|
|
|
|
|
Dato: |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde i det blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 5. – 6. juni 2008
Dagsordenspunkt 17): Rådskonklusioner om styring af kontrollen med EU’s ydre grænser
Dagsordenspunkt 26): Styrkelse af EU’s samlede migrationsstrategi
Dagsordenspunkt 27): Udkast til rådskonklusioner om genbosætning af flygtninge fra Irak
Nyt notat
Resumé:
Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner vedrørende det fremtidige samarbejde i EU om styring og overvågning af EU’s ydre grænser – herunder særligt den videre udvikling af Frontex. Sagen vurderes ikke i sig selv at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringen kan tilslutte sig rådskonklusionerne.
1. Baggrund
Kommissionen har den 13. februar 2008 fremlagt tre meddelelser indeholdende en række forslag til foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og kontrollen ved EU’s ydre grænser.
De tre meddelelser vedrører henholdsvis etablering i medlemsstaterne af et ind-/udrejse-system til registrering af rejsende tredjelandsstatsborgere, forslag til dannelse af et europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur) samt forslag vedrørende den videre udvikling af det Europæiske Grænsekontrolagentur (Frontex).
På baggrund af de tre meddelelser og de efterfølgende drøftelser på ministerkonferencen om grænsekontrol ved EU’s ydre grænser i Slovenien den 11.-12. marts 2008 har formandskabet udarbejdet et udkast til rådskonklusioner.
Hvis der på et senere tidspunkt fremsættes forslag til retsakter som udmøntning af rådskonklusionerne med hjemmel i traktatens afsnit IV, vil sådanne forslag være omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender. Sådanne forslag kan dog være forslag om udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, hvorefter Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder træffer afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 forventes Rådet at vedtage rådskonklusionerne.
2. Formål og indhold
FormÃ¥let med vedtagelsen af rÃ¥dskonklusionerne er at opnÃ¥ en bedre administration af EU’s ydre grænser, herunder at sikre en effektiv bekæmpelse af ulovlig indvandring samtidig med, at forholdene for personer, der har ret til at indrejse i EU, forbedres.Â
Som mulige instrumenter til at nå dette mål peges i udkastet til rådskonklusionerne på dannelse af Eurosur (et fælles europæisk grænseovervågningssystem), etablering af et fælles ind-/udrejsesystem samt videreudviklingen af Frontex. Endelig understeges vigtigheden af at udnytte teknologiske fremskridt og muligheder i dette arbejde.
Vedrørende videreudviklingen af Frontex understreger konklusionerne vigtigheden af, at Frontex kommer til at spille en aktiv rolle – både i forhold til indledende analyser af, hvordan de forskellige tiltag kan iværksættes og i forhold til udførelsen og driften af arbejdet på grænserne, samt i forhold til den løbende Schengen-evaluering.
Frontex opfordres endvidere til at starte en undersøgelse af muligheder for på længere sigt at nedsætte af specialafdelinger i medfør af artikel 16 i Rådets forordning EF 2007/2004 vedrørende oprettelsen af Frontex.
Herudover åbnes der op for muligheden for, at Frontex inden for sit eksisterende mandat kan samarbejde med lokale myndigheder i medlemsstaterne – herunder toldvæsnet.
Som langsigtede prioriteter peges på en række vigtige elementer, herunder princippet om byrdefordeling og solidaritet samt behovet for at styrke samarbejdet med tredjelande. Kommissionen opfordres endvidere til, at en opnået enighed mellem medlemsstaterne om en videreudvikling af Frontex vil blive afspejlet i konkrete forslag til ændringer i det nuværende regelgrundlag for Frontex’ virke.
For så vidt angår en mulig etablering af et fælles ind-/udrejsesystem understreges behovet for udnyttelse af eksisterende teknologi, samtidig med at det skal sikres, at der ikke sker krænkelser i forhold til databeskyttelse og menneskerettigheder. Kommissionen opfordres endvidere til at udvikle og igangsætte et pilotprojekt, der i videst muligt omfang bygger på eksisterende initiativer og IT-systemer (herunder SIS II og VIS), samt til at fremkomme med et forslag til de retlige rammer for et fælles ind-/udrejsesystem.
Vedrørende arbejdet med Eurosur opfordres Kommissionen til at fortsætte undersøgelserne af konceptet med henblik på at rapportere til Rådet i begyndelsen af 2009 om opnåede fremskridt i det forberedende arbejde, der skal finde sted i tæt samarbejde med Frontex og medlemsstaterne.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der alene er tale om rådskonklusioner om den videre udvikling af EU’s grænsesamarbejde, vurderes sagen ikke at have konsekvenser for dansk ret.
Hvis der på et senere tidspunkt fremsættes forslag til retsakter om udmøntning af rådskonklusionerne med hjemmel i traktatens afsnit IV, vil sådanne forslag være omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender. Sådanne forslag kan dog være forslag om udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, hvorefter Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder træffer afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan tilslutte sig rådskonklusionerne.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Alle medlemsstater støtter generelt et styrket operationelt EU-samarbejde om grænsekontrol.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 15. maj 2008.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der alene er tale om rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Konklusionerne har i sig selv hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige, eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
Hvis der på et senere tidspunkt fremsættes forslag til retsakter som udmøntning af rådskonklusionerne, vil sådanne forslag dog kunne indebære statsfinansielle konsekvenser ved en beslutning om dansk tilslutning på mellemstatsligt grundlag.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Nyt notat
Resumé:
Forslaget vedrører en ændring i Schengengrænse-kodeks som konsekvens af indførelsen af det fælles visuminformationssystem (VIS). Forslaget fastsætter medlemsstaternes forpligtelser til at benytte VIS i forbindelse med kontrollen af de ydre grænser.
Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Danmark deltager ikke i vedtagelsen af forslaget, jf. Protokollen om Danmarks Stilling. Da forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, følger det af Protokollen om Danmarks Stilling, at Danmark inden seks mÃ¥neder efter vedtagelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre afgørelsen i dansk ret. En eventuel tilslutning til forslaget pÃ¥ mellemstatsligt grundlag vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser. En sÃ¥dan tilslutning vil forventeligt have statsfinansielle konsekvenser.Â
Regeringen finder det væsentligt, at VIS bruges til at sikre en fælles, fast og effektiv grænsekontrol, og regeringen kan på denne baggrund støtte forslaget.
1. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 28. december 2004 forslag til Rådets forordning om indførelse af visuminformationssystemet (VIS), og hermed en fælles europæisk database, der skal indeholde oplysninger om visumsager.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev der opnået politisk enighed om forslaget, og det forventes formelt vedtaget hen over sommeren 2008.
Som konsekvens af VIS kræves en ændring af Schengengrænse-kodeks (Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af fællesskabskodeks for personers grænsepassage) om anvendelsen af VIS ved passagen af de ydre grænser, idet VIS-forordningen ikke tager stilling hertil.
Kommissionen har på den baggrund den 22. februar 2008 fremsat forslag til en ændring af Schengengrænse-kodeks, der fastlægger, hvordan VIS skal benyttes i forbindelse med kontrollen ved de ydre grænser.
Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra a), og skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det fremgår af forordningsforslagets præambel, at der er tale om et forordningsforslag til udbygning af Schengen-reglerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 forventes der en videre drøftelse af sagen med henblik på opnåelse af politisk enighed.
2. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at fastlægge fælles regler for forpligtigelsen til at benytte VIS i forbindelse med kontrollen ved de ydre grænser.
VIS skal således så effektivt som muligt indgå i arbejdet med at bekæmpe illegal indvandring og lette adgangen for personer med et lovligt indrejsegrundlag.
Et sådant VIS-tjek vil betyde, at der vil skulle foretages systematisk kontrol af visummærkatens nummer kombineret med biometrisk kontrol (tjek af fingeraftryk), for alle visumpligtige personer, der indrejser i Schengen, herunder via Danmarks ydre grænser.
Af VIS-forordningen fremgår, at kontrollen i de første tre år efter idriftsættelsen af VIS, der forventes påbegyndt i sommeren 2009, alene foretages med visummærkatens nummer, men at den treårige periode efter et år kan reduceres for så vidt angår luftgrænser.
Ændringsforslaget, der vedrører grænsekodeks artikel 7, stk. 3, indeholder bestemmelser vedrørende brug af VIS i forbindelse med indrejsekontrol, udrejsekontrol samt til identifikationsformål.
For så vidt angår indrejse fremgår det af forslaget, at såfremt den indrejsende person er i besiddelse af et visum, skal indrejsekontrollen obligatorisk omfatte verifikation af identitet og visummets ægthed ved hjælp af en søgning i VIS.
Det fremgår endvidere af forslaget, at der kan foretages søgning i VIS i forbindelse med udrejsekontrol, samt med henblik på at identificere personer, der eventuelt ikke længere opholder sig lovligt på en medlemsstats område.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til direktivforslaget på mellemstatsligt grundlag vil ikke få lovgivningsmæssige konsekvenser.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det væsentligt, at VIS bruges til at sikre en fælles, fast og effektiv grænsekontrol, og regeringen kan på denne baggrund støtte forslaget.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om andre landes holdninger.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 15. maj 2008.
7. Europa-Parlamentet
Kommissionen har sendt ændringsforslaget til Europa-Parlamentet samtidig med oversendelsen til Rådet, med henblik på Europa-Parlamentet s stillingtagen til forslaget i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet bemærkninger til forslaget.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionens anfører i begrundelsen for forslaget, at de nuværende fællesskabsbestemmelser herom skal tilpasses for at tage hensyn til oprettelsen af VIS, da der er behov for en fælles ordning for at indføre harmoniserede regler for obligatorisk anvendelse af VIS ved de ydre grænser.
Kommissionen anfører endvidere, at Fællesskabet i medfør af EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra a) har beføjelser til at vedtage foranstaltninger vedrørende passage af medlemsstaternes ydre grænser, og at forslagets formål på denne baggrund ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne
Regeringens kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprincippet.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
En tilknytning til forslaget på mellemstatsligt grundlag vil sandsynligvis isoleret set få statsfinansielle konksekvenser i form af merudgifter, såvel etablerings- som driftsmæssigt, idet der herefter vil skulle foretages VIS-tjek på de ydre grænser.
Â
Der er ikke på nuværende tidspunkt klarhed over omfanget af merudgifterne, men disse vil blive søgt håndteret som led i etableringen af VIS i Danmark.
Et sådant VIS-tjek vil som nævnt betyde, at der vil skulle foretages systematisk kontrol af visummærkatens nummer kombineret af biometrisk kontrol (tjek af fingeraftryk), for alle visumpligtige personer, der indrejser i Schengen, herunder via Danmarks ydre grænser, altså en såkaldt førsteliniekontrol.
Som ligeledes nævnt fremgår det af VIS-forordningen, at kontrollen i de første tre år efter idriftsættelsen af VIS, der forventes påbegyndt i sommeren 2009, alene foretages med visummærkatens nummer, men at den treårige periode efter et år kan reduceres for så vidt angår luftgrænser.
Den finansielle ramme for etableringen af VIS i Danmark er aktstykke 72, der er godkendt af Folketingets Finansudvalg den 15. december 2005, aktstykke 156, der er godkendt af Folketingets Finansudvalg den 1. juni 2006, og aktstykke 127, der er godkendt af Folketingets Finansudvalg den 16. maj 2007. Det tredje aktstykke dækker etableringsudgifter for 2007 og fremefter samt de afledte driftsmæssige omkostninger for de enkelte myndigheder. Af det tredje aktstykke fremgår, at Rigspolitiets integration til VIS, herunder særligt i forhold til eventuel førstelinjekontrol og fastlæggelse af kravene til kontrol på Færøerne og i Grønland ikke er inkluderet i VIS-fase III, men håndteres i et særskilt forløb. Af aktstykket fremgår videre, at der som led heri igangsættes en arbejdsgangsanalyse, hvorefter der eventuelt fremsættes et fjerde aktstykke for Finansudvalget. Arbejdsgangsanalysen skal således danne grundlag for fastlæggelsen af den finansielle ramme for udgifterne til søgninger i VIS på de ydre grænser. Arbejdsgangsanalysens påbegyndelse afventer tilstrækkelig klarhed over det kommende regelgrundlag, hvilket forventes at opnås i forbindelse med behandling af dette punkt på rådsmødet.
Sagen skønnes ikke at have samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Nyt notat
Resumé:
På rådsmødet for retlige og indre anliggender den 5.-6. juni 2008 eller snarest herefter forventes det, at Rådet vil træffe afgørelse om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem det Europæiske Fællesskab på den ene side og Schweiz og Liechtenstein på den anden side om vilkårene for de to staters deltagelse i det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænse (grænseagenuteret). Danmark deltager ikke i vedtagelsen af forslaget, jf. Protokollen om Danmarks Stilling. Da forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, følger det af Protokollen om Danmarks Stilling, at Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre afgørelsen i dansk ret. En eventuel tilslutning til forslaget på mellemstatsligt grundlag vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser. Regeringen støtter, at der indgås en særskilt aftale med Schweiz og Liechtenstein om disses deltagelse i grænseagenturet.
1. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 22. februar 2008 et forslag om henstilling til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Schweiz og Liechtenstein om vilkårene for Schweiz´ og Liechtensteins deltagelse i det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænse (grænseagenturet).
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. april 2008 vedtog Rådet at meddele Kommissionen forhandlingsmandat.
Kommissionen forventes på den baggrund at fremsætte forslag til to rådsafgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelse, på det Europæiske Fællesskabs vegne, af en aftale mellem det Europæiske Fællesskab og Det schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om vilkårene for Schweiz´ og Liechtensteins deltagelse i grænseagenturet.
Kommissionens forslag forventes fremsat med hjemmel i artikel 62, stk. 2, litra a, og artikel 66, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum og stk. 3, første afsnit.
RÃ¥dsafgørelserne skal vedtages med kvalificeret flertal af RÃ¥det og – for sÃ¥ vidt angÃ¥r indgÃ¥elsen af aftalen – efter høring af Europa-Parlamentet.Â
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 eller på et rådsmøde snarest derefter forventes Rådet at træffe beslutning om undertegnelse og indgåelse af aftalen med Schweiz og Liechtenstein.
2. Formål og indhold
I overensstemmelse med artikel 21, stk. 3, i RÃ¥dets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26.
oktober 2004 om oprettelse af grænseagenturet, bør lande, der er associeret gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, deltage i agenturet. Visse vilkår for deres deltagelse skal fastlægges i særskilte aftaler (såkaldte "ordninger").
Efter at have fÃ¥et bemyndigelse hertil pÃ¥ rÃ¥dsmødet den 18. april 2008 fører Kommissionen forhandlinger med Schweiz og Liechtenstein. Aftalen forventes navnlig at omhandle Schweiz’ og Liechtensteins stemmeret i agenÂturets bestyrelse og Schweiz’ og Liechtensteins bidrag til agenturets budget.
Aftalen forventes herudover at indeholde en fælleserklæring, hvori det understreges, at den omstændighed, at Schweiz og Liechtenstein har fået tildelt begrænset stemmeret i agenturet, til trods for at det er et fællesskabsagentur, på ingen måde kan anses for at danne præcedens i hverken juridisk eller politisk henseende.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Rådsafgørelserne har ikke konsekvenser for dansk ret.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at der indgås en aftale med Schweiz og Liechtenstein om disses deltagelse i grænseagenturet.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemslandene forventes at støtte aftalen.Â
6. Høring
Sagen har den 15. maj 2008 været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal høres for så vidt angår indgåelsen af aftalen.
8. Nærhedsprincippet
De to rådsafgørelser skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da der er tale om en aftale mellem Fællesskabet på den ene side og med Schweiz og Liechtenstein på den anden side, der muliggør Schweiz’ og Liechtensteins deltagelse i grænseagenturets arbejde.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådsafgørelserne i sig selv eller en eventuel senere dansk tilslutning hertil på mellemstatsligt grundlag har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Rådsafgørelserne har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er blevet orienteret om oprettelsen af agenturet forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 2.-3. oktober 2003 og den 6. november 2003.
Â
Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2003 blev sagen om oprettelse af agenturet forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til orientering.
Forud for rådsmødet den 29.-30. april 2004 blev sagen om oprettelse af agenturet forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til orientering.
Forud for rådsmødet den 18. april 2008 blev sagen om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Schweiz og Liechtenstein om disse staters deltagelse i grænseagenturet forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til orientering.
Nyt notat.
Resumé:
Med Kommissionens forslag til ændring af Rådets forordning nr. 1683/95 ændres nummereringen af visumstickeren, så der bliver plads til flere tal blandt andet af hensyn til søgninger i visuminformationssystemet (VIS) på visumstickernummeret. Forslaget har ingen nye lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses overholdt. Regeringen kan tilslutte sig vedtagelsen af forslaget.
1. Baggrund
Kommissionen har den 15. april 2008 fremsat forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa for så vidt angår visumnummerering.
Kommissionens forslag er fremsat under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 62, nr. 2, litra b), nr. iii).
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. – 6. juni 2008 forventes Rådet at opnå politisk enighed om forslaget med henblik på formel vedtagelse på et snarligt efterfølgende rådsmøde.
2. Formål og indhold
Rådets forordning nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa fastlægger bestemmelser om, hvordan en ensartet visumsticker skal se ud i medlemslandene. Herudover nedsættes i medfør af forordningens artikel 6, et særligt udvalg, der sammen med Kommissionen fastlægger de nærmere tekniske specifikationer for udformningen af sikkerhedstrækkene i visumstickeren. Denne forordning er efterfølgende blevet ændret i 2002 blandt andet med henblik på at integrere et foto på stickeren.
Den gældende nummerering af visumstickerne giver ikke nok plads til et tilstrækkeligt antal cifre for visse store medlemslande, der udsteder mange visa. Herudover anvendes nummereringen i dag ikke ensartet. Da det imidlertid i forbindelse med gennemførelsen af VIS vil være vigtigt, at nummereringen af visumstickeren sker på samme måde i alle medlemslandene af hensyn til muligheden for at søge i VIS på visumstickernummeret, foreslås nummereringen ændret.
Med Kommissionens nye forslag, der er fremsat på baggrund af drøftelser i Artikel 6-udvalget, gives der plads til flere tal på stickeren, blandt andet ved at flytte landekoden ned under selve nummeret i øverste højre hjørne. Landekoden vil fremover indeholde tre bogstaver svarende til ICAO-landekoderne.
Endvidere indføres en ny procedure, hvorefter Artikel 6-udvalget kan beslutte, at visse af de tekniske specifikationer skal være hemmelige. I dag sker det automatisk, at specifikationerne er hemmelige.
De nye stickere skal anvendes fra 1. maj 2009 pÃ¥ de destinationer, hvor VIS tages først i brug. Lagre af gamle stickere kan opbruges pÃ¥ de øvrige destinationer, indtil VIS tages i brug. Â
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslagets gennemførelse får ingen konsekvenser for gældende dansk ret, idet der ikke findes dansk lovgivning, der regulerer visumstickerens udseende.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan tilslutte sig vedtagelsen af forslaget.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemslande forventes at støtte vedtagelsen af forslaget.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 15. maj 2008.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal i henhold til EF-traktatens artikel 67, stk. 3, høres om sagen, men har endnu ikke afgivet udtalelse.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, da medlemsstaterne ikke vil kunne opnå samme resultat alene, og det derfor er nødvendigt med en løsning på fællesskabsplan.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.Â
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
En gennemførelse af forslaget skønnes ikke at ville få nye statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet udgifterne forbundet med forslagets gennemførelse forventes at kunne afholdes inden for Integrationsministeriets rammer.
Forslaget har hverken samfundsøkonomiske, administrative, miljømæssige eller forbrugerÂbeskyttelsesÂmæsÂsige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionen forventes at give en status på de indledende drøftelser med USA om EU-landenes deltagelse i Visa Waiver programmet, herunder om USA’s positive holdning til at forhandle med Kommissionen på de områder af programmet, der er underlagt fællesskabskompetence. Statusoplysningerne har inden lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen. Regeringen tager oplysningerne om status på forhandlingerne med USA til efterretning.
1. Baggrund
USA har i sommeren 2007 vedtaget en lov om ændring af USA’s Visa Waiver Program (VWP), der omhandler visumfritagelse for statsborgere fra lande, der er omfattet af programmet. Med ændringerne i programmet fokuseres der for fremtiden mere på spørgsmål om sikkerhed end på bekæmpelse af ulovlig indvandring. I den forbindelse stiller USA nu nye krav for deltagelse i programmet med henblik på visumfri indrejse i USA.
På den baggrund har USA rettet henvendelse til EU-landene med udkast til et Memorandum of Understanding (MOU) med henblik på fastlæggelse af de nærmere krav til EU-landenes deltagelse i programmet.
Med henblik på Kommissionens forhandlinger med USA på de områder, hvor der er fællesskabskompetence, vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) den 18. april 2008 et forhandlingsmandat til Kommissionen.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. – 6. juni 2008 forventes Kommissionen at give en status på forhandlingerne med USA.
2. Formål og indhold
Kommissionen har endnu ikke haft egentlige forhandlinger med USA om en kommende EU-USA aftale om betingelserne for medlemslandenes deltagelse i VWP. Kommissionen og USA har dog haft et første møde den 28. og 29. april 2008, hvor man gennemgik elementerne for en kommende aftale i overensstemmelse med det vedtagne forhandlingsmandat, der omfatter tilbagetagelse af egne statsborgere, lufthavnssikkerhed, det kommende amerikanske elektroniske rejsebemyndigelsessystem, rejsedokumenter og mulighederne for informationsudveksling.
De amerikanske myndigheder tilkendegav under mødet at være fuldt ud indforstået med, at dele af forhandlingerne om medlemslandenes deltagelse i VWP skal ske i fællesskabssporet.
Næste møde med USA forventes at finde sted i begyndelsen af juni 2008.
En aftale forventes at være på plads i det tidlige efterår 2008.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Informationen om status fra Kommissionen får ingen konsekvenser for dansk ret.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen tager oplysningerne om status på forhandlingerne med USA til efterretning.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at de øvrige medlemslande tager oplysningerne om status til efterretning.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 15. maj 2008.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om statusoplysninger, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative, miljømæssige eller forbrugerÂbeskyttelsesÂmæsÂsige konsekvenser.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen om EU-landenes deltagelse i USA’s Visa Waiver program har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik i forbindelse med rådsmøderne den 28. – 29. februar 2008 og den 18. april 2008.
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer med hensyn til indførelse af biometriske kendetegn, herunder bestemmelser om organisering af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger har til formål at fastlægge bestemmelser om optagelse af biometriske kendetegn og undtagelser hertil i forbindelse med indgivelse af en visumansøgning samt etablering af blandt andet fælles ansøgningscentre for visumansøgere, hvor der ud over indgivelse af en visumansøgning ligeledes vil kunne optages biometriske kendetegn.
Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, og Danmark skal derfor, jf. Protokollen om Danmarks stilling, inden seks måneder efter vedtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret. Ved en dansk tilslutning til forslaget vil visse dele af forslaget have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen støtter forslag til fælles løsninger i forbindelse med gennemførelsen af VIS, herunder fælles anvendelse af det tekniske udstyr til optagelse af biometriske kendetegn.
1. Baggrund
Kommissionen har den 31. maj 2006 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer med hensyn til indførelse af biometriske kendetegn, herunder bestemmelser om organisering af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger.
Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 62, nr. 2, litra b, nr. ii.
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.
Forslaget forventedes drøftet på rådsmøderne (retlige og indre anliggender) henholdsvis den 8.-9. november 2007 og den 6. – 7. december 2007 med henblik på afklaring af visse problemstillinger, men blev i begge tilfælde i sidste øjeblik taget af dagsordenen for mødet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. – 6. juni 2008 forventes forslaget drøftet med henblik på opnåelse af politisk enighed og formel vedtagelse på et snarligt efterfølgende rådsmøde.
2. Formål og indhold
Forslaget skal ses på baggrund af Kommissionens forslag til forordning om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold, hvorom der blev opnået enighed på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. – 13. juni 2007, og som forventes formelt vedtaget i sommeren 2008.
Formålet med forslaget er således at skabe et selvstændigt retligt instrument for medlemsstaternes indsamling af visumansøgeres biometriske kendetegn og skabe en retlig ramme for registreringen af ansigtsbillede og ti flade fingeraftryk og for organiseringen af medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer med henblik på gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS).
Forslaget indeholder bestemmelser om, at en medlemsstat kan vælge at lade sig repræsentere af en anden medlemsstat alene med henblik på dennes modtagelse af en visumansøgning og optagelse af biometriske kendetegn (begrænset repræsentation), jf. forslagets artikel 1, (1), litra a. Sagen overgår herefter til det repræsenterede land, der selv træffer afgørelse i sagen. En sådan løsning mindsker behovet for anskaffelse af udstyr til biometrioptagelse hos den repræsenterede stat.
Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om indsamling af visumansøgers foto (scannet eller optaget af personalet) og ti fingeraftryk, jf. forslagets artikel 1, (2), pkt. 1.2, litra a. Det understreges i den sammenhæng, at ansøger skal give personligt fremmøde ved indgivelsen af sin første ansøgning. De biometriske kendetegn kan dog i en efterfølgende periode på 48 måneder genanvendes og kopieres over til nye ansøgninger fra samme person.
Der er på embedsmandsniveau i rådsregi opnået enighed om længden af perioden for genanvendelse af fingeraftryk i forbindelse med hyppige visumansøgninger, således at fingeraftryk optaget af børn på 6-12 år kan genanvendes i 24 måneder, mens fingeraftryk optaget af personer over 12 år kan genanvendes i 59 måneder.
Der fastsættes endvidere undtagelser til kravet om optagelse af fingeraftryk for børn under seks år og for personer, hvor det er fysisk umuligt at optage fingeraftryk, jf. forslagets artikel 1, (2), pkt. 1.2, litra b. Medlemsstaterne kan herudover egenhændigt beslutte at fastsætte undtagelser for indehavere af diplomatpas, tjenestepas og særlige pas.
Der er på embedsmandsniveau nu enighed om, at undtagelserne skal være meget begrænsede og fastsættes i fællesskab.
Herudover foreslÃ¥s bestemmelser om organiseringen af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger og om samarbejdet med eksterne tjenesteydere (outsourcing). Medlemsstaterne skal sÃ¥ledes pÃ¥ enhver destination enten udstyre sit konsulat/ambassade med det nødvendige udstyr til indsamling og registrering af biometriske kendetegn eller lade sig repræsentere af en anden medlemsstat enten i form af en repræsentationsaftale med henblik pÃ¥ visumudstedelse eller alene med henblik pÃ¥ modtagelse af ansøgninger og optagelse af biometriske kendetegn som ovenfor omtalt. Endvidere kan medlemsstaterne etablere et samarbejde om â€samhusningâ€, fælles ansøgningscentre eller anvendelse af eksterne partnere.
Samhusning indbefatter, at medarbejdere fra en eller flere medlemsstaters repræsentationer behandler ansøgninger, der indgives til dem på en anden medlemsstats repræsentation, og deler udstyret til optagelse af biometriske kendetegn de pågældende medlemsstater imellem, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1A, litra a.
Fælles ansøgningscentre, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1A, litra b, samler medarbejdere fra to eller flere medlemsstaters repræsentationer i en bygning med henblik på at modtage visumansøgninger, der indgives til dem, og optage fingeraftryk. Ansøger henvises til den kompetente medlemsstats repræsentant. Centrene etableres til formålet og er ikke nogen medlemsstats ambassade eller konsulat.
Anvendelse af eksterne partnere kan foregå i form af en callcenter-aftale, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1.B.1, litra a, ifølge hvilken en visumansøger kan bestille tid via et privat firma med henblik på indgivelse af en visumansøgning på ambassaden/konsulatet samt få oplysninger om de generelle krav til indgivelse af en sådan ansøgning.
Der kan endvidere, hvis ingen af de andre nævnte samarbejdsformer findes anvendelige, indgås en aftale med et privat firma om, at dette giver generelle oplysninger om kravene til en visumansøgning, modtager ansøgninger og bilag og indsamler biometriske kendetegn fra visumansøger samt opkræver gebyr for behandling af visumansøgningen, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1.B.1, litra b. Firmaet sender herefter den samlede visumsag til ambassaden eller konsulatet med henblik på behandling af sagen der, og med henblik på indlæggelse af oplysningerne i VIS. Det understreges, at den eksterne samarbejdspartner af databeskyttelsesmæssige grunde ikke må gives adgang til at indlægge oplysninger i VIS.
På baggrund af intense drøftelser om, at anvendelse af eksterne serviceydere ikke kun bør ses som en sidste mulighed, er der nu opnået enighed på embedsmandsniveau i rådsregi om, at anvendelsen af eksterne tjenesteydere først og fremmest knyttes til en vurdering af de lokale forhold i tredjelandet, hvor ambassaden/konsulatet er placeret, herunder for eksempel at der indgives et stort antal visumansøgninger.
Der er endvidere opnået enighed i rådsregi om, at det skal være muligt at anvende honorære konsuler i samme omfang som eksterne serviceydere.
Endvidere indeholder forslaget nærmere bestemmelser om de krav, der bør stilles til den eksterne samarbejdspartner, herunder i forhold til sikkerhedsforanstaltninger, solvens og pålidelighed. Herudover skal selve kontrakten, der indgås, indeholde bestemmelser om blandt andet omfanget af firmaets ansvar og pligt til at handle efter anvisning fra medlemsstaten/rne, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1.B.2.
Det bemærkes, at der i forslaget lægges op til, at medlemsstaternes samarbejde med rejsebureauer og rejsearrangører alene kan foregå i forhold til gentagne ansøgninger, det vil sige for ansøgere, hvis biometriske kendetegn er indlagt i VIS inden for de foregående 48 måneder. Rejsebureauer og rejsearrangører kan således ikke optage biometriske kendetegn på vegne af ambassaden/konsulatet, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1.D, litra b.
Endelig indeholder forslaget bestemmelser om, at medlemsstaterne kan beslutte at bibeholde muligheden for, at ansøger kan indgive sin ansøgning direkte på konsulatet eller i ambassaden. Medlemsstaten skal endvidere sikre kontinuitet i modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger i tilfælde af, at samarbejdet med andre medlemsstater eller med eksterne samarbejdspartnere pludselig ophører, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1.C.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til forslaget på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Danmarks Stilling vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der, som forslaget foreligger, vil skulle ske ændringer i udlændingeloven.
Med henblik herpå er der fremsat lovforslag i Folketinget den 10. april 2008 (L nr. 105), hvorefter der indsættes en generel bestemmelse i udlændingeloven om, at den kommende rådsforordning gælder i Danmark, samt en bestemmelse, der bemyndiger integrationsministeren til efter aftale med udenrigsministeren at fastsætte regler om, at private virksomheder på vegne af en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation kan varetage opgaver med modtagelse og registrering af ansøgninger om visum og opholds-/arbejdstilladelse, herunder optage personfotografi og fingeraftryk, modtage gebyr for ansøgningen samt yde vejledning om regler vedrørende visum og opholds-/opholdstilladelse.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter forslag til fælles løsninger i forbindelse med gennemførelsen af VIS, herunder fælles anvendelse af det tekniske udstyr til optagelse af biometriske kendetegn.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemsstaterne forventes at støtte etablering af fælles regler for optagelse af biometriske kendetegn og for fastsættelse af visse undtagelser.
6. Høring
Sagen senest har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 15. maj 2008.
Dans Røde Kors finder det bekymrende, at medlemsstaterne generelt støtter så lav en alder for børn i relation til optagelse af fingeraftryk som muligt, og at det er afgørende, at fingeraftryk af børn alene anvendes til identifikation.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har modtaget forslaget samtidig med Rådet med henblik på Europa-Parlamentets deltagelse i vedtagelsen af forslaget i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 251 om fælles beslutningstagen mellem Rådet og Europa-Parlamentet.
Der foreligger en rapport fra Europa-Parlamentet, hvoraf blandt andet fremgår, at Europa-Parlamentet foreslår aldersgrænsen for optagelse af børns fingeraftryk fastsat til 12 år og en øvre grænse for ældre personer på 79 år. Europa-Parlamentet er nu gået bort fra en øvre aldersgrænse, men Europa-Parlamentet ønsker en undersøgelse foretaget af anvendeligheden af optagelse af børns fingeraftryk.
Det foreslås endvidere, at gebyret i forbindelse med outsourcing-aftaler fastholdes på 60 euro. Endelig fastholder Europa-Parlamentet et krav om diplomatisk immunitet i de bygninger, hvor de eksterne serviceydere skal modtage visumansøgninger.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget anført, at der af hensyn til en effektiv anvendelse af VIS er behov for en fælles retlig ramme, for at der kan indføres harmoniserede regler om obligatorisk registrering af biometriske kendetegn.
Konsulaternes behandling af visumansøgninger med henblik på indførelse af biometriske kendetegn bør organiseres inden for de rammer, fællesskabsretten giver, for at sikre at der anvendes en harmoniseret strategi. Hvis medlemsstaterne eksempelvis hver for sig valgte at fritage forskellige kategorier af personer fra kravet om registrering af fingeraftryk, ville det medføre risiko for visumshopping.
Målet om at opnå en harmoniseret strategi ville således ikke kunne nås af medlemsstaterne hver for sig, og forslaget ses derfor at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
En eventuel dansk deltagelse i en kommende etablering af fælles visumansøgningscentre vil muligvis medføre positive statsfinansielle konsekvenser af et vist omfang, der dog ikke kan fastlægges på nuværende tidspunkt.
En gennemførelse af forslaget vil - afhængigt af den konkrete udmøntning mv. - kunne medføre en vis reduktion af de merudgifter, indførelsen af visuminformationssystemet (VIS) vil medføre til såvel anlæg som drift. Det mulige besparelsespotentiale fordrer, at Danmark er repræsenteret på stedet ved en ambassade eller et generalkonsulat.
Forslaget har hverken samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) henholdsvis den 27.-28. april 2006, den 1.-2. juni 2006, den 24. juli 2006, den 8. – 9. november 2007 og den 6. – 7. december 2007 blev Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om forslaget.
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Der er tale om et forslag fra Kommissionen, der vedrører betingelserne for meddelelse af status som fastboende udlænding for personer med international beskyttelse, hvilke rettigheder der er knyttet til denne status, fortabelse af status samt beskyttelse mod udvisning. Nærhedsprincippet er overholdt. Eventuel vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er omfattet af det danske forbehold. Regeringen er enig i, at EU’s regler om status som fastboende udlænding også bør omfatte flygtninge.
1. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 6. juni 2007 et forslag til direktiv om ændring af direktiv 2003/109/EC for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under international beskyttelse.
Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 63, stk. 3, litra a), og stk. 4.
Forslaget skal vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 18. april 2008 drøftede medlemslandene forslaget.
På rådsmødet den 5.-6. juni 2008 forventes en fornyet drøftelse af forslaget med henblik på opnåelse af politisk enighed.
2. Formål og indhold
Det fremgår af Rådets og Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union fra den 10. juni 2005, at der som led i anden fase af udformningen af et fælles europæisk asylsystem indføres ensartet status for personer, som bevilges asyl eller subsidiær beskyttelse, og at der i den forbindelse skal fremsættes forslag om status som fastboende udlænding for personer, der har international beskyttelse.
Forslaget indeholder en regulering af status som fastboende udlændinge for personer med international beskyttelse, der er i overensstemmende med indholdet af direktivet om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding.
Direktivet om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (2003/109/EF), der blev vedtaget den 25. november 2003, indeholder bestemmelser om betingelserne for, at en tredjelandsstatsborger med lovligt ophold i en medlemsstat kan opnå status som fastboende udlænding, hvilke rettigheder der er knyttet til denne status, betingelser for fortabelse af status samt beskyttelse mod udvisning.
Det fremgår imidlertid af direktivets artikel 3, stk. 2, litra c og d, at direktivet ikke finder anvendelse på blandt andre tredjelandsstatsborgere, der har opholdstilladelse i en medlemsstat i medfør af subsidiære former for beskyttelse i henhold til medlemsstaternes internationale forpligtelser, eller på flygtninge eller personer, der har ansøgt om at blive anerkendt som flygtninge. Kommissionen har derfor til hensigt med sit nye forslag at sikre, at der etableres tilsvarende regler for denne persongruppe.
Efter direktivet skal en tredjelandsstatsborger for at få meddelt status som fastboende udlænding have opholdt sig lovligt i fem år i den pågældende medlemsstat.
Herudover skal medlemsstaterne kræve bevis for, at tredjelandsstatsborgeren er i stand til at forsørge sig selv og de familiemedlemmer, som den pågældende har forsørgerpligt over for, ligesom tredjelandsstatsborgeren skal bevise, at han råder over en sygeforsikring, før den pågældende kan meddeles status som fastboende udlænding.
Den medlemsstat, som meddeler en tredjelandsstatsborger, der har opnået international beskyttelse, status som fastboende udlænding, eller en anden medlemsstat, som forlænger denne status, skal ifølge direktivforslagets artikel 8, stk. 4 og 5 indsætte en passus i tredjelandsstatsborgerens opholdstilladelse under overskriften ’bemærkninger’, hvori det angives, hvornår og i hvilken medlemsstat indehaveren af opholdstilladelsen opnåede international beskyttelse.
Efter direktivet skal en tredjelandsstatsborger have samme rettigheder som medlemsstatens egne statsborgere med hensyn til blandt andet adgang til arbejdsmarkedet, undervisning og erhvervsuddannelse samt adgangen til social sikring og social bistand.
Endvidere indeholder direktivet bestemmelser om retten for en tredjelandsstatsborger med status som fastboende udlænding til at tage ophold i en anden medlemsstat, herunder som arbejdstager eller studerende, hvis den pågældende kan forsørge sig selv. I direktivet fastsættes endvidere hvilke rettigheder en tredjelandsstatsborger, der udøver sin ret til at opholde sig i en anden medlemsstat, skal have i denne medlemsstat.
Det følger af direktivforslagets artikel 12, at medlemsstaterne, inden de udviser en tredjelandsstatsborger, der har opnået international beskyttelse, og som er meddelt status som fastboende udlænding, forpligter sig til at konsultere den medlemsstat, der har meddelt international beskyttelse. Hvis den pågældende tredjelandsstatsborger fortsat er under international beskyttelse på tidspunktet for udvisningen, skal tredjelandsstatsborgeren udvises til den medlemsstat, som oprindeligt tildelte tredjelandsstatsborger status som fastboende udlænding, og denne medlemsstat skal straks og uden krav om opfyldelse af formaliteter modtage tredjelandsstatsborgeren. Formålet med ændringen af artikel 12 er først og fremmest at sikre overholdelse af princippet om non-refoulement.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig i, at EU’s regler om status som fastboende udlænding også bør omfatte flygtninge.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemsstaterne er generelt enige om, at status som fastboende udlænding også bør omfatte flygtninge.
6. Høring
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 15. maj 2008.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet forventes snarest at afgive sit høringssvar til Kommissionens direktivforslag.
8. Nærhedsprincippet
Personer under international beskyttelse – det være sig flygtninge og personer, der nyder subsidiær beskyttelse - falder uden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/109/EF, hvilket betyder, at medlemsstaterne på nationalt plan beslutter, hvorvidt og i givet fald på hvilke betingelser personer under international beskyttelse kan få en mere permanent status, og hvilket omfang en sådan status skal have. På nuværende tidspunkt kan de opnå denne status i nogle medlemsstater, men ikke i alle. Rådet og Kommissionen er imidlertid enige om, at personer under international beskyttelse bør have ret til status som fastboende udlænding, jf. direktiv 2003/109/EF, i alle medlemsstater på sammenlignelige vilkår. Det kræver, at der vedtages fælles regler på fællesskabsplan.
Kommissionen har anført, at en ændring af direktiv 2003/109/EF derfor er den bedste måde at sikre samme behandling af alle tredjelandsstatsborgere, der har haft lovligt ophold i en medlemsstat i et vist tidsrum.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprincippet.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007 og forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17.-18. april 2008.
Nyt notat
Resumé:
Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner vedrørende en videreudvikling af den fælles europæiske database om ægte og falske dokumenter (FADO). Sagen vurderes ikke at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringen kan tilslutte sig rådskonklusionerne.
1. Baggrund
I december 1998 vedtog Rådet en fælles aktion om oprettelse af en fælles europæisk database for lagring og overførsel af oplysninger (FADO) for at give medlemsstaterne mulighed for at udveksle oplysninger om udformningen af ægte dokumenter samt om afsløringer af falske dokumenter/forfalskningsmetoder, som et redskab til at bekæmpe ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet.
I forlængelse heraf har formandskabet udarbejdet udkast til rådskonklusioner om videreudviklingen af FADO.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 forventes Rådet at vedtage rådskonklusionerne.
2. Formål og indhold
FormÃ¥let med rÃ¥dskonklusionerne er en videreudvikling af FADO databasen, som skal sikre, at medlemsstaterne effektivt kan udveksle oplysninger om brug af falske dokumenter.Â
I udkastet opfordres medlemsstaterne til fortsat at samarbejde med Rådets Generalsekretariat om videreudviklingen af FADO og i særdeleshed til at benytte systemet i så vidt omfang som muligt, herunder at lægge alle relevante oplysninger om såvel ægte som falske dokumenter ind i databasen, således at databasen kan bruges effektivt i kampen mod ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet.
Medlemsstaterne opfordres endvidere til at tage initiativer til, at de grænsekontrollerende myndigheder får adgang til databasen til brug for den almindelige grænsekontrol.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der alene er tale om rådskonklusioner, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan tilslutte sig rådskonklusionerne.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at alle medlemsstater stiller sig positivt over for rådskonklusionerne.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 15. maj 2008
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Konklusionerne har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige, eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Kommissionens forslag til direktiv om fælles standarder og procedurer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold forligger nu i en revideret udgave udarbejdet af det portugisiske formandskab. Et grundnotat om det oprindelige direktivforslag er den 21. marts 2006 oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Da forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, skal Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre beslutningen i dansk ret. Ved en dansk tilslutning til forslaget vil visse dele af forslaget have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget skønnes umiddelbart, som sagen foreligger på nuværende tidspunkt, ikke at ville få statsfinansielle konsekvenser. Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Danmark støtter, at direktivforslaget alene drejer sig om at fastsætte minimumsstandarder og -procedurer for tredjelandsstatsborgere og ikke berører mulighederne for at få opholdstilladelse.
1. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 1. september 2005 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.
I foråret 2007 enedes medlemsstaterne om retningslinjer for, hvorledes reguleringen af udsendelsesområdet kan ske, og derefter har det portugisiske formandskab udarbejdet et nyt forslag til direktiv om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.
Â
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det fremgår af forslagets præambel, at forslaget udgør en delvis udbygning af Schengen-reglerne.
Formandskabet orienterede pÃ¥ rÃ¥dsmødet den 8.-9. november 2007 kort om status pÃ¥ sagen, hvor der fortsat var adskillige forbehold fra medlemsstaternes side. Formandskabet har under plenarforsamlingen den 12.-15. november 2007 opfordret Europa-Parlamentet til at udskyde afstemningen den 29. november 2007 om forslaget med henblik pÃ¥ at opretholde muligheden for en løsning i første i læsning.Â
Formandskabet orienterede på rådsmødet den 6.-7. december 2007 kort om status på forhandlingerne med Europa-Parlamentet. Det fremgik heraf, at Europa-Parlamentet havde udsat afstemningen om direktivforslaget til tidligst januar 2008 med henblik på at opretholde muligheden for en løsning i første læsning.
Det er endvidere oplyst, at Europa-Parlamentet nu har udsat afstemningen om direktivforslaget til maj 2008.
På rådsmødet den 28. februar 2008 fandt en generel politisk drøftelse af direktivforslaget sted, hvor der blev udtrykt overordnet støtte til formandskabets linie om at arbejde videre mod en kompromisløsning i Rådet, som også kan tiltrædes af Europa-Parlamentet.
På rådsmødet den 18. april 2008 orienterede formandskabet om status på forhandlingerne med Europa-Parlamentet i bestræbelserne på at opnå en løsning i førstebehandling, og en række lande udtrykte støtte til forslagets nuværende tekst. Formandskabet forventede dialogen om forslaget med Europa-Parlamentet afsluttet snarest.
På rådsmødet den 5.-6. juni 2008 forventes det, at formandskabet orienterer Rådet om status på forhandlinger om direktivforslaget.
2. Formål og indhold
- Generelle bestemmelser
Formålet med direktivforslaget er at fastsætte fælles standarder og procedurer vedrørende tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Standarderne skal bl.a. fastsættes i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder og international ret, herunder beskyttelse af flygtninge og menneskeretlige forpligtelser.
Direktivforslaget omfatter tredjelandsstatsborgere, som opholder sig ulovligt på en medlemsstats område. Dette gælder dog ikke for tredjelandsstatsborgere, som er udvist på grund af kriminalitet, eller som skal udleveres til strafforfølgelse samt tredjelandsstatsborgere, der afvises på grænsen. Desuden er personer, der har rettigheder som følge af EU’s regler om fri bevægelighed, ikke omfattet af direktivforslaget.
Med direktivforslaget forpligtes medlemsstaterne til at træffe afgørelse om tilbagesendelse vedrørende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, der opholder sig i medlemsstaterne. Der kan således træffes én samlet afgørelse om tilbagesendelse og udsendelse.
Det anføres i direktivforslaget, at hvis en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold i en medlemsstat har lovligt ophold i en anden medlemsstat, skal den pågældende anmodes om at udrejse til denne medlemsstat straks. Det er foreslået, at hvis dette ikke sker, eller den pågældendes udrejse straks er påkrævet af hensyn til statens sikkerhed eller offentlig orden, skal medlemsstaten træffe afgørelse om udsendelse. Det er endvidere foreslået, at en medlemsstat kan undlade at træffe afgørelse om udsendelse, hvis den pågældende udlænding tages tilbage af en anden medlemsstat i henhold til en bilateral aftale herom. Medlemsstaterne har til enhver tid ret til at meddele en tredjelandsstatsborger opholdstilladelse eller andet lovligt ophold. Ligesom medlemsstaterne kan undlade at træffe afgørelse om tilbagesendelse, hvis den pågældende tredjelandsstatsborger har en verserende sag om forlængelse af opholdstilladelse eller andet lovligt ophold.
Det fremgår af direktivforslaget, at tredjelandsstatsborgeren skal have adgang til effektive retsmidler i form af klage til en domstol eller en administrativ appelinstans. Direktivforslaget udelukker ikke muligheden for genoptagelse. Klagen kan have automatisk opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, ellers skal tredjelandsstatsborgeren have mulighed for at søge om opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen. Det er foreslået, at tredjelandsstatsborgere uden midler til den nødvendige juridiske assistance skal have adgang til retshjælp i overensstemmelse med nationale regler.
Tredjelandstatsborgerens ophold under sagens behandling om udsendelse skal mindst opfylde følgende standarder: Tredjelandsstatsborgeren skal sikres mulighed for at være sammen med familiemedlemmer, der aktuelt er på medlemsstatens område, så lang tid som muligt, tredjelandsstatsborgerens basale behov skal opfyldes og nødvendig sundhedsbehandling være tilgængelig, mindreårige skal sikres skolegang, og der skal tages hensyn til sårbare personers særlige behov.
Det er foreslået, at direktivet skal indeholde en bestemmelse om, at passende sociale myndigheder, før der træffes afgørelse om udsendelse af uledsagede mindreårige børn, skal assistere barnet under hensyntagen til barnets bedste.
2.2. Udrejsefrist
Direktivforslaget foreskriver, at en afgørelse om udsendelse skal indeholde en passende tidsfrist for frivillig udrejse på op til 30 dage. Det seneste forslag til længden af fristen er mellem 7 og 30 dage. Denne periode kan forlænges på passende vis efter sagens konkrete omstændigheder. Medlemsstaten kan for at undgå, at tredjelandsstatsborgeren forsvinder, benytte forskellige foranstaltninger, som meldepligt, deponering af økonomisk garanti, indlevering af personlige dokumenter eller ophold på bestemt sted i denne periode. Udrejsefristen kan fastsættes til straks, hvis der er grund til at antage, at den pågældende vil forsvinde eller være til fare for den offentlige orden, offentlige sikkerhed eller nationale sikkerhed. Det er foreslået, medlemsstaten også kan fastsætte udrejsefristen til straks eller kortere end 7 dage, hvis en udlændings ansøgning om opholdstilladelse er fundet åbenbart grundløs eller er baseret på falske oplysninger. Direktivforslaget definerer risiko for, at tredjelandsstatsborgeren forsvinder, som tilfælde, hvor der er væsentlige grunde til at antage, at den pågældende tredjelandsstatsborger i udsendelsesposition vil forsvinde, for eksempel hvis den pågældende er indrejst i medlemsstaten ulovligt uden at opnå lovligt ophold umiddelbart efter indrejsen, hvis den pågældendes udrejsefrist er udløbet, eller den pågældende har ændret opholdssted i medlemsstaten uden at oplyse de relevante myndigheder herom, samt hvis den pågældende ikke overholder foranstaltninger, som skal sikre, at den pågældende ikke forsvinder, eller den pågældende tidligere har obstrueret udsendelse. Det er foreslået, at risiko for, at den pågældende tredjelandsstatsborger forsvinder, vurderes konkret i den enkelte sag ud fra objektive kriterier fastsat i national lovgivning.
Medlemsstaterne kan dog vælge at indføre en ordning, hvor der alene fastsættes en frist for frivillig udsendelse, hvis den pågældende udlænding indgiver ansøgning herom. Myndighederne vil i så fald være forpligtet til at oplyse om muligheden for at indgive ansøgning om frist for frivillig udrejse.
Medlemsstaterne skal gennemføre udsendelsesafgørelsen, hvis der ikke er fastsat en frist for frivillig udrejse, eller udrejsepligten ikke er efterlevet inden for fristen for frivillig udrejse. Hvis der er fastsat en frist for frivillig udrejse, kan udsendelse ikke gennemføres tvangsmæssigt, før denne frist er udløbet.
Når medlemsstaterne bruger motivationsfremmende foranstaltninger til at gennemføre udsendelser, skal disse være proportionale med formålet, og magt må ikke anvendes unødigt. Motivationsfremmende foranstaltninger skal anvendes i overensstemmelse med fundamentale rettigheder og med respekt for tredjelandsstatsborgeren i overensstemmelse med national lovgivning.
Medlemsstaterne kan udsætte udsendelsen, særligt af følgende omstændigheder: Hvis tredjelandsstatsborgeren ikke kan rejse pÃ¥ grund af sin fysiske eller psykiske tilstand, af tekniske grunde, som f.eks. manglende transportmuligheder, manglende accept fra tredjelandet, mangÂlende identifikation, som umuliggør tvangsmæssig udsendelse eller pÃ¥ grund af manglende sikkerhed for, at uledsagede mindreÃ¥rige kan overgives til familie, værge eller rette myndigheder ved ankomsten til hjemlandet samt en vurdering af de forhold, som barnet vender tilbage til. Det er foreslÃ¥et, at medlemsstaterne skal udsætte udsendelsen, hvis udsendelse vil stride imod forbudet mod refoulement (forbudet mod udsendelse til forfølgelse).
2.3. Indrejseforbud
Afgørelser om udsendelse skal indeholde et indrejseforbud. Medlemsstaterne kan dog i særlige konkrete sager undlade at meddele indrejseforbud, ophæve eller suspendere et meddelt indrejseforbud af humanitære eller andre grunde, herunder hvis den pågældende tredjelandsstatsborger udrejser frivilligt i overensstemmelse med udrejsefristen. Hvis en medlemsstat overvejer at give opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger, der har et indrejseforbud i en anden medlemsstat, skal den anden medlemsstat først konsulteres om baggrunden for indrejseforbudet.
Længden af et indrejseforbud skal være indeholdt i afgørelsen og fastsat under hensyntagen til sagens omstændigheder og kan ikke overstige fem år. Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende tredjelandstatsborger udgør en fare for offentlig sikkerhed.
Det er foreslået, at medlemsstaten skal overveje at ophæve et indrejseforbud, hvis den pågældende udlænding kan dokumentere, at udrejse af medlemsstaten er sket i fuld overensstemmelse med udsendelsesafgørelsens udrejsefrist.
2.5. Frihedsberøvelse
Medlemsstaterne skal frihedsberøve en tredjelandsstatsborger, når der er rimelige grunde til at antage, at den pågældende vil forsvinde eller på anden måde undgå eller hindre udsendelsesproceduren, eller når andre motivationsfremmende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige.
Medlemsstaterne kan frihedsberøve en tredjelandsstatsborger, når det er nødvendigt for at forberede eller gennemføre udsendelsen.
En afgørelse om frihedsberøvelse kan træffes af administrative myndigheder eller en domstol. Når en afgørelse om frihedsberøvelse træffes af en administrativ myndighed, skal den forelægges for en domstol inden for 72 timer. Dette er i den senest foreliggende udgave af forslaget ændret til hurtig forelæggelse. En afgørelse om frihedsberøvelse skal derefter forelægges for retten med jævne mellemrum, såfremt frihedsberøvelsen ønskes opretholdt. Frihedsberøvelsen kan maksimalt finde sted i op til 6 måneder. Denne periode kan dog forlænges i op til 18 måneder, hvis den manglende udsendelse skyldes tredjelandsstatsborgerens manglende samarbejde, manglende modtagelse af nødvendig dokumentation fra tredjelandet eller en verserende klage-/genoptagelsessag.
Det fremgår tillige af direktivforslaget, at frihedsberøvelsen skal opretholdes, så længe de nævnte betingelser er opfyldt, og frihedsberøvelsen er nødvendig. Hvis det viser sig, at der ikke længere er rimelig udsigt til at udsendelse kan gennemføres, eller betingelserne ikke længere er opfyldt, kan frihedsberøvelse ikke opretholdes.
Det fremgår også af direktivforslaget, at frihedsberøvelse af tredjelandsstatsborgere i udsendelsesprocedure skal foregå i særlige faciliteter. Hvor dette ikke er muligt, skal den pågældende som udgangspunkt ikke frihedsberøves sammen med almindelige fængselsindsatte. Frihedsberøvede tredjelandsstatsborgere skal have adgang til kontakt med deres partsrepræsentant, familiemedlemmer og relevante konsulære myndigheder samt relevante internationale organisationer og ngo’er. Der skal tillige tages særlige hensyn til sårbare personer i forbindelse med frihedsberøvelse. Hvis uledsagede mindreårige frihedsberøves, skal de holdes adskilt fra voksne, medmindre det er i barnets interesse ikke at gøre det. Medlemsstaterne skal sikre, at mindreårige ikke frihedsberøves i almindelige fængsler.
Endelig skal medlemslandene sikre, at relevante internationale organisationer og ngo’er har mulighed for at besøge den særlige facilitet for frihedsberøvelse for at vurdere forholdene.
Det er foreslÃ¥et, at frihedsberøvelse af mindreÃ¥rige børn og familier skal ske i en periode af kortest mulig varighed. Familierne skal sikres passende adgang til privatliv, og at mindreÃ¥rige skal sikres adgang til uddannelse og aktiviteter passende til deres alder. Hensynet til barnets bedste skal være hovedhensynet i forbindelse med frihedsberøvelse af mindreÃ¥rige.Â
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af direktivforslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til direktivforslaget på mellemstatsligt grundlag vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, der kræver ændringer i udlændingeloven.
Der henvises til beskrivelsen af gældende dansk ret i grundnotat af 21. marts 2006 vedrørende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (KOM(2005)391).
4. Danmarks foreløbige generelle holdning
Danmark støtter, at direktivforslaget alene drejer sig om at fastsætte minimumsstandarder og -procedurer for tredjelandsstatsborgere og ikke berører mulighederne for at få opholdstilladelse.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der forventes større opbakning til det reviderede direktivforslag end Kommissionens oprindelige forslag.
6. Høring
Sagen har senest været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).
Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder og Rådet for Etniske Minoriteter har været hørt over det reviderede forslag til direktiv.
Dansk Flygtningehjælp har ved brev af 23. august 2007 afgivet høringssvar bl.a. med henvisning til det tidligere afgivne høringssvar af 12. oktober 2005. Dansk Flygtningehjælp støtter fortsat generelt fælles regler om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Dansk Flygtningehjælp finder dog bl.a., at fristen for frivillig tilbagevenden bør være minimum fire uger, og at udstedelse af indrejseforbud skal være en mulighed frem for et krav. Dansk Flygtningehjælp finder, at de generelle kriterier for vurderingen af en tredjelandsstatsborgers risiko for at forsvinde er bekymrende, da næsten alle asylansøgere indrejser ulovligt og ikke må straffes herfor ifølge flygtningekonventionen. Ligeledes findes det bekymrende, at indrejseforbud kan gives generelt, og at der bliver mulighed for, at varigheden heraf kan overstige 5 år. Det anføres endvidere, at personer, for hvem fuldbyrdelse af en afgørelse om tilbagesendelse er blevet udsat bør gives en midlertidig opholdstilladelse. Endelig finder Dansk Flygtningehjælp, at der er sket et væsentligt skred i retssikkerheden for personer, der frihedsberøves, idet de konkrete grunde for frihedsberøvelse ikke længere er opregnet i direktivforslaget, og at der indføres mulighed for at udstrække varigheden af frihedsberøvelse udover 6 måneder.
Amnesty International har ved brev af 29. august 2007 afgivet høringssvar. Amnesty International anfører, at frihedsberøvelse er et alvorligt indgreb i en persons frihed, som rammer personer, der ikke er kriminelle, og der derfor kun bør ske frihedsberøvelse, hvor meget vigtige hensyn taler herfor. Amnesty International sÃ¥ gerne, at direktivforslaget præciserer, at der skal ske domstolsprøvelse af en afgørelse om frihedsberøvelse en gang om mÃ¥neden af hensyn til prøvelsen af nødvendigheden og lovligheden af indgrebet. Desuden findes det bekymrende, at der kan dispenseres fra frihedsberøvelsens varighed udover de angivne 6 mÃ¥neder, og det findes kritisabelt, at der kan dispenseres i tilfælde, hvor tredjelandsstatsborgeren ikke har indflydelse pÃ¥ de forhold, der begrunder frihedsberøvelsen. Â
Amnesty International har endvidere anført ved møde i SPAIS den 18. oktober 2007, at en varighed på op til 5 år for indrejseforbuddet synes vidtgående.
Dansk Røde Kors har ved møde i SPAIS den 18. oktober 2007 anført, at frihedsberøvelse af ikke-kriminelle er problematisk, at frihedsberøvelser bør prøves regelmæssigt, at forlængelse af frihedsberøvelse er problematisk, når dette skyldes forhold, som den pågældende ikke selv har indflydelse på, og at et indrejseforbud på 5 år synes vidtgående. Dansk Røde Kors henviste i den forbindelse til, at flygtninge, der er indrejst ulovligt, ikke må straffes herfor.
Dansk Flygtningehjælp udtrykte på mødet den 8. februar 2008 støtte til en fastsættelse af en øvre tidsmæssig grænse for frihedsberøvelse af tredjelandsstatsborgere med henblik på udsendelse.
Amnesty International har ved e-mail af 20. maj 2008 supplerende anført, at Amnesty International finder det bekymrende, at en række grupper af personer ikke vil blive omfattet af direktivet, herunder at der er mulighed for at undtage personer, som tilbageholdes ved grænsen, fra at være omfattet af direktivet. Amnesty International foretrækker endvidere, at personer uden lovligt ophold udrejser frivilligt frem for, at de udsendes tvangsmæssigt.
7. Europa-Parlamentet
Kommissionen har sendt direktivforslaget til Europa-Parlamentet samtidig med oversendelsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.
Europa-Parlamentets LIBE-udvalg har afgivet udtalelse om sagen den 20. september 2007.
Der forhandles løbende mellem Europa-Parlamentet og Rådet i bestræbelserne på at nå frem til en vedtagelse i 1. læsning.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i bemærkningerne til det oprindelige direktivforslag, at forslagets formÃ¥l, der er at indføre fælles regler om tilbagesendelse, udsendelse, anvendelse af tvangsforanstaltninger, midlertidig frihedsberøvelse, og genindrejse, ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne. Fælles regler, som skal sikre en passende og ensartet behandling af personer med ulovligt ophold i hele EU, uanset i hvilken medlemsstat de pÃ¥gribes, kan ifølge Kommissionen kun vedtages pÃ¥ fællesskabsplan.Â
Kommissionen fremhæver endvidere, at det er specielt nødvendigt med fællesskabsregler for at håndtere sager, hvor en tredjelandsstatsborger, for hvem en medlemsstat allerede har truffet afgørelse om tilbagesendelse eller udsendelse eller udstedt et indrejseforbud, pågribes i en anden medlemsstat eller forsøger at indrejse i en anden medlemsstat.
Medlemsstaterne har endelig i Haag-programmet opfordret Kommissionen til at fremlægge dette forslag, hvilket viser, at medlemsstaterne finder, at der er behov for fælles regler på området.
Kommissionens vurdering kan umiddelbart tiltrædes. Det skønnes, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet grundlæggende fælles regler om udsendelse alene kan vedtages pÃ¥ fællesskabsplan, og idet visse grundlæggende regler om udsendelse er et vigtigt led i forbindelse med vedtagelse af fælles regler i EU om asyl og indrejse og ophold.    Â
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
En vedtagelse af direktivet vil hverken få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til direktivet på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Danmarks Stilling skønnes, som sagen foreligger på nuværende tidspunkt, ikke at ville få statsfinansielle konsekvenser, som ikke kan afholdes inden for de eksisterende rammer.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Et grundnotat om det oprindelige direktivforslag er den 21. marts 2006 oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. november 2007, forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007, forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. februar 2008, og forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. april 2008.
Nyt notat
Resumé:
Rådet forventes at vedtage rådskonklusioner om yderligere styrkelse af EU’s samlede migrationsstrategi, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i 2005. Udkastet til konklusioner indeholder bl.a. forslag om, at EU-missioner til tredjelande om migrationsspørgsmål fremover kan gennemføres i forhold til EU’s nabolande ved de sydlige og sydøstlige grænser, at der etableres en såkaldt regional samarbejdsplatform omkring Sortehavet, samt at EU påbegynder dialog om pilotmobilitetspartnerskaber med yderligere to til fire tredjelande, ligesom Kommissionen senest i juni 2009 skal evaluere de igangsatte pilotmobilitetspartnerskaber. Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen støtter en effektiv gennemførelse af migrationsstrategien med fokus på såvel kortsigtede og langsigtede initiativer med henblik på at bekæmpe den ulovlige indvandring.
1. Baggrund
Migrationsområdet har høj prioritet i EU, ikke mindst som et resultat af den fortsatte ulovlige indvandring ved de sydlige og sydøstlige grænser.
Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 15.-16. december 2005 en samlet migrationsstrategi (Global Approach to Migration) med fokus på Afrika og Middelhavsområdet, som indeholder en lang række prioriterede indsatser fra EU’s side på migrationsområdet.
Siden DER den 15.-16. december 2005 er migrationsstrategien blevet udvidet og styrket.
DER vedtog således på sit møde den 14.-15. december 2006 at udvide den samlede migrationsstrategi til også at omfatte regioner ved EU’s østlige og sydøstlige grænser. DER vedtog på samme møde, at der var behov for at undersøge muligheden for at indarbejde lovlig indvandring i EU’s eksterne samarbejde, dvs. at anvende lovlig indvandring som et instrument til at styrke samarbejdet med tredjelande om forvaltningen af migrationsstrømme.
DER vedtog på sit møde den 21.-22. juni 2007, at der – i forhold til lovlig indvandring som et instrument til at styrke samarbejdet med tredjelande om forvaltningen af migrationsstrømme – bl.a. er behov for, at EU hurtigt indleder forhandlinger om såkaldte mobilitetspartnerskaber med et begrænset antal tredjelande, og at sådanne partnerskaber i første omgang alene skal opfattes som pilotprojekter. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007 blev der vedtaget rådskonklusioner om at indlede forhandlinger om pilotmobilitetspartnerskaber med Kap Verde og Moldova.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 forventes der at blive vedtaget rådskonklusioner om styrkelse af den samlede migrationsstrategi.
2. Formål og indhold
Det slovenske formandskab har præsenteret et udkast til rådskonklusioner om styrkelse af den samlede migrationsstrategi.
Formålet med udkastet til konklusionerne er at følge op på og yderligere styrke den samlede migrationsstrategi.
Af det foreliggende udkast til konklusioner fremgår det, at der fortsat er behov for at teste, evaluere, gennemføre og styrke de instrumenter, som er udviklet på migrationsområdet siden vedtagelsen af den samlede migrationsstrategi i 2005. I den forbindelse fremgår det konkret, at EU-missionerne til tredjelande om migration, der er blevet gennemført til i alt seks afrikanske lande i 2007 og 2008, fremover også kan gennemføres i forhold til EU’s nabolande ved de sydlige og sydøstlige grænser, hvis det vurderes, at en sådan mission kan bidrage med merværdi og forbedre den allerede eksisterende dialog på migrationsområdet.
Endvidere opfordres der til, at der etableres en såkaldt regional samarbejdsplatform omkring Sortehavet, der med udgangspunkt i allerede eksisterende initiativer og samarbejdsstrukturer, skal styrke samarbejdet mellem landene i regionen i forhold til migrationsområdet.
Herudover indeholder konklusionsudkastet et forslag om at styrke samarbejdet med Kap Verde og Moldova for så vidt angår pilotmobilitetspartnerskaber på migrationsområdet, herunder gennemføre konkrete projekter, og Kommissionen anmodes om – senest i juni 2009 – at evaluere de igangsatte pilotmobilitetspartnerskaber og rapportere dette til Rådet. I den forbindelse lægges der også op til, at Kommissionen sammen med interesserede medlemsstater skal påbegynde en dialog om mobilitetspartnerskaber med yderligere to til fire tredjelande (Georgien, Ghana, Senegal og Ukraine), og at dette skal ske allerede inden de to første pilotmobilitetspartnerskaber er blevet evalueret.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om en debat om styrkelse af den samlede migrationsstrategi samt vedtagelse af rådskonkonklusioner, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.
I det omfang opfølgningen pÃ¥ EU’s samlede migrationsstrategi udmøntes i konkrete retsakter med hjemmel i EF-traktÂaÂtens afsnit IV, vil disse være omfattet af det danske forbehold pÃ¥ omrÃ¥det for retlige og indre anliggender. Hvis retsakterne er en videreudvikling af Schengen-reglerne, vil Danmark kunne deltage pÃ¥ mellemstatsligt grundlag.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter en effektiv gennemførelse af migrationsstrategien med fokus på såvel kortsigtede og langsigtede initiativer med henblik på at bekæmpe den ulovlige indvandring.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at de øvrige medlemslande kan tilslutte sig udkastet til konklusioner.
Der foreligger ikke offentligt kendte tilkendegivelser om de andre medlemslandes holdning til opfølgningen på den samlede migrationsstrategi.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 15. maj 2008.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne om opfølgningen på den samlede migrationsstrategi har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.
Hvis rådskonklusionerne fører til fremsættelse af forslag til konkrete retsakter, vil eventuelle statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark blive vurderet i forbindelse med forhandlingerne om retsakterne.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Nyt notat.
Resumé:
På rådsmødet lægges op til vedtagelse af rådskonklusioner vedrørende genbosætning af flygtninge fra Irak. Rådskonklusionerne har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Rådskonklusionerne er ikke omfattet af forbeholdet. Regeringen kan tilslutte sig rådskonklusionerne.
1. Baggrund
Efter forslag af Tyskland forventes udarbejdet udkast til rådskonklusioner om genbosætning af flygtninge fra Irak.
Baggrunden for Tysklands ønske om vedtagelse af rådskonklusioner er den nuværende vanskelige humanitære situation for så vidt angår flygtninge og fordrevne fra Irak.
Danmark, Finland, Irland, Nederlandene, Sverige samt UK er de eneste medlemsstater, der har stÃ¥ende genbosætningsprogrammer.Â
PÃ¥ rÃ¥dsmødet (generelle anliggender og eksterne relationer) den 15.-16. oktober 2007 blev der vedtaget rÃ¥dskonklusioner om forhold vedrørende støtte og bidrag til den generelle politiske proces i Irak samt bistandsrelaterede forhold. Â
Flygtningesituationen i Irak og nærområdet har også været på dagsordenen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. april 2007 med henblik på generelle drøftelser.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 forventes vedtaget rådskonklusioner om genbosætning af flygtninge fra Irak.
2. Formål og indhold
FormÃ¥let med de eventuelle rÃ¥dskonklusioner er at søge at skabe opmærksomhed om behovet for genbosætning af flygtninge fra Irak.Â
Det forventes anført i konklusionerne, at løsninger pÃ¥ situationen vedrørende flygtninge og fordrevne fra Irak først og fremmest bør søges i Irak og næromrÃ¥det.Â
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om rådskonklusioner, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan tilslutte sig, at der vedtages rådskonklusioner om genbosætning af flygtninge fra Irak.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemsstaterne forventes generelt at kunne støtte, at der sker vedtagelse af rådskonklusioner om genbosætning af flygtninge fra Irak.
6. Høring
Sagen har været i skriftlig procedure i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).
Amnesty International har ved e-mail af 20. maj 2008 oplyst, at Amnesty International finder det tyske initiativ om rådskonklusioner om genbosætning af irakiske flygtninge positivt. Amnesty International støtter, at så mange lande som muligt indfører genbosætningsordninger og ser gerne, at Danmark modtager flere irakiske kvoteflygtninge.
Dansk Flygtningehjælp har ved e-mail af 21. maj 2008 bemærket, at Dansk Flygtningehjælp gerne ser, at Danmark supplerer den nuværende kvote med en særlig kvote for irakiske flygtninge, som holder sig i Iraks nærområde.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.