Folketingets Finansudvalg
Bilag                             Journalnummer                                            Kontor                       Dato
                           73.C.27.f.5.                               FNG              16. maj 2008    Â
a.
Udenrigsministeriet anmoder hermed
om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2008 afgives tilsagn på
op til 410 mio. kr. i støtte til forlængelse af det
ubetingede tilsagn til Verdensbanken og Afrikabanken i støtte til Det
Multilaterale Gældsinitiativ. Tilsagnet har udgiftsmæssig virkning i perioden
2016-2020.
Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven opførte
bevilling under § 06.37.03. Regionale udviklingsfonde,
gældslettelsesinitiativer og øvrige fonde.
b.
Baggrund
Verdensbanken og den Internationale Valutafonds (IMF)
omfattende gældsafviklingsprogram for verdens fattigste og mest forgældede
udviklingslande, det såkaldte HIPC-initiativ (Highly Indebted Poor Countries),
har vist sig ikke at dække behovene for gældslettelse. Derfor er initiativet
blevet fulgt op af yderligere gældslettelsesinitiativer, herunder Det
Multilaterale Gældslettelsesinitiativ (MDRI), der blev lanceret på foranledning
af G8-landene i Gleneagles i 2005. Formålet med MDRI er at eftergive 100
procent af HIPC-landenes gæld til de internationale finansielle institutioner,
når landene har afsluttet HIPC-processen, jf. nedenfor.
Projektbeskrivelse
MDRI-initiativet omfatter som udgangspunkt de 41 fattige
og stærkt forgældede udviklingslande, som på nuværende tidspunkt er
klassificeret som HIPC-lande. Det er en forudsætning, at hvert enkelt land
først skal have afsluttet sin gældssanering under HIPC-initiativet, inden det
kan opnå yderligere gældslettelse gennem MDRI. Indtil videre har 23 lande
afsluttet HIPC-processen, mens otte andre lande kan forventes at afslutte
HIPC-processen inden for en overskuelig periode. Tidshorisonten for de
resterende 10 lande er mere usikker. Verdensbanken og IMF vurderer, at de 23
lande, som har opnået gældslettelse gennem MDRI har sparet udgifter i
forbindelse med renter og afdrag på gæld for, hvad der gennemsnitligt svarer
til én procent af landenes BNP. Samtidig vurderer Verdensbanken, at landene har
øget udgifterne til fattigdomsreducerende aktiviteter med op til 30 pct.,
hvilket bl.a. kan tilskrives, at der til HIPC gældslettelse knyttes krav om gennemførelse
af nationale fattigdomsstrategier og reformer vedrørende bl.a. god
regeringsførelse.
Med indførelsen af MDRI er omfanget af gældslettelse øget betydeligt, men omkring halvdelen af de lande, som har opnået gældslettelse gennem HIPC og MDRI, klassificeres dog stadig som lande med moderat (hovedparten af landene) eller høj (kun ét land) risiko for nye gældskriser. Udviklingsbankerne har derfor gennem de senere år sat øget fokus på at etablere et rammeværk for støtte til bæredygtig gældshåndtering i de fattige udviklingslande. MDRI bidrager til at opfylde Danmarks gældspolitik om, at de fattigste, højt forgældede lande skal have nedbragt deres gæld til et bæredygtigt niveau, samt at landene skal gennemføre økonomiske og sociale reformer som betingelse for gældslettelsen.
Â
For at sikre opretholdelse af niveauet for udviklingsbankernes fortsatte aktiviteter skal de bilaterale donorer finansiere Verdensbankens og Afrikabankens deltagelse i MDRI-initiativet. Der er tale om eftergivelse af sÃ¥kaldte â€bløde lÃ¥n†til lav rente med lange løbetider. Det betyder, at donorerne mÃ¥ forpligte sig langt ud i fremtiden. For Verdensbankens vedkommende frem til 2044 og for Afrikabankens vedkommende frem til 2054. For at undgÃ¥ reduktion af udlÃ¥nskapaciteten skal de bilaterale donorer afgive ubetingede finansieringstilsagn for mindst 10 Ã¥r frem. Tilsagnene fornys hvert tredje Ã¥r i forbindelse med genopfyldninger af bidrag til de to bankers udviklingsfonde, jf. Akt 135 18/5-2006, hvorved Danmark afgav tilsagn om støtte til MDRI pÃ¥ op til 1 mia. kr. i perioden 2006-2016.
Byrdefordelingen mellem donorer er fastlagt pÃ¥ baggrund af bidragsandele ved genopfyldning af Verdensbankens fond for de fattigste udviklingslande (IDA-13), hvor Danmarks andel var 1,58 pct., og Den Afrikanske Udviklingsbanks fond for de fattigste udviklingslande (AfDF-10), hvor Danmarks andel var 1,08 pct. Derudover er der foretaget en mindre justering af de enkelte bidragsandele for at kompensere for, at forskellige donorer over en længere periode har reduceret deres bidragsandele, uden at andre donorer har kompenseret herfor. Danmark hæfter pÃ¥ den baggrund for 1,74 pct. af de midler, der skal betales til Verdensbanken og 1,51 pct. i forhold til Afrikabanken.Â
Nærværende omhandler
forlængelse af Danmarks ubetingede tilsagn til Verdensbanken og Afrikabanken i
henholdsvis tre og fem år. Dette sker i forbindelse med de igangværende
genopfyldninger af bidrag til Verdensbanken (IDA-15) og Afrikabanken (AfDF-11).
De præcise udgifter vil bl.a. afhænge af, hvornår udviklingslandene opfylder de
aftalte betingelser for gældslettelsen. Der anmodes derfor om en bevilling på
op til i alt 410 mio. kr. for perioden 2016-2020.
Budget
Det samlede budget for bevillingen for finansårene 2016-2020
andrager op til 410 mio. kr. fordelt over fem år, jf. tabel nedenfor. Danmarks
betalinger vil finde sted ved udstedelse af årlige statsforskrivninger til
Verdensbanken og Afrikabanken, og beløbene vil i lyset af de enkelte landes
opfyldelse af de nødvendige betingelser blive løbende justeret under kommende
genopfyldninger – næste gang i 2011. Udstedelsestidspunkterne for
statsforskrivningerne kan ændre sig fra det i tabellen angivne, da det af
budgetmæssige hensyn i nogle år evt. kan blive nødvendigt at udskyde
betalinger, mens det i andre år evt. vil være muligt at fremrykke betalinger.
Tabel 1. Danmarks indikative årlige udgifter til MDRI i mio. kr.
|
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
Total |
Verdensbanken |
|
104,6 |
106,4 |
104,3 |
|
315,3 |
Afrikabanken |
16,9 |
17,6 |
19,3 |
19,7 |
19,9 |
93,4 |
Total |
16,9 |
122,2 |
125,7 |
124,0 |
19,9 |
408,7 |
Tilsagnet, der har udgiftsmæssig virkning i perioden 2016-2020, vil blive afholdt med op til 410 mio. kr. under § 06.37.03.14 Multilaterale gældslettelsesinitiativer.
Væsentlige
risikoelementer
Der skønnes ikke at være særlige risikoelementer.
c. Sagen forelægges Finansudvalget, da der er tale om en rammebevilling, hvor totaludgiften overstiger 33 mio. kr.
d. Forslaget er tiltrådt af Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde.
e. Under henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2008 afgives tilsagn på op til 410 mio. kr. i støtte til forlængelse af det ubetingede tilsagn til Verdensbanken og Afrikabanken i støtte til Det Multilaterale Gældsinitiativ. Tilsagnet har udgiftsmæssig virkning i perioden 2016-2020.
Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven opførte bevilling under § 06.37.03. Regionale udviklingsfonde, gældslettelsesinitiativer og øvrige fonde.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.