UDENRIGSMINISTERIET                                                           UDV, j.nr. 400.E.2-0-0.   Â
Sydgruppen                                                                                        Den 19. maj 2008
                                                                                                            Â
                                                               Â
        Â
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
den 26.-27. maj 2008
Notat
1. Â Â EU som global partner for udvikling
2.   Børns rettigheder i udviklingsbistand
KOM (2008) 0177
Nyt notat.
1.Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-27. maj 2008 forventes medlemsstaterne at drøfte udviklingsspørgsmål og rådskonklusioner vedrørende: Fremskyndelse af 2015 Målene, Monterrey processen om udviklingsfinansiering, bistandseffektivitet, gennemførelse af EU’s strategi for handelsrelateret bistand og sammenhæng i udviklingspolitikken (koblingen mellem klimaændringer, energi, biobrændstof, migration og forskning). Drøftelsen finder sted på grundlag af Kommissionens rapportering i de angivne dokumenter.
2. Baggrund
På Det Europæiske Råds møde i december 2007 blev det besluttet, at Kommissionen skulle udarbejde en rapport om EU’s indsats for at fremskynde opnåelsen af 2015 Målene. I sin rapportering til rådsmødet benytter Kommissionen anledning til at rapportere for Kommissionens og medlemsstaternes indsatser på en række forskellige områder forud for FN’s højniveaumøde om 2015 Målene den 25. september 2008 i New York. Der redegøres bl.a. for forberedelsen af en række internationale konferencer i 2008 om udviklingsfinansiering og bistandseffektivitet og for udviklingsindsatser vedrørende handelsrelateret bistand, klimaforandringer, energi, biobrændstof og migration.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Fremskridt i opnåelsen af 2015 Målene
Rapporten gør status over de hidtil opnåede resultater, midtvejs mellem år 2000 og 2015, og gentager de tidligere vedtagne forpligtelser for medlemsstater, der tiltrådte EU før 2002, om at nå et bistandsmål på 0,56 % af BNI i 2010 og 0,7 % i 2015.
Monterrey processen – finansiering af udviklingen (Doha konferencen)
Kommissionens meddelelse er udarbejdet på anmodning fra Rådet med henblik på at overvåge gennemførelsen af EU’s løfter vedrørende udviklingsfinansiering. Meddelelsen er baseret på medlemslandenes indberetninger til Kommissionen.
2008-meddelelsen konstaterer, at den stigning i bistandsvolumen, der er opnÃ¥et i de senere Ã¥r, blev afløst af et fald i bistanden fra 2006 til 2007. EU havde en kollektiv bistandsprocent pÃ¥ 0,38 pct. af BNI i 2007. I 2007 udgjorde EU’s samlede bistand 46 mia. euro mod 48 mia. euro i 2006 og 45 mia. euro i 2005. Disse tal betyder, at EU samlet ligger under mÃ¥lene i sin køreplan mod de 0,7 pct. af BNI i 2015, men det dækker samtidig over, at de 15 â€gamle†EU lande (med 0,4 pct. af BNI) ligger over niveau. Baggrunden for faldet tilskrives afviklingen af betalinger pÃ¥ de store gældspukler i 2006, som ikke er modsvaret af en stigning i den generelle udviklingsbistand i 2007. Kommissionen oplyser, at man forventer at faldet i bistandsniveau er midlertidigt, hvis medlemsstaternes rapporteringer om forventninger for 2008 holder. Det understreges i meddelelsen, at mere end 50 pct. af EU’s bistand gÃ¥r til Afrika og at andelen er stigende.
Kommissionen fremhæver, at EU stadig forekommer pÃ¥ rette vej mod mÃ¥lsætningerne, men at der kan være grund til bekymring for, om køreplan og mÃ¥lsætninger kan opfyldes. Dette bl.a. henset til udmeldinger fra Finland, Frankrig og UK. Â
Bistandseffektivitet (Accra konferencen)
Paris-erklæringen fra 2005 fastlagde en række internationale målsætninger for mere effektiv bistand frem mod 2010. Den tredje konference om bistandseffektivitet afholdes i Accra i september 2008. Kommissionen fremhæver, at der, udover at øge bistanden, er behov for forbedring af kvalitet og effektivitet. Målsætningerne er ved at blive omsat til praksis på landeniveau. Der er opnået visse fremskridt med fælles programmering og arbejdsdeling mellem donorer samt forudsigelighed i bistanden, men der er fortsat behov for at fremskynde processen. Kommissionen fremhæver bl.a. øget forudsigelighed i programmering af bistandsmidlerne, øget brug af nationale systemer, øget afbinding af bistanden, øget fokus på fælles resultatstyring, og øget arbejdsdeling mellem donorer både på sektorniveau, landeniveau og på tværs af lande, som områder, hvor en yderligere indsats vil være særligt relevant.
Handelsrelateret bistand
På WTO ministerkonferencen i Hong Kong i 2005 forpligtede EU sig til at opfylde bestemte målsætninger for handelsrelateret bistand. Fra og med 2010 skal Fællesskabet, som en del af sit eget bistandsbudget, yde mindst 1 mia. EUR om året til formålet. EU’s medlemsstater forpligtede sig til over deres egne bistandsprogrammer, at yde sammenlagt 1 mia. EUR om året i handelsrelateret bistand fra 2010. Kommissionens rapport opgør såvel Fælleskabets som medlemsstaternes bistand til dette formål, og behovet for forøgelse i bistanden for at leve op til de fastlagte målsætninger. EU vedtog i efteråret 2007 en strategi for bistand til handel og udvikling. Rapporten beskriver forskellige måder, hvorpå de fastlagte målsætninger for handelsrelateret bistand kan opnås.
Klimaforandringer
Klimaforandringer indgår som et mere eller mindre tværgående element i Kommissionens rapportering. Det anføres, at klimaforandringer er en udviklingsudfordring for EU og det internationale samfund. De sårbare udviklingslande, som bidrager mindst til klimaproblemet, er samtidig de lande, der rammes hårdest at klimaforandringerne. For at bistå udviklingslandene er der i EU-regi bl.a. taget følgende tre initiativer: (1) EU's handlingsplan for integration af klimaaspektet i udviklingssamarbejdet, (2) Den Globale Klimaalliance – Global Climate Change Alliance og (3) et forslag om at iværksætte en global klimafinansieringsmekanisme - Global Climate Financing Mechanism. Kommissionen er opmærksom på, at gennemførelsen af førstenævnte initiativ er gået langsomt, men henviser bl.a. til at aktiviteterne under handlingsplanen vil kunne videreføres i regi af Den Globale Klimaalliance. Denne har som formål at kombinere en politisk dialogproces om klima og udvikling med muligheden for at yde økonomisk støtte til især klimatilpasningsindsatser i udviklingslandene, herunder med henblik på at understøtte opnåelse af en fremtidig klimaaftale på COP15 i København.
Udviklingspolitisk kohærens – biobrændstoffer
Kommissionens understreger, at politikkohærens er særligt relevant, når det gælder biobrændstoffer, EU’s politik på området vil påvirke produktionen af og markederne for disse produkter og for den landbrugsvare, de udvikles på grundlag af i såvel EU som udviklingslandene. Biobrændstoffer kan på visse betingelser skabe udviklingsmuligheder for udviklingslandene og EU bør støtte relevante ulande i at komme ind på dette marked. Det gælder lande, hvor der er et vist kapacitetsniveau til at håndhæve politikker, der støtte miljømæssig og social bæredygtighed. Samtidig bør der i EU’s politikker på energi-, miljø-, handels-, forsknings- og udviklingsområdet overvejes visse justeringer, der kan imødekomme udviklingslandenes særlige behov. Blandt disse er forslaget om at indføre bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer.
Udviklingspolitisk kohærens – Migration
Migrationsområdet har høj prioritet i EU, ikke mindst som et resultat af den ulovlige indvandring ved de sydlige og sydøstlige grænser. Det Europæiske Råd (DER) vedtog i december 2005 en samlet migrationsstrategi (Global Approach to Migration) med fokus på Afrika og Middelhavsområdet, hvori vigtigheden af at øge samspillet mellem migrationspolitik og andre relevante politikområder blev understreget. Siden er migrationsstrategien blevet udvidet til at også at gælde EU’s østlige og sydøstlige naboregioner og til at inkludere lovlig indvandring som et element i samarbejdet med tredjelande om at forbedre håndteringen af migrationsstrømme.
RÃ¥det vil drøfte samspillet mellem migrations- og udviklingspolitik, herunder hvordan hjerneflugt fra sÃ¥rbare sektorer vanskeliggør opfyldelsen af 2015 mÃ¥lene. RÃ¥det vil drøfte muligheden for at øge indsatsen for at imødegÃ¥ hjerneflugt i samarbejde med partnerlandene ved at anvende konkrete tiltag inden for omrÃ¥der som strategiarbejde med â€human ressourceâ€, frivillig tilbagevenden til og reintegration i hjemlandet og ved cirkulær migration.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Forslaget har ikke direkte konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fremskridt i 2015 MÃ¥lene
Regeringen støtter opprioriteringen af 2015 Målene og lægger særlig vægt på en opprioritering af Mål 3 om ligestilling, jf. regeringsgrundlaget.
Monterrey processen
Regeringen støtter gennemførelsen af EU’s løfter vedrørende udviklingsfinansiering.
Bistandseffektivitet
Regeringen ser bistandseffektivitet som et centralt middel til at sikre mere effektiv udvikling og fattigdomsreduktion. Regeringen er enig med Kommissionen i behovet for yderligere fremgang i implementeringen af Paris-erklæringen.
Handelsrelateret bistand
Regeringen støtter at målsætningerne for handelsrelateret bistand fastholdes og indfries.
Klima
Regeringen støtter forslagene om bistand til klimaforandring.
Biobrændstoffer
Regeringen støtter forslagene om politikkohærens
Migration
Regeringen støtter et øget samspil mellem migration og udviklingspolitik, bl.a. med henblik på at imødegå hjerneflugt fra særlige sårbare sektorer.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes enighed i EU om de fremlagte målsætninger.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
2015 MÃ¥lene
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 11. maj 2007.
Monterrey processen
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 11. maj 2007.
Bistandseffektivitet
Sagen har tidligere være forelagt Folketingsgrupperne til orientering den 16. november 2007 i forbindelse med den særlige procedure inden Folketingets konstituering efter valget den 13. november 2007.
Handelsrelateret bistand
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 11. maj 2007.
Klima
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Biobrændstof
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Migration
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
KOM (2008) 0055
Nyt notat.
Rådet forventes at drøfte spørgsmålet om fremme og beskyttelse af børns rettigheder i Den Europæiske Unions optræden udadtil – de udviklingspolitiske og humanitære dimensioner.
2. Baggrund
Den 5. februar 2008 forelagde Kommissionen en meddelelse: 'En særlig plads til børn i EU's eksterne foranstaltninger'. Meddelelsen og de dertil knyttede arbejdsdokumenter om 'Børns rettigheder i EU's eksterne foranstaltninger' og 'Børn i nød- og krisesituationer' skal bidrage til udviklingen af en langsigtet strategi i forbindelse med de EU-retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder, som blev vedtaget af Rådet i december 2007.
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Forslaget har til formål at fremme og beskytte børns rettigheder gennem EU’s optræden udadtil som et led i EU’s tilsagn om at fremme menneskerettighederne ved hjælp af alle disponible midler i både den udviklingsmæssige og humanitære dimension. Der lægges særligt vægt på udryddelse af fattigdom og årtusindudviklingsmålene, forbedret mainstreaming, udsatte grupper af børn (herunder bl.a. børn i væbnede konflikter, piger og børn af oprindelige folk), sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling samt sikring af vejen frem og opfølgning.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Ikke relevant.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er indstillet på at støtte det videre arbejde med fremme og beskyttelse af børns rettigheder i Den Europæiske Unions optræden udadtil.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er enighed blandt flertallet af lande om retningslinjerne for det videre arbejde med fremme og beskyttelse af børns rettigheder i Den Europæiske Unions optræden udadtil.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-27. maj 2008 forventes Kommissionen at orientere Rådet om status for de videre forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) mellem EU og regionale grupper af udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene).
2. Baggrund
I forbindelse med indgåelsen af Cotonou-aftalen den 23. juni 2000 kunne der ikke opnås enighed om det fremtidige handelsregime mellem AVS-landene (78 udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet) og EU. Der blev derfor truffet beslutning om, at der med henblik på at styrke AVS-landenes udvikling gennem integration i verdensøkonomien skulle forhandles om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og regionale grupper af AVS-lande. Forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler blev påbegyndt i september 2002, og aftalerne skulle ifølge planen senest træde i kraft den 1. januar 2008.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
På rådsmødet forventes Kommissionen at orientere Rådet om status for de fortsatte forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) mellem EU og regionale grupperinger af AVS-lande.
Den 1. januar 2008 var der indgÃ¥et foreløbige aftaler med i alt 35 AVS-lande om varehandel, hvoraf 13 lande ogsÃ¥ havde indgÃ¥et aftaler om handel med tjenesteydelser m.m. Af de resterende 43 AVS-lande, er 32 lande mindst udviklede udviklingslande og dermed fortsat begunstiget af told- og kvotefri markedsadganng i EU for â€Alt undtagen vÃ¥ben†dog med overgangsordninger for ris og sukker. Der er ikke for disse lande krav om gensidig toldafvikling. 10 AVS-lande, der ikke er mindst udviklede, og som ikke har indgÃ¥et aftaler, vil indtil videre skulle basere sig pÃ¥ EU's almindelige generelle toldpræferencer - GSP. De fleste af disse lande er østater i Stillehavet, som har begrænset samhandel med EU. Sydafrika, der endnu ikke er omfattet af en EPA, fortsætter med at være omfattet af handels- og udviklingsaftalen mellem EU og Sydafrika.
Alle AVS-lande, der har indgået aftaler, modtager på linje med de mindst udviklede lande told- og kvotefri markedsadgang til EU for alle deres varer med undtagelse af våben, dog med overgangsordninger for ris og sukker. AVS-landene vil efter aftalerne skulle liberalisere samhandelen og afvikle tolden på eksportvarer fra EU. Toldafviklingen vil i de fleste tilfælde skulle finde sted i etaper. Der er overgangsordninger for toldafviklingen på op til 15-25 år for visse varer, hvortil kommer fuldstændig undtagelse for varer, som for AVS-landene er særligt følsomme.
Foruden juridisk/sproglig finpudsning af de indgåede aftaletekster er det Kommissionens hensigt at fortsætte forhandlingerne med de AVS-lande, der ikke er indgået fuldstændige EPA-aftaler med, om indgåelse af egentlige EPA-aftaler, der omfatter flere forhandlingsemner end varehandel, og som er regionalt dækkende for herigennem at opnå målet om større regional økonomisk integration blandt AVS-landene. Der har været kontakt mellem Kommissionen og de berørte AVS-lande og fortsatte drøftelser er planlagt såvel med AVS-lande, der har indgået foreløbige vareaftaler, som med AVS-lande der ikke er indgået aftaler med. Der er endnu ikke opnået væsentlige konkrete resultater af disse videre forhandlinger.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Orienteringen har ikke direkte konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen er ikke sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen har støttet indgåelsen af de foreløbige handelsaftaler med 35 AVS-lande, idet aftalerne blandt andet sikrer, at der ikke er sket en forringelse af handelsadgangen til EU for AVS-landenes varer med ophøret af WTO-undtagelsen den 1. januar 2008. Regeringen støtter desuden bestræbelserne for i de videre forhandlinger om egentlige EPA-aftaler at nå frem til resultater, der kan styrke den regionale økonomiske integration. I de videre forhandlinger vil regeringen arbejde for udviklingsvenlige resultater i overensstemmelse med retningslinjerne i folketingsvedtagelse V 41, herunder at regler om tjenesteydelser m.m. skal tjene AVS-landenes udviklingsinteresser og egne ønsker.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Under forhandlingerne med AVS-landene søgte visse medlemslande at svække hensyntagen til udviklingsmæssige elementer, især af frygt for konsekvenserne for egen konkurrencedygtighed. Fra dansk side søgte man med basis i folketingsvedtagelse V 41 og i samarbejde med andre ligesindede EU-medlemslande at fremme den udviklingspolitiske profil i forhandlingerne. Kommissionens planer for det videre forløb lader til at kunne opnå tilslutning fra samtlige medlemsstater.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens statusredegørelse har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Forhandlinger med AVS-landene om økonomiske partnerskabsaftaler har løbende været forelagt for Folketingets Europaudvalg, senest til forhandlingsoplæg den 8. februar 2008.
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-27. maj 2008 ventes formandskabet på dansk foranledning at sætte de stigende fødevarepriser på dagsordenen. Emnet forudses muligvis drøftet på frokosten for udviklingsministrene.
2. Baggrund
Der er flere årsager til den globale fødevarekrise, herunder økonomisk vækst i Kina og Indien, befolkningstilvækst og indkomststigning i udviklingslandene og øget efterspørgsel efter biobrændsel. Den stigende efterspørgsel har ikke været modsvaret af øget udbud. De globale lagre er i bund. Stigende fødevarepriser rammer de 800 millioner mennesker, der lever i de fattigste lande og blandt de fattigste befolkningsgrupper. De stigende priser betyder imidlertid også, at der åbner sig nye markedsmuligheder for landbrugene. Efter årtier med faldende priser er der nu mulighed for øget produktion, indtjening og dermed fattigdomsbekæmpelse. Menneskelig nød vil følge i kølvandet på en vedvarende fødevarekrise. Der vil også være klare sikkerhedspolitiske konsekvenser, lokalt, regionalt men også globalt.
Stigningerne i fødevarepriserne og konsekvenserne heraf drøftes i forskellige sammenhænge i EU: Inden for udviklingssamarbejdet, handelssamarbejdet, den fælles landbrugspolitik, miljøsamarbejde, klimapolitikken mv. Kommissionen er påbegyndt arbejdet med en handlingsplan for en fælles indsats samt informationsudveksling mellem Kommission og medlemsstaterne. Europaparlamentet behandlede emnet den 22. april 2008. I et indlæg til Parlamentet talte udviklingskommissær Michel om nødvendigheden af at bremse den humanitære tsunami. Han understregede Kommissionens rolle i langsigtede investeringer og forsikrede at bidrage ekstraordinært til den humanitære krise. EU vil bidrage med 877 mio. kroner i 2008 som humanitær fødevarebistand. Dermed vil EU’s totale budget for humanitær bistand i 2008 være på 2,1 mia. kroner.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Den danske udviklingsminister anmodede i brev til det slovenske formandskab den 15. april 2008 om, at rådsmødet den 26.-27. maj 2008 drøfter prisudviklingens konsekvenser og investeringsmuligheder for udviklingslandene, samt hvordan EU kan bistå. Brevet var en opfølgning på ministerens samtale med Kommissær Michel den 12. april 2008 i Washington. Ifølge det oplyste skal punktet drøftes på frokosten for udviklingsministre den 27. maj 2008 og vil muligvis resultere i en formandskabserklæring. Der ventes inviteret en række eksperter til at holde oplæg for ministrene.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Orienteringen har ikke direkte konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen er ikke sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen ønsker, at EU koordinerer internt og med det internationale samfund med henblik på at bidrage effektivt til at afbøde konsekvenserne af de stigende fødevarepriser og ikke mindst beskytte de fattigste udviklingslande og de mest sårbare grupper. Regeringen finder, at udviklingslandene her og nu er meget udsatte, men at der samtidig eksisterer investeringsmuligheder, der bør udnyttes. Der er derfor brug for en tosporet tilgang: 1) En hurtig og effektiv humanitær indsats og 2) på mellemlang/lang sigt en strategisk indsats, der sigter på at styrke økonomisk udvikling, jobskabelse og effektiv, bæredygtig landbrugsproduktion i udviklingslandene, regional integration samt frihandel for landbrugsprodukter. Det er vigtigt fortsat at arbejde for kohærens mellem EU’s forskellige politikker (udvikling, handel, landbrug, klima og miljø) også hvad angår gennemførelsen af politikkerne. Bl.a. derfor vil Danmark arbejde for, at der vedtages ambitiøse bæredygtighedskriterier for anvendelsen af biobrændstoffer til transport. Regeringen vil følge arbejdet i EU tæt.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes at være stor opbakning til en koordineret EU indsats, både hvad angår den humanitære respons og den langsigtede strategi for at støtte erhvervsfremme og landbrugsudvikling i udviklingslandene.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg.