilladelse, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor, reguleres fortsat i udlændingelovens § 9 a, stk. 1, mens de særlige ordninger – green card-ordningen, positivlisten, beløbsordningen, koncernopholdstilladelsen og fortsat ophold for udlændinge i beskæftigelse – samles i et nyt stk. 2.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om at præcisere, hvornår udlændinge, der opholder sig lovligt i Danmark, kan indgive ansøgning om opholdstilladelse som led i beskæftigelse her i landet. En udlænding, der opholder sig lovligt her i landet, og som har kvalifikationer og tilbud om ansættelse på et område, hvor der er behov, bør ikke afskæres fra at tage ophold og beskæftigelse. Det forslås derfor, at en ansøgning om opholdstilladelse kan indgives, medmindre særlige grunde taler herimod, hvis udlændingen har lovligt ophold her i landet.
Samtidig gennemføres en harmonisering af varigheden af opholdstilladelser, der meddeles udlændinge som led i beskæftigelse efter de foreslåede særlige ordninger. Med denne harmonisering sikres ensartede regler om varigheden af en meddelt opholdstilladelse, uanset om opholdstilladelsen meddeles på grundlag af green card, positivlisten, 375.000 kr.-reglen eller som koncernopholdstilladelse.
Som opfølgning på aftalen om en jobplan skal sagsbehandlingstiden i Udlændingeservice forkortes i erhvervssager. Udlændingeservice tilføres yderligere ressourcer, og der indføres et servicemål på 30 dage for ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse efter jobkortordningen, green card-ordningen og om koncernopholdstilladelser. Dermed sikres, at Udlændingeservice hurtigt behandler ansøgninger om ophold som led i beskæftigelse.
Udlændingeservice vil desuden ved behandlingen af sager om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse som udgangspunkt lægge til grund, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, når arbejdsgiveren er dækket af en kollektiv overenskomst.
Som led i aftalen om en jobplan etableres endelig en Task Force, der skal identificere barrierer, der hindrer, at udenlandsk arbejdskraft kan komme hertil for at arbejde. Task Forcen skal komme med forslag til, hvordan sagsgange og regler kan yderligere forenkles, således at det ud fra brugernes betragtning bliver lettere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.
1.4. Øvrige initiativer
Lovforslaget skal endvidere ses i lyset af den gradvise udfasning af den særlige overgangsordning for arbejdstagere fra de østeuropæiske arbejdstagere, som forligskredsen bag aftalen om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked (østaftalen) har vedtaget. Forligskredsens aftale af 29. juni 2007, hvorved østaftalen af 2. december 2003 som revideret af 5. april 2006 revideres, indebærer en lettere adgang til det danske arbejdsmarked for østeuropæiske arbejdstagere.
Med aftalen styrkes mulighederne for at dække arbejdsmarkedets behov for bl.a. faglært og ufaglært arbejdskraft ved EU-arbejdskraft yderligere. Aftalen af 29. juni 2007 gennemføres ved et af integrationsministeren fremsat lovforslag til ændring af udlændingeloven, jf. herved lovforslag nr. L 65.
Mange udenlandske arbejdstagere opholder sig kun her i landet i en kort årrække, før de vender hjem eller drager videre til et nyt job i et nyt land. Men nogle vælger at blive og bidrage til det danske samfund. Det er væsentligt, at de udenlandske arbejdstagere får en ordentlig introduktion til det danske samfund, at de får kendskab til det samfund, som de arbejder i, og at der i øvrigt tages godt imod dem og deres familier. Dette skal også medvirke til at fastholde udenlandsk arbejdskraft i Danmark, som er efterspurgt af herboende virksomheder.
Aftalen om en jobplan indebærer i den forbindelse, at udenlandske arbejdstagere og deres familie fremover får tilbudt en familiepakke, som skal gøre det lettere at være ny borger i Danmark. Familien vil bl.a. få tilbudt en informationspakke og et introduktionsforløb om det danske samfund. Familien kan endvidere få tilknyttet en vært, der bl.a. kan introducere familien til lokalsamfundet og foreningslivet. Desuden kan familier med børn få information om bl.a. de lokale dagpasnings- og skoletilbud. Dertil vil udenlandske arbejdstagere og deres familie fremover få et gratis tilbud om erhvervsrettet danskundervisning på internettet og dermed begynde at lære dansk, inden de kommer til Danmark.
2. Adgangen for arbejdstagere fra tredjelande til at få opholdstilladelse i Danmark i dag
Der er i dag i hovedtræk tre veje til opholdstilladelse i Danmark for udlændinge, der har fået tilbudt et arbejde i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 1.
For det første er der den almindelige adgang til opholdstilladelse, der indebærer, at Udlændingeservice kan give opholdstilladelse, hvis der er væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn, der taler herfor. I disse sager hører Udlændingeservice normalt det regionale beskæftigelsesråd eller en relevant arbejdsgiver- eller fagforening om, hvorvidt betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, er opfyldt.
For det andet er der positivlisten. Positivlisten er en liste over de jobområder, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft. Udlændingeservice kan på disse områder give opholdstilladelse uden først at høre det regionale beskæftigelsesråd. I og med jobområdet er optaget på positivlisten, er det konstateret, at der er væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn, der taler for at give opholdstilladelse.
Endelig er der 450.000 kr.-reglen. Denne regel indebærer, at Udlændingeservice kan give opholdstilladelse til udlændinge, der har fået tilbudt et job med en årlig løn på mindst 450.000 kr. uden først at høre det regionale beskæftigelsesråd, og uden at der behøves at være mangel på arbejdskraft.
Positivlisten og 450.000 kr.-reglen udgør det, der i dag kaldes jobkortordningen.
Fælles for alle reglerne er, at løn- og ansættelsesvilkårene skal være i overensstemmelse med danske forhold.
Herudover er der blevet indført en green card-ordning, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 20. Denne ordning indebærer, at udlændinge efter et pointsystem, hvor der bl.a. gives point for uddannelsesbaggrund og sprogfærdigheder, kan få opholdstilladelse i Danmark i 6 måneder for at søge arbejde. Når udlændingen finder et arbejde, skal udlændingen søge om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1.
Udlændinge – som f.eks. flygtninge eller familiesammenførte – der får inddraget deres opholdstilladelse som følge af ændrede forhold eller får afslag på forlængelse af deres opholdstilladelse, har i dag mulighed for at få en opholdstilladelse på baggrund af deres job i særlige situationer, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2. Som udgangspunkt forstås dette i dag som to års uafbrudt beskæftigelse hos samme arbejdsgiver. Samtidig skal der være tale om minimum faglært arbejde eller arbejde, som udlændingen er særligt oplært til, og som derfor må sidestilles med faglært arbejde.
2.1. Nærmere om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1.
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen, herunder hvis udlændingen kan få ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, eller hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 450.000 kr.
Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, gives med henblik på selvstændig erhvervsvirksomhed og lønnet eller ulønnet arbejde.
Med hensyn til selvstændig erhvervsvirksomhed er det efter praksis en betingelse, at der er særlige danske erhvervsinteresser i, at virksomheden etableres i Danmark. Der skal endvidere være tilvejebragt tilstrækkeligt økonomisk grundlag for driften af virksomheden. Endelig skal udlændingens tilstedeværelse være nødvendig for etableringen, og den pågældende skal deltage aktivt i virksomhedens drift.
Ved lønnet arbejde skelner udlændingemyndighederne mellem almindeligt lønarbejde og ikke-almindeligt lønarbejde.
Almindeligt lønarbejde er kendetegnet ved, at arbejdet lige så vel kan udføres af herværende dansk eller udenlandsk arbejdskraft eller arbejdskraft i EU i øvrigt som af en tredjelandsstatsborger, der ikke er bosat i Danmark. Efter praksis gives opholdstilladelse med henblik på almindeligt lønarbejde derfor som udgangspunkt kun, hvis der er ikke herværende dansk eller udenlandsk arbejdskraft eller tilgængelig arbejdskraft i EU i øvrigt, der kan påtage sig det pågældende arbejde. Endvidere skal udlændingen kunne fremvise et konkret arbejdstilbud, og løn- og ansættelsesvilkårene skal være sædvanlige efter danske forhold. Det er endvidere en betingelse, at det pågældende arbejde er af en sådan særlig karakter, at opholdstilladelse kan anbefales. Normalt vil der ikke blive givet tilladelse til udlændinge, som skal udføre sædvanligt faglært arbejde eller ufaglært arbejde.
Ikke-almindeligt lønarbejde (f.eks. forsker, cirkusartist) er kendetegnet ved, at arbejdet er så tæt knyttet til udlændingen som person, at kun den pågældende må antages at kunne varetage arbejdet. Beskæftigelsessituationen i Danmark er derfor ikke afgørende for, om der kan gives opholdstilladelse. Efter praksis gives opholdstilladelse med henblik på ikke-almindeligt lønarbejde derfor som udgangspunkt kun, hvis der er særlige grunde til, at arbejdet skal udføres af udlændingen, hvis der foreligger et konkret arbejdstilbud, og hvis løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige efter danske forhold.
Ved ansøgninger om opholdstilladelse med henblik på almindeligt eller ikke-almindeligt løn-arbejde hører Udlændingeservice normalt det regionale beskæftigelsesråd eller en relevant arbejdsgiver- eller fagforening om, hvorvidt betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, er opfyldt.
Der er etableret en særlig procedure for behandling af ansøgninger, hvor udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor det er åbenbart, at der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft. Ordningen indebærer, at udlændingemyndighederne kan træffe afgørelse uden forudgående høring af det regionale beskæftigelsesråd eller en relevant arbejdsgiver- eller fagforening. De områder, der er dækket af denne ordning, er opregnet på den såkaldte positivliste, som løbende bliver revideret på baggrund af den såkaldte arbejdsmarkedsbalancemodel.
Der er endvidere etableret en hurtigere procedure behandling af ansøgninger, hvor udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 450.000 kr. For meddelelse af opholdstilladelse er det uden betydning, om der er herværende dansk eller udenlandsk arbejdskraft eller arbejdskraft i EU i øvrigt, der kan påtage sig det pågældende arbejde. Endvidere er arbejdets karakter uden betydning.
Det følger af § 22, stk. 2, i udlændingebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 810 af 20. juni 2007, at opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a gives med mulighed for varigt eller midlertidigt ophold her i landet.
Ved afgørelsen af, om opholdstilladelsen skal gives med mulighed for varigt eller midlertidigt ophold, skal der navnlig tages hensyn til formålet med opholdet.
Efter praksis gives der – henset til karakteren og grundlaget for tilladelsen – midlertidig opholdstilladelse til udlændinge, der får opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, da arbejdstilladelse er stedfæstet til det konkrete ansættelsesforhold, som tilladelsen er meddelt på baggrund af.
Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, kan gives for højst 3 år og kan forlænges for højst fire år ad gangen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 4. Denne praksis omfatter blandt andet ansøgere, der er omfattet af positivlisten. Opholdstilladelse kan dog højst gives for kontraktperioden. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a til udlændinge omfattet af 450.000 kr.-reglen gives for højst 1 år ad gangen.
Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, gives samtidigt en stedfæstet arbejdstilladelse efter udlændingebekendtgørelsens § 30, stk. 1.
3.1. Nærmere om positivlisten
Jobkortordningen og den dertil hørende positivliste blev indført ved ændring af udlændingeloven ved lov nr. 365 af 6. juni 2002. Ordningen indebærer, at udlændinge med jobtilbud i Danmark inden for beskæftigelsesområder, hvor der generelt set er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft, har en hurtigere adgang til at få opholds- og arbejdstilladelse.
Det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter positivlisten, at der er tale om ansættelse inden for et beskæftigelsesområde, hvor der generelt er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft.
Positivlisten baseres fremover på den løbende overvågning af arbejdsmarkedet, som foretages af de fire Beskæftigelsesregioner – den såkaldte Arbejdsmarkedsbalancemodel. Arbejdsmarkedsbalancemodellen giver en aktuel og objektiv information om beskæftigelsesmuligheder og arbejdskraftbehov i Danmark.
Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder to gange årligt en objektiv mangelliste baseret på indholdet i Arbejdsbalancemodellen, som holdes op mod positivlisten. På positivlisten anføres de beskæftigelsesområder, hvor der er mangel på arbejdskraft, og hvor ledigheden i Danmark er lav.
Det er endvidere en betingelse, at der er tale om en stilling, der skal besættes med særlig kvalificeret arbejdskraft.
Særlig kvalificeret arbejdskraft er i dag som udgangspunkt afgrænset ved et uddannelsesniveau svarende til en kandidatgrad svarende til fem års universitetsstudier. Der er enkelte undtagelser hertil, herunder f.eks. sygeplejersker, som alene har en mellemlang uddannelse.
De stillinger, som kræver særligt kvalificeret arbejdskraft, og som fremkommer på mangellisten, bliver omfattet af positivlisten. På den måde sikres, at positivlisten løbende opdateres og tilpasses i forhold til de beskæftigelsesområder, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft.
I sager omfattet af positivlisten anmoder Udlændingeservice ikke de regionale beskæftigelsesråd om en udtalelse, men giver opholdstilladelse under forudsætning af, at ansøgeren er i besiddelse af et konkret jobtilbud, hvor løn- og ansættelsesvilkår er almindelige efter danske forhold. Ordningen er således en lettere administrativ adgang til at få arbejdskraft til Danmark, for så vidt angår udlændinge med særlige kvalifikationer inden for beskæftigelsesområder, hvor der generelt set er mangel på arbejdskraft.
Den aktuelle positivliste omfatter vidensarbejdere inden for naturvidenskab og teknologi, IT-specialister, ingeniører, læger, farmaceuter, sygeplejersker, radiografer, jordemødre, tandlæger, dyrlæger, arkitekter, landinspektører, agronomer, geometrikere, jurister, revisorer, aktuarer, økonomisk uddannede, maskinmestre og bygningskonstruktører.
Positivlisten udarbejdes administrativt. Beskæftigelsesrådet orienteres om ændringer.
3.2. Forslag om udvidelse af positivlisten
Aftalen om en jobplan indebærer, at positivlisten skal udvides til også at omfatte bachelorer og andre med en mellemlang uddannelse (3-4 år). Formålet er bl.a. at gøre det nemmere for virksomhederne at rekruttere arbejdskraft inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, herunder rekruttere udlændinge med en bacheloruddannelse.
Det foreslås på den baggrund, at adgangen til opholdstilladelse efter positivlisten udvides til at omfatte bachelorer og mellemlange videregående uddannelser (3-4 år) generelt, således at udlændinge med de nævnte uddannelsesmæssige baggrunde kan opnå opholdstilladelse som led i beskæftigelse på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Den foreslåede udvidelse vil f.eks. omfatte fysioterapeuter, socialrådgivere, bioanalytikere m.fl.
Det nuværende fleksible system, hvorefter der alene kan meddeles opholdstilladelse til udlændinge inden for beskæftigelsesområder, hvor der er mangel på arbejdskraft, bibeholdes. Positivlisten vil således fortsat udgøre en justerbar åbning af det danske arbejdsmarked på områder, hvor der er behov for og efterspørgsel på arbejdskraft.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter udlændinge, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der generelt er mangel på kvalificeret arbejdskraft, kan meddeles opholdstilladelse.
4. Nedsættelse af beløbsgrænsen i beløbsordningen
4.1. Nærmere om den nuværende ordning
Ved ændring af udlændingeloven ved lov nr. 379 af 25. april 2007 blev jobkortordningen udvidet således, at alle udlændinge med et konkret jobtilbud med en årlig aflønning på mindst 450.000 kr. kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1. Det er uden betydning, om der er herboende ledig arbejdskraft eller arbejdskraft i EU, som kan påtage sig det pågældende arbejde. Endvidere er arbejdets karakter uden betydning.
Beløbet satsreguleres, jf. den gældende udlændingelovs § 9 a, stk. 1, 2. pkt. Beløbet er i dag 463.050 kr.
Det er en betingelse, at løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige efter danske forhold. Som udgangspunkt vil der blive meddelt opholds- og arbejdstilladelse uden forudgående høring af de regionale beskæftigelsesråd m.v., medmindre der er tvivl om, hvorvidt der er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Opholdstilladelse efter beløbsordningen gives i dag for et år ad gangen.
Â
Ved vurderingen af, om betingelsen om en årlig aflønning på mindst 450.000 kr., er opfyldt, kan indgå løn udbetalt i Danmark og løn udbetalt i udlændingens hjemland (ved udstationering). Der medregnes alene indkomst, som er skattepligtig i Danmark, eller for så vidt angår indtægt udbetalt i udlandet, indkomst som ville være skattepligtig i Danmark. Løn udbetalt i form af f.eks. kost, logi, diæter m.v. indgår således i vurderingen. Det er endvidere en forudsætning, at der er proportionalitet mellem den udbetalte løn og løn i form af f.eks. bolig, transport, telefon m.v. Som udgangspunkt skal mere end halvdelen af lønnen udgøres af udbetalt løn.
4.2. Forslag om nedsættelse af beløbsgrænsen og indførelse af en bemyndigelsesbestemmelse
Det indgår i aftalen om en jobplan, at beløbsgrænsen nedsættes til 375.000 kr. for dermed at imødekomme arbejdsmarkedets behov for øget tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft. Samtidig fastsættes beløbsgrænsen på et så højt niveau, at det vil sikre, at der er tale om ansættelse i funktioner, som kræver kompetencer, som er efterspurgte af virksomheder her i landet.
Det indgÃ¥r endvidere i jobplanen, at beløbsgrænsen skal fastsættes under hensyn til arbejdsmarkedets aktuelle behov for arbejdskraft og efter drøftelse med aftalepartierne. Det er pÃ¥ denne mÃ¥de hensigten at sikre en fleksibel adgang til at justere beløbet i lyset af udviklingen pÃ¥ arbejdsmarkedet. Aftalen om en jobplan indebærer sÃ¥ledes, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til løbende at justere beløbsgrænsenÂ
Dette lovforslag indeholder på den baggrund forslag om, at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat mindstebeløb.
Beløbsgrænsen vil – når lovforslaget er vedtaget – blive fastsat i udlændingebekendtgørelsen. På baggrund af aftalen om en jobplan vil beløbsgrænsen fastsættes til de anførte 375.000 kr.
Ved at gøre bestemmelsen til en bemyndigelsesbestemmelse øges ordningens fleksibilitet. Integrationsministeren kan således ved konjunkturændringer og ændringer i efterspørgslen på arbejdskraft i øvrigt – efter drøftelse med partierne bag aftalen om en jobplan – justere beløbsgrænsen.
Det vil fortsat være uden betydning, om der er herboende ledig arbejdskraft, men ansættelsen skal ske på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Opholdstilladelse til udlændinge omfattet af 450.000 kr.-reglen gives efter de gældende regler for højst et år ad gangen. Baggrunden herfor er, at opholdstilladelse efter de gældende regler gives på baggrund af skattepligtig indkomst, og en betingelse for fortsat opholdstilladelse er, at der er oppebåret en skattepligtig indkomst på mindst 450.000 kr. i det forgangne år.
Med jobplanen er der opnået enighed om at harmonisere længden af en opholdstilladelse efter 375.000 kr.-reglen med længden af en opholdstilladelse efter positivlisten, således at opholdstilladelse efter den foreslåede 375.000 kr.-regel er lige så attraktivt for den enkelte udlænding som opholdstilladelse efter positivlisten. Det vil endvidere give mulighed for en mere effektiv sagsbehandling og mindre bureaukrati for den enkelte udlænding. Der henvises til afsnit 9.3 om opholdstilladelsens varighed.
Det foreslås på den baggrund, at der skabes overensstemmelse mellem reglerne om opholdstilladelsens længde for udlændinge omfattet af positivlisten og udlændinge omfattet af den foreslåede 375.000 kr.-regel. Forslaget indebærer, at der fremover gives opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i tre år til udlændinge, som får beskæftigelse med en årlig aflønning på mindste 375.000 kr., dog højst for kontraktperiodens længde med et tillæg på 6 måneder, jf. afsnit 8.2. Den nærmere regulering heraf vil – efter lovforslagets vedtagelse – blive fastsat i udlændingebekendtgørelsen.
Opgørelsen af, om betingelsen om en årlig aflønning på mindst 375.000 kr. er opfyldt, skal i hovedtræk foretages efter samme principper, som gælder i dag, jf. ovenfor afsnit 4.1.
De gældende principper for opgørelse af en udlændings lønindkomst kan imidlertid give anledning til en vis uensartethed afhængig af, i hvilket omfang den enkeltes lønindkomst omfatter en arbejdsmarkedspension, hvor arbejdsgiveren som led i ansættelsesforholdet indbetaler et pensionsbidrag eller pÃ¥tager sig en pensionsforpligtelse. En arbejdsmarkedspension er normalt etableret sÃ¥ledes, at arbejdsgiveren indbetaler en vis del, mens lønmodtageren indbetaler en mindre del. Â
Efter gældende praksis administreres 450.000 kr.-reglen således, at indbetalinger til en arbejdsmarkedspension ikke medregnes ved opgørelse af den enkelte udlændings lønindkomst. Er den pågældende udlænding derimod i et ansættelsesforhold uden arbejdsmarkedspension, indgår den samlede løn i opgørelsen af udlændingens lønindkomst, uanset om udlændingen i henhold til en privat pensionsaftale indbetaler en del af lønnen til en pension.
På den baggrund – og under hensyn til, at arbejdsmarkedspensioner i dag er almindelige på det danske arbejdsmarked – foreslås det, at praksis for beregning af lønindkomst ændres, således at adgangen til ophold i Danmark efter den foreslåede 375.000 kr.-regel er lige for alle, uanset om der indgår en arbejdsmarkedspension som del af lønnen. Dette indebærer, at eventuelle indbetalinger til en arbejdsmarkedspension medregnes ved opgørelse af den enkelte udlændings lønindkomst. Dette vil ligestille områder, hvor der er indgået aftale om arbejdsmarkedspension, med områder, hvor der ikke er indgået sådanne aftaler, og hvor det derfor er op til lønmodtageren selv at indbetale til en privat pensionsopsparing.
Det foreslås endeligt, at kravet om satsregulering af beløbet i henhold til lov om satsreguleringsprocent udgår. Der vil således gælde et rundt tal, som både for virksomheder og ved markedsføring af Danmark som arbejdsland er gennemskueligt og let at huske.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Ved ændring af udlændingeloven ved lov nr. 379 af 25. april 2007 blev der indført en en green card-ordning, hvorefter udlændinge efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse i op til 6 måneder med henblik på at søge arbejde efter et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat pointsystem.
Efter pointsystemet gives der point for særlige kvalifikationer som følge af uddannelse, sprogfærdigheder, erhvervserfaring m.m. Der henvises for en oversigt over det aktuelle pointsystem til bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1135 af 1. oktober 2007 om opholdstilladelse med henblik på at søge arbejde efter pointsystem (green card).
Med den nuværende green card-ordning er der givet en lettere adgang til at søge beskæftigelse i Danmark for udlændinge med kvalifikationer, som er efterspurgte af danske arbejdsgivere.
En opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter green card-ordningen giver ikke den pågældende udlænding ret til at tage arbejde eller til at medbringe sin familie. Hvis en udlænding under sit ophold finder et arbejde, skal den pågældende således indgive ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter de almindelige regler om ophold med henblik på beskæftigelse.
5.2. Forslag om udvidet green card-ordning
Aftalen om en jobplan indebærer, at den nuværende green card-ordning erstattes af en ny udvidet green card-ordning, der giver adgang til at søge og tage arbejde i Danmark.
Green card-ordningen vil fortsat bygge på et pointsystem, hvor der tildeles point efter udlændingens kvalifikationer med udgangspunkt i uddannelsesniveau og sprogfærdigheder.
En sådan udvidet ordning – svarende til den canadiske model – vil betyde, at udlændinge, der opfylder pointkravet, meddeles opholds- og arbejdstilladelse uden krav til karakteren af den beskæftigelse, som udlændingen måtte finde.
Den udvidede green card-ordning skal – som den eksisterende ordning – rettes mod højt kvalificeret arbejdskraft. Samtidig vil den give green card-indehaveren adgang til det danske arbejdsmarked på lige fod med danskere og herboende udlændinge.
Det skal fortsat sikres, at green card-ordningen udgør en fleksibel åbning af det danske arbejdsmarked, der kan justeres i lyset af udviklingen på arbejdsmarkedet, erfaringerne med ordningen og på baggrund af virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft.
Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag om, at integrationsministeren bemyndiges til løbende at kunne regulere pointsystemet, således at green card-ordningen afspejler arbejdsmarkedets aktuelle behov.
Der vil blive indføjet i udlændingebekendtgørelsen, at udlændinge, der har opholdstilladelse i medfør af den foreslåede § 9 a, stk. 2, nr. 1, er fritaget for arbejdstilladelse.
Den eksisterende adgang for udenlandske studerende til at opholde sig i Danmark i 6 måneder i forlængelse af en afsluttet videregående uddannelse videreføres uændret.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. lovforslaget § 1, nr. 3.
Med den nye green card-ordning gives udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter green card-ordningen, endvidere adgang til at medbringe deres familie. Der henvises til afsnit 9.2.
Efter det nuværende pointsystem gives der point efter kriterierne uddannelse (med bonus for uddannelsesretning inden for område, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft), sprogfærdigheder, arbejdserfaring (som forsker eller inden for områder, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft), gennemsnitlig årlig lønindkomst (baseret på de perioder, som udlændingen har arbejdet de seneste 2 år forud for ansøgningens indgivelse) og alder.
Aftalen om en jobplan indebærer, at pointsystemet skal justeres. Det er hensigten yderligere at målrette ordningen mod behovet for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft her til landet og dermed tilgodese det danske arbejdsmarkeds behov herfor.
Det indgår således i aftalen om en jobplan, at der i pointsystemet skal lægges særlig vægt på udlændingens uddannelsesmæssige baggrund.
Dette foreslÃ¥s udmøntet ved, at der i det kommende pointsystem tildeles bonuspoint, hvis ansøgeren har taget afgangseksamen pÃ¥ et internationalt anerkendt universitet.  Der findes sÃ¥ledes en række universiteter, som har en meget høj faglig kvalitet, og som er internationalt anerkendte herfor. Der er ikke udarbejdet en offentlig rangorden af universiteterne, men der findes flere private ranglister, som er af høj kvalitet. Dette gælder bl.a. THES-QS World University Ranking, som udarbejdes én gang Ã¥rligt for Times Higher Education Supplement. Listen indeholder en oversigt over top 400 universiteter i verden, som er rangordnet pÃ¥ baggrund af en vurdering af forskningskvalitet (baseret pÃ¥ andre forskeres vurderinger og universitetets forskeres citationer i videnskabelige tidsskrifter), internationale karakter (baseret pÃ¥ antallet af udenlandske ansatte og studerende), hvor attraktive universitetets studerende er som arbejdskraft (baseret pÃ¥ rekrutteringsfirmaers vurderinger) og undervisningskvalitet (baseret pÃ¥ antal undervisere i forhold til antallet af studerende). Denne liste anvendes bl.a. af SU-styrelsen ved afgørelse om, hvorvidt danske studerende kan modtage SU ved studier pÃ¥ et udenlandsk universitet. Â
Det er på den baggrund hensigten, at udlændinge, der søger om ophold efter green card-ordningen, kan tildeles point, hvis de har en afsluttet sin videregående uddannelse på et universitet, der er anerkendt for at tilbyde undervisning på et højt fagligt niveau. Det er således hensigten – på baggrund af den ovennævnte rangorden fra THES- QS World University Ranking – at give yderligere point til den enkelte udlænding ud fra universitetets placering på den senest offentliggjorte liste. De universiteter, der er omfattet af listen, vil til brug for tildeling af point efter green card-ordningen blive opdelt i større grupper, der for hver gruppe giver et bestemt antal point.
Der gives herudover fortsat yderligere point til alle ansøgere med en uddannelsesmæssig baggrund svarende til en uddannelse omfattet af positivlisten.
Det indgår endvidere i aftalen om en jobplan, at der ved pointtildelingen skal lægges vægt på udlændingens evne til at falde til på det danske arbejdsmarked (tilpasningsevne).
Det gældende pointsystem indeholder allerede kriterier, der bl.a. afspejler udlændingens muligheder for at hurtigt at falde til pÃ¥ en dansk arbejdsplads. Dette gælder særligt kriteriet sprogfærdigheder, hvor der gives point til ansøgeren for kundskaber i dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk og dermed for kundskaber i sprog, der tales i Danmarks nabolande, og som for nogle samtidigt er internationalt anvendte sprog. Kriteriet sprogfærdigheder skal fortsat indgÃ¥ som kriterium i green card-ordningen.Â
Som led i udmøntningen af kriteriet tilpasningsevne er det herudover hensigten at give yderligere point, hvis udlændingen helt eller delvist har taget sin videregående uddannelse i et EU-land, hvis udlændingen tidligere har haft lovlig beskæftigelse i et EU-land, og en bonus for dansk som sprogfærdighed. Det er således vurderingen, at ophold som led i uddannelse eller beskæftigelse i et EU-land kan styrke udlændingens muligheder for hurtigt at falde til på det danske arbejdsmarked. Ophold som led i uddannelse eller beskæftigelse i lande, der som f.eks. Norge er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og i Schweiz vil blive ligestillet med ophold som led i, uddannelse eller beskæftigelse i et EU-land. Dertil vurderes det, at det kan styrke udlændingens muligheder for hurtigt at falde til i Danmark, hvis udlændingen kan dansk.
De foreløbige erfaringer med den eksisterende green card-ordning peger endvidere på, at der kan være behov for visse justeringer af pointsystemet. Dette gælder således den del af kriteriet om erhvervserfaring, der består af gennemsnitlig årlig lønindkomst, der i praksis giver anledning til visse vanskeligheder i forbindelse med omregning af udenlandske lønindkomst til danske kroner.
Det er samtidigt væsentligt, at pointsystemet er så enkelt som muligt – både for at fastholde en effektiv administration og brugervenlighed. Det er på den baggrund hensigten at lade kriteriet om gennemsnitlig årlig lønindkomst udgå.
Det foreslås i den forbindelse, at kriteriet erhvervserfaring, hvor der i dag gives point for arbejdserfaring som forsker eller inden for områder, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft i Danmark (svarende til positivlisten), suppleres således, at anden arbejdserfaring inden for de seneste 5 år også kan give point.
Den udvidede green card-ordning skal være fleksibel, således at den løbende kan tilpasses samfundets behov for udenlandsk kvalificeret arbejdskraft. Det vil løbende blive overvejet, om pointsystemet skal justeres med henblik på at sikre, at det afspejler behovet for udenlandsk kvalificeret arbejdskraft. Der kan således ske en justering af det antal point, som en udlænding samlet skal opnå for at kunne få opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse, den indbyrdes vægtning af kriterierne for tildeling af points og kriteriernes udformning. Der kan endvidere eventuelt fastsættes nye kriterier i pointsystemet, ligesom kriterier kan fjernes. Pointsystemet vil endvidere kunne ændres, som følge af administrative hensyn, eksempelvis hvis der i praksis viser sig et behov for at forenkle kriterier af hensyn til ansøgerne eller sagsbehandlingstiden.
Integrationsministeren vil drøfte eventuelle justeringer af green card-ordningen med aftalepartierne.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelsesform vil blive fastsat nærmere regler om meddelelse af green card-opholdstilladelse, herunder om den nærmere fastsættelse af pointsystemets kriterier og dokumentation for opnåede kvalifikationer, jf. udlændingelovens § 12.
Der kan henvises til forslag til pointsystem i bilag 1.
En række virksomheder i Danmark har i dag datter- eller søsterselskaber i udlandet. Virksomheder i Danmark kan endvidere være del af større koncerner, hvor moderselskabet og andre selskaber i koncernen er placeret i udlandet.
Som dele af samme koncern kan der ofte være behov for i perioder at kunne udveksle ansatte mellem de enkelte selskaber i koncernen eller virksomheden og dermed pÃ¥ tværs af landegrænser. Der kan sÃ¥ledes være tale om, at den pÃ¥gældende ansatte skiftevis er beskæftiget her i landet og i en udenlandsk del af virksomheden. Dette kan f.eks. være tilfældet ved udførsel af større projekter, hvor der er behov for løbende at kunne skifte arbejdssted.Â
6.1. De nuværende muligheder for at ansatte i udlandet kan indrejse og arbejde i Danmark
Udlændingeloven giver i dag visse muligheder for, at udlændinge fra lande uden for EU i kortere perioder kan opholde sig her i landet som led i forretninger, som montører eller som trainees. Adgangen til ophold som led i forretninger, som montører eller som trainees er dog etableret med en række særlige forhold i sigte, og det er ikke inden for rammerne af disse regler muligt at tilgodese virksomhedernes behov for at kunne give ansatte i en udenlandsk del af virksomheden mulighed for periodevis at arbejde her i landet uden løbende at skulle ansøge herom. Der kan således bl.a. peges på, at reglerne alene giver adgang til ophold i kortere periode, og det kun montører, der i en kortere periode må udføre montørarbejde under opholdet i Danmark på produkter leveret af den virksomhed, hvor den pågældende er ansat i hjemlandet.
Udlændingeloven giver endvidere mulighed for, at en udlænding kan søge om opholds- arbejdstilladelse efter reglerne om ophold som led i beskæftigelse i § 9 a, stk. 1 og 2. Reglerne indebærer dog, at virksomheden som udgangspunkt skal søge om opholds- og arbejdstilladelse ved hvert enkelt ophold i Danmark. En meddelt opholdstilladelse bortfalder endvidere, hvis udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilsvarende gælder når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder.
6.2. Forslag om indførelse af en koncernopholdstilladelse
6.2.1. Meddelelse af koncernopholdstilladelse
Det indgår i aftalen om en jobplan, at der skal gives koncerner eller virksomheder i Danmark mulighed for at hente medarbejdere med særlige evner eller kvalifikationer, der er ansat i en udenlandsk del af koncernen eller virksomheden, hertil for periodevis at arbejde, uden at der hver gang skal søges om opholds- og arbejdstilladelse.
Forslaget har til formÃ¥l at give koncerner og virksomheder, der er etableret her i landet, mulighed for pÃ¥ en fleksibel mÃ¥de at drage fordel af dygtige medarbejdere, der er ansat i udlandet, ved at lade den pÃ¥gældende arbejde i Danmark. Ophold som led i et koncernophold har sÃ¥ledes til formÃ¥l at give koncernen eller virksomheden her i landet mulighed for periodevis at lade en medarbejder arbejde her i landet samtidig med, at kontakten til den pÃ¥gældendes ansættelse i tredjelandsselskabet bevares. Der kan sÃ¥ledes være tale om, at den ansatte løbende skifter mellem at varetage opgaver i Danmark og i selskabet i tredjelandet, og at udlændingen sÃ¥ledes i perioder opholder sig uden for Danmark.Â
Det foreslås på den baggrund, at der indføres en særlig adgang for koncerner eller virksomheder her i landet til at hente medarbejdere med særlige evner eller kvalifikationer, der er ansat i en udenlandsk del af koncernen eller virksomheden, hertil for periodevis at arbejde, uden at der hver gang skal ansøges om opholds- og arbejdstilladelse.
Forslaget indebærer, at den enkelte udlænding kan meddeles en koncernopholdstilladelse.
Meddelelse af koncernopholdstilladelse forudsætter, at den danske del af koncernen eller virksomheden dokumenterer at være del af en international koncern eller virksomhed med afdelinger i mindst ét andet land end Danmark. Det må bero på en konkret vurdering, om der er tale om en international koncern eller virksomhed. Der kan typisk være tale om en koncernvirksomhed, der omfatter et moderselskab og datterselskab., Der kan dog også være en dansk virksomhed, der har etableret underenheder som f.eks. divisioner, filialer eller kontorer i udlandet, uden at disse er etableret som et egentligt datterselskab. Det må i disse tilfælde sikres, at der er tale om reel virksomhedsdrift i udlandet.
Den udenlandske del af koncernen eller virksomheden kan være placeret i et EU-land eller i et land uden for EU. Er den udenlandske del af virksomheden placeret i et EU-land, indebærer forslaget, at tredjelandsstatsborgere, der er ansat i den udenlandske del af virksomheden, kan meddeles en koncernopholdstilladelse her i landet.
Meddelelse af en koncernopholdstilladelse er endvidere betinget af, at den pågældende udlænding på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse er ansat i den udenlandske del af koncernen eller virksomheden. Der må ikke være tale om et egentligt skift af ansættelsesforhold, og udlændingen skal fortsat have tilknytning til den udenlandske del af virksomheden.
Der stilles endvidere et krav om, at koncernen eller virksomheden har en vis størrelse. Et krav om en vis størrelse skal bl.a. sikre, at der er tale om reelt koncernforhold, og at der ikke er tale om et forsøg på omgåelse af udlændingelovens regler. Der stilles derfor krav om, at den danske del af koncernen eller virksomheden skal have mindst 10 ansatte.
Meddelelse af koncernopholdstilladelse betinges af, at virksomheden erklærer, at den pågældende medarbejder arbejder i Danmark af innovative, projektmæssige eller uddannelsesmæssige årsager. Behovet for opholdstilladelsen skal således tage sit udgangspunkt i de opgaver medarbejderen skal udføre under opholdet i Danmark og de egenskaber og kvalifikationer, som medarbejderen har for at kunne udføre disse opgaver.. Der kan således ikke gives opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse til udlændinge, der skal varetage almindelige driftsopgaver eller lignende.
Endvidere skal antallet af udlændinge med koncernopholdstilladelse stå i rimeligt forhold til, hvor mange fastansatte der er i det herværende selskab, ligesom løn- og ansættelsesvilkår under udlændingens ophold og arbejde i Danmark skal være sædvanlige.
En koncernopholdstilladelse kan meddeles for en periode på tre år med mulighed for ophold uden for Danmark, uden at opholdstilladelsen bortfalder. Hermed sikres, at det er muligt for en virksomhed at tilrettelægge et ansættelsesforløb som led i en koncernopholdstilladelse med ophold i Danmark og i tredjelandet på en fleksibel og hensigtsmæssig måde.
Hvis koncernforholdet mellem virksomheden i Danmark og virksomheden i udlandet ophører, skal udlændingens opholdstilladelse inddrages. Udlændingen kan i så fald søge om opholds- og arbejdstilladelse efter de øvrige regler i udlændingelovens § 9 a.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og § 17, stk. 4, jf. lovforslaget § 1, nr. 5.
6.2.2. Forhåndsgodkendelsesordning for koncerner
For at lette administrationen af sagerne om koncernopholdstilladelse indføres en forhåndsgodkendelsesordning for herværende virksomheder. Med en forhåndsgodkendelsesordning kan den herboende danske virksomhed dokumentere, at den og én eller flere virksomheder i udlandet udgør en international koncern.
Forhåndsgodkendelsesordningen skal alene gælde for virksomheder, der har indgået en gældende dansk overenskomst, da der i dette tilfælde vil være en formodning for, at der er tale om ordnede forhold på virksomheden, og at der ikke er tale om forsøg på omgåelse af udlændingelovens regler.
For at en koncernvirksomhed kan blive forhåndsgodkendt som arbejdsgiver for udlændinge, der søger om koncernopholdstilladelse, skal følgende betingelser være opfyldt:
· Arbejdsgiveren skal dokumentere at være en del af en international koncern med afdelinger i mindst ét tredjeland. Arbejdsgiveren skal i den forbindelse oplyse, hvilke udenlandske moder-, datter- eller søstervirksomheder, hvorfra virksomheden potentielt periodevist vil flytte ansatte til Danmark.
· Den danske del af koncernen skal beskæftige mindst 10 ansatte.
· Arbejdsgiveren skal være omfattet af en kollektiv overenskomst om løn- og ansættelsesforhold med en dansk lønmodtagerorganisation, enten gennem medlemskab af en arbejdsgiverforening eller ved at have tiltrådt en gældende overenskomst.
· Arbejdsgiveren skal være registreret hos skattemyndighederne som indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven.
· Arbejdsgiveren må ikke være omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.
Forhåndsgodkendelsen vil gælde i en treårig periode. Forhåndsgodkendelsen vil kunne forlænges ved, at arbejdsgiveren på tro- og love erklærer, at der ikke foreligger ændrede forhold.
Med en forhåndsgodkendelse sikres, at den enkelte virksomhed, når der søges om koncernopholdstilladelse til en ansat, ikke skal dokumentere, at virksomheden er en del af en international koncern. Udlændingeservice skal, når den enkelte udlænding søger om koncernopholdstilladelse, påse, at de øvrige betingelser for meddelelse af koncernopholdstilladelse er opfyldt, herunder at udlændingen skal til Danmark af innovative, projektmæssige eller uddannelsesmæssige årsager.
Virksomheder, der ikke er forhåndsgodkendt, vil skulle fremlægge dokumentation for koncernforhold mv. i forbindelse med den enkelte udlændings ansøgning om opholdstilladelse efter ordningen, ligesom at Udlændingeservice skal påse, at de øvrige betingelser er opfyldt, herunder at ansættelse sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
7. Fastholdelse af opholdstilladelse i særlige situationer
7.1. Nærmere om de gældende regler
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, er der i visse tilfælde mulighed for at give opholdstilladelse til en udlænding, hvis oprindelige opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor.
Formålet med bestemmelsen er blandt andet at tilgodese erhvervslivets behov for at kunne fastholde udenlandsk arbejdskraft.
Bestemmelsen finder anvendelse i forhold til udlændinge, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (flygtninge), § 8 (kvoteflygtninge) § 9 (familiesammenførte), § 9 b (humanitær opholdstilladelse), § 9 c (særlige grunde), § 9 d (tidligere danske statsborgere) og 9 e (særlig opholdstilladelse til visse bosniske statsborgere og statsborgere fra Kosovoprovinsen).
Det er en forudsætning for at kunne få opholdstilladelse efter bestemmelsen, at udlændingens oprindelige opholdstilladelse ikke er inddraget eller nægtet forlænget på grund af svig.
Bestemmelsens krav om, at der skal være tale om et længerevarende ansættelsesforhold skal i øvrigt ses i forhold til, at en udlænding, som i sådanne situationer typisk er oplært og har opbygget kvalifikationer og kompetencer i løbet af ansættelsesperioden. Et afslag på forlængelse af den oprindelige opholdstilladelse vil derfor betyde, at de virksomheder, som har ansat, oplært og opkvalificeret de pågældende – og som herved gør en væsentlig indsats for at integrere udlændinge på danske arbejdspladser – vil miste værdifuld arbejdskraft samtidig med, at integrationsindsatsen fra både udlænding og virksomhed vil gå til spilde.
Som udgangspunkt kræves i dag et ansættelsesforhold af to års uafbrudt varighed hos samme arbejdsgiver. Ved vurderingen af, om udlændingelovens § 9 a, stk. 2, er opfyldt, lægges vægt på arbejdets karakter, jf. herved at beskæftigelsesmæssige hensyn skal tale for meddelelse af opholdstilladelse. I praksis er adgangen til opholdstilladelse efter bestemmelsen dog mindre restriktiv end efter den sædvanlige bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 1. Der vil således efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, kunne meddeles opholdstilladelse til udlændinge, som er beskæftigede med faglært arbejde eller arbejde, der kan sidestilles hermed. Opholdstilladelse kan ikke meddeles på baggrund af ufaglært beskæftigelse som f.eks. rengøringsassistent.
7.2. Forslag om ændring af praksis
Aftalen om en jobplan indebærer, at den nuværende ordning udvides til også at omfatte ufaglært arbejde, således at en udlænding med minimum to års beskæftigelse som ufaglært hos samme arbejdsgiver gives mulighed for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2.
Udlændingelovens nuværende § 9 a, stk. 2, videreføres i den foreslåedes § 9 a, stk. 1, nr. 5.
Det vil forsat blive krævet, at de øvrige betingelser er opfyldt.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
En opholdstilladelse som led i beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a er efter de gældende regler stedfæstet. Det indebærer, at opholdstilladelsen er knyttet til en ansættelse hos en bestemt arbejdsgiver. En herboende udlænding, der har opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, skal derfor søge om en ny opholdstilladelse, hvis vedkommende ønsker at skifte job. Den pågældende udlænding må ikke påbegynde et nyt arbejde, førend der er meddelt en ny opholds- og arbejdstilladelse.
Efter de gældende regler kan en udlænding ikke opholde sig her i landet i en jobsøgningsperiode, med mindre den pågældende meddeles opholdstilladelse efter den eksisterende green card-ordning. En udlænding, der har opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, og som mister sit arbejde, skal som udgangspunkt straks udrejse af Danmark.
8.2. Forslag om øget adgang til jobskifte.
8.2.1. Jobskifte for udlændinge, der allerede er i beskæftigelse
Det indgÃ¥r i aftalen om en jobplan, at adgangen til jobskifte skal gøres mere fleksibelt ved at give udlændinge, som allerede har opholdstilladelse pÃ¥ baggrund af beskæftigelse, og som ønsker at skifte job, mulighed for at pÃ¥begynde det nye arbejde, inden der er meddelt opholds- og arbejdstilladelse til det nye job.Â
Dette lovforslag indeholder på den baggrund forslag om, at en udlænding, der har opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 1 eller stk. 2, nr. 2-4, og som har indgået aftale om eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, ved indgivelse af ansøgning til Udlændingeservice om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold opnår ret til ophold og arbejde i tiden, indtil Udlændingeservice har taget stilling til, om udlændingen kan meddelelses (en ny) opholdstilladelse på grundlag af det ny ansættelsesforhold.
Med forslaget gives udlændinge, der er kommet her til landet, fordi der er brug for deres viden og evner, en mere fleksibel adgang til jobskifte. Dette vil samtidig bidrage til at fastholde den arbejdskraft, der er ønsket og efterspurgt. En udlænding, der ønsker at skifte arbejde, bør have mulighed herfor uden først eventuelt at skulle forlade landet.
Der følger ikke af forslaget en videregående adgang til at tage beskæftigelse her i landet i forbindelse et jobskifte. Det stilles som betingelse for meddelelse af ny opholdstilladelse, at udlændingen opnår beskæftigelse, som i øvrigt opfylder betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse. Der skal således være tale om et ansættelsesforhold, der er omfattet af positivlisten, af beløbsordningen, eller hvor beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn i øvrigt taler herfor.
For at sikre, at en udlænding, der opnår ny beskæftigelse, ikke opholder sig i landet uden fornøden opholdstilladelse, foreslås det, at udlændingen skal indgive ansøgning om opholdstilladelse senest 30 dage, efter udlændingen har indgået aftale om eller har påbegyndt nyt arbejde . Det foreslås i den forbindelse, at der er indføres en ny bestemmelse i udlændingelovens § 59, hvorefter udlændingen kan ifalde bødestraf, hvis udlændingen ikke overholder 30 dages-fristen.
En udlænding, der finder ny beskæftigelse, men som ikke søger om ny opholdstilladelse, kan endvidere ifalde straf efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 3.Â
En arbejdsgiver, der beskæftiger en udlænding, der ikke har indgivet ansøgning om ny opholdstilladelse inden for 30 dages-fristen, vil kunne ifalde straf efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 59, stk. 4.
Baggrunden for udlændingens jobskifte er uden betydning for adgangen til at tage ny beskæftigelse uden først at skulle søge om opholds- og arbejdstilladelse.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 20, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og den foreslåede bestemmelse i § 59, stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
8.2.2. Jobskifte for visse udlænding ved kontraktudløb eller uforskyldt ledighed
Det indgår i aftalen om en jobplan, at udlændinge, der er omfattet af positivlisten og beløbsordningen skal have mulighed for i fortsættelse af et tidligere ansættelsesforhold at opholde sig og søge arbejde her i landet i en periode på 6 måneder. Adgangen til at opholde sig her i landet i en periode på 6 måneder skal gælde ved udløb af den tidligere kontrakt eller ved uforskyldt ledighed.
Det foreslås på den baggrund, at en udlænding med opholdstilladelse efter de foreslåede i bestemmelser § 9 a, stk. 2, nr. 2 eller 3, som bliver uforskyldt ledig, har ret til at opholde sig her i landet i 6 måneder med henblik på at søge nyt arbejde.
Forslaget indebærer, at udlændinge, der er omfattet af positivlisten eller beløbsordningen, og som uforskyldt bliver ledige, eller hvis kontrakt udløber, vil kunne opholde sig i Danmark i 6 måneder for at søge nyt arbejde på deres hidtidige opholdsgrundlag.
Hvis udlændingen ikke finder et nyt arbejde, der kan begrunde opholdstilladelse, inden for de 6 måneder, skal udlændingens opholdstilladelse inddrages, og udlændingen skal udrejse.
Den foreslåede adgang til ophold i en jobsøgningsperiode har til formål at gøre det attraktivt for udlændinge at tage arbejde i Danmark. Udlændingen, der måske har etableret sig her i landet med sin familie og fortsat ønsker at arbejde i Danmark, opnår således en vis sikkerhed for, at udlændingen ved udløb af kontrakt eller uforskyldt ledighed kan blive i landet og ikke straks skal udrejse. Ordningen har endvidere til formål at fastholde attraktiv arbejdskraft her i landet.
Det er vigtigt, at ordningen bliver så smidig og ubureaukratisk som muligt. Ordningen vil for udlændinge, hvis kontrakt udløber, derfor blive administreret således, at udlændinge, der er ansat i en tidsbegrænset stilling og derfor får opholdstilladelse for kontraktperioden, jf. afsnit 10.3., vil få meddelt opholdstilladelse for kontraktperioden med et tillæg på 6 måneder. En lignende ordning gælder i dag for udenlandske studerende, der afslutter en videregående uddannelse i Danmark.
For udlændinge, der uforskyldt bliver ledige, vil ordningen blive således, at opholdstilladelsen først kan inddrages, når der er forløbet 6 måneder fra ansættelsens ophør, eller udlændingen har fået opholdstilladelse på andet grundlag.
Udlændingeservice vil i opholdstilladelsen vejlede om, at udlændingen er forpligtet til straks at oplyse Udlændingeservice, at udlændingen er blevet ledig, jf. udlændingelovens § 40.
Det foreslås, at udlændingen senest på det tidspunkt, hvor udlændingens ansættelsesforhold er ophørt, eller umiddelbart herefter skal indgive anmeldelse til Udlændingeservice om, at udlændingen i en jobsøgningsperiode ønsker at opholde sig her i landet.
Det vil være en betingelse, at udlændingen og dennes eventuelle medfølgende familie i jobsøgningsperioden er selvforsørgende, jf. nærmere herom afsnit 9.1.
Det foreslås endvidere, at bestemmelsen i den foreslåede § 9 a, stk. 20, finder tilsvarende anvendelse for denne gruppe. Udlændinge, der har fundet et nyt arbejde, kan således påbegynde det nye arbejde, inden der er meddelt opholds- og arbejdstilladelse til det nye job. Det indebærer endvidere, at udlændingen skal indgive ansøgning om opholdstilladelse senest 30 dage efter, at udlændingen har indgået aftale om eller har påbegyndt nyt arbejde, og at udlændingen vil kunne ifalde straf efter den foreslåede bestemmelse i § 59, stk. 11, hvis udlændingen ikke overholder 30 dages-fristen.
En udlænding, der ikke søger om ny opholdstilladelse eller opholder sig her ud over jobsøgningsperioden, kan dertil ifalde straf efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 3.Â
En arbejdsgiver, der beskæftiger en udlænding, der ikke har indgivet ansøgning om ny opholdstilladelse indenfor 30 dages-fristen, vil kunne ifalde straf efter udlændingelovens § 59, stk. 4.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 og den foreslåede bestemmelse i § 59, stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
9. Rettigheder og pligter under opholdet
Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse som led i beskæftigelse, forudsættes under opholdet at være selvforsørgende på grundlag af arbejdsindtægter. Den pågældende udlænding er – allerede af denne grund – ikke berettiget til at modtage offentlig hjælp til forsørgelse. Udlændingens opholdstilladelse er endvidere betinget af, at udlændingen er beskæftigelse, og at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Hvis udlændingens arbejdstid i en periode nedsættes væsentligt, vil udlændingens opholdstilladelse som udgangspunkt blive inddraget, og udlændingen skal udrejse. Der opstår derfor ikke i praksis spørgsmål om adgang til offentlig hjælp til forsørgelse.
Ved meddelelse af opholdstilladelse til en udlænding som medfølgende familie til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse som led i beskæftigelse, stilles der bl.a. krav om, at familien er selvforsørgende. Hvis en medfølgende ægtefælle modtager offentlig hjælp til forsørgelse efter lov om en aktiv socialpolitik, vil dette som udgangspunkt indebære, at ægtefællens opholdsgrundlag inddrages.
Der følger ikke af udlændingeloven nogen adgang for en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse som led i beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, til i en ledighedsperiode at opholde sig her i landet og søge nyt arbejde. De gældende regler indebærer, at en udlænding, der er kommet her til landet som led i beskæftigelse, alene kan opholde sig lovligt her i landet, så længe udlændingen er i beskæftigelse i den stilling, som har dannet grundlag for opholdstilladelsen. Opholdstilladelsen er således stedfæstet.
En udlænding, der er meddelt opholdstilladelse som led i beskæftigelse efter § 9 a, stk. 1, men som afskediges fra eller fratræder jobbet, får derfor som udgangspunkt opholdstilladelsen inddraget og skal udrejse.
Udlændingeloven indeholder på den baggrund ikke krav vedrørende selvforsørgelse i en ledighedsperiode.
For udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter den nugældende green card-ordning, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 20, gælder et selvforsørgelseskrav. Opholdstilladelse er således betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne midler, jf. herved udlændingebekendtgørelsens § 27 a, stk. 1. Dette administreres i praksis således, at udlændingen skal godtgøre at råde over mindst 4.200 kr. per måneds ophold. Opholdet kan maksimalt være 6 måneder.
9.1.2. Forslag til selvforsørgelseskrav
Med aftalen om en jobplan gives udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede 375.000 kr.-regel eller positivlisten, adgang til i en ledighedsperiode at opholde sig her i landet og søge nyt arbejde. En udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter de anførte regler, kan ved kontraktens udløb eller på grund af uforskyldt ledighed opholde sig lovligt her i landet i en 6-måneders periode og søge nyt arbejde her i landet, jf. ovenfor afsnit ...
Af aftalen fremgår, at det er en betingelse, at udlændingen og dennes eventuelle familiemedlemmer er selvforsørgende i hele jobsøgningsperioden.
Med aftalen om en jobplan indføres endvidere en udvidet green card-ordning, hvorefter udlændinge med særlige kvalifikationer lovligt kan opholde sig her i landet i en periode på op til tre år med henblik på at søge og tage arbejde.
Af aftalen fremgår, at opholdstilladelse efter green card-ordningen skal betinges af, at den pågældende under opholdet ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås på den baggrund, at opholdstilladelse i en ledighedsperiode betinges af, at udlændingen og dennes eventuelle medfølgende familie ikke i ledighedsperioden modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det foreslås endvidere, at opholdstilladelse efter den udvidede green card-ordning betinges af, at udlændingen og dennes eventuelle medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Modtagelse af offentlig hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik indebærer, at udlændingens og eventuelle medfølgende familiemedlemmers opholdsgrundlag kan inddrages.
Den foreslåede betingelse omfatter hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik, idet der dog – svarende til selvforsørgelseskravet ved familiesammenføring efter § 9, stk. 3 – kan modtages enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse og lignende. Bestemmelsen omfatter ikke andre former for ydelser.
Den foreslåede betingelse, hvorefter opholdstilladelsen betinges af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter aktivloven, finder anvendelse i ledighedsperioden, dvs. i en periode, hvor udlændingen ikke er i beskæftigelse. Under hensyn til, at opholdstilladelse som led i beskæftigelse efter de gældende regler forudsætter, at udlændingen forsørges af egne arbejdsindtægter og ikke modtager hjælp efter lov om en aktiv socialpolitik, vil bestemmelsen også omfatte udlændinge, der er i beskæftigelse.
9.1.2.2. Forslag om supplerende selvforsørgelseskrav til green card-indehavere
Af aftalen om en jobplan fremgÃ¥r, at opholdstilladelse efter green card-ordningen skal betinges af, at den pÃ¥gældende til enhver tid er selvforsørgende i den treÃ¥rige periode. Den pÃ¥gældende skal – i lighed med EU-borgere – godtgøre at rÃ¥de over de fornødne midler til at kunne forsørge sig selv det første Ã¥r i Danmark, dvs. et beløb svarende til starthjælp i et Ã¥r. Af aftalen fremgÃ¥r desuden, at udlændingen kan medbringe sin familie under forudsætning af bl.a., at familien samlet set kan dokumentere at være selvforsørgende.Â
Det foreslås på den baggrund, at en udlænding, der ansøger om green card efter den foreslåede § 9 a, stk. 2, nr. 1, skal godtgøre, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet.
Det foreslås, at green card-indehavere skal opfylde et selvforsørgelseskrav, der svarer til det selvforsørgelseskrav, som EU-borgere, der opholder sig i Danmark som selvforsørgende, skal opfylde, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Den enkelte udlænding skal godtgøre at kunne forsørge sig selv det første år i Danmark, dvs. at hovedpersonen og et eventuelt medfølgende familiemedlem skal råde over indtægter eller midler, der svarer til summen af de ydelser, som de pågældende ville kunne få udbetalt i hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i starthjælp og som særlig støtte til boligudgifter eller forsørgerbyrde, jf § 25, stk. 12, og § 34 i lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
9.2. Adgang til at tage familie med
Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, kan få deres familier med til Danmark efter reglerne om medfølgende ægtefælle og børn. En opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse gives efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse som medfølgende familie, at familien kan forsørge sig selv og skal bo samlet i Danmark. Forsørgelseskravet er som udgangspunkt opfyldt i og med, at den herboende har opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Hvis den herboende mister sit job, vil der være grundlag for at inddrage vedkommendes opholdstilladelse og som følge heraf ligeledes den medfølgende families opholdstilladelser.
Efter den nugældende praksis meddeles der som udgangspunkt kun opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer til udlændinge, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, hvis udlændingens opholdstilladelse kan gives eller forlænges for mindst 3 år.
Medfølgende familie med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, er fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 7.
Udlændinge med opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse (green card) efter udlændingelovens § 9 a, stk. 20, har ikke adgang til at få familien med sig i jobsøgningsperioden. Hvis udlændingen gives en opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, har udlændingen samme adgang til at få medfølgende familie hertil som andre arbejdstagere.
9.2.2. Forslag om medfølgende familie
Det foreslås, at den gældende praksis for meddelelse af opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer videreføres, således at en udlænding, der har opnået beskæftigelse, kan få sin familie med sig til Danmark under opholdet. Det vil fortsat være en betingelse, at familien kan forsørge sig selv og skal bo samlet i Danmark, samt at udlændingens opholdstilladelse som udgangspunkt skal kunne gives eller forlænges for mindst 3 år.
Forsørgelseskravet vil ved ansøgningstidspunktet – som i dag – som udgangspunkt blive anset for at være opfyldt i og med, at den herboende har opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.
Udlændinge, der får opholdstilladelse efter den nye udvidede green card-ordning, vil dog skulle godtgøre, at de råder over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og familien i overensstemmelse med ovennævnte selvforsørgelseskrav, jf. ovenfor afsnit 9.1.2.2.
Det foreslås endvidere, at opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer betinges af, at udlændingen under opholdet ikke modtagerhjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. ovenfor afsnit 9.1.2.
For sÃ¥ vidt angÃ¥r udlændinge, der har fÃ¥et et job, der er omfattet af positivlisten og 375.000 kr.-reglen, er der med forslaget om, at disse udlændinge kan blive i Danmark i forbindelse med et jobskifte eller ved ikke selvforskyldt ledighed, jf. afsnit 8, skabt mulighed for at disse udlændinge kan blive i Danmark under en ledighedsperiode pÃ¥ op til et halvt Ã¥r. Der vil i denne periode fortsat være et krav om, at familien er selvforsørgende. Der henvises til afsnit 9.1.2..Â
For så vidt angår udlændinge med ophold efter den foreslåede bestemmelse om koncernopholdstilladelse, jf. afsnit 6, vil udlændingen ligeledes have mulighed for at medbringe sin ægtefælle og eventuelle mindreårige børn til Danmark, hvis familien skal bo sammen, og hvis familien er selvforsørgende under hele opholdet. Ægtefællen og eventuelle børn mister som udgangspunkt ikke deres opholdstilladelse, selvom hovedpersonen udrejser midlertidigt. Rejseaktivitet vil som oftest være en integreret del af arbejdet, og det foreslås derfor, at ægtefællen kan bevare sit opholdsgrundlag, uanset at hovedpersonensom led i sit arbejde i Danmark har rejseaktivitet i andre lande.
Det er ikke hensigten med forslaget at ændre på gældende praksis på særlige områder, hvor der i dag gives familiesammenføring til arbejdstagere, uanset eksempelvis kravet om, at opholdstilladelsen kan gives for eller forlænges til mindst 3 års ophold, ikke er opfyldt.
9.3. Opholdstilladelsens varighed
Opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a gives med mulighed for varigt eller midlertidigt ophold her i landet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 1.
Der er i medfør af udlændingelovens § 12 fastsat nærmere regler i udlændingebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 810 af 20. juni 2007, om opholdstilladelsen varighed.
Ved afgørelsen af, om opholdstilladelsen skal gives med mulighed for varigt eller midlertidigt ophold, skal der navnlig tages hensyn til formålet med opholdet.
Efter praksis gives der – henset til karakteren og grundlaget for tilladelsen – midlertidig opholdstilladelse til udlændinge, der får opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, da arbejdstilladelse er stedfæstet til det konkrete ansættelsesforhold, som tilladelsen er meddelt på baggrund af.
Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, kan for udlændinge med en beskæftigelse, der er omfattet af positivlisten, samt eksempelvis forskere og specialister gives for højst 3 år og kan forlænges for højst 4 år ad gangen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 4. Opholdstilladelse kan dog højst gives for kontraktperioden.
Udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter 450.000 kr.-reglen, gives derimod tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a for højst 1 Ã¥r ad gangen. Tilsvarende gælder de øvrige grupper af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse som led i beskæftigelse efter § 9 a, stk. 1, jf. udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 11. Opholdstilladelse kan dog højst gives for kontraktperioden. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, gives efter praksis for højst 1 Ã¥r ad gangen med mulighed for forlængelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 11. Opholdstilladelsen forlænges efter praksis herefter med højst 1 Ã¥r første gang og derefter 2 Ã¥r og 3 Ã¥r. Â
9.3.2. Forslag om varighed af opholdstilladelser
Det indgår i aftalen om en jobplan, at opholdstilladelse efter beløbsordningen og green card-ordningen skal gives for tre ad gangen. Der er i disse tilfælde endvidere tale om arbejdskraft, som Danmark har en særlig interesse i at tiltrække eller arbejdskraft, som allerede har en tilknytning til det danske arbejdsmarked.
Det foreslås endvidere – som supplement til aftalen – at opholdstilladelse til udlændinge, der gives opholdstilladelse som følge af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, j.f. den foreslåede 9 a, stk. 2, nr. 5, på tilsvarende vis gives for op til tre år ad gangen.
På denne måde sikres en mere ensartet administration af reglerne, hvorved bl.a. unødige ressourcer, der anvendes i forlængelsessager, kan undgås til gavn for udlændingen og for en effektiv sagsbehandling. Der er i disse tilfælde tale om arbejdskraft, som Danmark har en særlig interesse i at tiltrække, eller som allerede har en tilknytning til det danske arbejdsmarked.
Forslaget indebærer således, at opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse efter de særlige ordninger i den foreslåede § 9 a, stk. 2, som udgangspunkt første gang gives med henblik på midlertidigt ophold for en periode på højst 3 år med mulighed for forlængelse. Opholdstilladelse kan dog højst gives for kontraktperioden, jf. dog om den supplerende adgang til ophold i 6 måneder for udlændinge, der er omfattet positivlisten eller beløbsordningen ovenfor i afsnit 8.2.2.
Gældende praksis for varigheden og adgang til forlængelse af opholdstilladelser, der efter den § 9 a, stk. 1, gives på baggrund af væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn, videreføres uændret.
Udlændingebekendtgørelsen vil – når lovforslaget er vedtaget – blive ændret i overensstemmelse hermed.
For så vidt angår adgang til forlængelse af opholdstilladelsen foreslås, at udlændinge, der er meddelt ophold efter green card-ordningen, kan få opholdstilladelsen forlænget, hvis den pågældende er i beskæftigelse eller er blevet uforskyldt ledig kort tid før opholdstilladelsens udløb.
Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter positivlisten, kan få opholdstilladelsen forlænget, hvis jobområdet fortsat er på positivlisten. Hvis den stilling, som udlændingen er ansat til, ved ansøgningen om forlængelse ikke længere er omfattet af positivlisten, vil opholdstilladelsen kunne forlænges, hvis der er tale om det samme ansættelsesforhold. Ophører udlændingens ansættelsesforhold, og søger udlændingen om ny ansættelse med samme stillingsbetegnelse, som ikke længere er omfattet af positivlisten eller kan danne grundlag for opholdstilladelse efter de øvrige ordninger, vil der alene kunne meddeles opholdstilladelse efter den almindelige adgang i § 9 a, stk. 1, hvis det regionale beskæftigelsesråd konkret anbefaler en opholdstilladelse.
Udlændinge med opholdstilladelse efter beløbsordningen vil få forlænget opholdstilladelsen, hvis den pågældende årlige lønindkomst opfylder lønkravet. Er beløbsgrænsen blevet justeret, således at udlændingen ikke længere opfylder lønkravet, vil opholdstilladelsen kunne forlænges, hvis der er tale om samme ansættelsesforhold med mindst samme løn- og ansættelsesvilkår.
For en udlændinge med koncernopholdstilladelse vil opholdstilladelsen blive forlænget, hvis betingelserne for opholdstilladelsen fortsat er opfyldt. Hvis koncernforholdet mellem virksomheden i Danmark og tredjelandet ophører, vil udlændinge kunne søge om opholds- og arbejdstilladelse efter de almindelige regler.
For så vidt angår udlændinge, der får opholdstilladelse efter den foreslåede § 9 a, stk. 2, nr. 5, foreslås, at opholdstilladelsen forlænges efter gældende praksis for forlængelse af opholdstilladelse efter den nuværende udlændingelovs § 9 a, stk. 2.
10. Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 3, at opholdstilladelse som led i beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, skal være opnået inden indrejsen i Danmark. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre særlige grundtaler derfor.
Bestemmelsen har bl.a. til formål at sikre, at udlændinge, der indrejser i Danmark med henblik på at tage beskæftigelse, allerede på tidspunktet for indrejsen har opnået et opholdsgrundlag.
I praksis administreres bestemmelsen således, at en udlænding, der opholder sig lovligt her i landet, som udgangspunkt kan indgive ansøgningen om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, i Danmark. Udlændinge, der opholder sig lovligt her i landet, omfatter bl.a. udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter 6-9 f, og Særligt for så vidt angår udlændinge, der opholder sig lovligt her i landet på visum eller visumfrit ophold, vil en ansøgning om opholdstilladelse normalt kun kunne indgives og behandles, hvis det må anses for overvejende sandsynligt, at ansøgningen kan færdigbehandles under den pågældendes lovlige ophold på visum eller som visumfri udlænding.
Opholder en udlænding sig derimod ulovligt her i landet, vil en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 1, ikke kunne indgives og behandles her i landet, medmindre særlige grunde taler herfor. Særlige grunde kan f.eks. foreligge, hvis det ulovlige ophold er kortvarigt og ligger i umiddelbar forlængelse af et egentligt lovligt opholdsgrundlag. I sÃ¥danne tilfælde kan der efter praksis gives en udlænding adgang til at indgive en ansøgning om opholdstilladelse, ligesom ansøgningen kan behandles og tillægges opsættende virkning, medmindre det er Ã¥benbart, at ansøgningen ikke kan føre til meddelelse af opholdstilladelse.Â
En udlænding, der opholder sig lovligt på et processuelt ophold, mens en ansøgning om opholdstilladelse er under behandling, kan ligeledes som udgangspunkt ikke indgive og få en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a stk. 1, behandlet. Hvis udlændingen har indgået aftale om eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft (positivlisten), eller hvor ansættelsen indebærer en årlige aflønning på mindst 450.000 kr., kan ansøgningen dog indgives og behandles her i landet.
Udlændinge, der opholder sig i Danmark på tålt ophold, kan ikke indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1.
Hvis der i forbindelse med udstedelse af et visum er stillet betingelse om økonomisk sikkerhedsstillelse, forfalder denne sikkerhedsstillelse ikke, hvis udlændingen under opholdet indgiver en ansøgning om opholdstilladelse, i de tilfælde, hvor udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelsen enten inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, eller hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 450.000 kr., jf. udlændingelovens § 4, stk. 2 og 4, nr. 2, jf. stk. 5. Ligeledes vil udlændingen ikke ifalde en karensperiode, jf. udlændingelovens § 4 c, stk. 1, jf. stk. 2 og § 4, stk. 5.
Udlændinge, der opholder sig i Danmark og er meddelt en udrejsefrist, kan som udgangspunkt ikke indgive ansøgningen i Danmark, med mindre den meddelte udrejsefrist ligger i forlængelse af et egentligt lovligt opholdsgrundlag.
Udlændinge, der opholder sig i Danmark ulovligt, kan som udgangspunkt ikke indgive ansøgningen i Danmark, med mindre det ulovlige ophold er kortvarigt og ligger i forlængelse af et egentligt lovligt opholdsgrundlag.
Udlændinge, der opholder sig i Danmark på et processuelt ophold, mens en ansøgning om opholdstilladelse behandles, kan ligeledes som udgangspunkt ikke indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1. Hvis udlændingen har indgået aftale om eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft (positivlisten), eller hvor ansættelsen indebærer en årlige aflønning på mindst 450.000 kr., kan ansøgningen dog indgives.
10.2. Forslag om præcisering af adgangen til at indgive ansøgning her i landet
Med aftalen om en jobplan gives kvalificerede udlændinge bedre muligheder for at søge og tage arbejde i Danmark. Aftalen hviler på et ønske om at give de udlændinge, som er til gavn for det danske samfund, og som det danske arbejdsmarked har brug for, en lettere og mindre bureaukratisk adgang til Danmark.
En lettere adgang til Danmark omfatter betingelserne for at opnå opholdstilladelse i Danmark, men også adgangen til at indgive og få sin sag ansøgning behandlet udgør et element heri.
De fleste udlændinge, der ønsker at søge om arbejde i Danmark, søger herom fra udlandet. I nogen tilfælde kan der dog være gode grunde til, at ansøgeren ønsker at indgive sin ansøgning under et ophold her i landet.Â
En afskæring af muligheden for at indgive ansøgning her i landet kan af de pågældende udlændinge, der har kvalifikationer, som det danske samfund har brug for, opleves som en unødig hindring og kan medføre, at udlændingen i stedet søger arbejde i et andet land.
Som det fremgÃ¥r af den ovenstÃ¥ende gennemgang af praksis administreres bestemmelsen om indgivelse af ansøgning i udlændingelovens § 9 a, stk. 3, sÃ¥ledes, at udlændinge med lovligt ophold gives mulighed for at fÃ¥ en ansøgning om ophold som led i beskæftigelse behandlet her i landet.Â
Det er efter regeringens opfattelse hensigtsmæssigt – i forlængelse af aftalen om en jobplan – at foreslå udlændingelovens regler om udlændinges adgang til her i landet at indgive ansøgning om opholdstilladelse som led i beskæftigelse præciseret i overensstemmelse med praksis.
Det foreslås derfor, at det fastsættes i udlændingeloven, at ansøgning om opholdstilladelse som led i beskæftigelse kan indgives, behandles og tillægges opsættende virkning i Danmark, hvis udlændingen har lovligt ophold i Danmark, med mindre særlige grunde taler derimod. Bestemmelsen omfatter ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 1, (beskæftigelsesmæssige grunde), § 9 a, stk. 2, nr. 1, (green card-ordningen), nr. 2, (positivlisten), nr. 3, (beløbsordningen) og nr. 4 (koncernopholdstilladelse),
Samtidig fastholdes den nuværende mulighed for at indgive ansøgningen på en repræsentation i udlandet, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 2.
Med forslaget præciseres, at udlændinge, der opholder sig lovligt i Danmark på grundlag af en opholdstilladelse, på visum eller visumfrit ophold eller på et processuelt ophold kan indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, medmindre særlige grunde taler herimod. Det præciseres således, at asylansøgere, der har processuelt ophold i Danmark under behandlingen af deres asylsag, kan indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.
Som eksempel på særlige grunde, der kan tale imod, at en ansøgning fra en udlænding, der opholder sig lovligt her i landet, kan indgive en ansøgning her i landet, få denne behandlet og få lov til at opholde sig her i landet under sagens behandling, kan være, at det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder kriterierne for at blive meddelt opholdstilladelse, og at ansøgningen må anses for et forsøg på at forlænge et ophold i Danmark af andre grunde end beskæftigelsesmæssige grunde, eksempelvis hvor udlændingen i forbindelse med et afslag på en ansøgning om asyl indgiver en grundløs ansøgning om opholdstilladelse for at forlænge opholdet.
Med den foreslåede justering af bestemmelsen fastholdes, at en ansøgning om en opholdstilladelse fra en udlænding, der ikke har lovligt ophold, som hovedregel ikke kan indgives, behandles og tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre særlige grunde taler derfor.
Særlige grunde vil kunne foreligge, hvis en asylansøger, der har fået afslag på sin ansøgning om asyl, har indgået aftale om eller fået tilbud om et arbejde inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, eller hvor ansættelsen er omfattet af beløbsordningen, de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 2-3. Der kan endvidere efter en konkret vurdering være tale om et job, der kan give opholdstilladelse efter den generelle adgang til ophold som led i beskæftigelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 1.
En afvist asylansøger kan derimod som altovervejende hovedregel ikke indgive ansøgning efter den foreslåede green card-ordning. Om baggrunden herfor kan anføres, at den udvidede green card-ordning har til formål at give velkvalificerede udlændinge adgang til at komme til Danmark, således at de har mulighed for at søge arbejde, mens de er her i landet, og herefter kan de tage arbejde i Danmark på lige fod med danskere og herboende. Afviste asylansøgere befinder sig i Danmark og har således mulighed for at søge arbejde herfra. Hvis de opnår et reelt tilbud om arbejde, har de mulighed for at søge om opholdstilladelse på baggrund af dette, jf. ovenfor.
Bestemmelsen forudsættes i øvrigt administreret i overensstemmelsen med praksis.
Som konsekvens af den foreslåede justering af bestemmelsen foreslås udlændingelovens regler om forfald af sikkerhedsstillelse og karenstid i forbindelse med visumophold ændret i overensstemmelse hermed, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 5.
Udlændinge i præasylfasen vil derimod som udgangspunkt ikke kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse under deres ophold i Danmark. En ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse fra en asylansøger vil dog kunne afvises, hvis den pågældende klart ikke er kvalificeret til det pågældende job, eller der i øvrigt er grund til at antage, at aftalen eller tilbuddet er proforma.
For så vidt angår opholdstilladelse efter den foreslåede § 9 a, stk. 2, nr. 1 – den udvidede green card-ordning – foreslås det, at asylansøgere alene skal kunne indgive ansøgning efter denne bestemmelse, mens deres asylansøgning er under behandling i Danmark, og således ikke efter deres udrejsefrist er overskredet efter afslag på asyl.
For så vidt angår koncernopholdstilladelse foreslås det , at afviste asylansøgeres adgang til at indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse ikke skal omfatte ansøgninger om koncernopholdstilladelse efter den foreslåede § 9 a, stk. 2, nr. 4, jf. afsnit 6, da denne type opholdstilladelse forudsætter, at udlændingen har et eksisterende tilhørsforhold til koncernen.
Baggrunden for at udvide asylansøgeres adgang til at indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse under deres ophold i Danmark er et ønske om at tilgodese erhvervslivet ved at fastholde kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Samtidig skal det sikres, at asylsystemet ikke undergraves, og at afslag på asyl kan effektueres.
For så vidt angår ansøgninger om opholdstilladelse efter den foreslåede § 9 a, stk. 2, nr. 5, kan disse – som ansøgninger om opholdstilladelser efter den nugældende udlændingelovs § 9 a, stk. 2 – kun indgives af udlændinge, der opholder sig her i landet, da der netop er tale om fortsat opholdstilladelse til udlændinge, hvis tidligere opholdsgrundlag er ophørt. Der henvises til ovenfor afsnit 7.
Udlændinge, der opholder sig i Danmark på tålt ophold, vil fortsat ikke kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 5 og § 9 a, stk. 4, jf. lovforslaget § 1, nr. 1 og 3.
Det nye forsørgelseskrav, jf. den foreslåede § 9 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås suppleret med en pligt for bopælskommunen til at indberette til Udlændingeservice, hvis udlændingen eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager offentlige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. En indberetningspligt for kommunerne vil sikre bedre muligheder for en mere entydig og målrettet kontrol.
Kommunen kan efter bestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 9, allerede i dag videregive oplysninger til Udlændingeservice om forhold vedrørende den pågældende, som kommunen skønner, har betydning for en sag. Det gælder også oplysninger af betydning for vurderingen af den pågældendes forsørgelsesevne, og den foreslåede indberetningspligt er således en videreudvikling af den gældende ordning i forhold til arbejdstagere og deres familiemedlemmer.
Modtagelse af offentlige ydelser kan medføre, at den pågældendes opholdstilladelse inddrages eller nægtes forlænget. I den forbindelse har det betydning, i hvilket omfang ansøgeren eller den herboende har modtaget hjælp, og kommunen forpligtes derfor også til at oplyse herom.
Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, kun videregive oplysninger om rent private forhold under visse nærmere angivne betingelser, herunder de i § 8, stk. 2, nr. 1 og 2 nævnte. Det følger af § 8, stk. 2, nr. 2, at videregivelse kan ske, hvis videregivelse sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår. Sidstnævnte kræver, at den myndighed, der er i besiddelse af oplysningerne, i hvert enkelt tilfælde foretager en konkret vurdering af de hensyn, der taler for henholdsvis imod videregivelse.
Forslaget om kommunernes indberetning til Udlændingeservice om modtagelse af offentlige ydelser, indebærer en fravigelse af de strenge betingelser for videregivelse i persondatalovens § 8, stk. 3, jf. § 8, stk. 2, nr. 1 og 2. Videregivelse af oplysninger fra forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, vil således kunne ske i medfør af persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3, idet videregivelsen normalt vil være nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.
Det bemærkes hertil, at formålet med den foreslåede bestemmelse er at gøre Udlændingeservice bekendt med de tilfælde, hvor udlændingen og den herboende ikke er selvforsørgende, og hvor opholdstilladelsen således vil kunne inddrages, jf.  den foreslåede § 19, stk. 1, nr. 7. Der ønskes i den forbindelse en smidig adgang for videregivelse af oplysninger, som er nødvendige for udlændingemyndighedernes behandling af sagen. Dette formål ville være vanskeligt opnåeligt, hvis den enkelte kommune blev pålagt i hvert enkelt tilfælde at skulle iagttage de strenge betingelser for videregivelse i persondatalovens § 8, stk. 3, jf. § 8, stk. 2, nr. 1 og 2.
Det forudsættes, at kommunen i relevante sager i medfør af de almindelige forvaltningsretlige regler vil vejlede om de mulige opholdsretlige konsekvenser af en ansøgning om offentlige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.
Â
Kommunen skal orientere Udlændingeservice, hvis en ansøgning om offentlige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik imødekommes.Â
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 44 e, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Udlændingeservice har mulighed for at foretage en løbende og målrettet kontrol af, om de betingelser, som en opholdstilladelse er givet på, bliver overholdt.
Udlændingeservice vil i løbet af de kommende år i stigende grad overgå til elektronisk sagsbehandling. Dette giver Udlændingeservice mulighed for yderligere at målrette kontrollen, ligesom Udlændingeservice kan udveksle relevante oplysninger med andre myndigheder. Der skal i fornødent omfang skabes lovhjemmel til dette.
Sammen med kommunernes pligt til at indberette arbejdstagere, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, vil dette udgøre et effektivt værn mod misbrug, samtidig med at sagsbehandlingen lettes.
12. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
[Er under udarbejdelse]
13. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vil øge erhvervslivets muligheder for at få besat ledige stillinger med udenlandsk arbejdskraft.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
15. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
16. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International, BARD – Board of Airline Representatives in Denmark, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børnerådet, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Psykolog Forening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors Asylkontoret, Dansk Røde Kors Landskontoret, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Almindelige Danske Lægeforening, Danske Universiteter, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivnings- centret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, 3 F, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd(FTF), Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre, Handel, Transport og Serviceerhvervene, HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat, Højskolernes Sekretariat, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns Byret, Landbrugsraadet, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Politiforbundet i Danmark, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Retslægerådet, Retssikkerhedsfonden, Retten i Aalborg, Retten i Odense, Retten i Roskilde, Retten i Århus, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SAS head Office, Sundhedskartellet, Sø- og Handelsretten, Trafikselskabet Movia, UNHCR og Ægteskab uden grænser.
Â
19. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
|
|
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) |
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) |
|
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner |
|
|
|
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner |
|
|
|
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet |
Lovforslaget vil øge erhvervslivets muligheder for at få besat ledige stillinger med udenlandsk arbejdskraft. |
Nej |
|
Administrative konsekvenser for erhvervslivet |
Nej |
Nej |
|
Miljømæssige konsekvenser |
Nej |
Nej |
|
Administrative konsekvenser for borgerne |
Nej |
Nej |
|
Forholdet til EU-retten |
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
|
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ændringen er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.
Til nr. 2
Efter den foreslåede bestemmelse § 9 a, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen.
Bestemmelsens ordlyd svarer til den nuværende § 9 a, stk. 1, 1. pkt, uden henvisning til positivlisten og 450.000 kr.-reglen.
Der er ikke med den foreslåede bestemmelse lagt op til ændringer i administrationen af udlændinges adgang til at få opholdstilladelse, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen.
Til nr. 3
§ 9 a, stk. 2, nr.1
Efter den foreslåede bestemmelse kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding på baggrund af et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat pointsystem.
Forslaget indebærer, at den nuværende green card-ordning erstattes af en green card-ordning, der giver adgang til at søge og tage arbejde i Danmark.
En udlænding kan gives opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, hvis udlændingen kan dokumentere at have sådanne særlige kvalifikationer, at det må lægges til grund, at den pågældende vil kunne finde beskæftigelse i Danmark.
Vurderingen af, om en udlænding har sådanne særlige kvalifikationer, at den pågældende kan gives opholdstilladelse efter green card-ordningen skal foretages efter et nærmere fastsat pointsystem. Udlændingen skal for at få opholdstilladelse opnå et bestemt samlet antal point. Det er hensigten at fastsætte et pointsystem, hvor der gives point efter kriterierne: Uddannelse, sprogfærdigheder, arbejdserfaring, tilpasningsevne og alder. Pointsystemet og kriterierne, der gives point efter vil kunne ændres efter udviklingen i behov for udenlandsk arbejdskraft og af administrative hensyn.
Når der gives point for uddannelse, gives der point for enten en bachelorgrad, en afsluttet mellemlang videregående uddannelse, en kandidatgrad eller en ph.d. Dertil gives der bonuspoint, hvis udlændingens uddannelsesretning er inden for et område, der er omfattet af positivlisten, og hvis udlændingen har afsluttet sin uddannelse på et anerkendt universitet. Bonus for uddannelsesretning inden for et område, der er omfattet af positivlisten, vil blive givet, når der er knyttet bestemte uddannelseskrav til at kunne bestride et job, der er omfattet af positivlisten. Når positivlisten knyttes til Arbejdsmarkedsbalancemodellen vil der kunne komme generelle stillingsbetegnelser (for eksempel direktør) på listen uden andet krav til uddannelsen end, at der er tale om mindst en bacheloruddannelse. Der kan ikke gives bonus med henvisning til, at udlændingen er kvalificeret til disse jobs. Bonus for anerkendt universitet vil ind til videre blive givet efter THES-QS World Ranking.
Med hensyn til sprogfærdigheder gives der point for kundskaber i dansk, svensk, norsk, engelsk og tysk. Der gives point for bestået Prøve i Dansk 1, 2 og 3 samt Studieprøven eller en prøve på tilsvarende eller højere niveau. Endvidere gives der point for bestået prøve i svensk, norsk, engelsk og tysk på et niveau svarende til Prøve i Dansk 1, 2 eller 3 eller Studieprøven eller en prøve på højere niveau.
Der gives kun point for sprogfærdigheder i enten dansk, svensk eller norsk. En udlænding, der har bestået prøver i både dansk, svensk og norsk vil således alene få point for prøverne i et sprog. Endvidere gives der kun point for sprogfærdigheder i enten engelsk eller tysk. En udlænding, der har bestået prøver i både engelsk og tysk vil således alene få point for prøverne i et af sprogene.
Der vil blive udarbejdet en liste over, hvilke udenlandske sprogprøver, der kan anses for at have et niveau svarende til Prøve i Dansk 1, 2 eller 3 eller Studieprøven eller en prøve på højere niveau. Det vil alene være sprogprøver, der er optaget på denne liste, der vil kunne anvendes som dokumentation for sprogfærdigheder. Dertil vil det fortsat være således, at sprogfærdigheder – ud over at kunne dokumenteres ved aflagte sprogprøver – også kan dokumenteres ved en arbejdsgivererklæring, hvoraf det fremgår, at udlændingen har haft dansk, svensk, norsk engelsk eller tysk som arbejdssprog i mindst 1 år, eller ved bevis for, at udlændingen på et af de pågældende sprog har gennemført mindst 1 års studier på en videregående uddannelse afsluttet med eksamen. Udlændingen vil i disse tilfælde blive betragtet som have bestået en sprogprøve svarende til Studieprøven.
Der gives point for arbejdserfaring, hvis udlændingen inden for de seneste 5 år forud for ansøgningens indgivelse har arbejdet som forsker eller inden for områder, der er omfattet af positivlisten, eller hvis udlændingen inden for de seneste 5 år forud for ansøgningens indgivelse i øvrigt har haft arbejde.
Ved kriteriet om tilpasningsevne gives der point, hvis udlændingen helt eller delvist har taget sin videregående uddannelse i et EU-land, hvis udlændingen tidligere har haft lovlig beskæftigelse i et EU-land, og en bonus for dansk som sprogfærdighed. For at der gives point for uddannelse i et EU-land, skal der være tale om studier på en videregående uddannelse afsluttet med eksamen. Der kan gives point til udlændinge, der tidligere har haft lovlig beskæftigelse i et EU-land, uanset om udlændingen har haft opholdstilladelse som arbejdstager, eller hvis udlændingen har haft en type opholdstilladelse, som har givet adgang til at arbejde i landet. Bonus for dansk som sprogfærdighed gives, hvis udlændingen har opnået point for sprogfærdigheder i enten dansk, svensk eller norsk i medfør af en sprogprøve i dansk.
Ophold som led i uddannelse eller beskæftigelse i EØS-lande og Schweiz er ligestillet med ophold som led i uddannelse eller beskæftigelse i et EU-land.
Endelig gives der point, hvis udlændingen er 40 år eller derunder.
Det er hensigten, at der i udlændingebekendtgørelsen vil blive fastsat nærmere regler om meddelelse opholdstilladelse efter green card-ordningen, herunder om den nærmere forståelse af pointsystemets kriterier og dokumentation for opnåede kvalifikationer, jf. udlændingelovens § 12.
Der vil i udlændingebekendtgørelsen blive fastsat bestemmelser om, at opholdstilladelse efter green card-ordningen er betinget af, at udlændingen tegner en sygeforsikring, der dækker perioden, indtil den pågældende og eventuelle medfølgende familiemedlemmer opnår ret til ydelser efter sundhedsloven.
Der henvises i øvrigt til lovforslaget almindelige bemærkninger afsnit 5, 10 og 11.
§ 9 a, stk. 2, nr. 2
Efter den foreslåede bestemmelse kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på velkvalificeret arbejdskraft.
Forslaget indebærer, at positivlisten kan udvides til generelt at omfatte bachelorer og mellemlange uddannelser, således at udlændinge med de nævnte uddannelsesmæssige baggrunde kan opnå opholdstilladelse som led i beskæftigelse på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Positivlisten fastsættes administrativt på baggrund af den løbende overvågning af arbejdsmarkedet – Arbejdsmarkedsbalancemodellen. Stillinger inden for områder med mangel på arbejdskraft, som kræver kvalificeret arbejdskraft, vil blive omfattet af positivlisten.
Som i dag vil Udlændingeservice kunne give opholdstilladelse uden forudgående høring af en relevant brancheorganisation eller det regionale beskæftigelsesråd.
Det vil fortsat være en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse, at der er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Hvis der er tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Udlændingeservice kunne høre en relevant brancheorganisation eller det regionale beskæftigelsesråd om dette.
Hvis arbejdsgiveren er omfattet af en kollektiv overenskomst om løn- og ansættelsesforhold med en dansk lønmodtagerorganisation, enten gennem medlemskab af en arbejdsgiverforening eller ved at have tiltrådt en gældende overenskomst, lægges det som udgangspunkt til grund, at der er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Dette gælder, uanset om der er tale om overenskomstdækket arbejde eller arbejde som f.eks. forsker eller specialist, hvor ansættelsen sker ved individuel kontrakt.
Der henvises i øvrigt til lovforslaget almindelige bemærkninger afsnit 3, 10 og 11.
§ 9 a, stk. 2, nr. 3
Efter den foreslåede bestemmelse kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat mindstebeløb.
Med forslaget erstattes den gældende beløbsgrænse af en bemyndigelse til integrationsministeren til at fastsætte beløbsgrænsen. Integrationsministeren kan således ved konjunkturændringer eller ændringer i efterspørgslen på arbejdskraft i øvrigt – efter drøftelse med partierne bag aftalen om en jobplan – justere beløbsgrænsen.
Beløbsgrænsen fastsættes – når lovforslaget er vedtaget – i udlændingebekendtgørelsen og vil i overensstemmelse med aftalen om en jobplan fastsættes til 375.000 kr.
Forslaget indebærer endvidere, at det af integrationsministeren fastsatte beløb ikke skal satsreguleres.
Det vil fortsat være uden betydning, om der er herboende ledig arbejdskraft, men ansættelsen skal ske på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Som i dag vil Udlændingeservice kunne give opholdstilladelse uden forudgående høring af en relevant brancheorganisation eller det regionale beskæftigelsesråd. Hvis der er tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Udlændingeservice kunne høre en relevant brancheorganisation eller det regionale beskæftigelsesråd om dette.
Hvis arbejdsgiveren er omfattet af en kollektiv overenskomst om løn- og ansættelsesforhold med en dansk lønmodtagerorganisation, enten gennem medlemskab af en arbejdsgiverforening eller ved at have tiltrådt en gældende overenskomst, lægges det som udgangspunkt til grund, at der er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Dette gælder, uanset om der er tale om overenskomstdækket arbejde eller arbejde som f.eks. forsker eller specialist, hvor ansættelsen sker ved individuel kontrakt.
Opgørelsen af, om betingelsen om en Ã¥rlig aflønning pÃ¥ mindst 375.000 kr. er opfyldt, skal i hovedtræk foretages efter samme principper, som gælder i dag. Det forudsættes dog, at praksis for beregning af lønindkomst ændres, sÃ¥ledes at eventuelle indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner medregnes ved opgørelse af den enkelte udlændings lønindkomst. En arbejdsmarkedspension skal i sÃ¥ fald omfatte sÃ¥vel den del af pensionsbidraget, der betales af arbejdsgiveren, som den del af pensionsbidraget, der betales af lønmodtageren.Â
Der henvises i øvrigt til lovforslaget almindelige bemærkninger afsnit 4, 10 og 11.
§ 9 a, stk.2, nr. 4
Efter den foreslåede gives der efter ansøgning opholdstilladelse til en udlænding, der er ansat i en international koncern, der er etableret i Danmark og i mindst et andet land. Forslaget indebærer, at udlændinge, der er ansat i en international koncern, kan få opholdstilladelse, hvis den pågældende medarbejder i den danske del af koncernen skal varetage arbejdsopgaver af innovativ eller projektmæssig karakter, eller hvis udlændingens ansættelse sker af uddannelsesmæssige årsager.
Meddelelse af koncernopholdstilladelse forudsætter, at den danske virksomhed dokumenterer, at virksomheden er en del af en international koncern med afdeling i mindst ét andet land end Danmark. Der kan typisk være tale om en koncernvirksomhed, der omfatter et moderselskab og datterselskab. Der kan dog være tale om et dansk selskab, der har etableret underenheder som f.eks. divisioner, filialer eller kontorer i udlandet. Det er i sÃ¥ fald en betingelse, at det dokumenteres, at divisionen, filialen eller kontoret i udlandet har en reel drift.Â
Det er endvidere et krav, at virksomheden har en vis størrelse, og der stilles derfor krav om, at virksomheden her i landet skal have mindst 10 ansatte. Endvidere skal antallet af udlændinge, der gives koncernopholdstilladelse, stå i rimeligt forhold til, hvor mange fastansatte der er i den herværende virksomhed. Der stilles ikke krav til antallet af ansatte i den udenlandske virksomhed eller størrelsen af virksomhedens økonomiske aktivitet. Der kan således f.eks. være tale om et dansk selskab, der har etableret et datterselskab i udlandet, og som i en opstartsfase kun har få ansatte i det udenlandske datterselskab.
Bestemmelsen tager som udgangspunkt sigte på situationer, hvor den udenlandske del af selskabet er beliggende i et tredjeland uden for EU. Det er uden betydning, om moderselskabet er placeret i Danmark eller i udlandet. Der er endvidere ikke ikke noget til hinder for, at der kan meddeles koncernopholdstilladelse til tredjelandsstatborgere, der er ansat i en del af koncernvirksomhed, der er placeret i et EU-land, og som derfor har ophold i et EU-land. Det bemærkes, at udlændinge, der er statsborgere i EU-land, kan tage ophold og arbejde i Danmark efter de almindelige EU-principper om arbejdskraftens fri bevægelighed.
Der følger ikke af bestemmelsen noget krav om, at udlændingen har uddannelsesmæssige kvalifikationer på et bestemt niveau. Meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse er derimod betinget af, at den enkelte udlænding skal varetage opgaver af innovativ, projektmæssig eller uddannelsesmæssig karakter.
Det må bero på en konkret vurdering, om den enkelte udlændings arbejdsopgaver er af innovativ, projektmæssig eller uddannelsesmæssig karakter. Til brug for vurderingen heraf skal den herværende virksomhed redegøre for karakteren af de opgaver, som udlændingen skal varetage under opholdet i Danmark. Som eksempel på arbejdsopgaver, der kan være omfattet af den foreslåede bestemmelse, kan nævnes opgaver, der indebærer produktudvikling, forskning, ledelse, etablering af ny teknologi m.v. Der kan ikke gives opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse til udlændinge, der skal varetage almindelige driftsopgaver. Det skal endvidere godtgøres, at medarbejderen er i besiddelse af relevante egenskaber og kvalifikationer i forhold til de opgaver, som medarbejderen skal varetage.
Den pågældende udlænding, der søger om en koncernopholdstilladelse, skal være ansat i koncernen på tidspunktet for ansøgning om opholdstilladelse. Der stilles ikke herudover krav om ansættelsesforholdets varighed forud for ansøgning om opholdstilladelse.
Udlændingen skal ansættes på sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår i de perioder, hvor udlændingen arbejder i Danmark. Hvis arbejdsgiveren er omfattet af en kollektiv overenskomst om løn- og ansættelsesforhold med en dansk lønmodtagerorganisation, enten gennem medlemskab af en arbejdsgiverforening eller ved at have tiltrådt en gældende overenskomst, lægges det som udgangspunkt til grund, at der er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Er der tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Udlændingeservice kunne høre en relevant brancheorganisation eller det regionale beskæftigelsesråd om dette.
Hvis koncernforholdet mellem virksomheden i Danmark og virksomheden i udlandet ophører, bortfalder opholdstilladelsen.
Der vil som led i Udlændingeservices administration af koncernopholdstilladelsen blive indført en forhåndsgodkendelsesordning for koncerner. Forhåndsgodkendelsen vil omfatte vurderingen af, om der er tale om en international koncern.
For at en koncernvirksomhed kan blive forhåndsgodkendt som arbejdsgiver for udlændinge, der søger om koncernopholdstilladelse, skal følgende være opfyldt:
· Arbejdsgiveren skal dokumentere at være en del af en international koncern med afdelinger i mindst ét tredjeland. Arbejdsgiveren skal i den forbindelse oplyse, fra hvilke udenlandske moder-, datter- eller søstervirksomheder virksomheden potentielt periodevist vil flytte ansatte til Danmark.
· Den danske del af koncernen skal beskæftige mindst 10 ansatte.
· Arbejdsgiveren skal være omfattet af en kollektiv overenskomst om løn- og ansættelsesforhold med en dansk lønmodtagerorganisation, enten gennem medlemskab af en arbejdsgiverforening eller ved at have tiltrådt en gældende overenskomst.
· Arbejdsgiveren skal være registreret hos skattemyndighederne som indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven.
· Arbejdsgiveren må ikke være omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.
Forhåndsgodkendelsen vil gælde i en treårig periode. Forhåndsgodkendelsen vil kunne forlænges ved, at arbejdsgiveren på tro- og love erklærer, at der ikke foreligger ændrede forhold.
Udlændingeservice vil, når den enkelte udlænding søger om koncernopholdstilladelse, skulle påse, at betingelserne for meddelelse af koncernopholdstilladelse er til stede, herunder at udlændingen skal til Danmark af innovative, projektmæssige eller uddannelsesmæssige årsager, og at udlændingen i Danmark skal arbejde på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Koncerner, der ikke er forhåndsgodkendt, vil skulle fremlægge dokumentation for koncernforhold mv. i forbindelse med den enkelte udlændings ansøgning om opholdstilladelse efter ordningen.
Der henvises i øvrigt til lovforslaget almindelige bemærkninger afsnit 6, 10 og 11.
§ 9 a, stk. 2, nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, kan der i visse tilfælde gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis oprindelige opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor.
Den gældende bestemmelse administreres i praksis således, at der kan meddeles opholdstilladelse til udlændinge, som er beskæftigede med faglært arbejde eller arbejde, der kan sidestilles hermed, men ikke på baggrund af beskæftigelse som f.eks. rengøringsassistent.
Det foreslÃ¥s, at den nuværende ordning udvides til generelt at omfatte ufaglært arbejde, sÃ¥ledes at en udlænding med minimum to Ã¥rs beskæftigelse som ufaglært hos samme arbejdsgiver gives mulighed for at fÃ¥ opholdstilladelse, hvis udlændingens oprindelige opholdsgrundlag nægtes forlænget eller inddrages.Â
Der gennemføres ikke herudover ændringer i bestemmelsen eller i praksis. Bestemmelsen finder således fortsat anvendelse i forhold til udlændinge, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (flygtninge), § 8 (kvoteflygtninge) § 9 (familiesammenførte), § 9 b (humanitær opholdstilladelse), § 9 c (særlige grunde), § 9 d (tidligere danske statsborgere) og 9 e (særlig opholdstilladelse til visse bosniske statsborgere og statsborgere fra Kosovoprovinsen).
Det er ligeledes fortsat en forudsætning for at kunne få opholdstilladelse efter bestemmelsen, at udlændingens oprindelige opholdstilladelse ikke er inddraget eller nægtet forlænget på grund af svig.
Der kræves fortsat et ansættelsesforhold af minimum to års uafbrudt varighed hos samme arbejdsgiver.
Det vil forsat blive krævet, at de øvrige betingelser er opfyldt. Dette indebærer, at udlændingens oprindelige opholdstilladelse ikke må være inddraget eller nægtet forlænget som følge af svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, at udlændingen har udøvet og udøver fortsat sin beskæftigelse lovligt, at ansættelsesforholdet skal kunne dokumenteres, for eksempel ved fremlæggelse af ansættelseskontrakt, lønseddel eller årsopgørelse, ligesom arbejdet skal foregå på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Det er desuden en betingelse, at der skal være tale om en fast ansættelse hos samme arbejdsgiver, ligesom ansættelsesforholdet skal bestå på tidspunktet for Udlændingeservices inddragelse eller nægtelse af forlængelse af den oprindelige opholdstilladelse og består fortsat på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 7.
§ 9 a, stk. 3
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9a, stk. 3, 1. pkt., skal opholdstilladelse som led i beskæftigelse betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Bestemmelsen omfatter enhver udlænding, der meddelt opholdstilladelse af beskæftigelses- eller erhvervsmæssige grunde, efter green card-ordningen, efter positivlisten, efter beløbsordningen eller efter den foreslåede koncernopholdstilladelse.
I praksis har bestemmelsen dog i hovedsagen betydning i de situationer, hvor en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter beløbsordningen eller positivlisten, opholder sig her i landet i en ledighedsperiode, og som i denne periode ikke har arbejdsindtægter. Bestemmelsen tager endvidere sigte på udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede green card-ordning, og som kan opholde sig her i landet med henblik på at søge og tage beskæftigelse. Den pågældende udlændings familiemedlemmer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til den pågældende udlænding, er ligeledes omfattet af bestemmelsen.
Bestemmelsen omfatter enhver ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, herunder også enkeltstående ydelser og hjælp i særlige tilfælde. Bestemmelsen omfatter ikke andre former for ydelser, der ydes i henhold til anden lovgivning, herunder f.eks. sundhedsmæssige ydelser eller sociale ydelser såsom børnetilskud.
Bestemmelsen er endvidere ikke til hinder for, at, at udlændinge, der er kommet her til landet som led i beskæftigelse og med de nye forslag opnår ret til at opholde sig her i landet i en ledighedsperiode, på lige fod med andre arbejdssøgende kan modtage arbejdsløshedsdagpenge, hvis udlændingen i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Adgang til modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge forudsætter, at udlændingen har lovligt ophold her i landet og er således i praksis begrænset til jobsøgningsperioden på 6 måneder for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter 375.000 kr.-reglen eller den udvidede positivliste. Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter den udvidede green card-ordning og dermed kan komme til landet uden at være tilbudt eller have indgået aftale om ansættelse, vil kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge, hvis de har optjent ret hertil. Dette kræver normalt, at den pågældende gennem beskæftigelse og medlemskab af en arbejdsløshedskasse har opnået ret hertil.
Den foreslÃ¥ede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 44 f, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen skal indberette modtagelse af offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik til Udlændingeservice, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Â
Efter den foreslåede bestemmelses 2. pkt. skal opholdstilladelse efter green card-ordningen betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler.
Det foreslås, at selvforsørgelseskravet skal svarer til det selvforsørgelseskrav, som EU-borgere, der opholder sig i Danmark som selvforsørgende, skal opfylde, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Den enkelte udlænding skal godtgøre at kunne forsørge sig selv det første år i Danmark, dvs. at hovedpersonen og et eventuelt medfølgende familiemedlem skal råde over indtægter eller midler, der svarer til summen af de ydelser, som de pågældende ville kunne få udbetalt i hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i starthjælp og som særlig støtte til boligudgifter eller forsørgerbyrde, jf § 25, stk. 12, og § 34 i lov om aktiv socialpolitik.
Bestemmelsen skal administreres i overensstemmelse med de EU-retlige forsørgelseskrav til EU-borgere, der tager ophold i Danmark som selvforsørgende.
§ 9 a, stk. 4
Efter den foreslåedes bestemmelse kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og stk. 2, nr. 1-4, indgives, behandles og tillægges opsættende virkning her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold, medmindre særlige grunde taler derimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og stk. 2, nr. 1-4, ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre særlige grund taler derfor.
Forslaget indebærer, at alle udlændinge, der opholder sig lovligt i Danmark i form af opholdstilladelse, visum, visumfrit ophold eller processuelt ophold kan indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.
Forslaget indebærer således, at udlændinge, der har processuelt ophold i Danmark under behandling af en sag om opholdstilladelse, herunder asylansøgere, der har processuelt ophold under behandlingen af deres asylsag, kan indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.
Særlige grunde, der taler imod, at en udlænding kan indgive en ansøgning her i landet, få denne behandlet og få lov til at opholde sig her i landet under sagens behandling, uanset den pågældende opholder sig lovligt i Danmark, kan være, at udlændingen klart ikke opfylder kriterierne for at blive meddelt opholdstilladelse, og ansøgningen må anses for et forsøg på at forlænge et ophold i Danmark af andre grunde end beskæftigelsesmæssige grunde, eksempelvis hvor udlændingen er blevet meddelt en udrejsefrist og indgiver en grundløs ansøgning om opholdstilladelse for at forlænge opholdet.
Forslaget indebærer endvidere, at udlændinge, der ikke har lovligt ophold, som udgangspunkt ikke kan indgives, behandles og tillægges opsættende virkning her i landet, hvis særlige grunde taler derfor.
Særlige grunde, der taler derfor, kan for eksempel være at en asylansøger, der er i udsendelsesposition, har indgået aftale om eller fået tilbud om et arbejde, der kan begrunde opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 2-3 dvs. job der er omfattet af positivlisten og 375.000 kr.-reglen. Der kan endvidere efter en konkret vurdering være tale om et job, der kan give opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 1. Hvis udlændingen eksempelvis har fået tilbudt ansættelse som forsker på et område, der ligger uden for positivlisten, vil ansøgning om opholdstilladelse kunne indgives. . En ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse fra en asylansøger vil dog kunne afvises, hvis den pågældende klart ikke er kvalificeret til det pågældende job, eller der i øvrigt er grund til at antage, at aftalen eller tilbuddet er proforma.
Udlændinge i præasylfasen vil derimod som udgangspunkt ikke kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse under deres ophold i Danmark
Efter den foreslåede bestemmelsen kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, kun indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet. Ansøgninger om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, der indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 e, kan ikke behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.
Dette svarer til den gældende udlændingelovs § 9 a, stk. 4. Der er ikke med den foreslåede bestemmelse lagt op til ændringer i administrationen af adgangen til at indgive ansøgning på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, når der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse.
Udlændinge, der opholder sig i Danmark på tålt ophold, vil fortsat ikke kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 11.
Til nr. 4
Efter den foreslåede bestemmelse ophæves § 9 a, stk. 20.
Forslaget indebærer, at muligheden for på baggrund af et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat pointsystem at få opholdstilladelse i op til 6 måneder med henblik på at søge arbejde ophæves.
Reglen erstattes af den foreslåedes § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Efter den foreslÃ¥ede nye § 9 a, stk. 20 opnÃ¥r en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 1 eller stk. 2, nr. 2-4, og som har indgÃ¥et aftale om eller fÃ¥et tilbud om et nyt ansættelsesforhold, ved indgivelse af ansøgning til Udlændingeservice om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold ret til ophold og arbejde i tiden, indtil Udlændingeservice har taget stilling til, om udlændingen kan meddelelses opholdstilladelse. Ansøgning om ny opholdstilladelse skal indgives senest 30 dage efter, at udlændingen har indgÃ¥et aftale om eller har pÃ¥begyndt nyt arbejde.â€Â
Forslaget indebærer, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede § 9 a, stk. 1, (beskæftigelsesmæssige grunde) og § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten), § 9 a, stk. 2, nr. 3 (375.000 kr.-reglen) eller § 9 a, stk. 2, nr. 4 (koncernopholdstilladelse) under opholdet i Danmark har mulighed for at skifte til et nyt arbejde og påbegynde dette arbejde, inden Udlændingeservice har taget stilling til, om det nye arbejde kan begrunde opholdstilladelse.
Bestemmelsen finder anvendelse i de situationer, hvor en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse af beskæftigelsesmæssige grunde, jf. ovenfor, fratræder sit hidtidige arbejde med henblik på at søge eller tage nyt arbejde. Baggrunden for udlændingens jobskifte er uden betydning for adgangen til at påbegynde ny beskæftigelse, uden der forinden er meddelt ny opholds- og arbejdstilladelse. Det er således uden betydning, om der er tale om uansøgt afskedigelse eller afskedigelse efter ansøgning. Bestemmelsen finder også anvendelse ved jobskifte i forbindelse med udløb af den hidtidige ansættelseskontrakt.
Den foreslåede bestemmelse tager typisk sigte på en situation, hvor en udlænding indgår aftale om et nyt ansættelsesforhold og herefter opsiger sit hidtidige arbejde med henblik på – eventuelt efter en opsigelsesperiode – at påbegynde det ny arbejde her i landet. I så fald kan udlændinge tage ny beskæftigelse uden at først at afvente meddelelse af ny opholdstilladelse.
Det er dog ikke en forudsætning for adgangen til at tage ny beskæftigelse uden meddelelse af en opholdstilladelse, at udlændingen på det tidspunkt, hvor udlændingen indgiver sin opsigelse af eller opsiges fra det eksisterende ansættelsesforhold, har indgået aftale om et nyt ansættelsesforhold. Udlændingen vil typisk være omfattet af en opsigelsesperiode på 1-2 måneder, hvor udlændingen fortsætter i sit hidtidige arbejde og dermed lovligt kan opholde sig her i landet i henhold til det eksisterende opholdsgrundlag. Udlændingen kan i denne periode søge eller få tilbudt nyt arbejde, som udlændingen i givet kan påbegynde inden meddelelse af opholdstilladelse.
Adgangen til at tage ny beskæftigelse indebærer, at udlændingen bevarer sit hidtidige opholdsgrundlag indtil meddelelse af ny opholdstilladelse eller afslag pÃ¥ ny opholdstilladelse, hvor det hidtidige opholdsgrundlag inddrages.Â
Der stilles i den forbindelse krav om, at udlændingen senest 30 dage efter at have indgået aftale om ny ansættelse ved indgåelse af en kontrakt herom eller – hvis der på tidspunktet for påbegyndelse af ny ansættelse ikke foreligger en ansættelseskontrakt – senest fra tidspunktet for påbegyndelse af det ny ansættelsesforhold skal indgive ansøgning om ny opholdstilladelse. Fristen regnes således fra den begivenhed, der først indtræffer - kontraktindgåelse eller påbegyndelse af arbejdet.
Såfremt udlændingen indgiver en ny ansøgning efter udløb af fristen på 30 dage, kan udlændingen ifalde bødestraf, jf. den foreslåede bestemmelse i § 59, stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Manglende indgivelse af ny ansøgning om opholdstilladelse inden udløb af fristen på 30 dage kan, hvis der er tale om en væsentlig overskridelse, endvidere indebære, at udlændingens opholdstilladelse kan inddrages, jf. herved den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 19, ligesom det kan få konsekvenser for udlændingens adgang til fortsat ophold her i landet, jf. herved de gældende regler om adgang til udvisning af udlændinge, der opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, i § 25 b.
Den enkelte udlænding kan desuden ifalde bødestraf for ulovligt ophold efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 59, stk. 1, ligesom den pÃ¥gældende arbejdsgiver kan ifalde bødestraf efter den gældende bestemmelse i § 59, stk. 4.Â
Der følger ikke af bestemmelsen nogen adgang for den enkelte udlænding til i en ledighedsperiode at opholde sig her i landet. Det er sÃ¥ledes som udgangspunkt en betingelse, at udlændingen pÃ¥begynder det nye ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af det tidligere ansættelsesforhold, idet der dog kan tages hensyn til, at tidspunktet for ansættelsen udskydes af praktiske Ã¥rsager som f.eks. en sommerferieperiode eller lignende.Â
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 8, 10 og 11.
§ 9 a, stk. 21
Efter den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 10, kan en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2 eller 3, som bliver uforskyldt ledig, har ret til at opholde sig her i landet i 6 måneder med henblik på at søge nyt arbejde. I sådanne tilfælde vil opholdstilladelse først kunne inddrages, når der er forløbet 6 måneder fra ansættelsens ophør, eller når udlændingen har fået opholdstilladelse på andet grundlag. Den foreslåede bestemmelse i § 9 a stk. 20, finder tilsvarende anvendelse.
Forslaget indebærer, at en udlænding, der har opholdstilladelse efter den foreslåede § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten) eller § 9 a, stk. 2, nr. 3 (375.000 kr.-reglen), får adgang til at blive i Danmark i 6 måneder for at søge nyt arbejde.
Udlændingen bevarer sit hidtidige opholdsgrundlag i ledighedsperioden.
Udlændingen betragtes som uforskyldt ledig i de tilfælde, hvor udlændingen i henhold til dagpengereglerne vil blive betragtet som ikke selvforskyldt ledig. Der kan for eksempel være tale om, at udlændingen er blevet afskediget som led i besparelser på arbejdspladsen.
Da den foreslåede bestemmelse i § 9 a stk. 20, finder tilsvarende anvendelse, opnår en udlænding ved indgivelse af ansøgning til Udlændingeservice om opholdstilladelse i medfør af et nyt ansættelsesforhold ret til ophold og arbejde i tiden, indtil Udlændingeservice har taget stilling til, om udlændingen kan meddelelses opholdstilladelse.
Hvis der ikke kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af det nye arbejde, vil udlændingen blive meddelt afslag på dette, men udlændingens oprindelige opholdstilladelse vil først kunne inddrages, når de 6 måneder er forløbet.
30 dages-fristen i § 9 a, stk. 20, finder ligeledes anvendelse, og en udlænding, der ikke indgiver ansøgning om ny opholdstilladelse senest 30 dage efter at have indgået aftale om ny ansættelse ved indgåelse af en kontrakt herom, kan således ifalde bødestraf, jf. den foreslåede bestemmelse i § 59, stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Manglende indgivelse af ny ansøgning om opholdstilladelse inden udløb af fristen på 30 dage kan, hvis der er tale om en væsentlig overskridelse, endvidere indebære, at udlændingens opholdstilladelse kan inddrages, jf. herved den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 19, ligesom det kan få konsekvenser for udlændingens adgang til fortsat ophold her i landet, jf. herved de gældende regler om adgang til udvisning af udlændinge, der opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, i § 25 b.
Den pågældendes arbejdsgiver kan ifalde bødestraf efter den gældende bestemmelse i § 59, stk. 4.
Den enkelte udlænding kan desuden ifalde bødestraf for ulovligt ophold efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 59, stk. 1. Dette vil bl.a. kunne blive aktuelt, hvis udlændingen ikke oplyser Udlændingeservice om, at udlændingen har mistet sit arbejde.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 8, 10 og 11.
Til nr. 5
Efter den foreslÃ¥ede bestemmelse i § 17, stk. 1, finder § 17, stk. 1, ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4â€
Forslaget indebærer, at udlændinge, der er meddelt koncernopholdstilladelse efter den foreslåede § 9 a, stk. 2, nr. 4, kan tage ophold uden for Danmark, uden opholdstilladelsen bortfalder.
Til nr. 6
Efter den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, nr. 8, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse inddrages, når opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 9 a, stk. 3, og udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget indebærer, at en tidsbegrænset opholdstilladelse vil kunne inddrages, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 1, eller § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, eller dennes familie modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Der vil i en inddragelsessituation skulle tages hensyn til udlændingens tilknytning til Danmark, jf. udlændingelovens § 26. Der vil således kunne forekomme situationer, hvor en udlænding har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og hvor opholdstilladelsen ikke inddrages som følge af hensynene nævnt i udlændingelovens § 26. Dette vil naturligvis gælde, hvis der er tale om hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse.
Til nr. 7
Efter den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 10, videregiver Udlændingeservice og Statsforvaltningerne uden udlændingens samtykke til brug for Arbejdsmarkedsstyrelsens overvågning af arbejdsmarkedet oplysninger om udenlandske arbejdstagere, der har fået meddelt arbejdstilladelse efter denne lov samt oplysninger om udenlandske arbejdstagere, til hvem der efter denne lov udstedes registreringsbevis på baggrund af beskæftigelse. Udlændingeservice og Statsforvaltningerne kan i den forbindelse, herunder i elektronisk form, videregive følgende oplysninger: Navn, nationalitet, udlændingenummer, CPR-nummer, fødselsdato, køn, opholdsgrundlag, afgørelsesdato, fagbetegnelse og start- og slutdato for ansættelsesforhold.
Forslaget indebærer, at Udlændingeservice og Statsforvaltningerne kan videregive oplysninger om udlændinge, der har fået arbejdstilladelse eller registreringsbevis på baggrund af beskæftigelse i medfør af udlændingeloven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af udlændingeloven.
Som led i den reviderede østaftale af 29. juni 2007 blev det besluttet, at der fortsat skal ske en overvågning af tilgangen af arbejdskraft fra de nye EU-lande. Med aftalen om jobplanen af 28. februar 2008 blev det aftalt, at Arbejdsmarkedsstyrelsen skal opbygge et nyt nøgletalsystem, der skal give et samlet overblik over vandrende arbejdstagere fra EU og 3. lande. Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at Udlændingeservice og Statsforvaltningerne kan give de nødvendige oplysninger til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Nøgletalssystemet vil også skulle indeholde oplysninger om f.eks. indkomstforhold, og videregivelse af CPR-nummer er derfor nødvendig for at kunne sammenkøre med oplysninger fra andre registre. Oplysningerne vil alene blive anvendt til statistiske formål og vil bl.a. tjene til at fremlægge nøgletal på jobindsats.dk. Nøgletalssystemet vil blive etableret og drevet i overensstemmelse med Persondatalovens bestemmelser, ligesom der kun vil blive registreret og videregivet oplysninger om EU-borgere i det omfang, det er foreneligt med EU-retten.
Til nr. 8
Efter den foreslåede bestemmelse i § 44 e, stk. 2, indberetter Kommunalbestyrelsen indberetter til Udlændingeservice, hvis en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 1 eller stk. 2, nr. 1-4, eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik samt om omfanget af sådan hjælp. Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden samtykke.
Oplysningerne skal være af en sådan karakter, at Udlændingeservice kan vurdere, om der er tale om enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse m.v.
Indberetningen skal foretages umiddelbart efter, at kommunen har imødekommet udlændingens eller den herboendes ansøgning om offentlig hjælp.
Det forudsættes, at kommunen i relevante sager i medfør af de almindelige forvaltningsretlige regler vil vejlede om de mulige opholdsretlige konsekvenser af en ansøgning om offentlige ydelser efter aktivloven eller integrationsloven fra en udlænding, der har opholdstilladelse som arbejdstager efter § 9 a, stk. 1 eller stk. 2, nr. 1-4, eller har opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, jf. § 9 c, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 11.
Til nr. 9
Efter den foreslåede bestemmelse i § 59stk. 11, straffes den udlænding med bøde, som ikke inden for den i § 9 a, stk. 20, fastsatte frist på 30 dage søger om ny opholdstilladelse.
Udgangspunktet for fastsættelse af en bøde bør være 1000 kr. Fastsættelse af en bøde for ikke at have søgt om opholdstilladelse inden for 30 dages-fristen i den foreslåede § 9 a, stk. 20, udelukker ikke, at der fastsættes en større straf i medfør af udlændingelovens andre straffebestemmelser, f.eks. hvor der tillige er tale om ulovlig beskæftigelse eller ulovligt ophold. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, og nr. 7.
Til § 2
Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde og indebærer, at loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
|
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
|
|
|
Gældende formulering
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændinge-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 af 6. august 2007, som ændret senest ved lov nr. 379 af 25. april 2007:
 § 4. ---  Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 4, nr. 2, forfalder beløbet nævnt i stk. 2 ikke til betaling, hvis udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse enten inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, eller hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 450.000 kr., jf. § 9 a, stk. 1, og søger om opholdstilladelse på dette grundlag, eller hvis hensyn af humanitær karakter afgørende taler derimod.
    § 9 a. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen, herunder hvis udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse enten inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, eller hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 450.000 kr. Det i 1. pkt. angivne beløb er fastsat i 2007-niveau og reguleres fra og med 2008 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For arbejdstagere, der er statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, finder 1. pkt. alene anvendelse, hvis der ikke kan gives de pågældende opholdstilladelse i medfør af stk. 5.  Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 e nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor.  Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre særlige grunde taler derfor.  Stk. 4. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2 kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet. Ansøgninger, der indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 e, kan ikke behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.
---
Â
Stk. 20. Der kan pÃ¥ baggrund af et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat pointsystem efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding i op til 6 mÃ¥neder med henblik pÃ¥ at søge arbejde. Opholdstilladelse efter 1. pkt. kan ikke forlænges.â€
---
§ 17. ---
§ 19. En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages:  ---
Â
Stk. 9 ---
§ 44 a. ---
§ 44 e. ---
§ 59. ---
|
Lovforslaget
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 6. august 2007, som ændret senest ved lov nr. 379 af 25. april 2007, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 5, affattes sÃ¥ledes: â€Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 4, nr. 2, forfalder beløbet nævnt i stk. 2 ikke til betaling, hvis udlændingen er omfattet af § 9 a, stk. 1, eller stk. 2, nr. 1-4, og søger om opholdstilladelse pÃ¥ dette grundlag, eller hvis hensyn af humanitær karakter afgørende taler derimod.â€
2. § 9 a, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt. ophæves og i stedet indsættes: â€Â§ 9 a. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen.â€
3. § 9 a, stk. 2-4, ophæves og i stedet indsættes: Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, 1) der på baggrund af et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat pointsystem mindst har opnået et bestemt antal point (green card), 2) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten), 3) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat mindstebeløb (beløbsordningen), 4) der er ansat i en international koncern med afdeling i Danmark (koncernopholdstilladelse, eller 5) hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller § 9 b-9 e nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor (arbejdsmarkedstilknytning). Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 og 2, nr. 1-4, skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, skal endvidere betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet. Stk. 4. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og stk. 2, nr. 1-4, kan indgives, behandles og tillægges opsættende virkning her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold, medmindre særlige grunde taler derimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og stk. 2, nr. 1-4, ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre særlige grund taler derfor. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet. Ansøgninger om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, der indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 e, kan ikke behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.
4. § 9 a, stk. 20 ophæves og i stedet indsættes: â€Stk. 20. En udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 1 eller stk. 2, nr. 2-4, og som har indgÃ¥et aftale om eller fÃ¥et tilbud om et nyt ansættelsesforhold, opnÃ¥r ved indgivelse af ansøgning til Udlændingeservice om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold ret til ophold og arbejde i tiden, indtil Udlændingeservice har taget stilling til, om udlændingen kan meddelelses opholdstilladelse. Ansøgning om ny opholdstilladelse skal indgives senest 30 dage efter, at udlændingen har indgÃ¥et aftale om eller har pÃ¥begyndt nyt arbejde.â€
5. I § 17 indsættes som stk. 4: â€Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4â€
6. I § 19, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer: â€8) NÃ¥r opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 9 a, stk. 3, og udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.†Nr. 8 bliver herefter til nr. 9.
7. I § 19 indsættes som stk. 10: â€Stk. 10.   En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2 eller 3, som bliver uforskyldt ledig, har ret til at opholde sig her i landet i 6 mÃ¥neder med henblik pÃ¥ at søge nyt arbejde. I sÃ¥danne tilfælde vil opholdstilladelse først kunne inddrages, nÃ¥r der er forløbet 6 mÃ¥neder fra ansættelsens ophør, eller nÃ¥r udlændingen har fÃ¥et opholdstilladelse pÃ¥ andet grundlag. § 9 a stk. 20, finder tilsvarende anvendelse.â€
8. I § 44 a indsætte som stk. 10: â€Stk. 10. Udlændingeservice og Statsforvaltningerne videregiver uden udlændingens samtykke til brug for Arbejdsmarkedsstyrelsens overvÃ¥gning af arbejdsmarkedet oplysninger om udenlandske arbejdstagere, der har fÃ¥et meddelt arbejdstilladelse efter denne lov samt oplysninger om udenlandske arbejdstagere, til hvem der efter denne lov udstedes registreringsbevis pÃ¥ baggrund af beskæftigelse. Udlændingeservice og Statsforvaltningerne kan i den forbindelse, herunder i elektronisk form, videregive følgende oplysninger:
1) Navn 2) Nationalitet 3) Udlændingenummer 4) CPR-nummer 5) Fødselsdato 6) Køn 7) Opholdsgrundlag 8) Afgørelsesdato 9) Fagbetegnelse 10) Start- og slutdato for ansættelsesforhold
9. I § 44 e indsættes som stk. 2: â€Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indberetter til Udlændingeservice, hvis en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 1 eller stk. 2, nr. 1-4, eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik samt om omfanget af sÃ¥dan hjælp. Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden samtykke.â€
10. I § 59 indsættes som stk. 11: â€Stk. 11. Med bøde straffes den udlænding, som ikke inden for den i § 9 a, stk. 20, fastsatte frist pÃ¥ 30 dage søger om ny opholdstilladelse.â€
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
|