Udenrigsudvalget
Folketinget
Christiansborg
Frederiksberg 19. maj 2008
På grund af den akutte internationale fødevarekrise anmoder Schiller Instituttet om foretræde for udvalget hurtigst muligt.
Vi ønsker at fremlægge nødvendige tiltag, der kan håndtere den umiddelbare fødevarekrise og på sigt fordoble verdens fødevareproduktion.
Siden oktober 2007 har der været fødevareuroligheder i over 40 lande og det skønnes at to milliarder mennesker er alvorligt truet af fødevarekrisen. Schiller Instituttet har derfor iværksat en international kampagne for at diskutere hurtige tiltag overfor fødevarekrisen i forbindelse med FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO’s konference i Rom den 3-5. juni 2008. Blandt de nødvendige tiltag der må diskuteres er:
1. Hurtig nødhjælp til finansiering af såsæd, kunstgødning og landbrugsmaskineri til fattige nationer, så vi øger fødevareforsyningen allerede næste høst.
2. Et stop for at bruge fødevarer til biobrændsel
3. Stop for WTO’s angreb på nationale programmer for fødevareforsyningssikkerhed og sikring af produktionspriser til landmændene.
4. En ny grøn revolution til øgning af landbrugsproduktiviteten.
5. Programmer i fattige nationer for at øge fødevareforsyningen gennem investeringer i infrastruktur, fødevareindustri og vandprojekter.
6. Indgreb imod den globale spekulation i fødevarer og olie, der er medansvarlig for de stigende fødevarepriser, og etableringen af et nyt Bretton Woods-finanssystem inden det nuværende finanssystem bryder helt sammen.
7. Langsigtede investeringer i opbygningen af Den eurasiske Landbro, som vil reducere transporttiden, øge energiproduktionen og fremme udviklingen af underudviklede områder.
Med Venlig Hilsen
Tom Gillesberg
Formand for Schiller Instituttet i Danmark
Tlf.: 35 43 00 17; 35 43 00 33
Bilag 1: Uddrag af Schiller Instituttets nyhedsbrev Prometheus fra maj 2008
Bilag 2: “Menneskeheden er I livstruende fare. I stedet for krig og hungersnød, lad os fordoble fødevareproduktionen†af Helga Zepp-LaRouche, international formand for Schiller Instituttet
Bilag 3: “Mobilization to double food production is in full swing†af Helga Zepp-LaRouche, international formand for Schiller Instituttet