Arbejdsmarkedsudvalget 2007-08 (2. samling), Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2007-08 (2. samling)
AMU Alm.del Bilag 212, UUI Alm.del Bilag 127
Offentligt
GEKOMMEN, UM ZU BLEIBENHÄR FÖR ATT STANNA ICI POUR RESTERKALMAK IÇIN GELDILERHERE TO STAYPRZYJECHALI, BY ZOSTACTULLUT JÄÄDÄKSEEN
”KOMMET FORAT BLIVE”7 forslag, der skal få udenlandskemedarbejdere til at føle sig hjemme i Danmark- på arbejdsmarkedet og i fritiden
JUNI 2008
DANMARKS VÆKSTRÅDSLOTSHOLMSGADE 10-121216 KØBENHAVN KTELEFON: 33 92 33 50E-MAIL: [email protected]JUNI 2008PUBLIKATIONEN KAN BESTILLES HOS:SCHULTZ INFORMATIONHERSTEDVANG 12DK-2620 ALBERTSLUNDTELEFON: 43 63 23 00E-MAIL: [email protected]PRIS: GRATISPUBLIKATIONEN KAN OGSÅ HENTES PÅDANMARKS VÆKSTRÅDS HJEMMESIDE:WWW.DANMARKSVAEKSTRAAD.DKDESIGN: ENTENELLER A/STRYK:SCHULTZ GRAFISK A/SOPLAG: 1.500ISBN (TRYKT UDGAVE): 978-87-786-2279-2ISBN (ELEKTRONISK UDGAVE): 978-87-786-2280-8
GEKOMMEN, UM ZU BLEIBEN
HÄR FÖR ATT STANNAFORORD4UDFORDRINGENBARRIERERNEINITIATIVERNEIStøtte til projekter om udenlandsk arbejdskraftIINetværksdannelseIII Styrket sprogundervisningIV Fast-track for anerkendelse af udenlandske uddannelserVVirksomhedsnetværk med jobbørs til medrejsende ægtefællerVI Nem adgang til det offentligeVII Flere internationale skoler eller modtageklasserVI KAN ALLE GØRE EN FORSKEL6812
ICI POUR RESTER20
KALMAK IÇIN GELDILER
HERE TO STAY
PRZYJECHALI, BY ZOSTAC
TULLUT JÄÄDÄKSEEN
FORORD
Danmark skal være et af de mest konkurrencedygtige samfund i verden, og alle deleaf landet skal rustes til den globale konkurrence. Danmarks Vækstråd bidrager til atindfri den vision ved at rådgive regeringen om den vækst- og erhvervspolitiske ind-sats. Med sin brede medlemssammensætning understøtter Danmarks Vækstråd eneffektiv og sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele landet.En stor udfordring for fortsat vækst og erhvervsudvikling i Danmark er, om vi kansikre tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. En rekordlav ledighed og en demo-grafisk udvikling, hvor flere er på vej væk fra arbejdsmarkedet end ind på det, gørudfordringen presserende. Den offentlige sektor mærker også manglen på hænder,og det vil i sidste ende betyde, at vi ikke kan levere den offentlige service og velfærd,som vi ønsker.Det er derfor oplagt at kigge ud over landets grænser og hente udenlandske med-arbejdere. Men især tre forhold afholder udenlandske medarbejdere fra at ville bo ogarbejde i Danmark: Skattetrykket, praktiske problemer og den sociale kontakt meddanskerne.Skattespørgsmålet er en del af arbejdsgrundlaget for regeringens skattekommis-sion. Danmarks Vækstråd vil derfor i stedet fokusere på de praktiske problemer ogudfordringen med de sociale relationer til danskerne. Andre initiativer, som aftalenom en jobplan, fokuserer også på dette, men primært i forhold til at få tiltrukket deudenlandske medarbejdere til Danmark.
4” KOMMETFOR AT BLIVE”
Undersøgelser viser, at mødet med danskerne er afgørende for mange udenlandskefamiliers beslutning om, hvorvidt de vælger at blive boende og arbejde i Danmark ien længere årrække. Men mange udlændinge synes desværre, det er svært at bliveen del af det danske samfund og få danske venner. Hvad skal der til, for at vi kanændre det?Dette spørgsmål ønsker Danmarks Vækstråd at sætte fokus på. Vi anviser syvkonkrete initiativer, der kan bidrage til, at udenlandske medarbejdere falder bedretil i Danmark. To af initiativerne vil Rådet selv være med til at gennemføre, og i dethele taget vil Rådets medlemmer gennem de regionale vækstfora og organisatio-nernes baglande medvirke til en styrket indsats for integration lokalt og regionalt.Men udfordringen rækker længere end Danmarks Vækstråds beføjelser. DanmarksVækstråd ønsker derfor med denne pjece at komme med forslag til de politiske be-slutningstagere, som har et ansvar for at iværksætte konkrete initiativer. Vigtigstfor resultaterne er dog den forskel, som den enkelte dansker – medarbejder som leder– kan gøre, for at Danmark bliver et mere velkommende og attraktivt arbejdsland.Vi kan alle gøre en forskel i forhold til at hjælpe nye medarbejdere og deres familiertil rette i Danmark. Ved mødeborde og middagsborde. I foreninger og i forretning.
Lars Nørby JohansenFormand for Danmarks Vækstråd
UDFORDRINGEN
Dansk økonomi er sund og stærk. Vi har en ledighed, der ikke er set så lav siden1974. Men den positive økonomiske situation fortsætter ikke af sig selv. Den laveledighed gør det vanskeligt for virksomhederne at rekruttere tilstrækkeligt medkvalificerede medarbejdere, og de må begrænse antallet af nye opgaver. Det gørdet samtidig vanskeligere at tiltrække udenlandske investeringer, da adgangen tilkvalificeret arbejdskraft er afgørende for, at udenlandske virksomheder søger modDanmark. Manglen på arbejdskraft er således en trussel mod fortsat vækst iDanmark og sætter velfærden under pres. For den offentlige sektor vil også manglearbejdskraft. Manglen på kvalificeret arbejdskraft er altså også en udfordring i for-hold til at sikre god offentlig service til borgerne i fremtiden.Konjunkturerne vil måske lette trykket på arbejdsmarkedet på kort sigt, menproblemet består på lang sigt og bliver ikke bedre, når vi kigger på den demografiskeudvikling. De generationer, der i disse år er på vej ind på arbejdsmarkedet, er mar-kant mindre, end de generationer, der forlader arbejdsmarkedet og går på pension.Tendensen er den samme i landene omkring os, og det får også disse lande til atkigge efter arbejdskraft ud over landegrænserne. Den internationale konkurrenceom kompetent arbejdskraft øges således. Konkurrencen er ekstra hård for Danmarkpå grund af landets lille størrelse, og især vores besværlige sprog giver særligeudfordringer. Det lægger et generelt pres på Danmark, så vi er nødt til at være mereattraktive på andre områder.Gevinsten ved at gøre en ekstra indsats for at fastholde udenlandske medarbejderei Danmark er dobbelt. Ud over at have betydning for mængden af arbejdskraftbidrager udenlandske medarbejdere med ny viden, inspiration og værdifulde inter-nationale netværk. Det er alt sammen vigtigt for Danmarks konkurrenceevne i englobaliseret verden.Det samme gælder de mange udlændinge, der kommer til Danmark for at studere,men tager tilbage til deres hjemland efter endt uddannelse. Hvis vi skal sikretilstrækkeligt med arbejdskraft, er der et stort potentiale i, at vi formår at tiltrækkeudenlandske studerende og fastholde dem efter endt uddannelse.Finansieringen af vores offentlige service giver dog en særlig udfordring. Hvis uden-landske medarbejdere skal være en god forretning i forhold til de offentlige finanser,er det afgørende, at hele familien falder til – ikke mindst at en medfølgende ægtefælleogså finder en plads på det danske arbejdsmarked.En række forhold er således med til at presse det danske arbejdsmarked og øgebehovet for udenlandske medarbejdere. Hvis væksten i dansk økonomi skal fort-sætte, og grundlaget for fremtidens velfærd skal sikres, er det afgørende, at vi kansikre tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft.6” KOMMETFOR AT BLIVE”
Vidste du det...– om manglen på arbejdskraft?•10 pct. af virksomhederne inden for industrien har oplevet produktionsbegræns-
ninger pga. mangel på arbejdskraft.(Kilde: DA’s ArbejdsMarkedsRapport 2007).•33 pct. af virksomhederne inden for handel, transport og service har oplevet at
begrænse antallet af nye opgaver pga. mangel på arbejdskraft.(Kilde: HTS 2007, gengivet i DA’s ArbejdsMarkedsRapport 2007).•Danske virksomheder producerer mindre, end de kunne. Fx viser tal fra DI, at
Danmark mistede ordrer svarende til 32 mia. kr. fra 2005-2007 pga. mangelpå arbejdskraft.(Kilde: Oplysninger fra DI).•Lønudviklingen i Danmark løber stærkt. Syv år i træk har lønudviklingen ligget
over udlandets.(Kilde: Konkurrenceevneredegørelse 2007, Økonomi- og Erhvervsministeriet).
Vidste du det...– om udsigterne til mangel på velfærdsmedarbejdere?Ifølge LO (se ugebrevet A4, nr. 16, 2007) vil der om 15 år bl.a. mangle følgendepersonale i kommuner og regioner:•Social- og sundhedspersonale: Her vil mangle 35.500 personer.•Kontorpersonale: Her vil mangle 16.500 personer.•Rengøringspersonale: Her vil mangle 11.800 personer.•Syge- og sundhedspersonale: Her vil mangle 10.600 personer.
BARRIERERNE
Det er dog lettere sagt end gjort. Flere studier viser, at der er en række udfordringer iforhold til at få udenlandske medarbejdere til at vælge at arbejde i Danmark. De fær-reste synes, at det danske skattetryk og vores leveomkostninger er attraktive. Flereudlændinge oplever også, at det er vanskeligt at skabe sociale relationer til danskerne.Samtidig møder de en række praktiske problemer med at flytte til og arbejde i Danmark.Udfordringerne med at sikre tilstrækkeligt med arbejdskraft i Danmark er ikke nye.Der er også allerede igangsat en række initiativer for at imødegå dem. Det er enkæmpe udfordring at få udenlandske medarbejdere til at vælge lige netop Danmarkfrem for andre lande. Denne udfordring har de hidtidige tiltag primært fokuseret på.Eksempelvis indeholder den politiske aftale om en jobplan en række tiltag. Og udfor-dringen med det danske skattetryk indgår i skattekommissionens arbejde, somafsluttes i begyndelsen af 2009.Eksempler på hvad der er sat i gang i forhold til udenlandsk arbejdskraft•Aftale om en jobplan, februar 2008•Nedsættelse af en skattekommission, januar 2008•Nedsættelse af en arbejdsmarkedskommission, december 2007•Regeringens handlingsplan for international rekruttering:”Danmark – et godt sted at arbejde”, oktober 2007•Regeringens handlingsplan for offensiv global markedsføring af Danmark,april 2007•Revisioner af Østaftalen, april 2006 og juni 2007, hvor kravet omarbejdstilladelse for østarbejdere på overenskomst bliver ophævet•Lancering af hjemmesiden workimport.dk, januar 2007, der sammenførerdet danske erhvervslivs rekrutteringsbehov med udenlandske jobsøgende•Lancering af hjemmesiden workindenmark.dk, der samler oplysninger omat flytte til samt arbejde og bo i Danmark•Handlingsplan for anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifi kationerog studieperioder, Danish National Action Plan for Recognition, 2006
8” KOMMETFOR AT BLIVE”
EksempelFor eksempel flytter et canadisk par til Danmark, fordi manden får job i enstor dansk virksomhed i Sønderjylland. Hans kone er uddannet ingeniør oghar arbejdet i fem år som mellemleder i en canadisk virksomhed. Men hunhar svært ved at finde et job i Danmark, da hendes uddannelse ikke svarertil en dansk. Desuden synes hun ikke, at den danske sprogundervisning ertilfredsstillende, og hun har svært ved at få overblik over indgangen til deoffentlige myndigheder.Familien ved ikke, om den vil blive i Danmark mere end nogle år, og derforvil den gerne have, at børnene går i en international skole. Men det er ikkemuligt i Sønderjylland.Familien er egentlig glad for de strukturelle rammer og livsbetingelsernei Danmark. Men de oplever alle, at det er vanskeligt at komme i kontaktmed danskerne og knytte venskaber. De ender med at rejse hjem igen efter10 måneder i Danmark, fordi de ikke trives.
Der er altså allerede taget hul på at få fjernet eller reduceret nogle af barriererne forat sikre mere udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Men initiativerne er i høj grad rettetmod at tiltrække udenlandske medarbejdere til Danmark. Det efterlader en udfordringi forhold til at få dem til at blive i landet, når de først har valgt Danmark. Vi har et efter-slæb i forhold til at have et velegnet modtageapparat.Virksomhederne bruger store ressourcer på at hente kvalificeret arbejdskraft i ud-landet. Det kan koste op mod 1/2 mio. kr. at hente fx en indisk ingeniør til Danmark.Det er spildte ressourcer, hvis medarbejderen rejser hjem igen efter kort tid, fordihan eller hans familie ikke trives i landet.I dag bliver udlændinge kortere tid i Danmark end tidligere. Blandt de indvandrere,der kom til Danmark i begyndelsen af 1990’erne, gik der op til 10 år, før halvdelenvar genudvandret. Blandt dem, der indvandrede til Danmark i 2001, havde knaphalvdelen forladt landet igen fire år senere. Det er især personer, der kommer tilDanmark for at uddanne sig eller arbejde, der forlader landet hurtigt igen. Dermednærmer genudvandringen sig det høje niveau fra 1980’erne.Det er altså ikke tilstrækkeligt at fokusere på at få tiltrukket udenlandsk arbejdskrafttil Danmark, hvis en stor andel hurtigt rejser herfra igen.Der er flere årsager til, at udenlandske familier forlader Danmark igen, og en af demkan være, at de ikke kan falde til. Det danske samfund er indrettet efter, at de fleste
Vidste du det... at genudvandringen stiger?Pct. genudvandret6050403020100Under 1 år1-2 år2-4 år6-10 år200320011990Anm.: Årstallene angiveråret for indvandringen.Man kan altså fx se, hvorstor en andel af dem, der erindvandret i 1990, der vargenudvandret i løbet af detførste år efter 1-2 år, efter2-4 år og efter 6-10 år.
Kilde: Vækstredegørelse 07, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2007.10” KOMMETFOR AT BLIVE”
arbejder og får deres børn passet i institutioner. For mange udenlandske medarbejdereer arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen derfor den eneste tilknytning til detdanske samfund. Det gør det ekstra svært for en medfølgende ægtefælle at falde til iDanmark uden et job eller andre nære kontaktflader til samfundet. Der er derforbehov for mere information og bedre muligheder for, at medfølgende ægtefællerhurtigere kan finde sig til rette og få et job.Det er ofte en forudsætning for at søge job i Danmark, at man kender sproget og dendanske mentalitet. Hvordan gebærder man sig til en jobsamtale og i forskelligejobsituationer?Danske virksomheder og offentlige institutioner kræver også et kendskab til, hvadansøgernes udenlandske uddannelse svarer til i en dansk sammenhæng. Kan encanadisk læge det samme som en dansk?Der er også mange praktiske problemer med at flytte til Danmark. Mange udenlandskemedarbejdere synes, det er besværligt at overskue de danske regler og kontakten tilmyndighederne.Men et af de vigtigste elementer i forhold til at få udenlandske medarbejdere til atblive i Danmark handler om kontakten til danskerne. Næsten 3/4 af de udenlandskevidenarbejdere i Danmark synes, det er vigtigt eller meget vigtigt, at befolkningen eråben og inviterende. Men langt de færreste er tilfredse med Danmark på dette punkt(Oxford Research, 2007).
Vidste du det... om udlændingenes syn på danskerne?Procentandel af udlændinge, som overraskes positivteller negativt efter ankomsten til Danmarknegativt overrasketpositivt overrasket
Åben og inviterende lokalbefolkningKulturelle barriererMulighed for at møde expatsBefolkningens sprogkundskaber
4333208
1491144
Kilde: The Expat Study 2006, Oxford Research, 2007.
INITIATIVERNE
Der er således stadig en række områder, hvor der kan gøres mere for at fåudenlandske medarbejdere til at føle sig hjemme i Danmark og derved sikretilstrækkeligt med arbejdskraft. For at imødekomme de tidligere nævntebarrierer foreslår Danmarks Vækstråd følgende syv initiativer:
I
Støtte til projekter om udenlandsk arbejdskraftDer findes ikke én løsning på, hvordan vi kan få udenlandske medarbejdere til at følesig hjemme i Danmark. Men hvis vi skal gøre en indsats, er det først og fremmestnødvendigt at vide, hvor de særlige udfordringer og gode løsningsmuligheder ligger.Problemstillingen med at fastholde udenlandske medarbejdere er dog først for alvoraktualiseret de seneste år. Der er derfor meget lidt viden om, hvilke initiativer der virker.Der er behov for at afprøve forskellige veje og finde de gode løsninger. Det er ogsånødvendigt, at området er velbelyst datamæssigt, så den fornødne viden er til stede,om hvor og hvordan indsatsen bør lægges.•Derfor opfordrer Danmarks Vækstråd de regionale vækstfora til at få igangsat
projekter, som afprøver konkrete løsninger eller konkretiserer udfordringen i formaf forbedret datagrundlag.•Danmarks Vækstråd vil understøtte sådanne projekter og har besluttet, at gode
rammevilkår for udenlandsk arbejdskraft er et af tre temaer, som regionaleprojekter kan søge om økonomisk støtte til fra den konkurrenceudsatte puljeaf strukturfondsmidler i 2008, hvor der i alt er 50 mio. kr. til rådighed.Sewww.ebst.dk/konkurrenceudsat_puljevedrørende ansøgningsprocedure mv.
12” KOMMETFOR AT BLIVE”
II
NetværksdannelseNår udlændinge flytter til Danmark for at arbejde, er det vigtigt med kontakt til andreudlændinge eller danskere, hvis de skal falde til. Det gælder især for medfølgendeægtefæller, der ikke har nye kollegaer som en naturlig indgang til det danske sam-fund. Det danske foreningsliv og forskellige netværk er en vigtig del af den danskekultur og kan være en væsentlig indgang til sociale aktiviteter og netværk.Mange udenlandske familier mener, at netværk og sociale relationer til andre er vigtigt.Men samtidig er der stor efterspørgsel efter mere og dybere kontakt med danskerne.Næsten 2/3 af de udenlandske medarbejdere mener, det er vanskeligt at få nærevenner blandt danskerne, og de fleste finder venner gennem arbejdspladsen eller evt.børnenes daginstitution.•Danmarks Vækstråd opfordrer derfor til, at der etableres et netværk, der primært
henvender sig til udenlandske medarbejdere. Økonomi- og Erhvervsministerietarbejder pt. med at etablere et sådant netværk, der vil gøre det muligt for forskelligenationaliteter – også danskere – at mødes til faglige og sociale arrangementer.Her kan der skabes kontakt og bygges bro mellem de udenlandske medarbejdereog danskerne.•Danmarks Vækstråd støtter op om initiativet og mener, at Økonomi- og Erhvervs-
ministeriet hurtigt bør etablere dette netværk og sikre, at der sættes initiativer igang regionalt. Det afgørende ved et sådant netværk vil være, at der placeres etansvar for at skabe de sociale kontakter, så det ikke bliver ved de gode intentioner.Danmarks Vækstråd ønsker selv at bidrage til netværket og opfordrer de regio-nale vækstfora, erhvervsorganisationer og videninstitutioner til at engagere sig iarbejdet og sikre en regional forankring. Samtidig opfordres både udlændinge ogdanskere til at blive medlemmer af netværket.
III
Styrket sprogundervisningDet danske sprog er en afgørende vej til at forstå det danske samfund og blive en delaf det. Mange store virksomheder sørger selv for danskundervisning af deres uden-landske medarbejdere. Men sprogundervisningen er vigtig for hele familien, hvis alleskal falde til. En udlænding, der kan tale dansk, forstår bedre den danske kultur oghar flere jobmuligheder.Familier, der vælger at flytte til Danmark for at arbejde, er meget motiverede for atlære sproget. Men mange bliver skuffede over undervisningen. Udenlandske medar-bejdere kommer hertil med vidt forskellige sprogkundskaber og indlæringsniveauer.Men det tages der ikke højde for ved oprettelsen af undervisningshold. Desuden erundervisningen ofte kun to gange om ugen.•Danmarks Vækstråd mener, at sprogundervisningen bør styrkes og tilpasses
forskellige niveauer. Sprogundervisningen kan udvides til også at omfatte pendlere,fx tyskere, der bliver boende i Tyskland, men arbejder fast i Danmark. DanmarksVækstråd er opmærksom på, at regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der erforankret i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og opfordrer til,at arbejdsgruppen indtænker ovenstående i sine løsningsforslag.•Endvidere opfordrer Danmarks Vækstråd til, at Undervisningsministeriet skærper
kravene til den kommunale sprogundervisning. Kommunerne skal udbyde sprog-undervisning, der er mere intensiv og opdelt efter deltagernes uddannelsesniveauog sproglige baggrund – også selvom det giver deltagerne lidt ekstra transporttil undervisningen. Sprogundervisningen bør også i højere grad handle om danskkultur og normer.
14” KOMMETFOR AT BLIVE”
IV
Fast-track for anerkendelse af udenlandske uddannelserNår en medfølgende ægtefælle vil søge job i Danmark, er det en fordel med en officielvurdering af den udenlandske uddannelse. Så kan de danske virksomheder bedregennemskue, hvad uddannelsen svarer til efter danske forhold.Men den officielle vurdering skrives kun på dansk, den tager tid og fokuserer i langtde fleste tilfælde kun på selve uddannelsen uden at inddrage praktisk erhvervs-erfaring. Det vil sige, at en person, der fx har gennemført en udenlandsk toårig syge-plejerskeuddannelse og efterfølgende arbejdet som sygeplejerske i 10 år, kan havesvært ved at blive anerkendt og få job som dansk sygeplejerske, fordi den danskesygeplejerskeuddannelse varer 3 1/2 år.•Danmarks Vækstråd opfordrer derfor til, at der i indgangen til den offentlige vurde-
ring af udlændinges kvalifikationer, CIRIUS, oprettes et fast-track for medfølgendeægtefæller. Målet er, at ægtefæller til personer, der har fået job og opholdstilladelsei Danmark, kan få en hurtig vurdering af både sin formelle uddannelse og sinerealkompetencer høstet gennem praktiske erfaringer. Regeringen bør forpligtigeCIRIUS til altid at tilbyde vurderingen på engelsk.•Danmarks Vækstråd opfordrer endvidere til, at regionerne etablerer et samarbejde
med de faglige organisationer om modtagelse af indvandrere med forskelligeuddannelser. Det kan indebære et tilbud om en dansk mentor inden for det relevantefagområde, der kan hjælpe med skridtet videre ind på arbejdsmarkedet. Lønmod-tagerorganisationerne kan tilbyde et introduktionsmedlemskab, som indebærerforskellige former for rådgivning. Et vigtigt element i denne indsats er også, atkommunerne har de rette redskaber til at give beskæftigelsesrettede tilbud tilmedfølgende ægtefæller.
V
Virksomhedsnetværk med jobbørs til medrejsende ægtefællerFor udenlandske medarbejdere er arbejdspladsen ofte den primære indgang til detdanske samfund. For medfølgende ægtefæller har det stor betydning at deltage isociale fællesskaber fra begyndelsen, ligesom det ofte har stor betydning, at de selvfinder et job. I sidste ende kan det være det, der afgør, om familien falder til og vælgerat blive i Danmark.Virksomhederne lider store tab, hvis deres dyrt rekrutterede udlændinge hurtigt for-lader landet igen. En indsats for udenlandske medarbejderes ægtefæller kan derforvære en effektiv måde for virksomhederne til at holde på de udenlandske medarbej-dere. Virksomhederne har den primære kontakt med de udenlandske medarbejdereog derved også nem adgang til deres ægtefæller. Men ikke alle danske virksomhederhar ressourcerne til at gennemføre sådanne initiativer.•Derfor opfordrer Danmarks Vækstråd erhvervslivets organisationer til
at etablere et netværk med konkrete aktiviteter og en intern jobbørs forde udenlandske medarbejderes ægtefæller.
16” KOMMETFOR AT BLIVE”
Vidste du det...om virksomhedernes strategierfor udenlandsk arbejdskraft?Blandt danske virksomheder, der deltog i en spørgeskemaundersøgelse,havde under halvdelen af dem, der har udenlandsk arbejdskraft ansat, enstrategi for, hvordan de vil fastholde arbejdskraften.(Kilde: DI-survey, Mandag Morgen 13. maj 2008)
VI
Nem indgang til det offentligeNår udenlandske familier kommer til Danmark, er der mange regler og love, de skalgennemskue. Hvis de skal falde hurtigt til, er det vigtigt, at de så enkelt som muligtkan få oplysninger om at flytte til og arbejde i Danmark.I dag mener mange udlændinge, at det er vanskeligt at finde rundt i myndighedernefor at få de relevante informationer. Desuden opleves det som problematisk, atmange offentlige vejledninger og hjemmesider kun er på dansk og altså utilgænge-lige for nytilkomne udlændinge. Ifølge en undersøgelse synes næsten halvdelen af deudenlandske videnarbejdere, at det er vanskeligt at få overblik over relevante reglerog lovgivning. Halvdelen af de udenlandske videnarbejdere i Danmark havde des-uden ikke hørt om hjemmesiden workindenmark.dk, der ellers skulle imødekommeproblemet og formidle praktisk viden om at flytte til og arbejde i Danmark (OxfordResearch 2007).•Danmarks Vækstråd opfordrer derfor til, at udlændinge bliver informeret om
workindenmark.dk de steder, hvor de første gang stifter bekendtskab medDanmark, fx ambassader eller udlændingeservice.•Danmarks Vækstråd opfordrer endvidere til, at workindenmark.dk kombineres
med en national hotline, hvor udlændinge på flere forskellige sprog kan få svar påderes oftest forekommende spørgsmål om praktiske danske forhold. En hotline vilogså kunne betjene fx mindre kommuner, der måske kun kommer i kontakt med fåudlændinge med den type spørgsmål og kan have svært ved at svare kvalificeret.•I forlængelse heraf opfordrer Danmarks Vækstråd kommunerne til – evt. i sam-
arbejde – at oprette lokale velkomstcentre, hvor udlændinge kan henvende sig fysiskog på flere forskellige sprog få svar på sine spørgsmål samt evt. finde en karriere-børs, sociale mødesteder for medarbejderne og deres ægtefæller og lignende.I mødet med de offentlige myndigheder oplever de udenlandske medarbejdere ogsået specifikt problem i form af, at skattereglerne ikke fortolkes ens over hele landet,og der er uens praksis i forhold til fradrag for kost og logi. Det skaber både urimeligekonkurrencevilkår for virksomhederne og stor usikkerhed for den enkelte medarbejder.•Danmarks Vækstråd opfordrer derfor til, at der sikres en ensartet fortolkning af skat-
tereglerne. SKAT er ved at kortlægge problemets omfang, og Danmarks Vækstrådopfordrer til, at dette arbejde afsluttes hurtigst muligt og afløses af konkret handling.
18” KOMMETFOR AT BLIVE”
VII
Flere internationale skoler eller modtageklasserMange udenlandske familier kommer hertil for at bo og arbejde i en længereårrække. Men ikke nødvendigvis for resten af livet. Selvom familierne er moti-verede for at falde til og bidrage til samfundet, vil de fastholde muligheden for atflytte videre igen. De ønsker derfor, at deres børn skal gå i internationale skolereller en modtageklasse på en almindelig folkeskole. Engelsksprogede skoler ervigtige for at kunne fastholde udenlandske medarbejdere og deres familie.Der er i dag 15 engelsksprogede skoler i Danmark, hvor de fleste er koncen-treret omkring København. Det er altså ikke muligt at gå i internationaleskoler i hele landet. Desuden er det kun godt halvdelen af de udstationeredevidenarbejdere, der er tilfredse med kvaliteten af de internationale skoler(Oxford Research 2007).•Danmarks Vækstråd opfordrer derfor Undervisningsministeriet til at
afdække behovet for undervisning på engelsk samt mulighederne for atstyrke de private internationale skoler. Der skal sikres et tilstrækkeligtog geografisk dækkende udbud af skoler eller enkelte klasser.•Desuden opfordrer Danmarks Vækstråd til, at Folketinget på længere sigt
giver mulighed for, at kommuner på forsøgsbasis kan afprøve forskelligeformer for modtageklasser.Danmarks Vækstråd vil følge udviklingen og fremdriften i de fore-slåede initiativer. Om et år vil Rådet tage initiativ til at gøre statuspå udviklingen vedrørende udenlandsk arbejdskraft.
VI KAN ALLE GØREEN FORSKEL
Disse syv forslag til initiativer fra Danmarks Vækstråd vil sammen med regeringensigangværende og kommende indsats kunne styrke Danmarks muligheder for at fast-holde udenlandske medarbejdere i landet. Men selvom vi kan nå langt med konkrete”kollektive” tiltag, handler det i sidste instans om at få de udenlandske medarbejderetil at falde til og føle sig hjemme i Danmark. En effektfuld fastholdelse og integrationaf udenlandsk arbejdskraft er i høj grad et kulturspørgsmål, der kræver en indsats fraen række aktører. Ikke mindst civilsamfundet.Det er vigtigt for udenlandske medarbejdere, at de og deres familie føler sig velkomneog integrerede i samfundet. Mere end fire ud af fem mener, at dette er afgørende forderes ophold i Danmark. Men samtidig mener de ikke, at danskerne har en positivattitude over for udlændinge eller er særlig tolerante over for andre kulturer på deresarbejdsplads. Mange udenlandske medarbejdere synes også, det er svært at få næredanske venner.Danskerne opleves ikke som uvenlige eller fremmedfjendske, men mere som lidtreserverede. Det er ikke en del af den danske kultur ofte at invitere sine kollegaerforbi til barbecue. Danskerne har i stedet ofte meget langvarige venskaber ogadskiller traditionelt familie- og arbejdsliv. Det gør det svært for udlændinge atknytte danske venskaber og blive en del af det danske samfund.Mange udlændinge oplever også nederlag, når de forsøger at tale dansk. Ofteslår danskerne over i engelsk, hvis en udlænding taler lidt gebrokkent dansk.Måske skulle vi også være lidt mere tolerante over for, at dansk godt må talesmed forskellige accenter?
20” KOMMETFOR AT BLIVE”
De udlændinge, der flytter til Danmark for at arbejde, bør naturligvis være opsøgendeog selv gøre en indsats for at falde til. Men hvis vi skal skabe et mere velkommendeDanmark, indebærer det i mindst lige så høj grad, at danskerne bliver mere imøde-kommende og åbne. Det samme gælder virksomheder, erhvervsorganisationer ogoffentlige institutioner, der har en åbenlys fordel af, at vi kan holde på udenlandskemedarbejdere i Danmark.Vi skal ikke ændre markant på vores kultur. Men hvis vi er mere åbne og positiveover for udlændinge på vores arbejdsplads og i samfundet generelt, vil vi selv få enmasse igen. Både på det personlige, kulturelle plan, men også samfundsmæssigt iform af bidrag til fortsat vækst og velfærd i Danmark.Kun i fællesskab kan vi skabe et mere velkommende Danmark, hvor udlændingefalder hurtigt til og har lyst til at bo og arbejde i en længere årrække. Dette er enafgørende opgave. Og det er en opgave, hvor vi alle kan gøre en forskel.
DANMARKS VÆKSTRÅD - MEDLEMMERDirektør Lars Nørby Johansen (formand)Koncernchef Tom Knutzen, Danisco (personligt udpeget)Prorektor Lykke Friis, Københavns Universitet (personligt udpeget)Adm. direktør Merete Eldrup, TV2 (personligt udpeget)Vækstforumformand Ulla Astman Nielsen, Region NordjyllandVækstforumformand Bent Hansen, Region MidtjyllandVækstforumformand Carl Holst, Region SyddanmarkVækstforumformand Kristian Ebbensgaard, Region SjællandVækstforumformand Jørgen Christensen, Region HovedstadenBorgmester Anny Winther, Rebild KommuneBorgmester Erik Nielsen, Rødovre KommuneForbundsformand Thorkild E. Jensen, CO-IndustriNæstformand Lizette Risgaard, LODirektør Poul Scheuer, Dansk IndustriDirektør Katia K. Østergaard, Dansk ErhvervVicedirektør Ane Buch, HåndværksrådetVicedirektør Annette Toft, LandbrugsraadetAfdelingschef Vibeke Gaardsholt, Dansk ByggeriDirektør Jørgen A. Horwitz, FinansrådetAdm. direktør Johnny Hansen, Arrivawww.danmarksvaekstraad.dk
Danmarks Vækstråd er nedsat af økonomi- og erhvervsminister BendtBendtsen. Rådet rådgiver regeringen om tilrettelæggelsen og udviklingenaf den erhvervspolitiske indsats i Danmark og består af repræsentanter forvirksomheder, erhvervsorganisationer, videninstitutioner, kommuner, regio-nale vækstfora og arbejdsmarkedets parter.Vækstrådets vision er at bidrage til at gøre Danmark til et af de mest kon-kurrencedygtige samfund i verden, hvor alle dele af Danmark rustes tilden globale konkurrence. Danmarks Vækstråd vil være et bindeled mellemden nationale vækstpolitik, EU-indsatsen og den regionale erhvervsudvik-lingsindsats og bidrage til en effektiv og sammenhængende indsats forvækst og erhvervsudvikling i hele Danmark.
