UUI, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om indkomne kommentarer til aftalen af 16. januar 2008 om vilkår for asylansøgere

Indkomne høringsbidragVKOs asylaftaleAlle Børns Rettigheder.........................................................................................................................2Amnesti NU .........................................................................................................................................6Amnesty International..........................................................................................................................8Asylret................................................................................................................................................14Bedsteforældre for asyl ......................................................................................................................16Center for Flygtningesundhed............................................................................................................18Dansk Flygtningehjælp ......................................................................................................................21Dansk Psykologforening ....................................................................................................................23Dansk Røde Kors ...............................................................................................................................27FN Forbundet .....................................................................................................................................29Forskere ved Institut for Folkesundhedsvidenskab............................................................................34Komiteen Flygtninge Under Jorden...................................................................................................36Rehabiliterings- og Forskningscenteret for Torturofre ......................................................................37Retssikkerhedsfonden ........................................................................................................................39SF’s asylpolitiske netværk .................................................................................................................40SOS mod Racisme .............................................................................................................................42Støttekredsen for Flygtninge i Fare....................................................................................................43Privatperson: Bent Dahl Jensen, Medlem af bestyrelsen for ”Foreningen til støtte for afvisteirakiske asylansøgere”........................................................................................................................47Privatperson: Anna Thomsen, Medlem af Bedsteforældre for asyl...................................................51Privatperson: Jeanet Suadicani, Medlem af Radikale Venstre ..........................................................52

Kristen arbejdsgiverforening og Dansk Arbejdsgiverforening har skriftligt meddelt at de ikke harnogen bemærkninger til aftalen. Beskæftigelsesministeriet har telefonisk meddelt at de ikke ønskerat afgive høringssvar.Følgende organisationer har ikke afgivet høringssvar indenfor tidsfristen:Advokatrådet, Allerød Kommune, Børn vilkår, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, DanskLandbrug, Dansk PEN, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Regioner, Datatilsynet,Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen,Flygtningenævnet, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Handel,Transport og Serviceerhvervene, HK/Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL, KøbenhavnsByret, Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation,Lægeforeningen, Mellemfolkeligt Samvirke, Red barnet, Retten i Odense, Retten i Roskilde, Retteni Aalborg, Retten i Århus, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter,Specialarbejderforbundet i Danmark (SID), Sø- og Handelsretten, Udenrigsministeriet,Ungdommens røde kors, UNHCR.

Baggrund for foreningens høringssvarForeningen Alle Børns Rettigheder afholdt den 27. oktober 2007 en høring i landstingssalen påChristiansborg, hvor en række danske og udenlandske eksperter deltog. På høringen fremkom en rækkekonklusioner, som danner baggrund for foreningens høringssvar til høringen den 23. januar:Høringens konklusioner, der dokumenteres, er givet af:Advokat Warren L. Creates, Ottawa, Canada, der tidligere har rådgivet den danske regering, – omDanmarks ubetingede pligt til at overholde Børnekonventionen – kan downloades påwww.alle-boerns-rettigheder.dkProfessor Lucy Smith, Oslo, Norge med speciale i konventionsspørgsmål og tidligere medlem af FNsBørnekonvention om Danmarks ubetingede pligt til at inddrage børnenes situation og belyse konkret ien hver sag, hvori et barn eller ung er involveret, hvad der tjener barnet eller den unge bedst.Klinisk børnepsykolog Kjerstin Almquist, Sverige, Ph.d. med speciale i flygtningebørns reaktion,medlem af Värmlands Landsting oplyste, at undersøgelser foretaget i Sverige viser, at børn liderskader efter blot et år under usikre eksistensforhold i asylcentre, samt at børnenes lidelserdokumenterbart er irreversible efter 2 år i denne tilstand.Seniorforsker Kim U. Kjær, Institut for Menneskerettigheder, om mangler ved asylbehandlingen, hvorder er børn og unge involveret.Alle Børns Rettigheder’s høringssvarPå baggrund af de oplysninger, ovennævnte eksperter er fremkommet med, er det foreningen Alle BørnsRettigheder’s opfattelse, at Danmark ikke overholder FN’s Børnekonvention, samt at børnekonventionenskal såvel citeres som bringes i konkret anvendelse i forbindelse med en analyse af, hvilke konsekvenser,en forvaltningsretlig dansk afgørelse har for det enkelte barn, uanset, om der skal ske udvisning af en hel

familie, en familie med syge forældre, en udvisning af enten en far eller mor, udvisning til et land, hvorbarnets trivsel og udvikling bringes i fare mm.Foreningen kan på baggrund af høringens(den 27.10.2007)resultater konkludere, at uanset, hvor enfamilie placeres i Danmark, er det ikke geografien, der er afgørende for børnenes videre udvikling, det erden usikkerhed, der opstår i forbindelse med, at familien ikke har en permanent holdbar situation medhensyn til opholdsland, fars og mors ret til et arbejde, fars og mors evne til at være normalerollemodeller mm. De familier, der er udsendelseshindrede grundet hjemlandets forhold eller manglendehjemgivelsesaftaler med Danmark, skal kunne leve en så normal og sædvanlig tilværelse, således dettilsikres, at børnene ikke lider yderligere skade. Der skal være adgang til uddannelse og arbejde for deberørte familier.Det er foreningens absolutte opfattelse, at udlændingeloven omgående må implementerebørnekonventionen, således at hvert enkelt barns situation bliver underlagt en konkret forvaltningsretligafgørelse og skøn, og at barnets situation vurderes selvstændigt og ikke i forhold til forældrenesopholdssag eller asylsag. Endvidere mener foreningen, at ethvert barn skal have sin egen repræsentant isager om asyl og ophold.Endvidere bør der i den nye lov ikke sondres mellem børn med et særligt behov og børn, der ikke har etsærligt behov, men det skal præciseres, at alle børn har et særligt behov for omsorg, sundhed, udviklingog trivsel – netop fordi de er børn. De børn, der efter VKOs aftale ikke har et ”særligt behov” – vil udentvivl i løbet af meget kort tid få et særligt behov, jf. de pt. alle lægelige tilgængelige undersøgelser, derforeligger i Danmark og i udlandet.Dette medfører i øvrigt, at Ministeriet bør inddrage al den lægefaglige viden, der eksisterer allerede i dag,og der må ikke kunne lovgives således, at det er en politisk beslutning, hvornår et barn er sygdomsramteller har særlige behov. Det skal fastslås, at et barn er et barn i konventionsretlig henseende, uagtet, ombarnet har særlige behov. Rettigheder efter børnekonventionen gælder ALLE børn.Børns adgang til en selvstændig asylsagsbehandling.Blandt danske eksperter er der tvivl om berettigelsen af, at børn og unge bør have egen selvstændigrepræsentation i asyl og opholdssager, der føres her i landet.Under landshøringen den 27. oktober 2007 oplyste advokat Warren L. Creates, at man i Canada tilbyderbørn egen advokat. I mange af sådanne sager har forældrene ikke noget selvstændigt asylmotiv, medensbørnene har det. I sådanne tilfælde har man set, at egen advokatrepræsentation for henholdsvis børnog forældre har medført, at børn og forældre har opnået asyl i Canada.Foreningen er derfor af den opfattelse, at det bør undersøges ,om man i lighed med retstilstanden iCanada bør tildele børn selvstændig advokatbistand, alternativt indføre en mulighed for at få denkonkrete børnesag fremlagt en ombudsmand med speciale i internationale konventioner mm.

Fakta om foreningenAlle Børns RettighederForeningens historik:Efter at have arbejdet med de udviste kosovo-albanske børn, blev det hurtigt klart, at der skulleigangsættes et projekt med henblik på at overbevise vores politikere om, at der skulle ske nogleændringer i dansk asylpolitik og asylpraksis - især over for de mange børn i vore asyllejre.Under et ophold i april 2007 på Brandbjerg Højskole blev vi (Nuras Venner – en forening til støtte afkosovo-albanske familier) indbudt til at fremlægge vores ideer. Dette resulterede i, at vi oprettede enplanlægningsgruppe bestående af 8 repræsentanter fra henholdsvis Mandela Center Danmark, Borgerefor et Anstændigt Danmark og Nuras venner.Foreningen blev herefter stiftet med følgende organisation og formålI august 2007 blev foreningen Alle Børns Rettigheder oprettet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og vietablerede et samarbejde med Advokatcentret i Sønderborg og revisionsfirmaet Deloitte.Foreningen og dens formålForeningens formål er at søge opbakning blandt NGO’er, humanitære organisationer og andreinteressegrupper til at rejse en folkelig debat om, hvordan vi behandler asylbørn, som sammen medderes forældre søger tilflugt i Danmark. Endvidere er det foreningens formål at rejse midler til debatter,kongresser og oplysningsarbejde med henblik på at forbedre asylbørns retsstilling og livsvilkår i og udenfor Danmark.Foreningens bestyrelse består af:Advokat Anne Land, formand for bestyrelsenSognepræst Helle MykenCivilingeniør Mogens Fischermann, talsmand og kontakt til pressenLærer Lissi PedersenSygeplejerske Inger DehnHøring i landstingssalen, Christiansborg Slot, 27.okober 2007

Planlægningsgruppen påbegyndte straks arbejdet med at arrangere en høring på Christiansborg med enrække danske og udenlandske eksperter.Målsætningen for projektetNår børn betræder dansk jord er Danmark ubetinget forpligtet til at overholde FN’s børnekonvention iforhold til disse børn. Når asylbørn og deres forældre efter maksimalt et års ophold i danske asyllejre harfået deres asylansøgning afgjort med et afslag, og man ikke kan sende dem tilbage til deres hjemland,eller deres asylsag ikke er afsluttet, er Danmark forpligtet til at sikre børn og forældre et værdigt liv i detdanske samfund, således at forældrene kan genvinde deres tillid til fremtiden og igen kan udfylde deresforældrerolle, og derved sikre børnene en sund udvikling og trivsel efter de samme standarder i landetssociale love, der gælder for alle andre børn. Hvis hjemsendelsen trækker så længe ud, at en repatriering ibarnets hjemland ikke længere tjener barnets bedste, er Danmark forpligtet til at sikre børn og deresforældre varigt ophold i Danmark.Der bør, efter foreningens opfattelse, gennemføres justeringer i Danmarks udlændingepolitik og praksis,således at retssikkerheden og humaniteten styrkes i asylbehandlingen under hensyntagen til:at Danmark overholder de internationale konventioner, vi har ratificeretat vort samfund kan rumme de mennesker, der kommer til Danmarkat der skabes værdige forhold for de mennesker, vi tager i mod.at det endvidere undersøges, om Danmark, de mange udvisningssager, hvor der er børn og ungeinvolveret, har overholdt Børnekonventionen.Vi ønsker domstolenes vurdering af, om Danmark har overtrådt FN’s børnekonvention i en rækkekonkrete afgørelser om asyl og humanitær opholdstilladelse, der involverer børn og unge.Midler, der anvendes i foreningenDe oprindelige planer inkluderede, ud over høringen, som skulle finde sted umiddelbart efter Folketingetsåbning i oktober 2007, at vi ville invitere repræsentanter fra alle Folketingets partier til et møde påChristiansborg for at høre de enkelte partiers holdning til de konklusioner, der fremkom under høringen.Sammensætning af arbejdsgruppe efter høringenEfter høringen lykkedes det at sammensætte en arbejdsgruppe af eksperter, som var villige til at påtagesig denne opgave.Gruppen består af følgende personer:Professor dr. jur. Ole EspersenSeniorforsker cand. jur., ph. d., ved Institut for Menneskerettigheder Kim U. KjærForhenværende sundhedsminister og medlem af Europaparlamentet Torben LundProfessor dr. phil. Per Schultz JørgensenAdvokat Anne Land, bestyrelsesformand Alle Børns RettighederEdith Montgomery cand. psych, ph.d., ved Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, RCTMogens Fischermann, talsmand og kontakt til pressen for Alle Børns Rettigheder.

21.1.08Høringssvar fra initiativgruppen Amnesti NuAmnesti Nu afleverede den 23. oktober 2007 90.469 underskrifter til integrationsministeren medkrav om amnesti til alle de omkring 800 mennesker, der har siddet mere end tre år i de danskeasylcentre.I Amnesti Nu er vi hele tiden i direkte kontakt med beboerne i asylcentrene. Vores høringssvarbaserer sig derfor på erfaringer og samtaler, både med de mennesker, aftalen vedrører og den storegruppe mennesker, en aftale også burde omfatte.Den altafgørende mangel ved aftalen er, at den på ingen måde fjerner den grundlæggendeangst og utryghed for fremtiden, der er det allerstørste problem for alle de mennesker, derlever med afslag på asyl.Bolig uden for centreneTilbud på bolig uden for centrene skal gælde alle – børnefamilier – familier uden børn – enlige i allealdre - og fra alle lande.UndervisningBørn og unge både i og uden for centrene skal tilbydes undervisning i den nærliggende danskefolkeskole i almindelige danske klasser. Skolerne skal tilføres de ressourcer, både menneskelige ogøkonomiske, der er nødvendige i forbindelse med modtagelse af eleverne.Den nuværende ordning, hvor børnene fragtes i busser over lange afstande for at samles i specielleklasser, er helt uacceptabel. En del af børnene nægter at køre med bussen af frygt for at blive fjernetfra forældrene, eller for at forældrene skal være blevet tvangsudsendt, mens børnene er i skole. Detvil sige, at de ikke kommer i skole. At samle børnene i specielle klasser modvirker enhver tanke omintegration og almindeligt liv og giver ret meget dårligt udgangspunkt for en hensigtsmæssigindlæring.ArbejdeAlle voksne skal have mulighed for at arbejde. Amnesti Nu har dokumenteret det brede udsnit aferhverv, der er repræsenteret i Sandholmlejren. At sætte ind mod "sort" arbejde uden at givemulighed for at arbejde lovligt, er meningsløst. Alle undersøgelser viser, at arbejde er med til, atmennesker kan bevare deres selvrespekt.Venskab og netværkTrods de på alle måder uværdige forhold, mennesker har levet under i lejrene i uhyggeligt mange år,skal man ikke underkende, at det er her, de finder venner og opbygger netværk. En "udflytning" kanbetyde stor ensomhed og dermed endnu større utryghed for de mennesker, der vælger at flytte udenfor centrene. Det vil kræve stor opmærksomhed fra forskellige faggrupper, hvis en "udflytning"ikke skal skabe endnu større frustration og angst.Aftalens hensigt?

Amnesty International har modtaget regeringens og Dansk Folkepartis aftale om de afviste asylansøgere, oghar følgende bemærkninger:I aftalen henvises der til en videreførelse af kontraktordningen om aktivering og uddannelse for afvisteirakiske asylansøgere. For Amnestys bemærkninger vedrørende denne ordning, henvises der til voreshøringssvar, dateret den 22. maj 2007, (se det vedhæftede dokument). Vi fastholder vores daværendeoverordnede anbefaling, at den danske regering bør skabe forbedrede forhold for de afviste irakere iDanmark, så de har mulighed for at arbejde, uddanne sig og opholde sig uden for centrene – men uden at derindgås kontrakter om, at de skal sendes tilbage til Irak, hvor deres liv i værste fald vil være i fare.Amnesty ser frem til den første evaluering af ordningen, som efter det oplyste vil udkomme den 1. maj 2008,men havde håbet på, at evalueringen ville blive foretaget af en uvildig instans og ikke afIntegrationsministeriet selv. Vi anbefaler desuden, at ordningen også evalueres på et senere tidspunkt, så detkan indgå i vurderingen, hvorledes irakerne klarer sig ved en tilbagevenden til Irak og hvor stor en andel afirakere, der fortryder ordningen.

Selvom organisationer som Dansk Røde Kors har værdsat, at afviste asylansøgere får mulighed for at boudenfor asylcentrene, har de samtidig påpeget, at en flytning bør ske med omtanke for familiernes behov,idet familier kan risikere at bo under forhold, der er værre end på et asylcenter. Derfor bifalder AmnestyInternational, at der også tages individuelle hensyn og at det i hvert enkelt tilfælde vurderes, omindkvarteringen i en særlig bolig uden for centrene vil være i familiens og børnenes bedste. Vi værdsætter, atDansk Røde Kors skal vurdere, om boligen er egnet til formålet.Bedre uddannelsestilbud til afviste asylansøgerbørnAmnesty International hilser det velkomment, at undervisningstilbud til asylansøgerbørn udvides til atomfatte yderligere undervisning i fag, som kan gavne det enkelte barn ved en tilbagevenden til hjemlandet.Derudover finder vi det positivt, at det gøres tydeligt, at forældre kan vælge almindelige danske folkeskoler,hvilket vil styrke integrationen af den afviste asylansøger i det danske samfund og at unge mellem 16 og 21år gives tilbud om og mulighed for deltagelse i en ungdomsuddannelse.Amnesty International anser det imidlertid for beklageligt, at tilbuddene ikke omfatter voksne asylansøgere.Vi ved, at kontraktordningen til de afviste irakere åbner op for muligheden for praktikophold for voksne,men vi efterlyser flere uddannelsestilbud og muligheder for, at voksne asylansøgere kan arbejde, (senedenstående afsnit for uddybende bemærkninger).

En øget indsats mod asylansøgeres sorte arbejdeAmnesty International finder det beklageligt, at de mange øgede tilbud ikke omfatter konkrete arbejdstilbudtil de voksne. Netop i en situation, hvor der i Danmark er mangel på arbejdskraft, kunne alle parter havefordel af, at asylansøgere havde mulighed for at arbejde, som i andre europæiske lande (eksempelvisFinland). For asylansøgerne ville det betyde, at de kunne bruge deres ressourcer og få et værdigt liv, mensderes sag bliver behandlet, hvilket også vil være til gavn for børnene. Samtidig vil det øge deresfremtidsmuligheder ved en evt. tilbagevenden til deres oprindelseslande.Amnesty International fraråder derfor, at de strafferetlige konsekvenser for asylansøgere skærpes yderligereved illegalt arbejde, hvilket aftaleparterne overvejer. Det er især bekymrende, såfremt den pågældendeudlænding risikerer udvisning eller kommer på tålt ophold, idet vi mener, at asylansøgere som udgangspunktbør have ret til at arbejde.Eksempelvis af forskerne Signe Smith Nielsen og Marie Nørredam fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ogpsykolog Kjerstin Almquist ved høring om børns rettigheder, den 27. oktober 2007.1

opholdstilladelse i Danmark. Problemet er blot, at mange af personerne i udsendelsesposition kommer fralande, hvortil det ikke er muligt at vende tilbage i sikkerhed og værdighed. Såfremt den danske regeringpåbegynder tvangshjemsendelser til disse lande, vil der være stor risiko for, at Danmark bryder detinternationale princip om non-refoulement. Dette gælder eksempelvis tvangshjemsendelser til de lande, somstår nævnt i aftalen: Iran, Irak, Kosovo og Somalia.Amnesty International dokumenterede i sine rapporter fra efteråret 20072, at den manglende sikkerhed i Irakforhindrer en værdig og sikker tilbagevenden. UNHCR har løbende - og senest i januar 2008 fremhævet, atde ikke tilskynder til en tilbagevenden til Irak, førend sikkerhedssituationen gør det muligt for personer atvende tilbage i sikkerhed og værdighed med mulighed for overvågning fra UNHCR’s side.3Vedrørende forholdene i Kosovo, fastholder Amnesty International sin og UNHCR’ s anbefaling: AtKosovo-serbere, romaer og albanere ikke må tvangsudvises til områder, hvor de vil være i mindretal.4I forhold til den sydlige og centrale del af Somalia, bør situationen i landet overvåges nøje, evt. med henblikpå at give beskyttelse til de asylansøgere, der kommer fra netop de områder.5Menneskerettighederne i Iran har fortsat trange kår, og Amnesty har senest i en rapport fra januar 2008skildret de mange overgreb, herunder stening og dødsstraf, især rettet mod utro kvinder.6Derfor er Amnesty International bekymret over den danske regerings fortsatte bestræbelser på at fåmyndighederne i de pågældende lande til at acceptere at modtage egne statsborgere.Vi understreger endnu engang, at omdrejningspunktet i enhver tvangsudvisning bør være, at regeringenfølger UNHCR’s anbefalinger, og ikke foretager udvisninger til lande, hvor personernes sikkerhed ikke kangaranteres, og hvor UNHCR ikke har mulighed for at overvåge situationen. Eftersom der stadig forekommeren række grove krænkelser af menneskerettighederne i de nævnte lande- Irak, Kosovo, Iran og Somalia,eksempelvis overfor en række mindretal, - hvorfor en tilbagevenden i nærmeste fremtid må betragtes som

Amnesty International har modtaget ovennævnte lovudkast den 16. maj med frist for bemærkninger den 21.maj 2007 klokken 10. Amnesty International finder det beklageligt, at vi ikke har modtaget lovforslaget på ettidligere tidspunkt med reel mulighed for at afgive kommentarer. Grundet helligdag og weekend har det ikkeværet muligt at imødekomme den uhyre korte svarfrist.Amnesty International har følgende bemærkninger til lovforslaget:Amnesty International overordnede anbefaling er, at der på nuværende tidspunkt – på grund af denmanglende sikkerhed og de daglige menneskerettighedskrænkelser i Irak – ikke indgås kontrakt med deafviste irakere. Indtil dette er muligt, opfordrer Amnesty International den danske regering til at skabeforbedrede forhold til de afviste irakere i Danmark, så de har mulighed for at arbejde, uddanne sig ogopholde sig uden for centrene – men uden at der indgås kontrakter om at de skal sendes tilbage til Irak, hvorderes liv i værste fald vil være i fare.Amnesty International anerkender den danske regerings ønske om, at afviste asylansøgere skal vende tilbagetil deres oprindelsesland, såfremt muligheden foreligger. På nuværende tidspunkt er den generelle vurderingfra det internationale samfund, herunder UNHCR og Amnesty International, at de afviste irakere ikke kanvende tilbage til deres oprindelsesland i sikkerhed og værdighed, på grund af de mangemenneskerettighedskrænkelser i Irak. Derfor giver det ikke mening at knytte tilbuddet om et

opkvalificeringsforløb sammen med en kontrakt om frivillig udrejse til Irak, idet de fleste af de afvisteirakere der befinder sig i Danmark, vil være i alvorlig fare ved en tilbagevenden til Irak.Amnesty International opfordrer den danske regering til fuldt ud at følge FN’ s Flygtningehøjkommissariats -UNHCR’ s - anbefaling om, at irakiske asylansøgere fra det sydlige og centrale Irak bør betragtes somflygtninge efter FN’ s Flygtningekonvention. Såfremt dette ikke er muligt, bør de efter UNHCR’ s vurderingopnå en anden form for beskyttelse. UNHCR’ s opfordring er, at ingen fra den sydlige og centrale del af Irakskal udvises førend der er sket en væsentlig forbedring af sikkerheden og den menneskeretlige situation ilandet. UNHCR anbefaler endvidere, at der skal tages højde for den uforudsigelige situation i den nordligedel af Irak og at irakere fra disse områder, som er blevet vurderet til ikke at kunne opnå internationalbeskyttelse, bør komme i betragtning til at opnå humanitært ophold.På nuværende tidspunkt giver det derfor ikke nogen mening at lave en kontrakt om frivillig udrejse, nårUNHCR’ s anbefalinger går i stik modsat retning. Derudover afviser både de irakiske og kurdiskemyndigheder at modtage de afviste irakiske asylansøgere. Amnesty International vil gerne understrege, atenhver fremtidig aftale med de afviste irakere og de irakiske og kurdiske myndigheder i Irak skal være i fuldoverensstemmelse med UNHCR’ s anbefalinger og aktive medvirken.

I lovforslaget fremgår det, at opkvalificeringsforløbet skal gælde afviste asylansøgere fra lande, som befindersig i en efterkrigssituation og som kommer fra lande der er under genopbygning. I første omgang vilopkvalificeringsforløbet dog kun gælde afviste irakere. Det er Amnesty Internationals vurdering, atsituationen i Irak er af en så alvorlig karakter, at der ikke er tale om et land under genopbygning, men etland, hvor der stadig hersker borgerkrigslignende tilstande. Det er Amnestys overbevisning, at det ikke kangaranteres, at der ikke vil ske brud på non-refoulement princippet, såfremt irakerne på nuværende tidspunktudvises til Irak, og at deres frygt derfor kan være yderst velbegrundet. Selvom situationen i Irak er værst i ogomkring Bagdad, hvor FN skønner, at voldshandlinger alene i 2006 kostede omkring 34.000 menneskerlivet, er det Amnestys vurdering, at hele landet befinder sig i en yderst alvorlig sikkerhedssituation, hvor dersker mange daglige menneskerettighedskrænkelser. Siden bombningen af shia-moskeen i Samarra har Irakoplevet en konstant optrapning af især sekterisk vold og religiøs ekstremisme. I de tre nordlige provinserbegår de lokale magthavere stadig flere menneskerettighedsovertrædelser, herunder vilkårlige arrestationer,tilbageholdelser, tortur og henrettelser.Amnesty International har løbende udtalt, at ingen bør udvises tvangsmæssigt til noget sted i Irak, heller ikketil de tre nordlige provinser. Denne del af Irak er stadig ustabil og ikke i stand til at modtage afvisteasylansøgere. Amnesty International har udtrykt bekymring over de forhandlinger, de danske myndighederhar haft med centralregeringen i Bagdad og med de regionale myndigheder i det nordlige Irak om udsendelseaf afviste asylansøgere til Nordirak, herunder med tvang om nødvendigt. Af lovforslaget fremgår det, at deirakiske myndigheder i enkelte helt særlige tilfælde har givet accept til tilbagesendelse. AmnestyInternational ønsker en præcisering af de tilfælde det drejer sig om.Både UNHCR og Amnesty International fraråder, at afviste irakere udvises til områder, hvor de vil væreinternt fordrevne. Der er ikke nogle interne flugtmuligheder i Irak. Individer fra den sydlige og centrale delaf Irak vil have store vanskeligheder ved at opnå beskyttelse i de kurdiske selvstyreområder. Sunni-irakere

vil ikke være sikre i områder som er shia-dominerede og omvendt, og kurdere vil ikke være i sikkerhed iarabisk dominerede områder. Følgende grupper er generelt særligt udsatte for forfølgelse: Personer medtilknytning til koalitionsstyrkerne, mindretal, herunder kristne, mandæer, bahaer, yezidis og palæstinensere,kvinder, homoseksuelle, politiske aktivister, medlemmer af visse faggrupper, såsom læger, lærere, advokater,forskere, journalister.Amnesty International finder det særdeles vigtigt, at lovforslaget bibeholder den nuværende mulighed for, aten afvist asylansøger efter afslutningen af opkvalificeringsforløbet i DK vil kunne nægte at udrejse på trodsaf aftalen herom. Det er nødvendigt, at afviste irakere kan nægte at udrejse, hvis situationen i landet stadig erpræget af usikkerhed og voldsomme menneskerettighedskrænkelser, og hvis den enkelte iraker vil kunnerisikere forfølgelse, drab eller risikere at ’forsvinde’ ved en tilbagevenden. Amnesty International vil doggerne have præciseret, hvilke former for sanktion den afviste asylansøger vil møde, såfremt vedkommendeikke overholder kontrakten.Af lovforslaget fremgår det, at ordningen vil blive evalueret senest den 1. maj 2008. Amnesty Internationalsavner en præcisering af, hvad det er for en instans, der skal evaluere ordningen og hvilke kriterier der skalvære opfyldt for at ordningen virker efter sin hensigt. I den forbindelse finder Amnesty International, at

Asylrets syn på aftale om vilkår for asylansøgere indgået af DanskFolkeparti og regeringen, januar 2008Legalisering af asylansøgeres arbejdeI Asylret er vi bekymrede over de vilkår asylansøgerne bydes i forhold til deresmulighed for at arbejde, mens deres sag behandles.I aftalens første del beskrives det hvordan indsatsen mod asylansøgeres illegalearbejde uden ændringer i lovgivningen kan styrkes (s.6-8). I aftalens andel delovervejes initiativer mod illegalt arbejde, herunder hårdere straffe tilasylansøgere, der arbejder og deres arbejdsgivere. Disse initiativer kræverændringer i lovgivningen (s.11)Vi mener grundlæggende at asylansøgeres arbejde bør legaliseres og ikkekriminaliseres. Kriminaliseringen af arbejdet er en bekymrende konsekvens afden nuværende lovgivning. Bekymrende fordi dét at arbejde og dermedmedvirke til at forsørge sig selv, kan være med til at højne selvrespekten ogbevare værdigheden, hvilket er nødvendigt asylansøgernes vanskelige og oftenedbrydende situation taget i betragtning. For det danske samfund vil intet væretabt ved legaliseringen af asylansøgernes arbejde. Tværtimod. Arbejdskraft erefterspurgt i det danske samfund.Mulighed for at afviste asylansøgerfamilier kan tilbydes indkvarteringudenfor asylcentreneI Asylret mener vi at asylansøgere skal have lov til at bo i det danske samfund,samt at asylcentrene skal nedlægges. Når aftaleparterne åbner mulighed for atden bestemte målgruppe- afviste asylansøgerfamilier med børn, der ikke kantvangshjemsendes til deres land- kan bo udenfor centrene, bakker vi principieltset op om dette, men vi ønsker altså at man går mere radikalt til værks og laderalle asylansøgere - afviste som dem hvis sag er under behandling, bo i detdanske samfund.Når der i aftalen står at afviste asylansøgerfamilier med børn, der har særligebehov, efter en konkret vurdering kan tilbydes indkvartering i særlige boligeruden for centrene, såfremt dette er til familiens og børnenes bedste (s.3), vil vigerne have ”særlige behov” konkretiseret. Vi finder formuleringen løs - ogerfaringer tyder på, at netop længere tids ophold i asylcentre skaber børn medsærlige behov, hvis disse særlige behov skal forstås som psykiske problemer.

Bedsteforældre for asylHøringssvar angående afviste asylansøgere.Regeringen har ved sin snævre aftale med Dansk Folkeparti begået et klart løftebrud i forhold til deudtalelser Anders Fogh Rasmussen kom med under valgkampen.Desværre får man en nu begrundet mistanke om at det er fordi Venstre i asylspørgsmålet er enigemed DF, men næppe tør se alle sine vælgere i øjnene med en sådan mangel på borgerliganstændighed, og så er det jo bekvemt at kunne dække sig ind under et andet parti.Birthe Rønn Hornbech har udtalt at det var for at spare tid af hensyn til de berørte asylansøgere, atandre partier ikke blev inddraget. Og hvilke hensyn er det så man har taget:50 familier eller højst 170 personer kan – dog ifølge DF-notatet kun hvis de samarbejder omudrejsen, en udrejse som for de nævnte landes vedkommende pt angiveligt er umulig – få lov atblive genhuset i nærheden af de i øvrigt meget isoleret liggende interneringslejre. De er stadigunderlagt præcis de samme ”motivationsfremmende foranstaltninger” som i centrene, der er intetinitiativ der peger i retning af en mindre usikker og mindre udsigtsløs fremtid, de faktorer der førstog fremmest gør familierne syge.Man orker derfor dårligt at kommentere antallet, men det skal dog påpeges, at intet sygt barn derhar opholdt sig mindre end 3 år på et asylcenter kan flyttes ud, ingen arbejdsduelig enlig mand, somlangsomt går til grunde for øjnene af os, skal have tilbuddet, ikke sygeplejersken med de voksnebørn, ikke den gamle bedstemor der sidder alene tilbage i lejren…Der er alvorlig grund til at frygte at dette ”tilbud” kun vil føre til større fortvivlelse hosasylansøgerne i centrene. For det er som påpeget den menneskelige værdighed vi fratager dem.Muligheden for at tage vare på sig selv og sine børn, muligheden for at gøre en indsats i det danskesamfund i stedet for at være henvist til almisser, muligheden for at leve et normalt ansvarligt liv i ennormal hverdag blandt andre mennesker. Børnene skal som udgangspunkt stadig undervises påcentrene, eller snarere i specialklasser i Lynge, men k a n deltage i folkeskolen udenfor. De ungetilbydes aktivering – ikke en reel uddannelse – og da slet ikke en der indbefatter (lønnet) praktik.Og ser man på de foranstaltninger man så har til hensigt at gennemføre på lidt længere sigt, er detder springer mest i øjnene at de afviste asylansøgere ikke må lære dansk. De fleste taler det alleredetil husbehov. Men de skal fortsat behandles som pariaer i det danske samfund. Derudover skærpesstraffen for det eneste nødværge der hidtil er forekommet – det (tvungent) illegale arbejde.Man må igen spørge: er regeringens hastetilbud fremsat af hensyn til asylansøgerne, eller er det afhensyn til DF, eller er det fordi det er det regeringen egentlig ønsker og nu regner med at kunne fåflertal for. For selv om udflytningen kan foretages administrativt, står der i integrationsministerietsnotat (men ikke i DFs) ”(med forbehold for godkendelse i folketingsgrupperne)”.Man kan så håbe på at færingerne og grønlænderne, som måske endnu har lidt hjertevarme tilbage,eller det ene konservative folketingsmedlem, der i dag står frit og som har udtrykt vilje til at udvisedet mod og den borgerlige anstændighed, vi ikke længere genfinder hos regeringen, kan redde os udaf denne nedværdigende situation.Hvad er der dog sket med det borgerlige Danmark? Vi forstår ikke at regeringen svigter degrundlæggende danske værdier vi troede vi var fælles om. Vi skammer os.

Høringssvar til Aftale om vilkår for asylansøgereUndertegnede læge har siden foråret 2000 undersøgt og behandlet mange asylansøgere i allealdersgrupper, og høringssvaret er baseret på den derved indsamlede erfaring. Ud fra de lægeetiskeregler om, at jeg er forpligtet til offentligt at gøre opmærksom på forhold, jeg opfatter somsundhedsfagligt uforsvarlige, fremsender jeg mine kommentarer til aftalen.Aftalen beskæftiger sig i betydeligt omfang med, hvorledes man kan tvangshjemsende afvisteasylansøgere i større omfang end hidtil – og hvorledes man kan retsforfølge asylansøgere, derarbejder illegalt.Undertegnede vil kun beskæftige sig med de dele af aftalen, der berører asylansøgerneshelbredsforhold - og børn og unges udvikling under de nuværende forhold og betingelser i de afDansk Røde Kors Asylafdeling drevne asylcentre.Desuden vil jeg indledningsvis som almindelig borger omtale min bekymring om evaluering/kvalitetssikring af den danske udlændingelovgivning.På andre lovgivningsområder har den almindelige borger umiddelbart mulighed for at overvågeresultaterne af den aktuelle lovgivning og administration deraf. Dette gælder imidlertid ikkeovervågning af, om asylansøgere under ophold i centrene behandles ud fra ånden i de FN-konventioner, vi har underskrevet – her tænker jeg især på Flygtningekonventionen,Børnekonventionen og Konventionen om forbud mod tortur og anden umenneskelig, grusom ogydmygende behandling. Endvidere er det bekymrende, at de administrativt trufne afgørelser vedFlygtningenævnet foregår i et lukket miljø uden overvågning af ”samfundets almindelige sundefornuft”, som er repræsenteret i andre nævn. Endvidere bekymrer det mig, at afgørelserne stort setaldrig bliver domstolsafprøvet.Først og fremmest undrer det mig, at man ikke har forsøgt at analysere, hvad afskaffelsen af defacto flygtningestatus har betydet. Kan denne type flygtningestaus fortsat undværes – eller tilhørerde afviste asylansøgere, der nægter at medvirke ved en hjemsendelse, overvejende denne gruppe,der tidligere blev skønnet i så stor risiko for forfølgelse ved en hjemsendelse, at vi gav dembeskyttelse. At indgå en aftale uden at stille spørgsmålet: Hvorfor frister asylansøgere enhelbredsødelæggende og udsigtsløs hverdag under de danske vilkår med motivationsfremmendeforanstaltninger (som er gennemført uden at undersøge, om de bryder konventionerne), frem for atreturnere til familien i det land, de er følelsesmæssigt knyttet til – forekommer præget af manglendeanalyse før aftaler og lovgivning. En sådan analyse bør gennemføres og sammenholdes med den

praksis, der har udviklet sig i Norge og Sverige omkring asylansøgere, der ikke har kunnethjemsendes i løbet af en kortere periode.Aftalen indeholder en del forudsætninger, der overhovedet ikke stilles spørgsmål til:Således går man ud fra, at den af Dansk Røde Kors Asylafdeling tilbudte undervisning har enforsvarlig professionel kvalitet uagtet, at skolegang ikke hører til organisationens kærneydelser i alalmindelighed. Mig bekendt driver man ikke andre skoler i det danske samfund, og det har ikkeværet mig muligt at finde frem til, hvem der har det endelige ansvar for kvaliteten afundervisningen, som efter mit bedste skøn ikke lever op til den standard, vore nabolande tilbyder.Børn mister undervejs deres indlæringspotentiale og den helt afgørende sproglige udvikling, derskal sikre, at de kan gøre sig gældende som medborgere, hvad enten, deres tilværelse vil forløbe ihjemlandet eller Danmark. Der foretages mange evalueringer i danske folkeskoler ud fra den fælleserkendelse af undervisningens afgørende betydning – jeg har ikke hørt om tilsvarendekvalitetssikring af asylbørns indlæring.Aftalen forudsætter tilsyneladende, at man finder det forsvarligt, at den humanitære organisationfortsat beholder opgaven. De fleste asylbørn i skolealderen er undervisningsmæssigt så forsømte, atde har behov for særlige individuelt skræddersyede støtteordninger, som alene folkeskolen kantilbyde. Der er således tale om topprofessionelt og udgiftskrævende arbejde, som Dansk Røde Korsikke har faglige forudsætninger for at have ansvaret for.Det forudsættes tilsyneladende også, at Dansk Røde Kors Asylafdeling fortsat skal have ansvaretfor overvågning af asylbørns udvikling og asylansøgeres sundhedsforhold. Hvad angår det førsteforeligger der uklare beslutningsveje omkring det endelige ansvar for, at børnsudviklingsforstyrrelser opdages i tide og tilgodeses tilstrækkeligt godt. Flere undersøgelser detsidste års tid har afsløret, at organisationen ikke har opfyldt de professionelle normer, der ergældende uden for centrene.Børnenes udviklingsforstyrrelser er af en sådan sværhedsgrad, at det kræver et tværfagligt,udviklende, offentligt behandlingsmiljø at rette op på deres tilstande – langt fra det, Asylafdelingenhar tilbudt – eller har faglige forudsætninger for at udvikle.De lægelige udredninger og især dokumentationen deraf får stor retslig betydning forasylansøgerens sagsbehandling hos myndighederne, og for mange tilfældigheder får indflydelse påsikkerheden og kvaliteten af disse afgørelser (se venligst vedhæftede debatindlæg fra Ugeskrift forLæger af undertegnede).Voksne asylansøgeres psykiatriske lidelser bliver med årene meget komplicerede, jævnligt afkarakteren KZ-syndrom, som vi sidst så efter 2. verdenskrig og derfor har brug for en faglig størreekspertise omkring, end et par læger i asylsystemet har mulighed for selv at have ansvaret for.Det forekommer derfor uhensigtsmæssigt, at man fortsat vil overlade disse opgaver til Dansk RødeKors Asylafdeling – i stedet for som i vore nabolande at sikre fagligheden ved at give tilbuddene ioffentligt regi med den dertilknyttede faglige debat og offentlige overvågning.Dansk Røde Kors Asylafdeling har ekspertise med at sikre forsyning med og vedligeholdelse afboliger – og udbetaling af penge til asylansøgere.De undervisningsmæssige, udviklingsmæssige og helbredsmæssige tilbud bør ud i det offentligerum med den dertilhørende professionalisering.

Lige nu er der brug for en redningsaktion, der har til formål at rette op på den humanitærekatastrofe, vi har produceret med vores stramning af udlændingepolitikken og udmøntningen deraf.Jeg vil anbefale, at man orienterer sig i de overvejelser, der har fået Norge og Sverige til at træffe såradikalt andre beslutninger. Bl.a. at erkende, at man er nødt til at tildele varigt ophold tilasylansøgere, der er blevet så medtagne af vores kamp for at få dem til at rejse hjem.I praksis er mange af dem blevet - formentlig livsvarigt skadet - i vort forsøg på at afskrække andrefra deres hjemlande i at flygte hertil. Det sidste er lykkedes, men med en omkostning, der ieftertiden vil blive kritiseret og bør analyseres ud fra Konventionen mod tortur – den del, deromtaler anden ydmygende, grusom og umenneskelig behandling. (En parallel findes i den i dagalmene antagelse, at tortur i de lande, hvor det praktiseres, ikke udøves for at skaffe oplysninger,men for at skræmme andre borgere i det land i at opføre sig oppositionelt).Vi bør derfor ændre aftalen til at omfatte en redningsaktion for de asylansøgere, der er kommet iklemme på grund af vores ændrede lovgivning og særligt stramme administration – og til den andendel, at indføre en udlændingelovgivning, der fremover lever op til intentionen iFlygtningekonventionen.Vores lovgivning og praksis bør justeres, så vi opfylder de FN-konventioner, vi har underskrevet –d.v.s. allerede vedtagne love bør undersøges for deres overholdelse af konventionerne.Desuden bør man også undersøge, hvorledes vi for asylbørnenes vedkommende overholder Lov omSocial Service og ikke blot sætte sin lid til de involverede parters udsagn.

IndledningIndledningsvist ønsker Dansk Flygtningehjælp at understrege at alle asylansøgere, afviste som ikkeafviste og familier som enlige, mens de er i Danmark bør sikres et godt fundament for deres fremtid– uanset hvor denne fremtid måtte være. Selv om ikke alle asylansøgere er flygtninge iFlygtningekonventionens forstand, ligger der ofte store problemer eller tragiske begivenheder bagderes anmodning om asyl. Danmark bør som minimum sørge for at disse mennesker ikke er i envæsentligt dårligere forfatning, når de skal vende tilbage til deres hjemland eller integreres iDanmark, end da de kom. Med henblik på således at bevare såvel de menneskelige som de fagligekompetencer, finder Dansk Flygtningehjælp, at alle asylansøgere, med enkelte undtagelser, børhave mulighed for at bo uden for asylcentrene, samt langt bedre adgang til arbejde og uddannelse.Dansk Flygtningehjælp er generelt af den klare opfattelse, at asylansøgere, som har fået et korrektafslag på en ansøgning om asyl, bør rejse tilbage til deres hjemlande, fortrinsvist på frivillig basis.Samtidigt skal de asylansøgere som skal udrejse sikres et godt fundament for deres fremtid ihjemlandet, og specielt skal børnene sikres optimale kår under deres ophold her i landet.Hvis muligheden for egen bolig uden for asylcentrene mv. skal begrænses til særlige grupper, finderDansk Flygtningehjælp, at det ville være hensigtsmæssigt at lave følgende opdeling af gruppen afafviste asylansøgere:1. Én gruppe, som ikke kan tvangshjemsendes og hvor situationen i deres hjemlande er af ensådan karakter, at det ikke kan forventes eller kræves at de rejser hjem. Afviste asylansøgerehvor tilbagesendelse, trods asylansøgernes samarbejde herom, trækker ud kunne ligestillesmed denne gruppe. Disse grupper skulle således have adgang til de foreslåede tiltag.2. En anden gruppe, bestående af dem som ikke kan udsendes tvangsmæssigt, men hvor derikke er øvrige omstændigheder der forhindrer at de rejser tilbage til deres hjemlande, skullederimod ikke have adgang til de særlige fordele. Hermed er afgrænsningen fleksibel og kanindrettes på nye situationer i fremtiden, og er i højere grad udtryk for hvem, der i realitetenikke kan bebrejdes deres lange ophold i Danmark.3. Endelig er der naturligvis gruppen af afviste asylansøgere, som kan tvangshjemsendes.Overfor den gruppe bør de danske asylmyndigheder implementere sine afgørelser – i sidsteende gennem tvang.Hvorvidt en nationalitetsgruppe tilhører den ene eller anden kategori kan hensigtsmæssigtfastlægges ud fra oplysninger fra UNHCR, UNMIK eller andre FN-organer. Man kunne vælge, atnedsætte et af udlændingemyndighederne uafhængigt organ til at lave denne vurdering.Flygtningehjælpen finder, at vilkårsforbedringer skal fokusere på de afviste asylansøgere som ernævnt i gruppe 1, hvilket nedenstående er refleksioner i forhold til.

KontraktordningenRegeringen anser nærværende aftale for en videreførelse af den aftale om en særligkontraktordning, som blev aftalt med Dansk Folkeparti i maj 2007. Dansk Flygtningehjælpbemærkede dengang, at kontraktordningen er et tomt tilbud og ikke et reelt forsøg på atopkvalificere en gruppe mennesker, så de kan være med til at opbygge deres hjemland, når derengang bliver fred. Tilbuddet er fremsat på et tidspunkt, hvor forholdene i det sydlige og centraleIrak aldrig har været værre, og altså overfor personer der tilhører den ovennævnte gruppe 1.Kontraktordningen virker derfor mest som en trussel, og ikke et reelt ønske om at forbedre irakernesituation hverken under opholdet her i landet eller ved en eventuel hjemvenden.Ifølge Flygtningehjælpens oplysninger har alene et meget lille antal irakere tilsluttet sigkontraktordningen.

Bedre mulighed for indkvartering i særlige boliger uden for asylcentreneAftalens afgrænsning til afviste asylansøgere der har opholdt sig i Danmark tre år efter endeligtafslag er Flygtningehjælpen helt uforstående overfor. Flere undersøgelser peger på at især børneneallerede efter et år i et asylcenter er markant mere syge. Efter tre år vil mange skader såledesallerede være opstået – både hos børnene men også hos nogle af forældrene. Frem for at skulle igang med at ’reparere’ på disse skader forekommer det langt mere fornuftigt at lade de relevantefamilier hurtigst muligt flytte i egen bolig. Hermed vil nogle sygdomme sandsynligvis helt kunneudgås og familiernes evne og kompetence til at tage vare på sig selv vil kunne bevares.Flygtningehjælpen er helt uenig i fortsat anvendelse af motivationsfremmende foranstaltningeroverfor de familier, der flyttes til egen bolig. Det familierne har brug for er at leve et ’normalt’ liv,med indflydelse på egen dagligdag. Kostpengeordning og ugentlig, eller mere, meldepligt hospolitiet, er ikke overensstemmende med et ’normalt’ liv. Når der i øvrigt henses til at der for så vidtangår nationaliteter som bl.a. irakere ikke bør kræves at de rejser hjem, bliver demotivationsfremmende foranstaltninger urimelige.Adgang til arbejdeFlygtningehjælpen mener, at der bør gives fri adgang til at søge og optage lønnet arbejde.Bedre uddannelsestilbud til afviste asylansøgerbørn og afviste unge asylansøgereDansk Flygtningehjælp finder, at det foreslåede alene rummer minimale forbedring i forhold til denuværende regler på området.Dansk Flygtningehjælp finder det positivt, at undervisningstilbudet til børn og unge udvides, menmener, at adgang til folkeskolen burde være reglen snarere end undtagelsen.Dernæst finder Flygtningehjælpen, at undervisningstilbudene til voksne er alt for ringe og burdeforbedres uden at der i tilgift kræves, at man tilmelder sig kontraktordningen.Endelig mener Flygtningehjælpen daginstitutioner til de mindste børn bør være fuldttilgængelige.

Dansk PsykologforeningKære Laura FribergDu sendte 17. jan. 2008 VKO's aftale om afviste asylsøgere til bl.a. Dansk Psykolog Forening (DP) medanmodning om eventuelle bemærkninger.Jeg kan informere om, at DP i september sidste år kort før det åbne samråd i Integrationsudvalget ogSocialudvalget om asylbørnene femsendte vedhæftede notat Den 16. januar 2008 udsendteLægeforeningen og DP i fællesskab en pressemeddelelse, som også er vedhæftet. Jeg har klippetpressemeddelsen fra vores hjemmeside,www.dp.dk.Disse to dokumenter udtrykker DP's holdning.Det er ikke DP's opfattelse, at VKO's aftale fra sidste uge løser problemerne. Med aftalen får de afvisteasylsøgere ikke mulighed for at leve et normalt liv i samfundet med arbejde eller uddannelse. Det nedsættermulighederne for, at de kan rejse hjem og klare sig, da det virker nedbrydende for familierne.Vi undrer os over, at asylsøgerne skal have opholdt sig 3 år i hjemsendelsecenter, inden de kan få det stilleti udsigt, som VKO-aftalen omhandler. Det sorte arbejde kunne afkaffes ved at lade de afviste asylsøgerearbejde lovligt.

Psykiske problemer og manglende livsperspektiv for afviste asylsøgere i DanmarkOpholdsbetingelserne for familier, der søger asyl i Danmark, er kritisable. Betingelserne medvirkertil at skabe og forstærke psykiske problemer hos såvel børn som voksne.På trods af forbedringer især inden for det sidst halve års tid sidder asylfamilierne i en monotonhverdag uden meningsfuld beskæftigelse på centrene. De lever i små rum, der kun levner plads tilmeget lidt privatliv til voksne og børn, manglende meningsfulde aktiviteter, nogle steder ikkemulighed for at lave egen mad, ingen mulighed for arbejde eller reel uddannelse samt afskæring franormalt samfundsliv. Det er i alle tilfælde menneskeligt nedslidende, og i årevis giver det uværdigelivsvilkår for familiernes medlemmer.Der er mere end 200 børn og unge, der har opholdt sig i Danmark med familien i mere end tre årunder meget midlertidige forhold. Asylcentrene bygger på princippet om midlertidighed. De erderfor grundlæggende ikke egnet til at indkvartere familier, der opholder sig der i årevis. Det udgøren stor psykisk belastning.At familier skal leve under sådanne kummerlige betingelser, skyldes ikke økonomisknødvendighed. Det er usædvanlige betingelser, når vi ser på lande, som Danmark almindeligvissammenligner sig med, fx Norge og Sverige. I disse lande lever asylsøgende flygtningefamilier ialmindelige boliger, og børnene går i almindelig skole og børnehave. Her må også asylsøgendefamilier leve et almindeligt socialt liv.Tryghed i opvæksten er af afgørende betydning for en god og sund udvikling for børn. Deltagelse isociale aktiviteter og samfundslivet er afgørende for, at unge og voksne kan opretholde en meningmed livet. Det gælder for asylsøgere og deres børn som for alle andre børn og voksne.Samtidig er den konstante angst for tvangshjemsendelse medvirkende til stærke følelser af angst,handlingslammelse, fortvivlelse og depression. Mange forældre er præget af stressrelaterede ogposttraumatiske tilstande.For asylansøgerne er det ofte meget vanskeligt at give den nødvendige forældrestøtte med omsorgog tryghed for deres børn, der sikrer en normal og sund opvækst. Forældrene har angst forfremtiden, de bliver ofte mere og mere passive og kan ikke træffe beslutning om noget som helst.Børnene kan ikke gennemskue dette, men oplever forældre præget af vrede, frustration, afmagt ogpassivitet. Det er svært at bære for børn, som i forvejen er belastede af krigsoplevelser og ofte år afutryghed i et liv på flugt.Forældrenes manglende handlekraft får efterhånden børnene til at miste respekten for forældrene. Joældre børnene er, jo større er problemet. Børnene udvikler en kynisme over for det danske system,forældrene og livet i almindelighed. Jo flere år der går, jo mere kyniske bliver børnene. De mistergejsten for integration, og efter en årrække i et asylcenter forsvinder både motivationen ogoverskuddet til at integrere sig.Utrygheden og forholdene i asylcentrene er voldsomt skadende for børnene. Unge og voksne misterperspektivet i livet. De er flygtet og har lagt livet i hænderne på danske myndigheder udenforudsætning for at kunne følge med i deres sagsgang, mens de lever under kummerlige forhold.

Ifølge Integrationsministeriet (2006) har 43 børn oplevet deres forældre tage livet af sig ellerforsøge at begå selvmord. Det er voldsomt destruktivt for børn at opleve og truende forselvopfattelse og oplevelse af håb for fremtiden. Børnene reagerer ved at trække sig fra forældrene.De udvikler ofte vanskeligheder ved at indgå i sociale sammenhænge og går tilbage i udvikling.Børn, som er vokset op i utryghed med mangel på sociale relationer og oplevelser, hæmmes i deresbasale udvikling med stor risiko for udvikling af psykiske lidelser. De risikerer ofte at ende iopgivenhed med mangel på perspektiv, i apati og depression.På grund af boforholdene på asylcentrene er børnenes liv aldrig adskilt fra de voksnes. Det betyder,at børnene bliver alt for involverede i de voksnes bekymringer og problemer. De voksne fokusererpå de forfærdelige forhold, de er flygtet fra, og deres frustrationer over usikkerheden på fremtidenog negative indvirkning af mangel på normale voksenaktiviteter.Mange flygtninge har psykiske problemer og sygdomme. Det går ud over børnene på en måde, såde udvikler sig til små voksne, der påtager sig lagt større ansvar, end de på nogen måde kan bære.De indskrænkes i kognitiv udvikling, og deres evner til at indgå i sociale sammenhænge hæmmes.Det, børnene beskæftiger sig med, kommer til at handle om overlevelse – det modsatte af at leve etsundt og udviklende barndomsliv.Børnene får vanskeligheder med at stole på andre og bliver handicappet intellektuelt ogfølelsesmæssigt, herunder med svækkede sprogfærdigheder. Betingelserne på centrene får dekonsekvenser, at børnenes udvikling af sprog, begreber og forståelsesrammer invalideres.Når forældrene ser deres børn mistrives, bliver de naturligt stærkt påvirkede og ulykkelige. Deudvikler skyldfølelse, selvhad og selvdestruktivitet. Rollen som forældre opløses ogforældreperspektivet begrænses.Hvad bør gøres?Der bør meget hurtigt gøres en indsats for at sikre menneskeværdige forhold for asylfamilierne:- De bør i ventetiden have boliger integreret i det almindelige samfundsliv.- Boforholdene bør indrettes, så der sikres minimum to værelser pr. familie, så såvel børn somvoksne sikres mulighed for at have et privatliv.- De bør have mulighed for at deltage i det almindelige arbejdsliv.- Der bør tilbydes alle børn fripladser i skole og daginstitutioner, så de får en tilværelse, der lignerden, danske børn har.- Der bør tilbydes støttepersoner i både skolen og i hverdagen.- Der bør arbejdes med støttetiltag, der hjælpe til, at børnene kan klare sig, og som kan formindskenedbrydningen af deres modstandsdygtighed. Disse tiltag kan bestå af psykoedukation ellerpsykoterapi.

Asylbørnene lider under deres ophold i asylcentrene. Utrygheden og forholdene for forældrene ogandre voksne asylsøgere på de danske asylcentre er voldsomt skadende for børnene. Og jo flere årde opholder sig på centrene, jo værre bliver de psykiske problemer.Forældrenes konstante trussel om tvangshjemsendelse medvirker til stærke følelser af angst,handlingslammelse, fortvivlelse og depression. Mange forældre er præget af stress ogposttraumatiske tilstande. Opholdsbetingelserne er elendige. Mange må leve i små rum, der kunlevner plads til meget lidt privatliv for de voksne og børn, der er manglende meningsfuldeaktiviteter, nogle steder ikke mulighed for at lave egen mad, ingen mulighed for arbejde eller reeluddannelse samt afskæring fra normalt samfundsliv. Konsekvenserne er, at forældrene ofte ikke kangive den nødvendige omsorg, støtte og tryghed for deres børn.”Asylcentrene bygger på princippet om midlertidighed, og de er derfor ikke egnet til indkvarteringaf familier i årevis. Det udgør en stor psykisk belastning. Deltagelse i arbejde, uddannelse, socialeaktiviteter og samfundslivet i øvrigt er helt afgørende for, at børn og voksne kan opretholde enmening med livet.”, udtaler Dansk Psykolog Forenings formand Roal Ulrichsen.”De nuværende forhold for asylsøgerne skaber stor fare for, at børn, unge og voksne udvikler enkynisk holdning til det danske samfund. Nogle skal fortsætte deres liv i Danmark, andre bliver sendttilbage. Det er op til myndighederne at afgøre. Men mens disse mennesker er hos os, skal debehandles anstændigt. Vi har derfor med tilfredshed set, at der 3. oktober er samråd i FolketingetsUdvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Socialudvalg. Så nu håber vi på en politiskløsning til gavn for asylsøgerne.”, udtaler Roal Ulrichsen.Vedlagt”Psykiske problemer og manglende livsperspektiv for afviste asylsøgere i Danmark”, notat DanskPsykolog Forening, marts 2007.KontaktDansk Psykolog ForeningFormand Roal UlrichsenTlf. 35 25 97 01Mobil: 27 28 72 05Mail: [email protected]Konsulent Lars MichaelsenTlf. 35 25 97 21Mobil: 26 12 58 96Mail: [email protected]

Høringssvar fra FN-forbundet vedrørende Aftale om vilkår for asylansøgere, indgået den16.01.2008 mellem regeringen og Dansk Folkeparti.Aftalen omhandler primært vilkårsforbedringer for en del af børnefamilierne blandt de herboendeafviste asylansøgere fra Irak, Iran, Kosovo og Somalia, dvs. fra de lande, som Danmark ikke kantvangshjemsende afviste asylansøgere til. Vilkårsforbedringerne vedrører boligplacering uden forasylcentrene og undervisningstilbud til børn og ungeDet er FN-forbundets holdning, at Danmark allerede er forpligtet til at give disse flygtningeopholdstilladelse i henhold til FN’s Flygtningekonvention fra 1951 og tillægsprotokollen hertil fra1967.I høringssvaret ønsker FN-forbundet derforprimærtat argumentere for, at der givesopholdstilladelser til de nævnte asylansøgere i stedet for at indføre vilkårsforbedringer, der ihenhold til aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti selektivt vil blive givet til kun en del afde pågældende asylansøgere.Flygtningenævnet har hidtil afvist at give asyl til de nævnte asylansøgere med henvisning til, atansøgerne ”ikke kan anses for at være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse ellerovergreb”.Regeringen har hidtil afvist at efterkomme de gentagne henstillinger siden december 2006 fra FNog FN’s Flygtningehøjkommissær, UNHCR, hvori regeringen er blevet opfordret til at giveopholdstilladelse til asylansøgere fra det centrale og sydlige Irak på grund af sikkerhedssituationen ilandet. Regeringen har argumenteret imod at give irakerne opholdstilladelse med den begrundelse,at afgørelser om asyl træffes af Udlændingeservice og Flygtningenævnet. Men irakerne kan underde foreliggende omstændigheder uden lovændring få en midlertidig opholdstilladelse efter § 9 c iUdlændingeloven.Udlændingelovens § 9 c vedlægges som bilag til høringssvaret.Alligevel har regeringen valgt at se bort fra Danmarks forpligtelse, i h.t. Tillægsprotokollen tilFlygtningekonventionen, artikel II, til at samarbejde med Højkommissærens kontor.Dertil kommer, at Menneskerettighedsdomstolen i efteråret 2007 traf en principiel afgørelse, derstøtter UNHCR’s holdning og går i rette med Flygtningenævnets praksis med at afvise at give asyltil personer, der ”ikke kan anses for at være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse ellerovergreb”.. Dommen fastslår, at det var i strid med menneskerettighederne, da Holland i 2003 gaven somalisk mand afslag på asyl med henvisning til at han kom fra ”et relativt sikkert område” og athan ikke var personligt forfulgt. I dommen hedder det bl. a. at den pågældende somaliske mandtilhører en minoritet, der er i risiko for forfølgelse i Somalia, og at han ”ikke kan afkrævesyderligere dokumentation for at han var og fortsat er i personlig fare”. Dommen fraMenneskerettighedsdomstolen gør således op med Flygtningenævnets krav om, at asylansøgeren

skal kunne påvise en helt særlig individuel risiko for forfølgelse. Det kan være tilstrækkeligt til atopnå asyl, hvis man tilhører en gruppe, som er i fare.FN-forbundet opfordrer derfor til, at der gives de pågældende asylsøgere midlertidigopholdstilladelse efter Udlændingelovens § 9 c.Subsidiærtopfordrer FN-forbundet til, at aftalens vilkår for asylansøgere forbedres på følgendepunkter:1. At der givessamme vilkår for alle afviste asylsøgere,uanset om de samarbejder eller ikkesamarbejder om udrejse.Bemærkninger:Når der henses til, at de afviste asylansøgere, der er omfattet at aftalen, i henhold tilovenstående er berettiget til opholdstilladelse i Danmark, ses der ingen rimeligbegrundelse for en forskelsbehandling.Der er jo tale om mennesker, der, på grund af sikkerhedssituationen i deres hjemland,ikke kan tvangstilbagesendes.2. At tilbud om boligplacering uden for asylcentret gives tilalleafviste asylansøgere, der haropholdt sig her i landet i mindst1 årefter endeligt afslag på asyl.Bemærkninger:Af baggrundsoplysningerne i aftalen på side 2 nederst fremgår det, at ”asylcentrene erberegnet til kortere ophold, mens asylsagen behandles, hvilket i dag sker på under 1 åri alle almindelige sager”.Der ses derfor ingen rimelig begrundelse for at boligplacering uden for centrene førstkan ske efter mindst 3 år efter endeligt afslag på asyl.Der ses heller ingen rimelig begrundelse for den forskelsbehandling, der ligger i, atdette vilkår er begrænset til kun at gælde en del af asylansøgerne, nemlig en del afbørnefamilierne efter konkret vurdering.Langvarigt ophold i asylcentrene er menneskeligt nedbrydende og invaliderende forsåvel børn som voksne.Det vil dog efter FN-forbundets opfattelse være naturligt, at tilbuddet omboligplacering uden for centret gives efter indstilling fra Dansk Røde Kors.3. At det forbedrede uddannelsestilbud til afviste asylansøgerbørn og –unge gives tilalleafviste asylansøgerbørn og –unge, der har opholdt sig her i landet i mindst1 årefterendeligt afslag på asyl.Bemærkninger:Uddannelse er et væsentligt element i forbedringen af forholdene for asylansøgerbørnog –unge. Tilbuddet skal derfor gives så hurtigt som det er muligt. Der ses da helleringen rimelig begrundelse for, at det forbedrede undervisningstilbud først kan givesefter mindst 3 år efter endeligt afslag på asyl4. At danskundervisning bliver gjort obligatorisk for alle afviste asylansøgere, der ikke kanhjemsendes.Bemærkninger:P.t. gives der kun undervisning og aktivering til afviste asylansøgere, der medvirker tiludrejsen, og de tilbydes kun danskundervisning i det omfang, det skønnes at være en

nødvendig forudsætning for tilegnelse af færdigheder, der afgørende vil hjælpe denafviste asylansøger ved tilbagevenden.Vilkårsforbedringen vedrørende boligplacering uden for asylcentrene nødvendiggør,at de afviste asylansøgere bibringes danskkundskaber, der sætter dem i stand til atfærdes og gøre sig forståelig uden for centrene.Danskundervisning bør derfor gøres obligatorisk for alle afviste asylansøgere, der ikkekan hjemsendes.,5. At tilstedeværelseskontrollen af de afviste asylansøgere lempes, således at asylansøgere, derbor uden for centrene, ikke forhindres i at have en sammenhængende hverdag.Bemærkninger:Det fremgår af aftalepunkterne under det meget omfattende afsnit om en øget indsatsmod asylansøgeres sorte arbejde, at Integrationsministeriet i samarbejde med DanskRøde Kors vil gennemgå de nuværende rutiner for tilstedeværelseskontrol medhenblik på en undersøgelse af, hvorvidt der kan ske en skærpelse af kontrollen.En sådan skærpelse vil modvirke de positive virkninger af vilkårsforbedringerne. EfterFN-forbundets opfattelse er der tværtimod behov for en lempelse aftilstedeværelseskontrollen for så vidt det er muligt at give de afviste asylansøgere ensammenhængende hverdag.6. At der åbnes mulighed for midlertidige ansættelsesaftaler for afviste asylansøgere, der haropholdt sig her i landet i mindst1 årefter afslag på asyl.Bemærkninger:Der bør åbnes mulighed for, at de voksne afviste asylansøgere kan indgå i midlertidigeansættelsesaftaler, så længe de er her i landet.Det vil styrke deres selvværd og modvirke eventuelle traumer og dermed gøre dembedre rustet til at kunne fungere i deres hjemlande efter hjemrejsen.Samtidig vil det givetvis være den bedste foranstaltning, man kan iværksætte tilmodarbejdelse af sort arbejde.-

Bilag til FN-forbundets høringssvar – Udlændingelovens § 9 cin extenso§ 9 c.Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde,herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Medmindre særlige grunde, herunder hensynettil familiens enhed, taler derimod, betinges opholdstilladelse efter 1. pkt. som følge af enfamiliemæssig tilknytning til en herboende person af, at de i § 9, stk. 2-17, nævnte betingelser eropfyldt. Bestemmelserne i § 9, stk. 19-25, finder tilsvarende anvendelse.Stk. 2.Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der er meddelt afslag påen ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, hvis1) udsendelse af udlændingen, jf. § 30, ikke har været mulig i mindst 18 måneder,2) udlændingen har medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18måneder og3) udsendelse efter de foreliggende oplysninger for tiden må anses for udsigtsløs.Stk. 3. Der kan gives opholdstilladelse til:1) En uledsaget udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning omopholdstilladelse i medfør af § 7, hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens personligeforhold, er særlige grunde til at antage, at udlændingen ikke bør gennemgå en asylsagsbehandling.2) En uledsaget udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning omopholdstilladelse i medfør af § 7, hvis der er grund til at antage, at udlændingen uden for de i § 7,stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden tilhjemlandet.Stk. 4.Opholdstilladelse efter stk. 1 skal være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgningherom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre særligegrunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.Stk. 5.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler ommeddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1 til udlændinge, der er optaget på en uddannelse eller etkursus ved en uddannelsesinstitution her i landet.Stk. 6.Til brug for Udlændingeservices afgørelser om meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1 tiludlændinge, der er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her ilandet, og som ikke er omfattet af de i stk. 5 fastsatte regler, afgiver Danmarks Evalueringsinstitutefter anmodning fra uddannelsesinstitutionen en vejledende udtalelse om indhold og kvalitet ifølgende uddannelser:1) Videregående uddannelser og kurser, der uden godkendelse fra en statslig myndighed udbydes påen statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn.2) Uddannelser og kurser inden for grund- og ungdomsuddannelser, der uden godkendelse fra enstatslig myndighed udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution, der er under statsligttilsyn.

3) Kurser på folkehøjskoler m.v. godkendt efter lov om folkehøjskoler, efterskoler,husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), som gennemføres uden tilskud efterloven.Stk. 7.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om Danmarks Evalueringsinstitutsudtalelser efter stk. 6, herunder om anmodninger og om den anmodende institutions betaling tildækning af Danmarks Evalueringsinstituts udgifter i forbindelse med udtalelser.Stk. 8.Opholdstilladelse efter stk. 1 med henblik på au pair-ophold kan, medmindre særlige grundetaler derfor, ikke gives, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever inden for enperiode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod en person, derpå gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte, ved endelig dom er idømt betinget ellerubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed forfrihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, forovertrædelse af straffelovens §§ 216 eller 217, §§ 224 eller 225, jf. §§ 216 eller 217, eller § 228, §229, stk. 1, eller §§ 237, 244-246, 250, 260, 261, 262 a eller 266.Stk. 9.Opholdstilladelse efter stk. 1 med henblik på au pair-ophold kan ikke gives, hvisværtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 5 år inden tidspunktetfor afgørelsen ved endelig dom er dømt for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4, somfølge af ulovlig beskæftigelse af en udlænding, der på gerningstidspunktet var au pair hos dendomfældte, eller har vedtaget en bøde for en sådan overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4.Stk. 10.Opholdstilladelse efter stk. 1 med henblik på au pair-ophold kan ikke gives, hvisværtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever er omfattet af en karensperiode, jf. § 21 a.§ 9 c, stk. 1 er ændret ved § 1.18 og 1.19 ilov nr. 427 af 09.06.2004fra d. 01.07.2004.§ 9 c, stk. 5-7 er indsat ved § 1.10 ilov nr. 89 af 30.01.2007fra d. 01.02.2007§ 9 c, stk. 8-10 er indsat ved § 1.1 ilov nr. 505 af 06.06.2007fra d. 01.07.2007. § 9 c, stk. 8-10 finder dog ikkeanvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse.

Signe Smith Nielsen, Marie Nørredam, Allan Krasnik,Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling forSundhedstjenesteforskningSom forskere på Københavns Universitet inden for temaet migration og sundhed har vi modtaget enopfordring fra Det Radikale Venstre til at afgive høringssvar i forbindelse med aftalen om vilkår forasylansøgere indgået mellem Regeringen og Dansk Folkeparti d. 16. januar 2008.På baggrund af vores kendskab til den internationale forskning vedrørende sundhedsforhold blandtasylansøgere og egne undersøgelser i Danmark har vi følgende kommentarer, som først ogfremmest omhandler aftalen om tilbud vedrørende indkvartering i en særlig bolig uden forasylcentrene for børn med særlige behov.Den internationale forskning vedrørende asylsøgende børns helbred har påvist en stor variation iomfanget og sværhedsgraden af psykiske problemer, og man har tillige identificeret en rækkerisikofaktorer for psykisk sygdom blandt disse børn, herunder antallet af traumatiserende hændelser,barnets alder, depression hos forældrene og opholdstidens længde i asylsystemet. Vore egneforskningsresultater om danske asylbørn viser, at omkring 1/3 af de 4-16 årige børn har tegn påpsykisk lidelse (baseret på spørgeskemabesvarelser fra lærere og pædagoger). Desuden har vifundet, at mange har fysiske og psykiske symptomer, ringe selvvurderet livskvalitet og skrøbeligesociale netværk. Overordnet er disse problemer langt mere udbredte hos asylbørnene end blandtbørn i den generelle befolkning.Igangværende dyberegående analyser af undersøgelsens data tyder på, at opholdstiden iasylcentrene er en væsentlig risikofaktor, idet tegn på psykiske lidelser er langt mere udbredt blandtbørn med opholdstid på over et år end blandt børn med opholdstid på under et år. Det skal herunderstreges, at mange forskellige faktorer formentlig indgår i årsagskæden i et komplekst samspil,og den enkelte faktors selvstændige betydning kan være vanskelig at identificere i undersøgelser afdenne art. Mod forventning fandt vi imidlertid ikke nogen effekt af oprindelsesland: vi kunne ikkekonstatere forskelle i tegn på psykisk sygdom mellem asylbørn fra forskellige lande.Aftalen om vilkår for asylansøgere indebærer, at afviste asylansøgere med børn, der har særligebehov, efter en konkret vurdering kan tilbydes indkvartering i en særlig bolig uden for asylcentrene.Ordningen tænkes tilrettelagt, således at kun børnefamilier med ophold i mere end tre år efterasylafslag kan omfattes – hvilket i praksis betyder mindst 4 års ophold i asylcentrene, og kun børnfra fire særligt udpegede lande er omfattet.

Den eksisterende forskning om udviklingen af psykiske problemer blandt asylbørnene giverimidlertid ikke sundhedsfagligt belæg for valg af denne tidsgrænse. Mange af børnene har somnævnt allerede udviklet tegn på psykiske lidelser efter 1 år i centrene, og dermed er en indsats efter3-4 år meget sen, hvis man ønsker at forebygge disse lidelser, og det er formentlig sværere atafbøde de negative effekter blandt børnene efter en så langvarig belastning. Heller ikke udvælgelsenaf børn fra specielle lande er på nogen måde motiveret af forskelle i sygdomsbelastning. Endelig erdet ud fra den eksisterende forskning om de komplekse risikofaktorer vanskeligt at vurdere effektenaf isolerede tiltag som udflytning fra centre (evt. suppleret med bedre uddannelsestilbud sombeskrevet i aftalen).Alt i alt er det dog vores vurdering, at en normalisering af boligforholdene for børnefamilierne er etpositivt skridt i forhold til asylbørns psykiske helbred. Men den indgåede aftale forekommerutilstrækkelig - både hvad angår tidsfaktoren, afgrænsning af målgruppen og selve indsatsenskarakter, såfremt målet er markant at reducere psykiske helbredsproblemer blandt asylbørn, sombefinder sig her i Danmark.

Høringssvar indgivet af Komiteen Flygtninge Under Jorden vedrørende asylaftaleindgået af regeringen og Dansk Folkeparti 16. januar 2008Aftalen er ganske enkelt uacceptabel. Overfor vælgere og oppositionspartier, fordi de blev lovet noget heltandet inden valget, men især overfor de mennesker, den angiveligt skulle hjælpe. I vores høringssvar vil vikoncentrere os om de sidstnævnte.Gennem 22 år har vi arbejdet med at bistå den enkelte flygtning, når han eller hun er kommet i klemme i etsystem, som år for år er blevet mere og mere umenneskeligt. Efter vores opfattelse følger Danmark ikkelængere FNs Flygtningekonvention, Børnekonventionen eller Den Europæiske Menneskeretskonvention.Når flygtninge bruger deres ret til at søge asyl, får de således afslag på et forkert grundlag. F.eks. havde eniraker 89% chance for at få asyl i Sverige sidste år – men kun 7% chance i Danmark. Integrationsministerenog statsministeren henviser hele tiden til, at de afviste asylansøgere har fået vurderet deres sag og ikke harret til asyl. Men de ville næsten alle sammen have fået asyl, hvis man havde anerkendt, at de tilhørerforfulgte grupper, og at deres hjemlande er for usikre at rejse tilbage til.Selv i dette alt for restriktive system begås der oven i købet masser af fejl – urimelige vurderinger i denenkelte sag, tolkningsfejl, tilsidesættelse af vigtige oplysninger, papirer der forsvinder. Disse fejl fører tilendnu flere afvisninger.Flygtninge, som nægter at rejse hjem trods afvisning, og som måske vælger den sidste udvej, nemlig at gåunder jorden, nærer en velbegrundet frygt for at vende tilbage. Enten er de i risiko for at blive fængslet,tortureret, slået ihjel, voldtaget… eller også er de blot så belastede af deres minder, at de ikke kan holde udat gense de steder, hvor deres mareridt udspillede sig.Når man er så bange, har man brug for tryghed. Det eneste, flygtninge beder om, er at få lov at blive i etsikkert, fredeligt land og klare sig selv – som regel er de endt tilfældigt i Danmark og har ingen intentionerom at udnytte velfærdssystemet. Et ydmygt ønske overfor et land, som er et af verdens rigeste, og oven ikøbet har faldende befolkningstal og brug for arbejdskraft. Dette ønske bliver mødt med mistænksomhed,ydmygelser og en totalt manglende forståelse for, hvad det vil sige at blive udsat for vold og krig – og forladesit eget land.Først 4 år i diverse asylcentre – med forhør, krav, udelukkelse fra samfundet, jævnlige flytninger, tvungenpassivitet og forarmelse, og hele tiden med frygten for hjemsendelse. Og så kan udvalgte familier få lov til atopholde sig i ”egen” bolig nær ved asylcentret – skulle det være en løsning? De kan stadig blive sendttilbage hvert øjeblik. På dette tidspunkt er de fleste blevet psykisk syge, som følge af en kombination aftraumatiske oplevelser, som ikke bliver bearbejdet, og selve opholdet og usikkerheden. Allerede efter 1 år ermange af børnene allerede skadet af opholdet.Selve det faktum, at alle søger asyl ved ankomsten, og så nogle år senere søger om humanitæropholdstilladelse pga. sygdom, fortæller jo klart, at processen nedbryder folk. Kan vi være bekendt atnedbryde mennesker, der allerede har forladt alt, hvad de var knyttet til, blot for at komme i sikkerhed?Gennem vores tætte kontakt med de omtalte mennesker har vi et klart billede af, hvad de har brug for. Det erat få lov at arbejde og gå i almindelige skoler, få behandling for deres traumer, bo under normale forhold(evt. i små fællesskaber) – og sidst men ikke mindst: permanent opholdstilladelse.

RCT har med tilfredshed noteret sig, at det i aftalen om vilkår for asylansøgere af 16. januar 2008fastslås, at ’…særligt børnene skal sikres gode rammer under opholdet i Danmark’. Desuden er detpositivt, at undervisningstilbudet til asylansøgerbørn udvides, at det tydeliggøres, at der er mulighedfor henvisning til almindelige folkeskoler, og at unge mellem 16 og 21 år kan gives tilbud om ogmulighed for deltagelse i en ungdomsuddannelse.RCT finder imidlertid at aftalen på en række punkter ikke lever op til formålet om at sikre børnenegode rammer:1. Det er dokumenteret, at et stort antal børn i danske asyllejre har psykiske problemer7. Detbørnene mest af alt har brug for, og som kunne forebygge, at de psykiske problemerudvikler sig, får de imidlertid ikke gennem denne aftale, nemlig tryghed, muligheden for athøre til og slå rødder, en fremtid og forældre, der er i stand til at tage sig af dem. Det eruacceptabelt for børnene, at opholdsgrundlaget ikke sikres. Kun en permanentopholdstilladelse vil kunne skabe de nødvendige trygge rammer.2. Kun børnefamilier fra visse lande er omfattet af ordningen, men børns behov er ikke knyttettil bestemte nationaliteter. Hvis udgangspunktet er, at sikrebørngode rammer er dette enuacceptabel indsnævring.3. Kun børnefamilier, der har opholdt sig i mere en 3 år i en dansk asyllejr er omfattet afordningen. Både national og international forskning har imidlertid dokumenteret en klarsammenhæng mellem psykiske problemer og længden af ophold i en asyllejr8. Dette gælderbåde for børn og voksne. Forskningen tyder endvidere på, at når det gælder børn, så opstårde psykiske problemer allerede efter ét år og efter tre år kan de have taget varigt skade.4. Børnene skal have særlige behov, for at blive omfattet af ordningen. Det er naturligvisrimeligt at sikre sig, at det virkeligt er til børnenes fordel, at familien flytter ud afasylcentret. Det fremgår af forslaget, at Røde Kors står for denne vurdering. Det månødvendigvis medføre, at der skal laves en grundig psykologisk undersøgelse af børnene. Ensådan undersøgelse vil imidlertid også kunne pege på andre behov, men det fremgår ikke afaftalen hvordan man vil sikre sig at også disse behov bliver opfyldt uanset hvadbeslutningen vedrørende bolig bliver9.5. Det fastslås i aftalen, at der som udgangspunkt skal ske tilbageflytning, hvis familiensvoksne medlemmer begår kriminalitet som f.eks. illegalt arbejde. Det vil imidlertid gå udover børnene, og det var jo netop for at sikre dem gode forhold, at udflytningen fandt sted.

Professor dr.jur. Ole EspersenRosengade 73700 RønneI email af den 18. januar 2008 har man anmodet om kommentarer til "Aftalen om vilkår forasylansøgere".Aftalen skal gennemføres administrativt dvs. der skal foreligge hjemmel i eksisterende lovgivning.Dette rejser to spørgsmål:1.Beslutning om at tilbyde placering udenfor centret skal træffes ad Udlændingeservice,men Røde Kors kan nedlægge veto mod beslutningens gennemførelse. Det ervanskeligt at finde hjemmel i eksisterende lovgivning til at tillægge en privatorganisation en så indgribende offentligretlig kompetence. Der bør være eksplicithjemmel hertil med klar angivelse af, hvornår en beslutning truffet under ministerieltansvar således kan tilsidesættes af en privat organisation.Hvis Røde Kors nægter at stille bolig til rådighed, må udlændingeservice gennemførebeslutningen ved hjælp af andre bolig muligheder.2.Aftalen gælder indtil videre personer fra Irak, Iran, Kosovo og Somalia. Aftalensbegrundelse er primært hensynet til børns helbredelsestilstand i bred forstand. Det ervanskeligt at forene denne begrundelse med begrundelsen for at udvælge netop depågældende nationaliteter. Dette sidste valg beror alene på udsendelsesmulighederne.Forskelsbehandlingen synes derfor ikke at være sagligt begrundet, hvilket i ensituation som denne er nødvendig i dansk ret.

Afviste / hjemsendelsesaftaleI aftalen nævnes slet ikke selve problemets kerne, nemlig på hvilken baggrund er disse mennesker blevetnægtet asyl? Og hvorfor vil hjemlandene ikke tage imod dem?Vi mener for det første, at mange af de afviste burde have haft asyl – hvilket de ville have fået, hvisintentionerne i FNs Flygtningekonvention blev taget alvorligt, hvis UNHCRs anbefalinger blev fulgt, og hvisasylproceduren på flere områder var mere fair overfor ansøgeren. Danmark har den lavesteanerkendelsprocent i Europa.For de omtalte lande, som man ikke kan få hjemsendelsesaftaler i stand med, gælder følgende: Iran er ettotalitært præstestyre med udbredt anvendelse af tortur og fængsling, Somalia er et land i total opløsning somstyres af klanbaserede militser, Kosova er stadig under administration og en fjerdedel af befolkningen ertraumatiseret, Irak er midt i en blodig borgerkrig, som Danmark har været med til at starte.Det er åbenlyst for enhver, at man er nødt til at give mennesker fra sådanne områder en form foropholdstilladelse.Vi foreslår, at der indføres bindende tidsfrister på følgende måde: 1 år efter ankomst skal sagen være afgjort.Hvis hjemsendelse ikke har været mulig efter yderligere 1 år, skal ansøgeren have opholdstilladelse.Forældrenes manglende medvirkenFormuleringen i aftalen om, at “forældrenesmanglende medvirken til udrejsen samtidig har indflydelse påderes børns trivsel”er direkte usmagelig – man mener altså, at samtlige afviste forældre bevidst risikererderes børns (og deres eget) helbred og trivsel for at opnå retten til starthjælp om et ukendt antal år? Detkunne også tænkes, at de netop bekymrer sig om deres børns trivsel og derfor ikke tør rejse tilbage tilkaotiske, livsfarlige tilstande i hjemlandet. En del af disse mennesker har faktisk forladt høje stillinger ogstore huse – bør man så ikke gå ud fra, at de kunne have en god grund til at flygte? Det er vel ikke et heltfrivilligt valg, når man på 10. år sidder passivt hen med antidepressiv medicin på et asylcenter i etvildtfremmed land?De “motivationsfremmendeforanstaltninger”har ingen effekt udover chikane – selv Rigspolitiet og DanskRøde Kors anbefaler, at man stopper dem (se artikel i Information 8/11-07). Dette underbyggerformodningen om, at man finder sig i hvad som helst, hvis alternativet er livsfare.

Botilbud til familierSom udgangspunkt ønsker familierne naturligvis egen bolig, og denne del af aftalen er i sig selv positiv. Forat undgå isolation og give et vist livsindhold kræves imidlertid også en form for beskæftigelse. Og denaltoverskyggende grund til at disse familier og børn har det svært er usikkerheden pga. den manglendeopholdstilladelse. Det er derfor tvivlsomt, om botilbuddet alene vil have nogen stor effekt.3 år efter endeligt afslagTilbuddets begrænsning i at udvalgte børnefamilier først kan flytte udenfor centrene 3 år efter endeligt afslaggør det til en tom gestus. Det betyder, at børnene reelt har tilbragt mindst 4 år (og ofte mere) i et asylcenter.Læger og psykologer registrerer at allerede efter 6 mdr. under de nuværende forhold, har børnene ofte fåetvarige psykiske skader.Undervisningstilbud til børn og ungeEn enkelt positiv ting i aftalen er afsnittet omkring undervisningstilbud til børn og unge, og adgangen tilungdomsuddannelse. Undervisningen i asylcentrene har indtil nu været langt under niveauet i folkeskolen,hvilket er uacceptabelt. Og unge må have krav på at uddanne sig, uanset på hvilket grundlag de er her.Indsats mod illegalt arbejdeDen forstærkede indsats mod illegalt arbejde er blot endnu en straf til folk, der allerede ligger ned.Asylansøgerne ved udmærket godt, at de løber en kæmpe risiko – udover fængselsstraf kan de nemlig ogsåfå en udvisningsdom og kan derved miste muligheden for at få genoptaget deres sag. Når de løber den risiko– og udfører hårdt arbejde for 30 kr. i timen – så er det fordi alle mennesker har brug for et minimum afpenge, og fordi alle gerne vil have noget at stå op til om morgenen. Hvis man vil det illegale arbejde til livs,må man gøre det lovligt at arbejde et vist antal timer om måneden, og at studere på lige vilkår med andreborgere.Hvis man mener, at de afviste skal rejse hjem, giver det heller ikke mening at lade dem falde hen i totalpassivitet mens de er her. De mister deres kompetencer, både fagligt og socialt. Mange af ansøgerne ervelkvalificerede og velfungerende når de kommer, og ønsker bare en chance til at forsørge sig selv. Menefter flere års ophold på et asylcenter er de ofte stærkt medicinerede, sover dårligt, sløve og indadvendte. Laddem dog have et liv mens de er her, uanset hvor længe de skal blive.

SOS mod Racisme fordømmer Regeringens og Dansk Folkepartis aftale omvilkår for asylansøgereSOS mod Racisme finder Dansk Folkepartis og regeringens aftale indskrænket og moralskforkastelig.Vi er flove over vores lands asylpolitik og manglende respekt for medmennesker, for ekspertersudsagn om den skade Danmark forvolder asylansøgerne, og for internationale menneskerettigheds-og FN-organisationer.Danmark bør respektere UNHCR’s vurderinger og opgive alle planer om tvangshjemsendelse til defire lande, der er nævnt i aftalen, da ingen af dem kan anses for sikre for de afviste asylansøgere.Vi opfordrer de øvrige partier i Folketinget til at arbejde for et flertal, der sikrer opholdstilladelse tilde afviste, og tilladelse til arbejde, uddannelse og bosætning hvor man vil, under og efter heleasylfasen.Vi har tidligere taget kraftigt afstand fra VKO’s kontraktordning om ”tilbud” for afvisteasylansøgere, der samarbejder om udsendelse, og skal i øvrigt henvise til at ordningen er en fiasko.Det sidste fremgår af Ministeriets Fakta-ark, som beskriver, at kun 5 afviste irakere er rejst ogyderligere 2 har indgået en aftale.Afviste asylansøgere, som ikke umiddelbart kan hjemsendes, bør have midlertidig opholdstilladelse,som det sker bl.a. i Finland. Det gælder både asylansøgere med og uden børn. Dette bør ske både afhensyn til deres sikkerhed (beskyttelseshensyn) og på grund af den påviste risiko for psykiskeskader allerede efter 1 års ophold på et asylcenter i uvished og angst. De ”motivationsfremmendeforanstaltninger” bør afskaffes.Vi opfordrer til, at der gives opholdstilladelse af humanitære grunde til en større del afasylansøgerne.Afskaffelse af asylansøgernes illegale arbejde sker ikke ved yderligere trusler og straf, men ved atgive dem tilladelse til at arbejde lovligt og ved at hjælpe dem med at finde lovligt arbejde.Vi fatter ikke, at Danmark vil være bekendt at behandle asylansøgere så umenneskeligt!

1. Konteksten aftalen efter vores opfattelse bør vurderes i:Som en konsekvens af folkedrabene under 2. verdenskrig, og ikke mindst, hvordan de kunne ladesig gøre: nemlig igennem de fleste europæiske landes deltagelse i folkemordene ved igennem1930’erne at afvise flygtninge fra Tyskland og sende dem tilbage, - blev asylrettigheden/retten tilbeskyttelse i efterkrigsårene ophøjet til en menneskerettighed gældende for enhver af verdensborgere, der grundet overgreb eller risikoen herfor måtte blive drevet på flugt fra sit hjemland.Verdens statsoverhoveder fik dermed både pligt til at yde alle borgere beskyttelse, og pligt til og enfælles interesse i at arbejde for fremme af menneskerettighederne på tværs af alle stater.Fra 2001, da VKO begyndte at danne flertal, er Danmarks asylpolitik med forskellige lovtiltag ble-vet ændret til reel udvisningspolitik. Vi finder yderligere, der kan tales om en decideret kynisk ned-brydningspolitik af flygtninge: Kynisk og nedbrydende, ved at tvinge mennesker tilbage til lande,hvor deres liv og helbred er i risiko, og børn truet i deres opvækst. Vi skal her bringe detilbagesendte Kosovo-flygtninge i erindring. – Kynisk og nedbrydende, idet der foruden afskaffelseaf det enkelte menneskes asylret, i årene 2001 – 2005 målrettet i Danmark med forskellige lovtiltager blevet indført helbredsnedbrydende forhold her i landet for de af verdens borgere, der ikke vilvende tilbage til hjemlande/egne, hvor deres liv og helbred fysisk er i risiko.Af andre helbredsnedbrydende forhold indført i Danmark af VKO-flertallet skal her nævnes:Væsentlige kostrestriktioner for flygtninge, væsentlige restriktioner i andre basale nødvendighedertil opretholdelse af liv og helbred (hygiejnemidler, tøj m.m.), yderst begrænset adgang til læge- oganden nødvendig helbredsmæssig behandling, indlogering af flygtninge i særlige lejre under sær-deles ringe boligkår, hyppige tvungne opbrud og tvangsflytninger rundt til forskellige egne afDanmark, forbud imod uddannelse og arbejde, samt til de afviste flygtningebørn særskilte skolermed væsentlige ringere undervisningstilbud end til danske børn. Med andre ord: der er indført enslags apartheidspolitik imod borgere af nærmere bestemte nationaliteter og etniciteter, der har søgttil Danmark af livsnødvendige grunde.

4. Flygtninge med Humanitære opholdstilladelser i risiko:Aftalen omhandler tilsyneladende kun centerflygtningene. Vi finder i vores stillingtagen væsentligtat påpege risikoen for flygtninge, der i Danmark har fået opholdstilladelse af humanitære grunde,hvilket ikke er at sidestille med asyl. Enkelte alvorlige sygdomme uden behandlingsmuligheder ihjemlandet kan i nogle tilfælde udløse en humanitær opholdstilladelse.Efter at VKO fik flertal i 2001, har et væsentligt større antal flygtninge end i tidligere år fået tildeltopholdstilladelse af humanitære grunde. Opholdsbetingelserne under humanitær opholdstilladelse erefter 2001 endvidere blevet væsentligt forringede. Før 2001 blev humanitære opholdstilladelsertildelt midlertidigt med henblik påvarigtophold i Danmark. Netop udsigten til ”varighed”,

sikkerhed imod overgreb for fremtiden, var med til at lindre og danne grobund for helbredelse afflygtninges psykiske lidelser forbundet med traumeoplevelser i hjemlandet. En opnåelse af bedring itilstanden medførteikke,at en midlertidig opholdstilladelse automatisk blev frataget flygtningenigen. Opholdstilladelsen blev givet med henblik på at lindre kronisk lidelse. Således er det ikke idag. Også den midlertidige opholdstilladelse bruges i dag til at stresse og nedbryde flygtninge.Efter VKO fik flertal i 2001 gives Humanitær opholdstilladelse midlertidigt for ½ - 1 år ad gangen,og kun med henblik på midlertidigt ophold. Opholdstilladelsen kan evt. forlænges for ½ - 1 år adgangen. Betingelsen ”medhenblik på midlertidigt ophold”betyder som det ene at flertallet af deflygtninge, der har fået en humanitær opholdstilladelse holdes fast i frygt for at blive udsendt ogudsat for nye overgreb i hjemlandet, og at den grundlæggende frygt hindrer effekt af behandling.Nogle få har med den midlertidige opholdstilladelse fattet håb til en sikret fremtid, såvel som ud-flytning fra centret og et selvstændigt liv med rettigheder for disse få har ført til en umiddelbarbedring. På trods af, at de fortsat var alvorlige syge, og der i deres psykiske tilstand kun synessporet en mindre bedring, har de pågældende oplevet, at deres opholdstilladelse ved ansøgning omforlængelse efterfølgende bortfaldt. Resultatet har været tilbagefald til decideret psykosetilstand.

Tilbage i psykosetilstanden genoptages humanitærsagen. Grundet den umiddelbare risiko hermedigen er drevet over, kan pågældende flygtning så igen opleve en mindre bedring, få afslag og medafslag igen blive sendt tilbage til sin psykosetilstand, sagen genoptages o.s.v.Hovedsageligt omfatter tildelingen af humanitære opholdstilladelser flygtninge, der grundet risiko-en i hjemlandet ikke har villet vende tilbage dertil efter afslag på asyl, og i årene efter asylafslaget istedet er blevet psykisk brudt ned af opholdet i Danmarks centersystem. Om end tildelingen af hu-manitære opholdstilladelser af VKO-flertallet er et forsøg på at opnå en midlertidig bedring forflygtningen, - stor nok bedring til senere at sende flygtningen ud, uden at Danmark kommer på kantmed de internationale konventioner, - om end VKO-flertallet har indført nedbrydende betingelserfor flygtninge, der har fået ophold af humanitære grunde i Danmark, ser vi på baggrund af indholdeti VKO-aftalen af 16.1.2008, den som et tiltag til yderligere at indskrænke mulighederne for flygt-ninges lovlige ophold i Danmark.

5. Papirnusserforlig:VKO-flertallet har ikke uden grund fået tilnavnet:”papirnusser-regeringen” eller papirnusser-flertallet om man vil. Som en afsluttende kommentar til aftalen skal vi her påpege at indførslen afde nedbrydende tilstande for flygtninge i Danmark, efter VKO har dannet flertal fra 2001, og ikkemindst de mange maskeringer af VKOs nedbrydningspolitik, i alle organer indebærer dynger afpapirer, kontrolskemaer og erklæringer, der skal skrives og udfyldes og læses og sendes frem ogtilbage. Aftalen af 16.1.2008 afviger i den henseende ikke fra andre aftaler mellem VKO. Ser viligeledes på baggrunden for aftalen, - hvordan den for måneder siden blev slået op som nytænkningog ny politik, uden at der efter måneders arbejde er kommet andet ud af det end 11 sider papir mednogle småjusteringer af nedbrydningspolitikens gennemførelse i praksis, finder vi endelig, at aftalenkan karakteriseres ved at være et ægte ”papirnusserforlig”.

Privatperson: Bent Dahl Jensen, Medlem af bestyrelsen for”Foreningen til støtte for afviste irakiske asylansøgere”Høringssvar fra Bent Dahl Jensen,medlem af bestyrelsen for ”Foreningen til støtte for afviste irakiskeasylansøgere”, om ”Ny aftale om vilkår for asylansøgere”,der er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.Tak for initiativet til at indhente høringssvar fra foreninger og organisationer i denne sag.Indledning og sammenfatningAftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti indeholder enkelte forbedringer for afvisteasylansøgere, men langt flere tilbageskridt. Et skridt frem og tre tilbage. Det er blandtandet yderst kritisabelt, at VKO-partierne fortsat negligerer henstillingerne fra FN’sFlygtningehøjkommissariat (UNHCR) om at give beskyttelse til irakiske flygtninge, derikke kan sendes tilbage til Irak – ikke mindst i betragtning af, at VKO samtidig vilintensivere arbejdet for at indgå en tilbagesendelsesaftale med de irakiske myndigheder ien situation, hvor Irak har mere end nok at gøre med at løse de problemer, landet står medi form af over to millioner internt fordrevne flygtninge.Kommentarer til aftalens forskellige elementerKontraktordningen fortsætterDet havde været bedre helt at afskaffe ordningen. Af bilaget om de allerede gennemførtevilkårsforbedringer fremgår det, at i alt syv personer har benyttet sig af ordningen. Dettelave antal er et tydeligt bevis for, at ordningen ikke er en farbar vej i den givne situation.Det er moralsk forkasteligt, at Danmark stadig i en situation, hvor Irak harmere end nok at gøre med at tage sig af de mere end to millioner internt fordrevne irakiskeflygtninge, der opholder sig i Irak, stadig presser på kraftigt på for at komme til attilbagesende irakiske flygtninge. Danmark har som et af de (tidligere) krigsførende lande iIrak et direkte medansvar for den situation, der har drevet disse mange mennesker påflugt. Og sikkerhedssituationen i Irak er stadig ikke sådan, at det er sikkert for dissemennesker at vende tilbage – hvis de overhovedet har noget at vende tilbage til.Derfor bør Danmark afvente, at sikkerhedssituationen i Irak forbedres i ensådan grad, at det er sikkert at vende tilbage, og samtidig bør vi give Irak mulighed for at fåløst landets interne flygtningeproblemer, før vi begynder at sende flere tilbage. Det er detmindste, vi kan gøre nu, hvor vi har trukket de danske soldater ud af Irak.Dertil kommer, at irakere, der tager imod muligheden for at rejse tilbage medet kontakt beløb i lommen, løber en anseelig risiko for at ende som offer for enkidnapningsaktion. Disse forbrydelser, der er et stadigt problem i Irak, retter sig selvsagtisær mod mennesker, der har penge. For at sige det kynisk, så er der ingen penge i atkidnappe fattige mennesker. Der er desværre eksempler på, at irakiske flygtninge, der errejst tilbage, er blevet kidnappet. Danmark bør ikke opretholde en ordning, der kan føre til,at flere ender som kidnapningsofre. Vi har råd til at give dem en fremtid her, indtil det ersikkert at vende tilbage, og det er vi moralsk forpligtet til at gøre, da vi har et medansvarfor det miserable kaos, der er flere steder i Irak.

Børnefamilier med særlige behov kan tilbydes bolig uden for asylcentreneDet lyder umiddelbart besnærende med en sådan ordning, men det værd at bemærke, atder står ”kan tilbydes”. Det er ikke en ordning, der automatisk kommer alle til gode. Ogspørgsmålet er dernæst, hvor mange der overhovedet opfylder kriterierne for at komme ibetragtning. Kriterierne virker faktisk ganske restriktive.Det gælder især, at der skal gå tre år fra det endelige afslag. Det er lang tid atskulle vente på overhovedet at kunne komme ind i billedet, for mange af dem har joallerede opholdt sig adskillige år i asylcentre. Og hvad sker der med dem, der har søgt omgenoptagelse af deres sag, og for nylig har fået et afslag, skal de vente tre år fra nu?Ordningen gælder max. 50 familier og max. 170 personer. Men hvis det nuskulle vise sig, at der f.eks. er 53 familier med i alt 178 personer, der opfylder kriterierne,hvem er det så, der skal sorteres fra? Det virker, som om man her har indført et lotteri-princip på bekostning af et ligheds-princip (lighed for loven).Hertil kommer, at forslaget i virkeligheden ikke vil medføre en særlig storforandring/forbedring for de pågældende asylansøgere, idet der allerede er asylfamilier,der har fået lov til at bo uden for asylcentrene, og som led i de allerede gennemførtevilkårsforbedringer får børnefamilier nu tilbudt to værelser i asylcentrene.For nogle familier kan det måske tilmed have en negativ at flytte ud afcentrene, fordi det er der, de har deres primære netværk.Så alt i alt virker det som et stort slagnummer uden ret megen reel substans.Endelig er det værd at bemærke, at det ikke er boligforholdene, der er detstørste problem for de afviste asylfamilier. Tværtimod. Det, der tærer på deres kræfter, erden fortsatte usikkerhed, de nu gennem flere år har befundet sig i i forhold til uvishedenom deres fremtid. Og den ændres ikke ved, at de får lov til at bosætte sig uden for centrene.Deres grundlæggende uvished ændres kun ved, at Danmark giver dem – i det mindste enmidlertidig – opholdstilladelse, så de får sikkerhed for, at de ikke sendes tilbage til Irak, førdet er sikkert at vende tilbage.Derfor bør Danmark i stedet for følge FN’s Flygtningehøjkommissariats(UNHCR) henstillinger om at give beskyttelse til de irakiske flygtninge, der ikke kansendes tilbage til Irak.Bedre uddannelsestilbud til afviste asylansøgerbørn med særlige behov ogafviste unge asylansøgereDet er positivt, at man vil forbedre undervisningstilbuddene for unge afviste asylansøgeremellem 17 og 21 år, men det virker uforståeligt, at de skal vente tre år fra det tidspunkt,hvor de har fået endeligt afslag på asyl, før de kan få del i disse goder. Hvorfor skal detilbringe tre år i passiv lediggang, før de igen får mulighed for at udvikle de evner, de erudstyret med? Det er ikke et særligt menneskeligt menneskesyn, der ligger bagved detteforslag.En øget indsats mod asylansøgeres sorte arbejdeSort arbejde er ikke acceptabelt, uanset om det udføres af asylansøgere eller danskestatsborgere af dansk eller anden oprindelse. Det er med til at nedbrydesammenhængskraften og fællesskabet i det danske samfund, at der årligt udføres sortarbejde for et større tocifret milliardbeløb.Men det virker underligt, at der nu sættes ind med en særlig indsats over forasylansøgere, der udfører sort arbejde. Det er der nogle af dem, der gør, men ikke alle, ogdem, der gør, er så få i det store billede, at de næppe udgør en ret høj andel af det store

antal ”sorte arbejdere” i Danmark. Asylansøgernes sorte arbejde udgør en minimal del afde store milliardbeløb, der årligt unddrager sig beskatning.Det burde være en selvfølge, at asylansøgere ikke arbejder sort, ligesom detburde være en selvfølge for danske statsborgere, men hvorfor skal asylansøgerneunderskrive en særlig erklæring herom, når en tilsvarende ikke kræves af danskestatsborgere?Og hvorfor skal der sættes ind med ekstra kontrol på asylcentrene, når derikke tages tilsvarende tiltag for at kontrollere omfanget af f.eks. danske håndværkeres sortearbejde?Som nævnt er sort arbejde uacceptabelt, uanset hvem der udfører det, men deter svært at forstå, hvorfor der på dette felt kun indledes en klapjagt på asylansøgere, derarbejder sort – ikke mindst i betragtning af, at sort arbejde i dag er så udbredt i det danskesamfund, at der ofte bliver kigget underligt på én, hvis man taler imod sort arbejde. Detvirker, som om man er nødt til at acceptere sort arbejde for at være en ”rigtig dansker”, derer en integreret del af det danske samfund. Derfor bør vi feje for egen dør, før vi begynderat drive klapjagt på en lille gruppe udlændinge.Der skal ikke herske tvivl om, at sort arbejde er uacceptabelt. Når det er sagt,er der dog et forhold, der taler for, at man ser med formildende øjne på afvisteasylansøgere, der udfører sort arbejde. Efter de gældende regler har de ikke ret til – ogderfor ikke mulighed for – at arbejde legalt i Danmark – modsat de danske statsborgere,der arbejde sort ved siden af, at de har et legalt job. Desuden lever de afviste asylansøgereunder fattige kår og uden noget at tage sig til i deres hverdag, og på den baggrund er detfaktisk positivt, at nogle af dem udviser initiativ til at holde sig beskæftiget i stedet for athenfalde til yderligere passivitet. Dette ikke sagt for at forsvare sort arbejde, men for atappellere til politikerne om at ændre lovgivningen, så asylansøgere får mulighed for atarbejde legalt i Danmark.Fortsat fokus på tvangsmæssig hjemsendelseLigesom ved tidligere ”forbedringer af vilkårene for asylansøgere” indeholder den nyeaftale også et punkt om, at arbejdet for at tvangsudsende afviste asylansøgere skalintensiveres.Det er forkasteligt, at regeringen og Dansk Folkeparti fastholder denumenneskelige linje i landets asylpolitik.Der ligger klare henstillinger fra FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR)om at give beskyttelse til irakiske flygtninge, der ikke kan sendes tilbage til Irak. Alligevelfastholder VKO-partier, at der skal arbejdes for at indgå en tilbagesendelsesaftale med deirakiske myndigheder. VKO vil åbenbart ikke vise et menneskeligt ansigt i forhold til deirakiske flygtninge.Danmark bør – jf. det ovenfor anførte under afsnittet om muligheden for atbosætte sig uden for asylcentrene – give irakerne den anbefalede beskyttelse i form af enmidlertidig opholdstilladelse eller lignende.I betragtning af, at kravet om at intensivere arbejdet for at tvangsudsendeafviste asylansøgere er en væsentlig del af aftalen, er det faktisk falsk varebetegnelse atpræsentere aftalen som ”en række forbedringer af vilkårene for asylansøgere”. På dette ogandre punkter er der ikke tale om forbedringer. Tværtimod. I virkeligheden handler aftalenom, at VKO fortsat vil arbejde for at tvangsudsende afviste asylansøgere, uanset hvilkehenstillinger, der kommer fra UNHCR.Hensigtserklæring om spørgsmål som drøftes senere

Ud over ovennævnte punkter indeholder aftalen en række hensigtserklæringer, der læggerop til at udvide indsatsen på nogle af de nævnte områder. Jeg henviser derfor til det, derallerede er anført om disse konkrete punkter.AfslutningGenerelt efterlader aftalen og dens hensigtserklæringer et klart indtryk af, at regeringen ogDansk Folkeparti på ingen måde har til hensigt at følge de henstillinger, der er kommet fraUNHCR, om at give beskyttelse til irakiske flygtninge, der ikke kan sedes tilbage til Irak.Det er yderst beklageligt, for herved fastholdes og forstærkes de umenneskelige elementer iVKO-partiernes umenneskelige asylpolitik.Beklageligt, blandt andet fordi Danmark var det første land, der i sin tidratificerede FN’s Flygtningekonvention.

Privatperson: Anna Thomsen, Medlem af Bedsteforældre for asylKære alle.De første ord, der kommer til mig er kynisme og magtarrogance over formedmennesker, der opholder sig i vores land. Vi kan ikke være det bekendt!!Indtil regeringen har fået udleveringsaftaler i stand med de pågældende lande,må vi selvfølgelig give de afviste asylansøgere samme vilkår at leve under, somvi danskere har. Vi har i vores familie altid lagt vægt på, at man skal behandlehinanden og andre mennesker ordentligt, uanset om man er barn eller voksen. Detbliver derfor svært at forklare mine børnebørn, hvordan det så kunne ske, at vimeget tæt på vores bolig havde børn og voksne boende i en flygtningelejr, år udog år ind, uden at jeg gav min mening til kende. Jeg vil kunne se mine børnebørni øjnene. Derfor er jeg med i "bedsteforældre for asyl" og giver hermed mitbidrag til høringssvaret.Venlig hilsenAnna Thomsen

Høringssvar om VKO´s aftale om vilkår for asylansøgere.Her er mine kommentarer til VKO´s aftale, som jeg har læst på DF´s hjemmeside.Det er uacceptabelt, at asylansøgerne skal have været her i tre år, for at komme i betragtning til atflytte ud af centrene. Der kan være familier, som har det meget dårligt, selv om de ikke har værether i tre år. Der kan også være enlige voksne, som har det så dårligt, at de bør komme i betragtning.I aftalen står der: ” .. kan indkvartering i en bolig uden for centret give mulighed for i en periode atskabe …..” Endvidere står der: ”…..Et ophold i en bolig…”. Hvad betyder det helt præcist?Betyder det, at en familie, som er ved at bryde totalt sammen, får ” en periode”, 3 mdr., 6 mdr., ?, ien bolig uden for centeret, for derefter at blive flyttet tilbage på centeret, så en anden familie kan få6 mdr. i den samme bolig uden for centrene. En af de ting, som er belastende for familierne, ernetop, at de er blevet flyttet rundt utroligt mange gange i løbet af den tid, som de har været i DK. Dehar ikke brug for mere flytteri.Omkring krav til boligen står der i aftalen, at der ikke stilles krav til boligen. Der omtaleslejligheder, klubværelser, værelser med adgang til køkken og bad eller flygtningelandsbyer. Deromtales også flere familier sammen i en stor bolig. Hvor stor skal en sådan bolig være? Dissefamilier skulle have ro til at få et normalt familieliv. Med den standard for boligen, hvad er såforskellen fra centrene? Der nævnes flygtningelandsbyer. De har tidligere været brugt somasylcenter. Der bliver i så fald ikke tale om at flytte ” ud ”, men tale om at flytte til et nyt center.I aftalen omtales tilbud til de unge. De kan tage en uddannelse, og der bliver særlige tilbud til dem.Yderligere står der, at hjemrejsetidspunktet ikke tager hensyn til en afslutning af uddannelsen. Deter udlændingeservice og politiet der fastsætter tidspunktet for udrejsen, og i hvert faldudlændingeservice er klar over, om de unge er under uddannelse. Der burde være en garanti, somsiger, at hvis man er tæt på at afslutte sin uddannelse, så kan man ikke sendes ud. Der er ikke nogettil hindring for at tage det hensyn at vente f.eks. 3 mdr. med at hjemsende en familie, så den ungekan få sin eksamen.Her er mine personlige kommentarer til en asylaftale.I marts 2003 startede krigen i Irak, med dansk deltagelse. De irakiske asylansøgere burde have fåetasyl på det tidspunkt. Det eneste anstændige at gøre nu, er at give dem opholdstilladelse. Så vil detvælte ind med nye, er argumentet i mod det. Jeg er ligeglad. Regeringen begik en fejl, da irakerneikke fik asyl, og derfor har regeringen selv skabt problemet med, at børnefamilier opholder sig icentrene så længe. Nyhederne fra Irak er ikke bedre nu end tidligere, og vi kan ikke tvinge demhjem, eller forvente at de rejser frivilligt. Regeringen må påtage sig ansvaret for disse mennesker.Regeringen bør også droppe sit pres på Irak, for at de skal modtage hjemvendte afvisteasylansøgere. Det er de ikke klar til, og siger de ja, får vi en gentagelse af Kosovo, hvor syge afvisteasylansøgere kom hjem til ingenting.I en aftale bør der også være et fremadrettet perspektiv, hvilket der ikke er i VKO´s aftale. UnderVKO har det været sådan, at vi, DK, har haft nogle mennesker i vores varetægt, som ikke kunneopnå asyl, og hvor vi ikke har en hjemsendelsesaftale med de respektive lande. Det har medført, at