Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen 2007-08 (2. samling)
UUF Alm.del Spørgsmål 4
Offentligt
Peter Øvig KnudsenSkovmosevej 20DK-2820 Gentofte
ÅBENT BREV
14. maj 2008X
Kære justitsminister Lene EspersenHermed vil jeg gerne tilbyde Justitsministeriet min assistance til det fortsatte undersøgelsesarbejdeomkring Blekingegadesagen.Min henvendelse skal ses i forlængelse af den køreplan for en undersøgelseskommissionvedrørende Blekingegadesagen, som du forleden fremlagde for Folketingets Retsudvalg.På baggrund af mit arbejde med sagen og mine to bøger kan jeg kun udtrykke tilfredshedmed, at myndighedernes – ikke mindst PET’s og Justitsministeriets – behandling af sagen vil bliveyderligere undersøgt. Dog forekommer det mig paradoksalt, at du planlægger at iværksætte en sådanundersøgelse, når undertegnede, der har bragt Blekingegadesagen på den politiske dagsorden,gennem flere år er blevet nægtet adgang til de samme myndigheders arkiver om sagen.I brev af 14. juni 2007, stilet til dig, redegjorde jeg for, hvordan jeg allerede den 2. marts2005 ansøgte om aktindsigt i Blekingegadesagen hos PET, men aldrig modtog svar. Et år senere, iapril 2006, lykkedes det mig at få et møde med PET’s ledelse, hvor ledelsen stillede sigimødekommende over for en mere konkretiseret ansøgning. Hverken denne eller senere ansøgningertil PET har imidlertid ført til, at jeg har fået adgang til et eneste dokument produceret af PET.I breve til dig af 14. juni 2007 og 27. juli 2007 har jeg klaget over den langsommeligesagsbehandling hos PET samt over afslagene på mine ansøgninger. Disse to breve er til dato ikkeblevet besvaret.Jeg er flere gange telefonisk af embedsmænd i ministeriet blevet stillet i udsigt, at jeg villemodtage svar inden for to til fire uger, men dette er ikke sket. Senest er jeg blevet lovet svar indenden 14. april 2008.Det forekommer på den baggrund oplagt, at Justitsministeriet giver mig mulighed for atafslutte mit undersøgelsesarbejde omkring Blekingegadebanden ved at tillade adgang til sagenscentrale dokumenter hos PET. Om ikke andet vil min research ganske omkostningsfrit kunne giveden kommende undersøgelseskommission et endnu bedre grundlag for at indlede sin del af arbejdettil efteråret.
Med venlig hilsen
Peter Øvig Knudsen