Folketingets Finansudvalg

                                      Journalnummer                                             Kontor                                                Dato

                            403.A.16.                                   ENR                                   29. februar 2008


a.              Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansÃ¥ret afgives tilsagn pÃ¥ 40 mio. kr. i støtte til et medieprogram for Belarus, Ukraine og Azerbaidjan.

Udgiften vil i 2008 blive afholde af den på finansloven opførte bevilling under § 06.11.19. Bilateralt naboskabsprogram.

b.             Baggrund
Belarus, Ukraine og Azerbaidjan står fortsat over for betydelige udfordringer på demokratiserings- og medieområdet. Generelt kan medierne i landene karakteriseres som svage og uprofessionelle, og krænkelse af pressefriheden er hyppig. Mens der inden for de sidste år har været en positiv udvikling i Ukraine, er situationen betydeligt vanskeligere i Belarus og i Azerbaidjan. Her er de uafhængige medier fortsat under alvorligt pres fra myndighederne.

Danmark har siden 1990'erne givet støtte til medieudvikling i naboskabslandene samt støttet deres bestræbelser på at fremme demokratiseringsprocessen. Støtten på medieområdet har været rettet mod at opbygge uafhængige, kritiske og professionelle medier, samt øge adgangen til nuanceret information i befolkningen. Endvidere har Danmark på det regionale plan støttet et netværk af medieorganisationer og indsatser til styrkelse af dybdegående, analyserende journalistik. Indsatserne har bl.a. bidraget til at afdække korruptionsskandaler.

Udenrigsministeriet gennemførte i 2007 en ekstern evaluering af den hidtidige indsats under naboskabsprogrammet til støtte af frie medier i Ukraine, Belarus og på Balkan. I lyset af de væsentlige udfordringer som landene fortsat står over for, anbefalede evalueringen en fortsættelse af den danske støtte, men med større fokus på lokalt ejerskab og større grad af fleksibilitet med henblik på løbende tilpasning til de skiftende politiske realiteter i regionen. Anbefalingerne fra evalueringen indgår i indeværende program. Dette betyder blandt andet, at Balkan-komponenten er afsluttet som følge af den kapacitet, der er blevet opbygget i mediecentrene, og som nu sætter dem i stand til at klare sig på kommerciel basis.

Projektbeskrivelse
Programmets overordnede mål er at fremme mediernes evne til at bidrage til åbne, demokratiske samfund baseret på retssikkerhed og respekt for menneskerettigheder. Programmet fokuserer på fire indsatsområder: Belarus, Ukraine, Azerbaidjan samt en regional komponent.


Mediestøtte til Belarus (7,4 mio. kr.)
I Belarus vil programmet fortsætte den hidtidige støtte til de tilbageværende uafhængige medier og journalister. Fokus vil være på at styrke medierne professionelt, herunder deres mulighed for at distribuere nuancerede informationer til befolkningen. Gennem internationale organisationer vil programmet endvidere medvirke til at styrke den folkelige oplysning om mediernes vanskelige arbejdssituation.


Mediestøtte til Ukraine (5,5 mio. kr.)

I Ukraine vil programmet støtte den videre demokratiske reformproces på medielovgivningsområdet. Der vil være særligt fokus på de uafhængige lokale og regionale medieorganisationers deltagelse i denne proces. Der vil blive ydet støtte til mediepolitiske aktiviteter, herunder finansiel bistand til fremme af reformprocessen og faglig bistand til mediernes og myndighedernes arbejde med reformprocessen.


Mediestøtte til Azerbaidjan (5,7 mio. kr.)
I Azerbaidjan vil programmet støtte mediesektoren, der på trods af landets økonomiske vækst og reformer, fortsat består af et stort statskontrolleret medieapparat og få uafhængige medier. Der vil blive givet støtte til et nyt uafhængigt mediecenter, som vil stille ressourcer til rådighed for journalister samt træne pressefolk og offentligt ansatte i emner som pressefrihed og medieudvikling.

Regional undersøgende journalistik (8,9 mio. kr.)

Danmarks hidtidige støtte til dybdegående analyserende journalistik på regionalt plan videreføres også i programmet. Programmet vil bidrage til at øge nuanceret information om forhold i de enkelte lande bl.a. gennem kompetenceudvikling af journalisterne. Endvidere vil programmet styrke mediesamarbejdet på tværs af de lande, som er omfattet. Erfaringerne fra Østeuropa vil blive brugt i forhold til støtte til undersøgende journalistik i henholdsvis Armenien, Azerbaidjan og Georgien.


Programkoordinering og faglig assistance ved IMS (7,0 mio.kr.)
Programmet gennemføres af den internationale medieorganisation International Media Support (IMS), der har base i København. IMS har særligt fokus på styrkelse af medier og medielovgivning i konfliktsituationer og demokratiseringsprocesser. IMS vil være ansvarlig for programmets gennemførelse, koordinere de fire programkomponenter samt udføre en støttefunktion i forhold til de implementerende lokale institutioner i de enkelte lande. IMS arbejder tæt sammen med lokale medieorganisationer vedrørende alle indsatsområder - både i formuleringsfasen samt i den konkrete udmøntning af programmet for således at fremme det lokale ejerskab. Endvidere vil den danske medieorganisation Foreningen for Undersøgende Journalistik deltage i programmet og bidrage med videnoverførsel til de lokale samarbejdspartnere.


Monitorering (0,6 mio. kr.)
Udenrigsministeriet vil med ekstern konsulentassistance være ansvarlig for monitorering af programmet.

 


Uallokerede midler og budgetmargin (2,3 mio. kr.)

De uallokerede midler forventes anvendt til nye aktiviteter under programkomponenterne.

 

Administration 7 pct. (2,6 mio. kr.)
Ved bevillinger til udviklingsprojekter, som administreres af en dansk NGO beregnes et administrationsvederlag på op til 7 pct. af det samlede budget eksklusiv administration.

Budget
Det samlede budget andrager 40 mio. kr. fordelt på følgende poster:

Mediestøtte Belarus...................................................................... 7,4 mio. kr.

Mediestøtte Ukraine..................................................................... 5,5 mio. kr.

Mediestøtte Azerbaidjan.............................................................. 5,7 mio. kr.

Regional undersøgende journalistik............................................. 8,9 mio. kr.

Programkoordinering og faglig assistance ved IMS.................... 7,0 mio. kr.

Monitorering................................................................................. 0,6 mio. kr.

Uallokerede midler og budgetmargin.......................................... 2,3 mio. kr.

Administration 7 pct..................................................................... 2,6 mio. kr.

I alt............................................................................................... 40,0 mio. kr.

 

Tilsagnet vil blive afholdt med 40 mio. kr. under § 06.11.19.30. Naboskabs- indsatser i lande, der er omfattet af OECD’s DAC-liste over modtagere af udviklingsbistand.

 
Væsentlige risikoelementer

Generelt spiller den politiske udvikling i landene en væsentlig rolle i forhold til programmets gennemførelse. I Azerbaidjan og Belarus kan nye tiltag fra regeringens side yderligere hæmme de uafhængige mediers muligheder for at overleve. Dette kan vanskeliggøre udmøntningen af støtten. I Ukraine vil fremskridt i reformprocessen kræve politisk vilje. Programmet i landene er formuleret fleksibelt, således at det vil kunne tilpasses den politiske udvikling inden for nogle indholdsmæssige rammer i løbende dialog med Naboskabsprogrammet.

 

c.              Sagen forelægges Finansudvalget, da der er tale om en rammebevilling, hvor totaludgiften overstiger 30 mio. kr.

e.              Under henvisning til ovenstÃ¥ende anmoder Udenrigsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansÃ¥ret afgives tilsagn pÃ¥ 40 mio. kr. i støtte til et medieprogram for Belarus, Ukraine og Azerbaidjan.

Udgiften vil i 2008 blive afholde af den på finansloven opførte bevilling under § 06.11.19. Bilateralt naboskabsprogram.

f.               Finansministeriets tilslutning foreligger.