BERETNING

 

fra

 

UNESCO’s 34. GENERALKONFERENCE

 

16. oktober 2007 – 3. november 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Undervisningsministeriet

Februar 2008

 

Forord

 

Beretningen fra UNESCO’s 34. Generalkonference er redigeret af Undervisningsministeriet i samarbejde med Den danske UNESCO-delegation i Paris, Udenrigsministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Den danske UNESCO-nationalkommission.

 

Det indledende afsnit, som giver et overblik over samt en vurdering af Generalkonferencen, er forfattet af Undervisningsministeriet og delegationen, mens den øvrige del af beretningen – referat af arbejdet i de fem programkommissioner og i Den administrative Kommission samt referaterne fra møderne i tilknytning til UNESCO’s Generalkonference – er sammenskrevet af Undervisningsministeriet og delegationen på baggrund af bidrag fra de danske repræsentanter i de respektive kommissioner og møder.

 

Ud over de bilag, der er optrykt i beretningen, findes de fleste konferencedokumenter på UNESCO’s hjemmeside: http://www.unesco.org.

 

Se endvidere hjemmesiden for Den danske UNESCO-nationalkommission www.unesco.dk.

Indholdsfortegnelse

 

Sammenfatning og generel vurdering af konferencen. 4

Den danske delegation. 6

Nordisk samarbejde. 7

EU-samarbejdet 7

Valg. 7

Plenumdebatten. 8

Kommissionen for generelle spørgsmål 12

Programkommission for Uddannelse. 16

Programkommission for Naturvidenskab. 19

Programkommission for Samfundsvidenskab og Humaniora. 25

Progamkommission for Kultur 29

Programkommission for Kommunikation og Information. 33

Den administrative Kommission. 36

Rundbordsmøde for undervisningsministre: ”Education and Economic Development”. 40

Rundbordsmøde for videnskabsministre: ”Science and Technology for Development”. 41

Den 16. generalforsamling for medlemsstater, der har tiltrådt konventionen om verdens kulturarv (WHC) 42

Ungdomsforum.. 45

 

Bilag:

 

Bilag 1: Dagsorden for den 34. Generalkonference. 48

Bilag 2: Delegationens medlemmer 52

Bilag 3: Undervisningsminister Bertel Haarders tale. 54

Bilag 4: Resume fra undervisningsminister Bertel Haarders møde med UNESCO’s Generaldirek-

tør Koïchiro Matsuura den 18. oktober 2008. 57

Bilag 5: Danske indlæg i Kommissionen for generelle spørgsmål 58

Bilag 5 A: Svensk statement om behandling af 34 C/DR. 18 på ”Joint Meeting” inden endelig vedtagelse af Program og Budget for 2008-2009 i det afsluttende Plenummøde. 59

Bilag 5 B: Nordisk indlæg om UNESCO’s tre styrende organer 60

Bilag 6: Danske indlæg Uddannelseskommissionen. 62

Bilag 7: Dansk indlæg i Naturvidenskabskommissionen. 64

Bilag 7 A: Joint Statement of the Chairpersons of the Six Intergovernmental/International Scien-tific Programmes to the Dir.-Gen. and the 34th session of the General Conference. 65

Bilag 8: Dansk indlæg i Kommissionen for Samfundsvidenskab og Humaniora. 68

Bilag 9: Danske indlæg i Kulturkommissionen. 69

Bilag 10: Danske indlæg i Kommunikationskommissionen. 72

Bilag 11: Dansk indlæg i Den administrative Kommission. 74

Bilag 12: Dansk indlæg ved Rundbordsmøde for undervisningsministre. 75

Bilag 13: Kommuniké fra Rundbordsmøde for undervisningsministre: ”Education and Economic Development”  76

Bilag 14: Kommuniké fra Rundbordsmøde for videnskabsministre: ”Science and Technology for Development”  79

Sammenfatning og generel vurdering af konferencen

Generelt

UNESCO’s 34. Generalkonference (34 GC) fandt sted i UNESCO’s hovedkvarter i Paris i perioden 16. oktober – 3. november 2007. UNESCO’s generalkonferencer finder sted hvert andet år og dagsordenen for denne 34. Generalkonference var omfattende, men ikke kontroversiel, da den i modsætning til de seneste generalkonferencer især adskilte sig ved, at der ikke blev vedtaget internationale instrumenter. Det eneste instrument på dagsordenen, som grundet manglende tilslutning blev udsat til den 35. Generalkonference, var Declaration of Principles relating to Cultural Objects Displaced in connection with the Second World War.

 

For de nordiske lande var et af de vigtigste emner gennemgangen (”review”) af UNESCO’s videnskabsprogrammer for naturvidenskab samt samfundsvidenskab og humaniora. Formålet var at gennemgå programmernes indhold for at undgå overlap med andre internationale organisationer og for at undersøge muligheden for at sammenlægge programmerne. Gennemgangen fik megen opbakning fra især EU-lande og andre vestlige lande, men stødte også på en del modstand, ikke mindst fra UNESCO’s eget Sekretariat, som især var tøvende over for en evt. sammenlægning af programmerne. På 34 GC diskuterede medlemslandene ”review”-arbejdsgruppens ni anbefalinger. Der var desværre ikke opbakning til at nedsætte en ekstern rådgivende videnskabskomité, men det lykkedes at opretholde ideerne bag gennemgangen og videreføre dette arbejde. Det var skuffende at opleve, at UNESCO’s Sekretariat såvel direkte som indirekte modarbejdede hele ideen bag ”reviewet”.

 

Uddannelse var som altid et særdeles vigtigt emne, ikke mindst grundet UNESCO’s rolle som international koordinator for Education for All (EFA), tiåret for Literacy (2003-2012) og tiåret for Education for Sustainable Development (2005-14). Halvvejs mod 2015 er det vigtigt at intensivere arbejdet og koordinere det med UNESCO’s øvrige arbejde.

 

Et andet vigtigt dagsordenspunkt for Danmark blev drøftelsen af Associated Schools Project (ASP). ASP er et internationalt skolenetværk, som koordinerer eksperimenterende aktiviteter med fokus på at udvikle undervisning til fremme af international forståelse og fred. Netværket består af ca. 8.000 skoler fordelt på 177 lande. Danmark tilsluttede sig netværket i 2000 og deltager p.t. med 33 skoler. Medlemslandene anser netværket som en stor succes, bl.a. er det yderst centralt i arbejdet med at konkretisere UNESCO’s arbejde og i at synliggøre UNESCO. Der er p.t. kun to personer ansat i UNESCO til at dække ASP-arbejdet. I udkastet til det kommende toårige Program og Budget forud for Generalkonferencen havde UNESCO’s Sekretariat foreslået, at der ikke fremover skulle afsættes særskilte midler til ASP. Dette blev på 34 GC kritiseret af flere medlemslande, herunder DK, som værende for utilstrækkeligt. DK støttede derfor det af Østrig fremsatte resolutionsforslag, ifølge hvilket der skal tildeles flere midler til varetagelse af ASP-opgaven i UNESCO’s hovedkvarter i Paris. Resolutionsforslaget blev vedtaget.

 

De mest tidskrævende dagsordenspunkter var vedtagelsen af det toårige Program og Budget 2008-2009 (dok. 34 C/5) og den seksårige strategi for UNESCO’s arbejde (Medium-Term Strategy) i 2008-2013 (dok. 34 C/4). Disse to dokumenter er organisationens hoveddokumenter, som fastlægger rammer, retningslinjer og prioriteringer for UNESCO’s arbejde, herunder det overordnede mål med UNESCO’s virke (”mission statement”) og dermed også UNESCO’s plads i FN-systemet.  Organisationens budget blev fastlagt til 631 mio. USD, en stigning på 21 mio. USD i forhold til den 33. Generalkonference, men væsentligt lavere end den af Generaldirektøren foreslåede nul-nominel vækst, svarende til godt 648 mio. USD.

 

Endelig blev den fortsatte reform af UNESCO diskuteret, dels den interne reform af UNESCO (personale, nye ledelsesredskaber og decentralisering), dels en reform af arbejdsmetoderne for UNESCO’s tre styrende organer (Generalkonferencen, Styrelsesrådet og Sekretariatet). Der er sket store fremskridt siden den nuværende Generaldirektør, japaneren Koïchiro Matsuura, tiltrådte i 1999, men det er vigtigt, at processen fortsættes, da UNESCO stadig fremstår som en organisation, der fungerer trægt. Reformerne er afgørende for UNESCO’s evne til at fremstå som en effektiv organisation og en væsentlig aktør på den internationale scene. UNESCO’s reformbestræbelser skal endvidere ses i lyset af den overordnede FN-reform, ”One UN”.

Vurdering af 34 GC

De danske indholdsmæssige forventninger til 34 GC blev i vidt omfang indfriet trods det noget udvandede resultat for gennemgangen af videnskabsprogrammerne. De opnåede resultater på de øvrige områder er i det store og hele tilfredsstillende. Endvidere er det positivt, at alle beslutninger blev vedtaget med enstemmighed. Medlemslandene var på 34 GC generelt enige om, at Styrelsesrådet havde gjort et godt forarbejde.

 

Rent organisatorisk var der dog langt fra tilfredshed med 34 GC, da UNESCO’s Sekretariat i Paris på flere områder syntes dårligt forberedt. Arbejdet i især Den administrative Kommission og i Den generelle Kommission kørte trægt, og lange aftenmøder var snarere en regel end en undtagelse, hvilket kunne undre i betragtning af den relativt ukontroversielle dagsorden.

 

Flere repræsentanter fra UNESCO’s Sekretariat lobbiede åbenlyst med henblik på forsvar for status quo, ikke mindst under gennemgangen af videnskabsprogrammerne og behandlingen af de nordiske resolutioner.

 

Endvidere forelå dagsordenerne for de enkelte kommissioner meget sent, hvilket gjorde det vanskeligt for delegationerne at forberede sig ordentligt, ligesom flere af møderne fandt sted samtidig, således at deltagelse ikke var mulig for mindre delegationer.

 

De nordiske resolutionsforslag, som på tværs af programmerne foreslog reduktion og ophør af en række UNESCO-aktiviteter til fordel for styrkelse af centrale UNESCO-uddannelsescentre, blev i den grad modarbejdet af Sekretariatet, så det næsten var umuligt at træffe en beslutning. Resolutionsforslagene blev diskuteret i tre kommissioner med tre forskellige resultater, hvilket ikke burde kunne finde sted med et effektivt Sekretariat. Som følge af dette besluttede man – i lyset af de problemer, der havde været med at diskutere på tværs af programmerne – at UNESCO’s Sekretariat og Styrelsesrådet inden den 35. Generalkonference skal klargøre proceduren for behandlingen af resolutionsforslag, som skal undersøges af mere end én kommission. Endvidere henstillede en række medlemslande til Styrelsesrådet og Præsidenten for Generalkonferencen, at der afsættes tid på generalkonferencedagsordenen til overordnede og tværgående diskussioner om UNESCO’s budget og prioriteringer.

 

De to rundbordsmøder (om hhv. Education and Economic Development og Science and Technology for Development) fungerede ikke hensigtsmæssigt, idet de var præget af oplæsning af forberedte oplæg i stedet for en egentlig dialog. Endelig var der kritik af den utilstrækkelige tilrettelæggelse af Ungdomsforum. Ungdomsforum bør i stedet organiseres som et forum i forbindelse med selve Generalkonferencen og ikke finde sted før Generalkonferencen. Se nærmere om rundbordsmøderne på side 40 – 41 og Ungdomsforum side 45.   

 

Som følge af Generalkonferencens dårlige organisering tog dens Præsident, den græske ambassadør George N. Anastassopoulos, initiativ til etablering af en arbejdsgruppe, hvis formål er at se på bedre organisering af den 35. Generalkonference, herunder mulighed for simplificering, modernisering og ændring af format med henblik på større gennemsigtighed. Ikke siden nu afdøde, tidligere formand for Den danske UNESCO-nationalkommission, Torben Krogh, var præsident for Generalkonferencen i 1995, har det for alvor været forsøgt at reformere procedurerne for generalkonferencerne.

 

Som opfølgning på 34 GC besluttede de nordiske lande endvidere primo december 2007 at sende et brev til UNESCO’s Sekretariat om den utilfredsstillende organisering af 34 GC med anmodning om at forbedre tilrettelæggelsen betydeligt. 

 

Afslutningsvis skal det nævnes, at der på 34 GC fra Generaldirektøren og en lang række medlemslande blev udtrykt stor sorg over Torben Kroghs pludselige bortgang og ros for hans mangeårige engagement i UNESCO.

 

Den danske delegation

 

Den danske delegation blev ledet af undervisningsminister Bertel Haarder med Danmarks permanente delegerede ved UNESCO, ambassadør Steffen Smidt, som stedfortrædende delegationsleder. Bertel Haarders indlæg i Plenum blev holdt den 17. oktober på Generalkonferencens anden dag og blev positivt kommenteret af Generaldirektøren på et efterfølgende møde mellem denne og undervisningsministeren.

 

Undervisningsminister Bertel Haarders deltagelse i Generalkonferencen strakte sig over tre dage, hvor han ud over at holde det danske indlæg i Plenum og lede den første session af rundbordsmødet om Education and Economic Development (se side 40) mødtes med

 

• Generaldirektør Koïchiro Matsuura
• Assisterende generaldirektør for uddannelse Nicholas Burnett
• Frankrigs undervisningsminister Xavier Darcos
• USA’s undervisningsminister Margaret Spellings
• Nicaraguas udenrigsminister Samuel Santos López
• Nepals undervisningsminister Pradip Nepal

 

Resume fra undervisningsministerens møde med UNESCO’s Generaldirektør ses i bilag 4.

Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling deltog i delegationens arbejde parallelt med nationalkommissionens repræsentanter.

 

I løbet af hele Generalkonferencen blev der hver morgen holdt et dansk delegationsmøde, hvor dagens program blev gennemgået og dansk holdning til udestående problemer eller sager blev diskuteret. En samlet fortegnelse over delegationens medlemmer ses i bilag 2.

 

Nordisk samarbejde

 

Der blev afholdt nordiske morgenmøder to gange om ugen, hvor der under effektivt finsk formandskab blev udvekslet synspunkter og mødestrategier. Et forberedende koordineringsmøde for repræsentanter for nationalkommissionerne og de faste delegationer i Paris var blevet afholdt i juni 2007 i Sønderjylland, hvor omfang og indhold af fælles indlæg, herunder resolutionsforslag, var blevet fastlagt.

 

Forberedelsen af 34 GC foregik ved det 177. Styrelsesrådsmøde umiddelbart forud for Generalkonferencen. Norge har været nordisk medlem af Styrelsesrådet siden 2005. Ved jævnlige møder og udveksling af referater har Norge holdt de øvrige nordiske lande underrettet om forhandlinger i Styrelsesrådet og har taget initiativ til diskussioner om udestående problemer eller sager, hvor en nordisk holdning kunne være formålstjenlig.

 

Traditionen tro blev der under 34 GC afholdt et nordisk møde med den amerikanske undervisningsminister, Margaret Spellings, hvor særligt klima og UNESCO’s rolle blev diskuteret.

 

Det nordiske samarbejde fungerede godt på 34 GC, især ved behandlingen af forslagene om reform af UNESCO.

 

EU-samarbejdet

 

Under hele Generalkonferencen holdt det portugisiske EU-formandskab koordineringsmøder vedrørende stillingtagen til fælles holdninger om væsentlige dagsordenspunkter og normative instrumenter. Det fælles EU-indlæg på 34 GC blev fremført af den portugisiske undervisningsminister den 17. november. Indlægget understregede behovet for en mere målrettet UNESCO-indsats, hvor resultatorienteret ledelse og transparens skal være stærkere, ligesom UNESCO’s tilstedeværelse bør være mere effektiv på landeniveau. EU’s prioriteringer i UNESCO er en forstærket indsats i Afrika og uddannelse globalt, særligt med henblik på at opnå målene om Education for All (EFA) i 2015. Retten til uddannelse er en fundamental menneskerettighed, som må sikres for de 77 millioner børn, der ikke kommer i skole. Endelig understregedes behovet for yderligere at styrke den kulturelle dialog – særligt gennem Alliance of Civilizations.

 

Valg

 

Den græske permanent delegerede, ambassadør George N. Anastassopoulos, blev valgt som Præsident for Generalkonferencen.

 

Styrelsesrådet

Styrelsesrådet er sammensat af 58 medlemslande med repræsentanter fra alle UNESCO’s seks valggrupper. Danmark tilhører sammen med de øvrige nordiske lande valggruppe I, som i alt omfatter 26 lande (Vesteuropa, USA, Canada og Israel). Styrelsesrådets funktion er rådgivende; Styrelsesrådet forbereder arbejdet på Generalkonferencen og er ansvarlig for effektiv iværksættelse af beslutninger truffet på Generalkonferencen.

De nordiske lande indgår i et rotationssamarbejde, så de skiftes til at være medlem af Styrelsesrådet. Norge er det nordiske medlem af Styrelsesrådet indtil 2009. På 34 GC blev følgende lande fra valggruppe I indvalgt i Styrelsesrådet: Frankrig, Tyskland, Italien, Grækenland, Spanien og USA.

 

Mellemstatslige programmer

Danmark blev valgt ind i de to programmer, som Danmark kandiderede til: Intergovernmental Bioethics Committee (IGBC) og International Programme for the Development of Communication (IPDC).

 

Blandt de andre nordiske lande opnåede Finland valg til International Hydrological Programme (IHP), Management of Social Transformations Programme (MOST) og Nubia Museum Committee (Executive Committee for the International Campaign for the Establishment of the Nubia Museum in Aswan and the National Museum of Egyptian Civilazation in Cairo). Sverige opnåede valg til World Heritage Committee (WHC), se side 42.

 

Det betyder, at de nordiske lande nu er repræsenteret i følgende organer:

 

·        Headquarters Committee: Sverige til 2009

·        IGBC: Danmark til 2011

·        IHP: Finland til 2011

·        IPDC: Danmark til 2011

·        MAB (Man and the Biosphere): Sverige til 2009

·        MOST: Sverige til 2009, Finland til 2011

·        Nubia Museum Committee: Finland til 2011

·        WHC: Sverige til 2011.

 

Plenumdebatten

 

Generelt

Plenumdebatten blev ledet af den på Generalkonferencen valgte præsident, den græske ambassadør George N. Anastassopoulos. Han formåede at styre debatten på udmærket vis og afslørede mere end en gang en myndig ledelse af debatseriernes otte minutter lange taler fra repræsentanter for medlemslandene, hvilket oftest var undervisnings-, kultur-, eller udenrigsministre. I alt deltog 279 ministre og viceministre, ni statsoverhoveder samt 3.463 delegerede fra medlemslandene.

 

Under Generalkonferencens første ti dage fik UNESCO blandt andet besøg af flere stats- og regeringsoverhoveder, og åbningen af Generalkonferencens første plenummøde blev da også overværet af den svenske konge Carl d. XVI Gustav, der ligeledes talte i Plenum. I sin tale fremhævede den svenske konge den globale opvarmning som et problem, hvor UNESCO skulle lægge et stort engagement. Netop gennem oplysning, uddannelse og videnskabelige fora kan UNESCO ifølge den svenske konge være med til at gøre en forskel, så verden stadig vil bestå for kommende generationer.

 

Udpluk af landeindlæg   

Størsteparten af talerne berørte emnerne global opvarmning og klimaændringer, og de fleste fremhævede UNESCO’s voksende rolle i den sammenhæng. Det var en udbredt opfattelse, at UNESCO skulle tage et øget ansvar i forbindelse med dette område.

 

Den portugisiske undervisningsminister Maria de Lourdes Rodriguez talte på vegne af de 27 medlemslande i EU. Talen pointerede vigtigheden af en multilateral organisation, der kan bane vej for en løsning af globale problemer. UNESCO’s fornemste opgave er den internationale rolle som standardsættende organisation. Endvidere blev der på vegne af EU opfordret til en fortsat reform af ledelse og programmer, som kan føre til en større fokus på organisationens nøgleopgaver. UNESCO’s ledende rolle på uddannelsesområdet blev fremhævet, og det blev understreget, at det internationale samfund og UNESCO må sikre 2015-målene om uddannelse til alle. Endelig blev menneskerettighedskonventionens kommende 60 års jubilæum nævnt. 

 

På Danmarks vegne talte undervisningsminister Bertel Haarder, og i sin tale til Plenum (se bilag 3) understregede han vigtigheden af, at UNESCO finder sin plads i FN-familien. Med FN-reformen er der også behov for flere reformer inden for UNESCO, hvormed organisationen kan blive mere effektiv og fokusere på færre områder. Undervisningsminister Bertel Haarder lagde vægt på klima, Danmarks værtskab for klimakonferencen COP15 og koblingen til UNESCO’s rolle som koordinator for FN’s tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling samt ansvarlig FN-organisation for naturfag. Ministeren understregede endvidere UNESCO’s vigtige rolle på uddannelsesområdet som koordinator for den internationale indsats for uddannelse for alle, behov for fokus på voksenuddannelse og kvalitetssikring inden for de videregående uddannelser. Endelig fremhævede ministeren UNESCO’s arbejde på kulturområdet med interkulturel dialog og sikring af den kulturelle mangfoldighed.

 

Tysklands viceudenrigsminister Boomgaarden lagde i sit indlæg særligt vægt på UNESCO’s rolle i FN-sammenhænge. Placeringen skulle cementeres således, at en stærkere multilateral kommunikation kunne gennemføres. Derfor er en modernisering af UNESCO også af største vigtighed. Endvidere fremhævedes UNESCO’s evne til at promovere uddannelse, information og kulturel udveksling lande imellem, hvor The UNESCO Associated Schools Network er en af de vigtigste grundsten for det fremtidige arbejde, idet skolenetværket er med til at sikre dialog mellem nationer og derigennem sikre fred i verden.

 

Ifølge Finlands minister for kultur og sport Wallin består UNESCO’s største udfordring i de kommende år i at få reformeret organisationen, så den bliver mere gennemskuelig og funktionel. UNESCO’s budget på 631 millioner USD burde anvendes mere koncentreret på færre områder, så der er et mindre hul mellem forventninger og resultater. Den igangværende reformproces bør derfor gøres mere intensiv, så UNESCO i fremtiden vil kunne fremstå som en effektiv og gennemsigtig organisation i FN-familien.

 

Den globale kamp mod analfabetisme og dermed UNESCO’s om uddannelse for alle i 2015 blev af den amerikanske uddannelsesminister Spellings betonet som fundamentet for UNESCO’s kommende arbejde.

På vegne af Storbritannien talte den engelske ambassadør Landymore om reformen af FN-familien og om vigtigheden af at kunne levere én samlet vare fra FN til verden. Storbritannien lagde vægt på en fortsat reform af UNESCO, så organisationen bliver mere effektiv og gennemsigtig. Med reference til G8 medlemslandenes enighed om økonomisk støtte til lande, der har klare mål for implementering af primær uddannelse for alle, opfordrede den engelske ambassadør til en fornyet og øget indsats inden for UNESCO for at opfylde målene om uddannelse for alle.

 

Den franske undervisningsminister Xavier Darcos understregede, at UNESCO bør være et debatforum, hvor ikke alene forslag, men også rådgivning og ekspertise er i højsædet. Dertil kræves mere effektivitet, fornyet ledelse samt stærkere positionering for, at der også bliver lyttet til UNESCO. Dette er nødvendigt, for det internationale samfund har behov for organisationen. På undervisningsområdet lagde ministeren særlig vægt på uddannelse af lærere som en nødvendighed for at sikre en ordentlig uddannelse af de unge. Dette gælder ikke kun for udviklingslandene, men også for den vestlige verden. Bæredygtig udvikling var et andet hovedområde for Frankrig, hvorfor ministeren særligt fremhævede den franske rolle i programmet Man and the Biosphere (MAB) og arbejdet i kommissionen for det internationale oceanografiske samarbejde. Det er vigtigt for UNESCO at involvere sig endnu mere i problemstillingen om den globale opvarmning. Endelig understregedes information og kommunikation samt behovet for ytringsfrihed i hele verden. Udarbejdelse af et fælles medie-uddannelsesprogram kunne støtte disse bestræbelser, og her ville Frankrig være mere end parat til at bistå med ekspertise.

 

Den italienske viceudenrigsminister Initi valgte i sit indlæg at fokusere på globaliseringen og de store opgaver, der ville følge i kølvandet. Særligt blev der lagt vægt på samspillet mellem globalisering, uddannelse og videnskab, og hvorledes disse områder kunne drage nytte af hinanden.

 

Som fortsættelse af den svenske konges tale på åbningsdagen valgte den svenske minister for forskning og højere uddannelse Lars Leijonborg at fokusere på uddannelse og miljø og UNESCO’s rolle. FN-resolutionen om uddannelse for bæredygtig udvikling blev fremhævet som et positivt tiltag i forbindelse med uddannelse og miljø, og flere tiltag ville blive hilst velkommen fra svensk side. Endvidere blev menneskerettighederne fremhævet; mere end nogensinde bør UNESCO manifestere sin rolle som advokat for retten til frit at ytre sin mening samt mødes i offentlige forsamlinger.

 

Flere af de afholdte taler kan findes som lydskrift på UNESCO’s hjemmeside under følgende link: portal.unesco.org/en/ev.php-URL_ID=40823&URL_DO=DO_TOPIC&URL_SECTION=201.html

 

Generaldirektørens svar på plenumindlæggene

I sit svar på plenumindlæggene fremhævede Generaldirektør Matsuura fire elementer, som havde kendetegnet medlemslandenes indlæg i Plenum: 1) opnåelse af 2015 målene, 2) global opvarmning 3) betydningen af partnerskab indenfor UNESCO’s arbejde samt 4) reformarbejdet indenfor FN-familien.

 

Kun gennem en øget global koordinering og fornyet koncentreret indsats på tværs af UNESCO, medlemslande og frivillige organisationer vil det ifølge Generaldirektøren være muligt at opfylde Millennium- og Dakar-målene for 2015. Særligt organisationens første prioritet – uddannelse for alle – skal forfølges.

 

En anden stor udfordring, som hele FN-familien står overfor, er global opvarmning. Generaldirektøren mente, det var på tide, at UNESCO betragter dette problem som en del af udfordringen i forbindelse med fattigdom og bæredygtig udvikling.

 

Generaldirektøren lagde desuden særlig vægt på Plenums budskab om vigtigheden af partnerskaber indenfor UNESCO’s egne rammer, således at samspillet mellem nationalkommissioner, nationale komitéer for mellemstatslige programmer, kategori 2 centre m.m. bliver mere effektiv.  Netop gennem dette samspil kan UNESCO forbedre sig selv og blive en mere strømlinet og effektiv organisation.

 

Kommissionen for generelle spørgsmål

 

Resumé: Kommissionen drøftede inden for rammerne af forslaget til Program og Budget for 2008-2009 en række tværgående emner såsom programaktiviteter til fordel for Afrika, nationalkommissionernes rolle, beskyttelse af UNESCO’s navn og logo, midler og arbejdsopgaver for UNESCO’s institut for statistik. Det mest kontroversielle emne var det nordiske resolutionsforslag, som foreslog nedlæggelse af to programmer og reduktion på 5 % i budgettet til afholdelse af generalkonferencer og styrelsesrådsmøder samt udgifterne til den overordnede ledelse af UNESCO til fordel for tre centrale institutter inden for Education for All (EFA) med henblik på at styrke indsatsen inden for EFA. For så vidt angår fortsættelse af UNESCO’s reformproces pålagde Kommissionen UNESCO at fortsætte implementeringen af beslutningen fra den 33. Generalkonference og at aflægge en grundig rapport herom ved den 35. Generalkonference i 2009.

 

Kommissionens arbejdsperiode

Kommissionen holdt otte møder fra den 17. oktober til og med den 20. oktober.

Kommissionen godkendte sin rapport den 23. oktober, og Plenum godkendte rapporten og de deri indeholdte beslutningsforslag den 1. november.

 

Kommissionens bureau

Formand:                             Salwa Saniora Baasiri (Libanon)

Viceformænd: Østrig, Litauen, Ecuador, Australien

Rapportør:                           Senegal

 

Kommissionens danske delegerede

Irene Holse, Undervisningsministeriet

 

Dokumentation

Link til ”Report of the PRX Commission” (dok. 34 C/78): http://unesdoc.unesco.org/images/0015/001542/154251e.pdf

 

 

Punkt 3.1 - Medium-Term Strategy for 2008-2013 (dok. 34 C/4) og punkt 3.2 – Program og Budget for 2008-2009 (dok. 35 C/5)

Kommissionen tog dokumenterne under de to dagsordenspunkter til efterretning.

 

Punkt 4.2 - Program og Budget for 2008-2009 (dok. 34 C/5)

Dette punkt blev behandlet i følgende underemner:

-         UNESCO Institute for Statistics

-         External Relations og Participation Programme

-         Programme Related Services og Fellowships Programme og Anticipation and Foresight

 

 

 

 

 

UNESCO Institute for Statistics

24 medlemslande tog ordet under dette dagsordenspunkt, hvortil der var stillet to resolutionsforslag, heraf et fremsat af de nordiske lande. De nordiske lande foreslog en udvidelse af statistikinstituttets arbejde inden for kulturområdet mod en forøgelse af bevillingen til instituttet.

 

Der var generelt stor ros til statistikinstituttet for dets arbejde og stor opbakning til vigtigheden af indhentning af statistik inden for uddannelsesområdet for dermed at kunne følge udviklingen inden for Education for All (EFA). Der var bred opbakning til instituttets arbejde med kapacitetsopbygning på nationalt niveau. Det blev dog også påpeget, at der er behov for at forbedre kvaliteten af det statistiske materiale, og at dette indebærer, at støtten til landenes egne statistikinstitutter bør øges, f.eks. i form af uddannelse af statistisk personale. Der var stor tilfredshed med instituttets samarbejde med andre internationale organisationer om indhentning af statistisk materiale. I en del indlæg blev det endvidere påpeget, at der er et behov for statistiske oplysninger inden for andre af UNESCO’s områder, primært inden for kulturområdet bl.a. for at følge implementeringen af konventionen om kulturel mangfoldighed, som blev vedtaget på UNESCO’s Generalkonference i 2005. Der var en generel opbakning til formålet i det nordiske resolutionsforslag, men i mange indlæg, herunder fra instituttet selv, blev der givet udtryk for, at resolutionsforslaget var for præmaturt. Det bortfaldt derfor. Debatten endte med vedtagelse af instituttets forslag om nedsættelse af en arbejdsgruppe, som bl.a. skal overveje, hvorledes der kan indsamles statistisk materiale inden for kulturområdet. Der var tilslutning til en revision af International Standard Classification of Education, som vil blive forelagt medlemslandene ved 35 GC. Det danske indlæg ses i bilag 5.

 

”External relations and cooperation” og ”Participation Programme”

53 medlemslande deltog i debatten. Fra debatten om UNESCO’s Participation Programme, som gennem nationalkommissionerne yder økonomisk og anden støtte til UNESCO-aktiviteter i medlemslandene, skal det fremhæves, at der var stor opbakning til programmet. I indlæggene blev der lagt vægt på programmets betydning for UNESCO’s synlighed i medlemslandene, og flere OECD-lande, herunder Danmark, understregede, at programmet netop bør være for alle lande og ikke kun for udviklingslandene. Endvidere udfører en lang række af nationalkommissionerne i den vestlige verden meget ofte Participation Projects til gavn for udviklingslandene. Mange medlemslande beklagede, at budgettet for programmet var foreslået nedsat fra 20 mio. USD i 33 C/5 til 18,8 mio. USD i 34 C/5. Flere medlemslande opfordrede UNESCO til at forenkle og smidiggøre ansøgningsproceduren. Den foreslåede beslutningstekst blev vedtaget med Styrelsesrådets ændringsforslag, hvori der stilles krav til en hurtigere og mere fleksibel administration af ordningen i UNESCO. Danmarks indlæg ses i bilag 5.

 

”Programme Related Services”, “Fellowships Programme” og “Anticipation and Foresight”

53 medlemslande tog ordet under denne debat, som omhandlede programmerne Fellowhips Programme og Anticipation and Foresight. I debatten indgik det nordiske resolutionsforslag 34 C/DR.18, hvori det blev foreslået at reducere udgifterne til generalkonferencer og styrelsesrådsmøder samt at nedlægge de to programmer for dermed at øge midlerne til tre centrale institutter inden for EFA-indsatsen. UNESCO’s Generaldirektør og Sekretariat støttede ikke det nordiske resolutionsforslag.

 

33 medlemslande deltog i debatten om nedlæggelse af Fellowhips Programme. Der var stor tilslutning til programmet fra især de afrikanske lande, som argumenterede for programmets nytte i forbindelse med Capacity Building in Developing Countries. Flere lande efterlyste dog øget effektivitet og reduktion i udgifterne til programmets administration.

 

Flere lande, bl.a. de nordiske, gav udtryk for stor kritik af det tværgående program Anticipation and Foresight. Kritikken gik på programmets resultater og funktion som en separat enhed frem for en integreret del af de enkelte programmer. Men mange lande gav dog også udtryk for opbakning til programmet begrundet i programmets centrale placering og rolle som værende tværgående. Sverige forslog at erstatte programmet med en tværgående platform direkte under Generaldirektøren. Der udspandt sig en lang debat om det svenske forslag, herunder om omfanget af de midler, der skulle tilføres platformen. Medlemslandene vedtog etablering af en platform, en evaluering af programmet til fremlæggelse på det 179. Styrelsesrådsmøde samt fremlæggelse af en rapport ved 35 GC. 

 

På trods af, at det nordiske resolutionsforslag opfyldte alle UNESCO’s formkrav for resolutionsforslag gav det anledning til megen debat, da det foreslog flytning af midler fra ét område til et andet på tværs af UNESCO’s programmer. Forslaget blev ikke vedtaget på Generalkonferencen, men debatten var meget nyttig, da den viste organisationens manglende fleksibilitet samt uvilje over for konkrete forslag om reduktion af midler til nogle af UNESCO’s programmer. Danmark støttede resolutionsforslaget i sine indlæg, herunder det svenske indlæg i Joint Meeting, se bilag 5A.

 

Punkt 5.7 – Retningslinjer for brug af UNESCO’s navn, akronym, logo og internetdomæne (dok. 34 C/26)

Ni lande havde indlæg under debatten om brugen af UNESCO’s logo og UNESCO’s hjemmeside. Der var generel tilfredshed med UNESCO’s hjemmeside og adgangen til oplysninger om UNESCO’s virksomhed. Der var tilslutning til at vedtage de foreliggende retningslinjer for brugen af UNESCO’s logo, om end der også var enkelte kritiske kommentarer, heriblandt fra Danmark, som foreslog en mere brugervenlig udformning. Danmarks indlæg ses i bilag 5.   

 

Punkt 6.1 – Implementering af 33 C/Resolution 92 (relationer mellem UNESCO’s tre styrende organer) (dok. 34 C/19 Add. and Corr.)

Michael Millward, sekretær for Generalkonferencen, introducerede dagsordenspunktet. Herefter tog otte medlemslande ordet. Ved sidste Generalkonference lykkedes det at få vedtaget størstedelen (om end i udvandet form) af Omolewa-gruppens anbefalinger. Omolewa-gruppen fik til opgave at komme med for­slag til reform af arbejdet i og samspillet mellem UNESCO’s tre styrende organer: Generalkonferencen, Styrel­sesrådet og UNESCO’s Sekretariat.

 

Medlemslandene udtrykte tilfredshed med dokumenterne med status for reformprocessen, men påpegede samtidig, at der fortsat er plads til forbedringer, især inden for koordination og beslutningsprocessen. Det er vigtigt at holde fokus på de tre organers kompetence, ikke mindst Generalkonferencen, som er UNESCO’s øverste beslutningsorgan. Flere medlemslande foreslog, at Styrelsesrådet gennemgik sine arbejdsmetoder. Generaldirektørens repræsentant understregede ønsket om at fortsætte dialogen om reformprocessen, som også vil være et vigtigt emne for de kommende møder i Styrelsesrådet.

 

På vegne af de fem nordiske lande holdt Sverige et indlæg. I indlægget blev der givet udtryk for tilfredshed med reformprocessen, men det blev også påpeget, at for så vidt angår Generalkonferencen, er der behov for en bedre tilrettelæggelse for dermed at få en mere fokuseret og po­licy-skabende debat og for at have mulighed for debatter af tværgående emner. For så vidt angår Styrelsesrådet blev det påpeget, at der fortsat er behov for at begrænse antallet af dagsordenspunkter og for at have flere fællesmøder i stedet for den nuværende opdeling i én kommission for program og i én kommission for økonomi. Endelig bemærkede Sverige, at det var beklageligt, at det ikke var lykkedes at finde en løsning på en rotationsordning i Styrelsesrådet, som mange lande havde talt varmt for ved 33 GC.

 

Kommissionen vedtog resolutionsforslag DR/COM/.PRX/DR.2, som pålægger præsidenten for Generalkonferencen, Styrelsesrådet og Generaldirektøren at fortsætte implementeringen af beslutningen fra 33 GC og at præsentere en grundig rapport om implementeringen ved 35 GC.

 

Punkt 14.1 – ”Preparation of a special post-conflict overall support programme in UNESCO’s fields of competences for Cote d´Ivoire” (dok. 34 C/48)

30 medlemslande deltog i debatten, og heraf udtrykte mange lande tilfredshed med UNESCO’s indsats og med, at Afrika og ligestilling er blevet forslået som tværgående emner i seksårsstrategien (Medium-Term Strategy) 2008-2013 (34 C/4). En række lande efterlyste en øget inddragelse af nationalkommissionerne i de særlige indsatsområder for at få den tættere tilknytning til civilsamfundet. Resolutionsforslaget blev vedtaget.

 

Punkt 14.2 – ”Holocaust Remembrance” (dok. 34 C/49)

Dagsordenspunktet skulle ses i forlængelse af vedtagelsen af to FN-resolutioner, der oplyser om holocaust, og hvori FN’s medlemsstater bliver opfordret til at udvikle undervisningsprogrammer om holocaust og modvirke benægtelse af folkedrab. Til grund for dagsordenspunktet lå et forslag, som pålagde UNESCO’s Generaldirektør at konsultere FN’s Generalsekretær om UNESCO’s rolle inden for undervisning ved Promoting Awareness of Holocaust Remembrance and in Combating all forms of Holocaust Denial. 37 medlemslande tog ordet i debatten, som blev lang og følelsesladet. En gruppe medlemslande ønskede teksten udstrakt til ikke kun at omfatte holocaust, men enhver form for kriminalitet rettet mod menneskeheden, f.eks. All manifestations of religions intolerance. Resolutionsteksten blev vedtaget med den tilføjelse, at UNESCO ikke kan konsultere FN uden inddragelse af medlemslandene.        

 

Programkommission for Uddannelse

 

Resumé: Inden for rammerne af forslaget til Program og Budget for 2008-2009 drøftede Kommissionen en række vigtige emner inden for uddannelsesområdet og UNESCO’s varetagelse af disse. Der var enighed om, at UNESCO’s vigtigste opgave er Education for All (EFA) og at være ”lead agency” i dette arbejde. Herudover blev det understeget, at det er vigtigt at sikre kvalitet i uddannelserne. Der var fortsat opbakning til arbejdet med FN’s tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling, Literacy Initiative for Empowerment (LIFE), Teacher-Training Initiative for Sub-Saharan Africa og Global Initiative on HIV/AIDS and Education. Det blev endvidere påpeget, at EFA og bæredygtig udvikling bør indgå i de fleste af programmerne på uddannelsesområdet. Associated Schools Project Network (ASP-netværket) fik ros for sin indsats i UNESCO’s arbejde. Der var generel opbakning til UNESCO’s institutter, og UNESCO blev opfordret til at fortsætte den øgede brug af disse.

 

Kommissionens arbejdsperiode

Kommissionen holdt seks møder fra den 22. oktober til og med den 24. oktober.

Kommissionen godkendte sin rapport den 27. oktober, og Plenum godkendte rapporten og de deri indeholdte resolutionsforslag den 1. november.

 

Kommissionens bureau

Formand:                             Ricardo Henriques (Brasilien)

Viceformænd: USA, Rumænien, Congo, Oman

Rapportør:                           Malaysia

 

Kommissionens danske delegerede

Nils-Georg Lundberg og Thor West Nielsen, Den danske UNESCO-nationalkommission.

 

Dokumentation

Link til ”Report of the Education Commission” (dok. 34 C/79):

http://unesdoc.unesco.org/images/0015/001543/154368e.pdf

 

 

Punkt 3.1 – Medium-Term Strategy 2008-2013 (dok. 34 C/4)

23 medlemslande tog ordet i debatten om UNESCO’s strategi for de næste seks år.

 

De fleste medlemslande gav udtryk for tilfredshed med Medium-Term Strategy, det overordnede formål inden for uddannelsesprogrammet Attaining Quality Education for All and Lifelong Learning samt de to gennemgående temaer Afrika og ligestilling. Flere medlemslande fremhævede, at strategien var blevet strammet op med færre, mere præcise og klare mål. ’Vi er på rette vej, men mere kan gøres’, var dog også meldingen fra flere.

 

Debatten fremhævede desuden en række enkeltområder, som landenes repræsentationer i deres indlæg gav høj prioritet, herunder UNESCO’s arbejde med at sikre Right to Education og Quality Education og styrkelse af UNESCO’s rolle som koordinator for Decade of Education for Sustainable Development. For at understrege UNESCO’s rolle som standard setter og capacity-builder vedtog medlemslandene at indstille til vedtagelse i Plenum, at formuleringen af et af uddannelsesprogrammets to strategiske mål blev ændret fra Fostering quality education for all from access to success in pursuit of sustainable development til Developing policies, capacities and tools for quality education for all and lifelong learning as well as promoting education for sustainable development. Danmark påpegede i sit indlæg vigtigheden af at holde fokus på programaktiviteterne, og at strategien bliver debatteret på hver generalkonference for at kunne blive ændret i forhold til aktuelle behov.

 

Punkt 4.2 – Program og Budget for 2008-2009 (dok. 34 C/5)

Udkast til Program og Budget for UNESCO’s uddannelsessektor (Major Programme I – Education) blev vedtaget med anbefalingerne i 33 C/6. Herudover blev der vedtaget 7 resolutionsforslag, bl.a. et om Associated School Project. 53 medlemslande tog ordet. Debatten blev indledt af Assisterende Generaldirektør for strategisk planlægning, Hans d’Orville, og Assisterende Generaldirektør for uddannelse, Nicholas Burnett.

 

De fleste medlemslande gav udtryk for tilfredshed med udkast til det toårige Program og Budget sammenholdt med Styrelsesrådets anbefalinger, idet det i forhold til tidligere er mere fokuseret omkring et færre antal to-årige prioritetsområder. I lyset af de begrænsede ressourcer anbefalede en række medlemslande, at UNESCO fortsætter med at reducere prioritetsområderne. Der var stor tilslutning til den øgede indsats for at arbejde mere på tværs af de forskellige programmer, da dette er vigtigt for at nå målene for UNESCO’s opgaver. Program og Budget blev vedtaget med et budgetloft på 631 mio. USD, heraf fik uddannelsessektoren tildelt 107 mio. USD (samme beløb som i 2005).

 

Debatten viste, at medlemslandene finder, at UNESCO’s vigtigste opgave inden for uddannelse er at støtte landene i at nå Millenium Development Goals og målene for Education for All i 2015.

Education for All var det tema, der oftest blev fremhævet af medlemslandene, og det blev pointeret, at i en verden, hvor kun halvdelen kommer under uddannelse, er dette UNESCO’s vigtigste indsatområde. Endvidere blev følgende emner fremhævet: Lighed i uddannelse, kvalitet i uddannelserne, uddannelse for bæredygtig udvikling, livslang læring, basisuddannelse og problemer med den lave procent for gennemførelse af uddannelsesforløb. Derudover understregede mange lande vigtigheden af at støtte Teacher-Training Initiative for Sub-Saharan Africa, Literacy Initiative for Empowerment (LIFE) og Global Initiative on HIV/AIDS and Education. Medlemslandene opfordrede UNESCO til at øge sin fokusering inden for de områder, hvor organisationen virkelig kan gøre en forskel, f.eks. inden for bistand til udvikling af uddannelsespolitik og –rådgivning, kapacitetsudbygning samt samling og delagtiggørelse af best practice.

 

Mange medlemslande fremhævede Associated Schools Project (ASP) som en vigtig del af UNESCO-arbejdet, idet netværket er centralt og afgørende i indsatsen for at skabe gensidig forståelse og styrke menneskerettighederne. Herudover kan netværket være med til at løfte andre indsatsområder, f.eks. uddannelse for bæredygtig udvikling, curriculumudvikling samt spørgsmål inden for sundhed og klima. I udkast til Program og Budget havde UNESCO lagt op til, at der skete en reduktion i ASP-staben i UNESCO’s hovedkvarter i Paris, og at aktiviteten blev lagt under UNESCO’s International Bureau of Education (IBE) i Geneve. Der var blandt medlemslandene stor forundring og kraftig kritik af forslaget. En række medlemslande havde derfor fremsat et ændringsforslag, som skulle besvare og styrke ASP i UNESCO’s hovedkvarter. Forslaget blev vedtaget, bl.a. med støtte fra Danmark, idet Danmark i sit indlæg fremhævede den store værdi af ASP (se bilag 6).

 

Udover ASP påpegede Danmark vigtigheden af Adult Education og den planlagte verdenskonference i 2009 samt UNESCO’s mulighed for at indgå i FN’s Klimatopmøde i København i 2009 og knytte klimaindsatsen til flere af UNESCO’s arbejdsområder. 

 

Punkt 5.4 – ”Education for All” (EFA) (dok. 34 C/17), 5.11 – ”Enhancing the Teacher Training initiative for Sub-Saharan Africa” (TTISSA) (dok. 34 C/51) og 5.14 – ”United Nations Decade of Education for Sustainable Development” (DESD) (dok. 34 C/54)

41 medlemslande tog ordet under dette dagsordenspunkt, som omhandlede ovennævnte tre emner, og der blev vedtaget syv resolutionsforslag til UNESCO’s arbejde inden for disse dagsordenspunkter.

 

Der var fuld støtte til EFA og UNESCO’s rolle som koordinator for EFA. Mange medlemslande understregede, at EFA ikke kun omfatter grundskoleområdet, men skal ses i sammenhæng med ungdomsuddannelserne. Danmark gjorde i sit indlæg opmærksom på Global Monitoring Report og Global Action Plan som vigtige redskaber i EFA-indsatsen og støttede UNESCO i den øgede brug af UNESCO-institutionerne i arbejdet.

 

Der var stor støtte fra medlemslandene til læreruddannelsesinitiativet i det sydlige Sahara, idet uddannelse af lærere er nøglen til kvalitet i uddannelserne og indsatsen mod analfabetisme. Mange medlemslande knyttede endvidere uddannelse for bæredygtig udvikling til kvalitet i uddannelserne.

 

Der var opbakning til UNESCO’s arbejde inden for uddannelse for bæredygtig udvikling, men UNESCO blev opfordret til at øge sit samarbejde på tværs af de forskellige programmer for at få en mere helhedsorienteret vinkel på arbejdet. Danmark opfordrede endvidere UNESCO til at koble uddannelse for bæredygtig udvikling til Klimatopmødet i 2009 og til at inddrage ASP i dette arbejde. Danmarks indlæg er optrykt som bilag 6.

 

Punkt 3.2 - Program og Budget for 2010-2011 (dok. 35 C/5)

16 medlemslande deltog i den første debat om Program og Budget for den toårige periode, som skal vedtages på Generalkonferencen i 2009. EFA, med vægt på kvalitet og bæredygtig udvikling i uddannelserne, ønskes fortsat som hovedprioritet, og Afrika og ligestilling skal fortsat være gennemgående temaer i UNESCO’s programmer. Herudover skal UNESCO fokusere på Education for Peace, Science Education, Human Rights og Arts Education. Endelig blev UNESCO opfordret til at fortsætte fokuseringen af indsatsområderne, som er påbegyndt i udkast til Program og Budget for 2008-2009.

 

Programkommission for Naturvidenskab

 

Resumé: Under drøftelserne i Kommissionen for Naturvidenskab var det især den nyligt publicerede gennemgang (”review”) af UNESCO’s videnskabsprogrammer, der gav anledning til debat. Mange lande var af den overbevisning, at Kommissionens udkast til et arbejdsprogram og tilhørende budget ikke reflekterede anbefalingerne fra gennemgangen, og dermed at UNESCO’s rolle som proaktiv ”policy advisor towards capacity building” i forsøget på at opbygge et internationalt ”science community” ikke blev udfyldt optimalt. Flere lande ytrede i den forbindelse ønske om en ekstern, rådgivende videnskabskomité, men ikke mindst UNESCO’s eget Sekretariat modarbejdede dette. Derudover var der generel utilfredshed med reduktionen i budgettet for naturvidenskab samt manglen på tværfaglighed og integration mellem naturvidenskab og samfundsvidenskab og humaniora. Det blev påpeget, at naturvidenskab bør lægge vægt på færre og mere fokuserede aktiviteter, specielt miljømæssige udfordringer og klimaændringer. Kommissionen vedtog derudover at oprette hele ni nye kategori II institutter under UNESCO’s protektion samt at videreføre instituttet for ”Water Education” i Holland. Endelig vedtog man, at vedvarende energi også hører under UNESCO’s mandat samt at oprette et center for dette i Centralasien.

 

Kommissionens arbejdsperiode

Kommissionen afholdt seks møder fra den 23. oktober til den 25. oktober. Derudover blev der den 29. oktober afholdt et fælles møde med Kommissionen for Samfundsfag og Humaniora. Kommissionens rapport blev godkendt onsdag den 31. oktober.

 

Kommissionens bureau

Formand:                             Eriabu Lugojjo (Uganda)

Viceformænd:                      Storbritannien og Nordirland, Den Tjekkiske Republik, Venezuela,

Indien

Rapportør:                           Libyen

 

Kommissionens danske delegerede

Jens Jørgen Gaardhøje, formand for nationalkommissionens Videnskabsudvalg, og Karen Agnethe Harrild, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Innovation

 

Dokumentation

Link til ”Report of the Natural Sciences Commission” (dok. 34 C/80):

http://unesdoc.unesco.org/images/0015/001544/154405e.pdf

 

 

Punkt 3.1 – Medium-Term Strategy 2008-2013 (dok. 34 C/4)

37 lande deltog i debatten. Overordnet blev dokumentet positivt modtaget af de fleste delegationer som værende klart og velskrevet. Men der lød også en del kritiske røster, og flere lande pegede på behov for, at dokumentet forbedres yderligere ved at gøre det mere fokuseret og mindre fragmenteret. I overensstemmelse med den danske holdning var der bred enighed om, at UNESCO’s rolle som proaktiv ”policy adviser towards capacity building” i forsøget på at opbygge et internationalt ”science community” skal fremhæves bedre. Det er ensbetydende med, at organisationen skal gøres mere handlingsorienteret ved eksempelvis i højere grad at formulere forventede resultater. I den forbindelse fremhævede mange lande det overordnede ”review” af de to videnskabsprogrammer som et godt arbejdsdokument, men landene mente samtidig, at den store opgave nu ligger i at omdanne anbefalingerne til konkrete aktiviteter. Derudover blev manglen på tværfaglighed og integration mellem naturvidenskab og samfundsvidenskab og humaniora nævnt op til flere gange, ikke mindst af Frankrig, Kenya, Island, USA, Norge, Japan, Chile, UK, Sudan, Sverige, Finland og Holland.

 

Formændene for UNESCO’s seks videnskabsprogrammer (Intergovernmental and International Scientific Programmes, ISPs) præsenterede deres fælles udtalelse (bilag 7A). De lagde vægt på, at styrke og forøge deres rådgivende rolle på videnskabsområdet – en rolle, som de delte med den nedsatte ekspertgruppe i forbindelse med ”gennemgangen” af videnskabsprogrammerne. 

 

Punkt 3.2 – Program og Budget for 2010-2011 (dok. 35 C/5)

23 lande deltog i debatten. Flere fremhævede UNESCO’s aktiviteter på området for Science Education og for Capacity Building inden for naturvidenskab, ikke mindst for Afrika. Behovet for at øge kvinders status inden for videnskab og teknologi blev endvidere understreget. Det blev foreslået at gøre vand, globale ændringer, miljøbeskyttelse og energi til særlige prioriteringer. Samtidig pegede flere lande på nødvendigheden af at koncentrere ressourcerne til et begrænset antal aktiviteter, herunder introduktion af ”sunset clauses” med henblik på at fastlægge, hvornår en aktivitet eller et projekt skal ophøre.

 

Der var et generelt ønske om større tværfaglighed, især mellem de to videnskabsprogrammer og uddannelsessektoren. Flere lande efterlyste en bedre integration af UNESCO’s videnskabsprogrammer på landeniveau i forbindelse med FN’s reform Delivering as One.

 

Størstedelen af landene lagde vægt på, at UNESCO skal ophøre med at finansiere andre programmer og aktiviteter på bekostning af programmet for naturvidenskab, og at der ikke bør være yderligere nedskæringer i denne sektor. Det blev endvidere fremhævet, at der bør være bedre overensstemmelse mellem midlerne fra det ordinære budget og de ekstrabudgettære midler. 

 

Punkt 3.3 – Gennemgang af de to videnskabsprogrammer for Naturvidenskab og Samfundsvidenskab og Humaniora (dok. 34 C/13)

Diskussionen af dette punkt fandt sted på et fælles møde med Programkommissionen for Samfundsvidenskab og Humaniora. 42 lande deltog i debatten, som blev Kommissionens længste og mest ophedede.

 

Ud fra en voksende erkendelse af videnskabens rolle i kampen mod fattigdom mv. foreslog de nordiske lande og Storbritannien på den 33. Generalkonference, at der skulle foretages en gennemgang ("review") af hele videnskabsarbejdet i UNESCO. Dette skulle omfatte programområderne Naturvidenskab samt Samfundsvidenskab og Humaniora. Gennemgangen blev udført af en geografisk repræsentativ ekstern ekspertgruppe, som definerede og afgrænsede UNESCO’s mandat inden for de videnskabelige områder. Ekspertgruppens ni anbefalinger kan læses i dokument 34 C/13. 

 

På 34 GC blev der givet udtryk for en generel opbakning til ekspertgruppens arbejde og anbefalinger. Der var støtte fra alle lande til gruppens anbefalinger vedrørende: videnskabs Capacity Building især for lavindkomstlande, uddannelse på alle niveauer fra førskole til universitetet og øget fokus på tværsektorielle aktiviteter i UNESCO’s videnskabsprogrammer.

 

Der var til gengæld stor uenighed om anbefaling ni, som vedrører oprettelsen af en ekstern, rådgivende videnskabskomité. De nordiske lande og størstedelen af de europæiske lande støttede denne anbefaling, mens flere afrikanske lande og ikke mindst UNESCO’s eget Sekretariat talte imod en sådan komité, som man mente ville give et unødigt, ekstra bureaukratisk lag samtidig med, at komitéen ville kollidere med medlemslandenes prærogativer. Fortalerne for oprettelsen af en komité argumenterede derimod for, at den via sin eksterne rådgivning netop kunne styrke UNESCO’s videnskabsprogrammer. Norge gik så vidt som til at sige, at såfremt Generalkonferencen ikke indså behovet for en strategisk nyorientering af UNESCO’s aktiviteter på videnskabsområdet, risikerede man at skade UNESCO’s fremtid på dette område. En del lande efterlyste i den forbindelse en udvidet analyse af UNESCO’s aktiviteter i forhold til FN’s aktiviteter på videnskabsområdet.

 

Mange lande satte spørgsmålstegn ved implementeringsdelen grundet de begrænsede ressourcer til arbejdet, mens vigtigheden af monitorering og vurdering af programmer med henblik på udvælgelse af nye og innovative programmer samtidig blev understreget. Flere lande, herunder de nordiske, mente endvidere, at implementeringsplanen i det hele taget havde en alt for foreløbig karakter, og at komitéens anbefalinger ikke var indarbejdet i tilstrækkelig grad i Medium-Term Strategy 2008-2013 og Program og Budget for 2008-2009.

 

UNESCO’s Sekretariat blev ved med at argumentere for, at medlemslandene måtte have tålmodighed, og at alt ikke kunne nås fra den ene toårige periode til den anden. I det hele taget talte Sekretariatet meget for bevarelse af status quo, lige som det var ret tydeligt for enhver, at flere ansatte i Sekretariatet udførte lobbyvirksomhed blandt medlemslandene.

 

Flere medlemslande – ikke mindst de nordiske – understregede nødvendigheden af samarbejde og sammenhæng mellem de to videnskabsprogrammer i UNESCO, og man beklagede, at 34 GC nu pludselig var blevet opdelt i to kommissioner for videnskab, på trods af at der siden 1999 kun har været én kommission for videnskab på generalkonferencerne. Der var dog ikke tvivl om, at dette var en markering fra Sekretariatets side, da men dybest set havde frygtet, at den igangsatte ”gennemgang” af programmerne ville munde ud i en anbefaling om sammenlægning af programmerne. Med to mere eller mindre adskilte videnskabskommissioner på 34 GC ville man fremhæve, at der var tale om to adskilte programmer.

 

Den lange debat sluttede med, at man vedtog en beslutningstekst, hvor man bl.a. opfordrer UNESCO’s generaldirektør til at føre ”wide-ranging consultations with the scientific community, including the external members of the former Science Review Panel”. Generaldirektøren skal fremlægge en rapport om fremskridt i implementeringsplanen på Styrelsesrådets 181. møde i foråret 2009. Endvidere opfordres Generaldirektøren til at medtage de af ekspertgruppens anbefalinger, der var enighed om på 34 GC, når han skal forberede Program og Budget for 2010-2011. Generaldirektøren skal fremlægge en omfattende rapport om sagen på den 35. Generalkonference.

 

Punkt 4.2 – Program og Budget for 2008-2009 (dok. 34 C/5)

59 lande deltog i debatten. Overordnet set blev dokumentet positivt modtaget som værende forbedret og mere klart. Der var dog også en del kritiske kommentarer til dokumentet. Mange medlemslande, herunder de nordiske, påpegede også, at anbefalingerne fra ekspertgruppen, som havde foretaget ”gennemgangen” af videnskabsprogrammerne, burde være afspejlet langt mere tydeligt i dokumentet. I den forbindelse blev det fra en lang række landes side understreget, at UNESCO burde lytte til ekspertgruppens anbefaling m.h.t. etablering af en ekstern, rådgivende videnskabskomité.

 

UNESCO har muligheden for at spille en unik rolle m.h.t. at bistå udviklingslande i opbygningen af en videnskabsbase, men mange delegationer mente, at potentialet i denne rolle vil forblive uudnyttet hvis man ikke tager anbefalingerne fra ekspertgruppen alvorligt. Der skal følges meget bedre op på de ni anbefalinger i form af forslag til konkrete aktiviteter og resultater, herunder den uafhængige rådgivende videnskabskomité.

 

I det danske indlæg fremhævedes helt specifikt vigtigheden af a) videnskab i økonomisk udvikling og forbedringen af menneskelige betingelser, b) UNESCO’s rolle som Policy adviser og fokus på Capacity Building, c) fokus på grundforskning, herunder bekymring over reduktionen i UNESCO’s budget for dette, d) konkret implementering af anbefalingerne i ”gennemgangen” af videnskabsprogrammerne - ikke mindst etablering af en uafhængig ekstern, rådgivende videnskabskomité bestående af højst fire-fem personer (bilag 7).

 

Adskillige lande beklagede, at budgettet for naturvidenskab er reduceret, samtidig med at opgaverne synes større og mindre fokuserede. Det blev ligeledes nævnt af flere lande, at naturvidenskabssektoren derfor bør overveje at lægge vægt på færre, men mere fokuserede aktiviteter, specielt med henblik på miljømæssige udfordringer og klimaændringer. Samtidig lød en generel opfordring til at øge budgettet for naturvidenskab. Ligeledes blev vigtigheden af tværfagligt samarbejde og integration mellem naturvidenskab og samfundsvidenskab og humaniora fremhævet.

 

Blandt videnskabsprogrammerne var der bred opbakning til IOC (Intergovernmental Oceanographic Commission), som mange lande mente burde spille en større rolle i forbindelse med FN’s fokus på klima. MAB (Man and the Biosphere) og IBSP (International Basic Science Programme) blev også fremhævet, sidstnævnte især som bidragsyder til UNESCO’s arbejde med (uddannelse for) bæredygtig udvikling. Endelig nævnte en del lande fejringen af FN’s International Year of Planet Earth i 2008, hvor UNESCO kan bidrage til styrkelsen af Earth Sciences.

 

Der opstod komplikationer, da dokumentet skulle endeligt godkendes. Der var tilsyneladende den forståelse, at ordlyden af dokumentet kunne ændres, hvorfor mange delegationer fremsagde meget detaljerede forslag, der primært rettede sig mod semantik. Efter en del postyr og en indblanding fra UNESCO’s juridiske enhed - der fastslog, at dokumentets tekst godt kunne ændres, såfremt der ikke var budgetmæssige konsekvenser - blev det efter lang tids debat og en svag mødeledelse besluttet at godkende dokumentet som basis for videre drøftelse og gå videre til diskussionen af de af medlemslandene fremlagte resolutionsforslag.

 

Resolutionsforslagene blev godkendt enkeltvis, indtil man nåede frem til resolutionsforslag 19, som Finland havde fremsat med støtte af de øvrige nordiske lande. I dette nordiske resolutionsforslag blev det foreslået at flytte om på de toårige prioriteter 1 og 2 for at opnå en mere logisk og prioriteret rækkefælge med fokus på først a) opbygning af Science Policy Capabilities i landene og dernæst b) Capacity Building in Science.

 

Flere udviklingslande påpegede, at det ikke altid var muligt at tage skridt a) før skridt b) selv om det kunne være ønskeligt.  Efter en længere debat krydret med flere ønsker om afstemninger blev det besluttet at udskyde emnet til mandag den 29. oktober på det fælles møde med Programkommissionen for Samfundsvidenskab og Humaniora.

 

Den anden del af det nordiske resolutionsforslag, som omhandlede etablering af en ekstern, rådgivende videnskabskomité, blev heller ikke behandlet, idet formanden ligeledes henviste dette punkt til det fælles møde med Programkommissionen for Samfundsvidenskab og Humaniora. På trods af stærk opbakning fra flere lande, ikke mindst i EU-gruppen, var det på dette møde ikke muligt at samle opbakning til resolutionsforslaget, og det blev derfor trukket tilbage.

 

Danmark var ligeledes medfremsætter af resolutionsforslag 43 om en forøgelse af budgettet til IBSP. I resolutionen foreslås IBSP’s budget forøget med 700.000 USD. På grund af de begrænsede midler, der er til rådighed, blev det i resolutionsteksten anbefalet, at 300.000 USD allokeres af de ekstrabudgettære midler på trods af flere landes, herunder Danmarks, modvilje mod, at et af UNESCO’s vigtige videnskabsprogrammer skal være så afhængigt af ekstrabudgettære midler.

 

Punkt 5.6 – Oprettelse af kategori 2 institutter under UNESCO’s protektion (dok. 34 C/40)

Der var fremsat forslag om oprettelse af i alt ni nye kategori II institutter under UNESCO’s protektion. 32 lande deltog i debatten og alle ytrede sig for oprettelsen af de ni institutter. Institutterne er følgende:

·        Regional Centre for Shared Aquifer Resources Management in Tripoli, Libyan Arab Jamahiriya

·        International Ground Water Resources Assessment Centre (GRAC) in Utrecht, Netherlands

·        International Centre of Water for Food Security at Charles Sturt University, Australia

·        Regional Centre for Water Management Research in Arid Zones, Pakistan

·        International Centre for South-South Cooperation in Science, Technology and innovation, KualaLumpur, Malaysia

·        International Centre on Hydroinformatics for integrated Water Resources Management, Itaipú Binacional

·        Sustainable Energy Development Centre, Moscow, Russian Federation

·        International Research Centre on Karst, Guilin, China

·        Institute on a Partnership for Environmental Development (IPED), Trieste, Italy

 

Punkt 5.8 – Program for ”Central Asian Renewable Energy” (CARE) (dok. 34 C/44)

20 lande deltog i debatten på 34 GC om oprettelsen af dette nye center for vedvarende energi. Forslaget var blevet fremsat af den kazakhstanske regering i kølvandet på en international konference afholdt i maj 2006 i Almaty, Kazakhstan, om netop vedvarende energi og UNESCO’s rolle. Siden da har medlemslandene debatteret, hvorvidt vedvarende energi er et felt, UNESCO bør beskæftige sig med. På 34 GC argumenterede nogle lande kraftigt for UNESCO’s engagement på dette område, som alle lande var enige om er vigtigt. Flere lande pegede dog på behovet for, at UNESCO koncentrerer sin indsats om færre områder og advarede mod overlap med andre FN-organisationer. Generaldirektøren mente, at UNESCO har et mandat på området og oplyste, at der har været afholdt konsultationer i Centralasien, og at ingen andre FN-organisationer har taget initiativ til lignende aktiviteter i regionen.

 

34 GC enedes om at bede Generaldirektøren gå videre med oprettelsen af centeret på baggrund af beslutningerne truffet i Almaty. Generaldirektøren skal rapportere på det 179. møde i Styrelsesrådet om konsultationer med andre organisationer i området med henblik på koordineret brug af ressourcer i forbindelse med implementering af beslutningerne fra Almaty.

 

 

 

 

 

 

 

Punkt 5.10 – UNESCO-IHE Institut for ”Water Education” (dok. 34 C/47)

13 lande tog ordet under diskussionen af dette institut, som udelukkende modtager ekstrabudgettære ressourcer. Instituttet er placeret i Delft, Nederlandene, og arbejder sammen med UNESCO’s International Hydrological Progamme (IHP). Der blev indgået en aftale mellem UNESCO og den hollandske regering marts 2003 om oprettelse af instituttet for en femårig periode, hvorefter aftalen skulle vurderes på ny på baggrund af en ekstern evaluering. Evalueringen blev gennemført september 2007 med positivt resultat. 34 GC besluttede derfor inden maj 2008 at forlænge aftalen mellem UNESCO og den hollandske regering for en femårig periode (2008-2012) forudsat, at ingen omkostninger eller finansielle risici pålægges UNESCO.

 

Programkommission for Samfundsvidenskab og Humaniora

 

Resumé: Inden for rammerne af forslaget til UNESCO’s strategi for 2008-2013 samt Program og Budget for 2008-2009 drøftede Kommissionen en række vigtige emner inden for samfundsvidenskab og humaniora med hovedvægt på etik, bioetik, menneskerettigheder, filosofi og kampen mod racisme og diskrimination. Herudover drøftedes UNESCO’s rolle i forbindelse med markering af 60-året for menneskerettighedsdeklarationen. Det mest kontroversielle emne blev gennemgangen (”review”) af begge videnskabsprogrammer, vedtaget på forrige Generalkonference, hvor ekspertgruppens anbefalinger skulle diskuteres. Trods en del modstand - ikke mindst fra UNESCO’s eget Sekretariat mod oprettelsen af en ekstern, rådgivende videnskabskomité - lykkedes det at få vedtaget, at Generaldirektøren skal føre omfattende konsultationer med ”the scientific community” inkl. de eksterne medlemmer af ekspertgruppen. Generaldirektøren opfordres endvidere til at inddrage ekspertgruppens anbefalinger i forbindelse med forberedelse af Program og Budget for 2010-11. Kommissionen vedtog at anbefale oprettelse af et Observatorium for kvinder, sport og fysisk uddannelse samt et internationalt institut for menneskerettighedsundervisning. En del af Kommissionens møder blev holdt i fællesskab med Kommissionen for Naturvidenskab.

 

Kommissionens arbejdsperiode

Kommissionen holdt ni møder fra den 26. oktober til og med den 30. oktober. Den 29. oktober blev der afholdt et fælles møde med Kommissionen for Naturvidenskab. Kommissionen godkendte sin rapport den 31. oktober, og Plenum godkendte rapporten og de deri indeholdte resolutionsforslag den 2. november.

 

Kommissionens bureau

Formand:                             Julius Oszlanyi (Slovakiet)                         

Viceformænd: Den Dominikanske Republik, Equatorial Guinea, Italien, Filippinerne

Rapportør:                           Algeriet

 

Kommissionens danske delegerede

Linda Nielsen, Den danske UNESCO-nationalkommission, og Hjørdis Dalsgaard, nationalkommissionen/Undervisningsministeriet.

 

Dokumentation

Link til ”Report of the Social and Human Sciences Commission” (dok. 34 C/81):

http://unesdoc.unesco.org/images/0015/001544/154438e.pdf

 

 

Punkt 3.1 – Medium-Term Strategy 2008-2013 (dok. 34 C/4)

42 lande deltog i debatten, hvor bl.a. FN’s tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling blev fremhævet som et område, hvor UNESCO’s burde markere sig. De fleste lande satte pris på det tværsektorielle element i strategien. Nogle lande påpegede, at strategien kan fokuseres yderligere ved at reducere antallet af prioriteringer. En tæt sammenhæng mellem forskning og politik blev fremhævet. Endelig var der stor opbakning til UNESCO’s arbejde med etik.

 

Flere lande understregede behovet for evalueringer; strategien bør indeholde oplysninger om de ting, der ikke havde virket, og strategien skal være ægte rullende, så den kan revideres om nødvendigt.

Der var generel opbakning til Afrika og ligestilling som overordnede prioriteringer for UNESCO.

 

I forbindelse med implementering af UNESCO’s aktiviteter på området var der stor fokus på at inddrage civilsamfundet bedre.

 

Punkt 3.2 – Program og Budget for 2010-2011 (dok. 35 C/5)

12 lande bad om ordet, hvoraf størstedelen understregede behovet for kontinuitet mellem UNESCO’s Medium-Term Strategy 2008-2013 (dok. 34 C/4) og Program og Budget for 2010-2011 (dok. 35 C/5). Der blev generelt lagt vægt på behovet for at styrke det tværsektorielle arbejde, og der var opbakning til UNESCO’s overordnede prioriteringer ligestilling og Afrika.

 

Flere lande argumenterede for at forbedre evalueringen af de opnåede resultater både mht. kvantitative og kvalitative resultater. Det blev endvidere foreslået, at der skulle formuleres såkaldte ”sunset clauses” i 35 C/5 med henblik på udfasning af programmer eller projekter, og at sammenhængen mellem det ordinære program og de ekstrabudgettære ressourcer skulle være mere tydelig. Det blev også understreget, at UNESCO skal involvere sig aktivt i reformen af FN, ikke mindst for at undgå overlap mellem organisationerne.

 

Endelig anbefalede nogle lande en generel stigning af budgettet for samfundsvidenskab og humaniora, ligesom det blev anbefalet, at budgetandelen til aktiviteter steg på bekostning af budgetandelen til personale.

 

Punkt 3.3 – Gennemgang af de to videnskabsprogrammer for Naturvidenskab og Samfundsvidenskab og Humaniora (dok. 34 C/13)

Diskussionen af dette punkt fandt sted på et fælles møde med Programkommissionen for Naturvidenskab – se rapporten for denne.

 

Punkt 4.2 – Program og Budget for 2008-2009 (dok. 34 C/5)

Debatten om 34 C/5 tog udgangspunkt i de tre toårige prioriteringer for samfundsvidenskab og humaniora: 1) Promoting principles, practices and ethical norms relevant for scientific, technological and social development, 2) Strengthening national and regional research systems in order to provide policy-oriented research on social and ethical issues, og 3) Dialogue among civilizations and cultures, and a culture of peace through philosophy, human rights and the fight against discrimination.

 

Danmark fokuserede i sit indlæg på UNESCO’s opmuntrende og lovende arbejde på bioetikområdet: Bioetikken danner bro fra videnskab til samfund og behandler vanskelige udfordringer såsom nanoteknologi. Vigtigheden af at se naturvidenskab og samfundsvidenskab inkl. bioetik som en helhed blev understreget. Vigtige elementer er både arbejde med normative instrumenter og implementeringen, herunder Capacity Building og regionalt arbejde med bioetik (se bilag 8).

 

Prioritet 1: ”Promoting Principles, Practices and Ethical Norms relevant for Scientific, Technological and Social Development”

42 lande deltog i denne debat. Der blev givet udtryk for bred opbakning til UNESCO’s arbejde med Ethics of Science and Technology. I den forbindelse blev såvel de tre UNESCO-deklarationer som UNESCO’s tre programmer på området fremhævet: International Bioethics Committee (IBC), Intergovernmental Bioethics Committee (IGBC) og World Commission on the Ethics of Science and Technology (COMEST). Dialog, koordination og samarbejde mellem de tre programmer skal styrkes.

 

Flere lande understregede vigtigheden af, at UNESCO bidrager til implementering af de tre bioetik-deklarationer i medlemslandene. Hvad angår udvikling af nye, internationale instrumenter gav nogle lande udtryk for forsigtighed, mens andre insisterede på, at UNESCO burde opfylde sin normsættende rolle ved netop at udvikle nye instrumenter.

 

Endelig pegede flere lande på behovet for, at naturvidenskabsprogrammet samarbejder mere og bedre med programmet for samfundsvidenskab og humaniora. Det blev i den forbindelse foreslået – bl.a. af Danmark – at Ethics of Science bliver en prioritet for begge programmer.

 

Prioritet 2: ”Strengthening National and Regional Research Systems in order to provide Policy-oriented Research on Social and Ethical Issues”

57 lande tog ordet. Der blev udtrykt stor støtte til MOST og til initiativer, der kan styrke UNESCO’s profil som Laboratory of Ideas. Flere lande efterlyste en tættere sammenhæng mellem MOST og andre temaer inden for sektoren så som menneskerettigheder, demokrati, fredskultur, Dialogue among Civilizations and Cultures. Nogle lande gav dog også udtryk for bekymring over den ambitiøse liste over planlagte aktiviteter for MOST; fokus og koncentration er nødvendigt for at sikre programmet troværdighed. Endelig var der en længere debat om behovet for flere midler til MOST, og Generaldirektøren blev opfordret til at sikre dette via såvel ordinære som ekstrabudgettære midler.

 

Migration blev diskuteret som et mangefacetteret og komplekst fænomen, hvor UNESCO bør bidrage med en analyse af forskellige migrantkulturer og -identiteter samt af den måde, hvorpå migration kan fremme kulturel mangfoldighed. Flere lande støttede UNESCO’s arbejde med anti-doping inden for sport og gav udtryk for tilfredshed med de fremskridt, der er opnået mht. implementering af konventionen. Hvad angår sport og fysisk uddannelse fremhævede flere lande UNESCO’s bidrag inden for dette felt med henblik på interkulturel dialog. Der blev dog samtidig sat spørgsmålstegn ved placeringen af dette program inden for samfundsvidenskab og humaniora i UNESCO. Fra UNESCO’s Sekretariat lød forklaringen, at sport og fysisk uddannelse er placeret i samfundsvidenskab og humaniora grundet den sociale og kulturelle rolle, som sport spiller i et samfund.

 

Prioritet 3: ”Dialogue among Civilizations and Cultures, and a Culture of Peace through Philosophy, Human Rights and the Fight against Discrimination”

34 lande deltog i debatten om prioritet 3. Flere lande understregede den tætte sammenhæng mellem filosofi, menneskerettigheder og kampen mod diskrimination. Filosofi og humaniora kan bidrage betydeligt til Dialogue among Civilizations and Cultures. UNESCO’s engagement i Verdens Filosofidag samt oprettelsen af et netværk for kvindelige filosoffer blev fremhævet. Nogle lande insisterede på, at UNESCO bør arbejde tættere sammen med FN’s initiativ Alliance of Civilizations med henblik på at øge UNESCO’s synlighed inden for FN’s system. Mange lande lagde vægt på samarbejdet mellem nationalkommissionerne og UNESCO’s Sekretariat.

 

UNESCO’s arbejde med fremme af en Culture of Peace blev fremhævet i mange sammenhænge, bl.a. i forbindelse med interkulturel dialog mellem historikere, Learning to live together, ikke-vold og filosofisk dialog. Mange lande støttede UNESCO’s arbejde menneskerettighedsområdet, men det blev samtidig beklaget, at netop UNESCO’s engagement på dette område var mindsket. Fejringen af 60-året for Menneskerettighedserklæringen er en oplagt mulighed for at engagere medlemslandene og det internationale samfund i menneskerettighedssagen.

 

Der var bred opbakning til UNESCO’s arbejde i kampen mod racisme, diskrimination og fremmedhad. Mange lande tilføjede, at UNESCO ikke kun bør fokusere på racisme, men også inkludere andre former for diskrimination og stigmatisering såsom HIV-relateret diskrimination.

 

Punkt 5.5 – Oprettelse af et UNESCO Observatorium for kvinder, sport og fysisk uddannelse (dok. 34 C/18)

Under dette punkt drøftede man et forslag fra Grækenland om oprettelse af et UNESCO kategori 2 institut, som skal være et observatorium for kvinder, sport og fysisk uddannelse. 11 lande tog ordet, og salen var enig om at støtte oprettelsen af et sådant observatorium.

Punkt 5.12 – Oprettelse af et internationalt institut for menneskerettighedsundervisning i Buenos Aires, Argentina (dok. 34 C/52)

Argentina havde foreslået at oprette et internationalt institut for menneskerettighedsundervisning i Buenos Aires. 31 lande tog ordet, og der var opbakning til oprettelse af et sådant institut, men det er op til Styrelsesrådet efter gennemgang af det gennemførte ”feasibility study” at vurdere, om instituttet skal være et kategori 2 institut.

 

Punkt 5.16 – Fejring af 60-året for Verdenserklæringen om Menneskerettighederne (dok. 34 C/59)

29 lande tog ordet. Alle understregede vigtigheden af Menneskerettighedserklæringen og UNESCO’s vigtige rolle som bidragsyder til overholdelsen af denne samt som bidragsyder til fejringen af erklæringen. Det blev understreget, at UNESCO skal fokusere på de rettigheder, som falder ind under organisationens kompetence. Fejringen bør bl.a. bruges til at vurdere de fremskridt, der er nået mht. implementeringen af rettighederne og de forhindringer, der endnu eksisterer. En del lande bød UNESCO’s fokus på ungdom og menneskerettighedsuddannelse velkommen. Flere fremhævede behovet for større fokus på pressefrihed og beskyttelse af journalister.

 

UNESCO’s udkast til en handlingsplan for fejringen af menneskerettighedsdeklarationen fik overordnet set opbakning, selv om flere lande efterlyste en mere ambitiøs plan, ligesom visse lande beklagede det sene tidspunkt, planen var blevet tilgængelig på. Adskillige lande pegede på behovet for en styrket rolle til nationalkommissionerne og landekontorerne i forbindelse med implementering af planen. UNESCO blev endvidere opfordret til tæt samarbejde med medlemslandene i forbindelse med planlægning og implementering af regionale aktiviteter.

 

En arbejdsgruppe blev nedsat og efterfølgende vedtog man på basis af en beslutningstekst fra arbejdsgruppen at give UNESCO’s Generaldirektør til opgave at forbedre planen i samarbejde med medlemslandene og til at tage passende skridt med henblik på straks at få planen implementeret. Styrelsesrådet skal overvåge processen.

 

Progamkommission for Kultur

 

Resumé: Betydningen af konventionen om kulturel mangfoldighed og vigtigheden af at tilføre arbejdet hermed de nødvendige ressourcer blev fremhævet. Ligeledes var konventionen om beskyttelse af den immaterielle kulturarv og konventionen om beskyttelse af undervandskulturarven genstand for mange positive vurderinger. En mere omfattende debat fandt sted i forbindelse med resolutionsforslag, som vedrørte kampen mod ulovlig handel med kulturgenstande og i denne forbindelse 1970-konventionen og UNIDROIT-konventionen. Diskussionen om fremme af kampen mod ulovlig handel med kulturgenstande endte med en formulering, som fastholder principperne for UNESCO’s arbejde på dette område. Behandling af udkast til deklaration for principper vedrørende kulturgenstande, som er blevet fjernet i forbindelse med anden verdenskrig, blev udskudt til den 35. Generalkonference grundet manglende opbakning til det foreliggende udkast.

 

Kommissionens arbejdsperiode

Kommissionen begyndte sit arbejde fredag den 26. oktober og afsluttede det mandag den 29. oktober. Torsdag den 1. november blev Kommissionens rapport fremlagt og godkendt i Plenum.

 

Kommissionens bureau

Formand:                             M. Javad Zarif (Iran)

Viceformænd: Barbados, Botswana, Tyskland, Ungarn

Rapportør:                           Algeriet

 

Kommissionens danske delegerede

Niels-Jørgen Nielsen, Jacob Christian Bertram og Clarissa Meister-Petersen, Kulturministeriet

Henning Camre, formand for nationalkommissionens Kulturudvalg og Inger Sjørslev, medlem af nationalkommissionens Kulturudvalg

 

Dokumentation

Link til ”Report of the Culture Commission” (dok. 34 C/82):

http://unesdoc.unesco.org/images/0015/001544/154462e.pdf

 

Punkt 3.1 - Medium-Term Strategy for 2008-2013 (dok. 34 C/4)

Punkt 3.2 - Program og Budget for 2010-2011 (dok. 35 C/5)

Der var bred enighed om de overordnede prioriteringer i de dokumenter, der fastlægger rammerne for UNESCO’s arbejde i de kommende år.

 

Der var endvidere stor tilfredshed med de metoder, der er anvendt ved udformning af programmerne og som påregnes anvendt ved opfølgning. Også Danmark gav udtryk for sådanne synspunkter.

 

En række lande tilkendegav tilfredshed med den forbedrede struktur, som er et godt skridt på vejen til en mere fokuseret arbejdsplan. Endvidere blev det positivt noteret af flere lande, herunder Danmark, at UNESCO havde inkluderet South-South og North-South-South arbejdsformer, og at de overordnede områder, ”Afrika” og ”ligestilling”, fremstår som de vigtigste tværgående prioriteringer. Beskyttelse af sprog blev omtalt af flere lande som et område, UNESCO fortsat skal prioritere højt.

 

 

Punkt 4.2 - Program og Budget for 2008-2009

Debatten fulgte i store linjer debatten om Medium-Term Strategy jf. punkt 3.1. De fleste indlæg berørte status for konventionerne på kulturområdet. En lang række lande fremhævede ligesom Danmark betydningen af konventionen om kulturel mangfoldighed og vigtigheden af at tilføre arbejdet hermed de nødvendige ressourcer. Konventionen blev også af nogle lande fremhævet som et væsentligt bidrag til et mere afbalanceret kulturprogram med vægt på såvel kulturarven som levende og folkelige kulturudtryk.

 

Også konventionen om beskyttelse af den immaterielle kulturarv var genstand for mange positive vurderinger, som endvidere understreges af det faktum, at konventionen ret hurtigt er blevet ratificeret af et stort antal lande. Danmark tilkendegav, at man fulgte aktiviteterne med interesse og var i gang med at undersøge mulighederne for en ratifikation af konventionen.

 

En række lande pegede på betydningen af konventionen om beskyttelse af undervandskulturarven. I forbindelse med debatten om resolutionsforslag 34 C/DR 22, jf. nedenfor, nåede man frem til formulering af et særligt afsnit, hvorefter UNESCO skal fremme arbejdet på dette område bl.a. ved at opfordre medlemslande til at tiltræde konventionen.

 

Enkelte lande omtalte arbejdet med Haager-konventionen og dennes 2. Protokol. Danmark understregede den store betydning, man tillægger UNESCO’s arbejde vedrørende kulturarven, herunder arbejdet med at modvirke ulovlig handel m.v. med kulturgenstande.

 

En mere omfattende debat om dette spørgsmål fandt sted i forbindelse med et resolutionsforslag, som vedrørte kampen mod ulovlig handel med kulturgenstande og i denne forbindelse 1970-konventionen og UNIDROIT-konventionen.

 

Der forelå et resolutionsforslag (34 C/DR 22) fremsat af Indien og støttet af Albanien, Benin, Ethiopien, Grækenland, Italien, Irak og Libyen vedrørende underafsnittet i 34 C/5 om fremme af kampen mod ulovlig handel med kulturgenstande m.v. Resolutionsforslaget søgte blandt andet at opstille en modsætning mellem museers digitalisering af samlinger og udviklingslandenes bestræbelser på tilbageføring af de konkrete kulturgenstande. Det lykkedes formanden at forhandle sig frem til en formulering, der ikke er baseret på en sådan modsætning, og som i øvrigt fastholder og henviser til de principper for UNESCO’s arbejde på dette område, som blev fastlagt på den 33. Generalkonference, jf. også nedenfor ad 8.2. om 34 C/46.

 

På forslag fra Peru blev der indføjet et afsnit om UNESCO’s fremme af foranstaltninger, der skulle forebygge, at museumskuratorer og kunst- og antikvitetshandlere handler i strid med de hensyn, der ligger bag 1970-konventionenen.

 

Punkt 5.6 - Forslag om etablering af kategori 2 centre under UNESCO’s protektion (dok. 34 C/40 + Add.)

(Et regionalt undervandsarkæologisk center i Zadar, Kroatien, et verdensarvs trænings- og forskingsinstitut i Kina for Asien og stillehavsregionen samt et institut for afrikansk kultur og international forståelse af den afrikanske kultur i Olusegun Obasanjo præsidentbiblioteket i Abeokuta i Nigeria).

Debatten var relativ kort og hovedlinjerne i den generelle debat var positive. Salen nåede relativt hurtigt frem til at vedtage de to første forslag om regionale centre. For så vidt angår det tredje center overlades den endelige beslutning til Styrelsesrådet.

 

Punkt 8.1 - Udkast til deklaration om principper vedrørende kulturgenstande fjernet i forbindelse med Anden Verdenskrig

Punkt 8.4 - Øge beskyttelsen af kulturgenstande ved bekæmpelse af ulovlig handel med dem samt etablering af museer i udviklingslande

Punkt 8.5 - Gennemgang af ny rapport fra medlemsstater vedrørende foranstaltninger truffet ved anvendelsen af 1970-konventionen. (”The Convention of the Means of Prohibiting and Preventing the Illicit Import, Export and Transfer of Ownership of Cultural Property”)

 

Behandling af 8.1

Formanden opfordrede til, at dette emne ikke blev drøftet under hensyn til den manglende opbakning til den foreliggende deklarationstekst, hvorefter behandling af deklarationen blev udskudt til den 35. Generalkonference. Der var efter formandens opfordring ingen debat, men et kort indlæg fra Schweiz.

 

Behandling af 8.4 og 8.5

Der forelå et resolutionsudkast (34 C/46) fremlagt af Afghanistan, Grækenland, Indien, Irak, Italien og Mexico, som opfordrer UNESCO til at tage skridt til at fremme gennemførelsen af 1970-konventionen og UNIDROIT-konventionen i størst muligt omfang, til at fremme udviklingen af museer i udviklingslande og til at rapportere herom til den næste Generalkonference.

 

Resolutionsforslaget gik imod, at virtuel adgang til digitale fremstillinger skulle kunne ligestilles med adgang til den konkrete kulturgenstand og derved mindske behovet for en tilbageføring af en sådan. Af diskussionen fremgik, at der ikke var nogen lande, der støttede, at digitale fremstillinger skulle kunne ligestilles med adgang til den konkrete kulturgenstand – ej heller UK (British Museum), hvilket ellers fremgik af resolutionsforslaget.

 

Italien fremhævede på forslagsstillernes vegne, at det ikke var hensigten med resolutionen at sammenkæde en i øvrigt positiv udvikling m.h.t. digitalisering af museumsgenstande med den ulovlige handel med kulturgenstande, og at resolutionsforslaget derfor ville blive justeret, så denne tvivl ikke opstod. Det lykkedes at finde frem til en formulering, som alle kunne tilslutte sig, og som blandt andet fremhæver, at virtuel adgang til en kulturgenstand ikke kan erstatte oplevelsen af genstanden i dens originale og autentiske sammenhæng.

 

Under debatten kom en række lande, herunder Danmark, med udtalelser vedrørende status for deres forhold til 1970-konventionen og UNIDROIT-konventionen. Danmark tilkendegav blandt andet, at man var i gang med at undersøge mulighederne for en ratifikation af UNIDROIT-konventionen. Der tegnede sig i øvrigt et generelt billede af, at mange medlemslande er positive over for disse konventioner og i det hele taget er aktivt engageret i kampen mod de ulovlige aktiviteter. Det blev af en række lande - herunder de latinamerikanske - fremhævet, at der var behov for en opdatering af 1970-konventionen bl.a. under hensyn til, at det i konkrete sager som fx m.h.t. ulovligt udgravet materiale kunne være vanskeligt at leve op til de beviskrav, der blev stillet i modtagerlandet.

 

Fremme af museumsudvikling i udviklingslande blev støttet fra flere sider, herunder Danmark, med omtale af konkrete eksempler.

 

Afghanistan takkede i sit indlæg bl.a. Danmark for konkret bistand i forbindelse med tilbagelevering af ulovligt udførte kulturgenstande.

 

Rapporten vedrørende 1970-konventionen blev taget til efterretning og resolutionsforslaget (med generelle henstillinger f.eks. om opmærksomhed m.h.t. handel på Internettet) blev vedtaget.

 

De øvrige rapporter blev taget til efterretning.

 

Punkt 5.13 - Proklamering af det internationale år for gensidig tilnærmelse af kulturer (”The international Year for the Rapprochement of Cultures”)

Salen blev efter en temmelig lang debat enig om ordlyden i resolutionsforslaget (34 C/53) fremsat af Kazakhstan. Det blev vedtaget at foreslå FN’s Generalforsamling at proklamere 2010 som The international Year for the Rapprochement of Cultures.

 

Punkt 5.2 - Jerusalem og implementering af 33 C/Resolution 50

Punkt 5.3 - Implementering af 33 C/Resolution 70 omhandlende uddannelses- og kulturinistitutioner i de besatte arabiske områder

På forslag fra formanden, som forklarede hvor længe disse to resolutioner (34 C/15, 34 C/16 and Add.) havde været undervejs, vedtog salen disse ved konsensus. Israel, Palæstina og USA fik mulighed for at kommentere, og alle tre takkede for det arbejde, Sekretariatet havde udført i forbindelse med disse resolutioner. USA påpegede, at, efter deres opfattelse, var ikke alle instrumenter, der er nævnt i resolutionerne, relevante. Men USA gik ikke desto mindre med til en vedtagelse af begge.

 

 

Programkommission for Kommunikation og Information

 

Resumé: Det mest markante emne i Kommunikationskommissionen var en omfattende diskussion af de betydelige vanskeligheder, som Information for All Programmet (IFAP) har med manglende funding, ledelse og fokus, som det er påpeget i en ekstern evalueringsrapport. UNESCO’s Generaldirektør skal rapportere om programmets udvikling på Styrelsesrådsmøder i 2008, og IFAP skal vise markant fremgang inden næste Generalkonference. International Programme for the Development of Communication (IPDC) blev entydigt fremhævet, herunder den forbedrede struktur og den markante stigning i antallet af donorstater. En række indlæg under Kommissionens debat om Program og Budget for 2008-2009 samt Medium-Term Strategy 2008-2013 omhandlede ønsket om yderligere fokusering på kerneområdet ytringsfrihed og fri presse, herunder et udbredt ønske om yderligere aktiviteter i relation til mediearbejderes sikkerhed og bekæmpelse af ”impunity” på dette område. Et andet vigtigt emne var UNESCO’s rolle i relation til processen om verdenstopmødet om informationssamfundet (WSIS), herunder ønske om målbare resultater af aktiviteten. Danmark fremførte endvidere et fællesnordisk indlæg om nødvendigheden af ”free flow of information” og ”free access” i projekter med brug og udvikling af nye informationsteknologier.

 

Kommissionens arbejdsperiode

Kommissionen holdt fem møder fra den 16. til den 29. oktober.

Kommission godkendte den 1. november sin rapport, og Plenum godkendte samme dato rapporten.

 

Kommissionens bureau

Formand:                             Frédéric Riehl (Schweiz)

Viceformænd: Cuba, Ægypten, Kenya, Slovakiet

Rapportør:                           New Zealand

 

Kommissionens danske delegerede

Tyge Trier, Den danske UNESCO-nationalkommission og Irene Holse, Undervisningsministeriet.

 

Dokumentation

Link til ”Report of the Communication and Information Commission” (dok. 34 C/83):

http://unesdoc.unesco.org/images/0015/001544/154460e.pdf

 

Kommissions arbejde blev indledt med et minuts stilhed til minde om den tidligere formand for Den danske UNESCO-nationalkommission, Torben Krogh, som afgik ved døden den 26. juni 2007. Mange medlemslande nævnte Torben Kroghs store indsats inden for kommunikationsområdet og som formand for bureauet for International Programme for the Development of Communication (IPDC).

 

Punkt 3.1 - Medium-Term Strategy for 2008 – 2013 (dok. 34 C/4)

37 medlemslande tog ordet. Samtlige støttede strategien, herunder det overordnede mål, som primært dækker denne Kommissions område Building inclusive Knowledge Societies through Information and Communication”, de tværsektorielle tiltag inden for uddannelse, videnskab og kultur samt indsatsområderne ”Afrika” og ”ligestilling”. Creation, Access, Preservation and Sharing of Information blev pointeret som vigtige i opfyldelse af Millenium Development Goals om fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling. Der var ligeledes støtte til de to programrelatede mål om at udbrede adgangen til information og viden samt udbygge medier og infrastrukturer m.m. En række medlemslande gav udtryk for, at UNESCO’s rolle i opfølgningen på World Summet on the Information Society (WSIS) er vigtig og bør understreges yderligere i UNESCO’s aktiviteter og sammenkobles med Information for All Programme (IFAP) og IPDC. Endvidere opfordrede medlemslandene UNESCO til at styrke evalueringen og målingen af indsatsen, herunder sikring af en reel og effektiv indsats på feltet, så det undgås, at de dårlige IFAP-erfaringer gentages.

 

Punkt 4.2 - Program og Budget for 2008-2009 (dok. 34 C/5)

Punktet blev indledt med en gennemgang af IFAP og IPDC. En ekstern evaluering af IFAP havde vist, at der er store problemer med programmet, f.eks. er resultaterne svære at måle, og IFAP’s råd fungerer meget dårligt. Derimod fungerer IPDC glimrende, og det har vist sig, at de gennemførte reformer af IPDC’s arbejdsmetoder og af programmets aktiviteter har haft en god effekt på programmet. Den vellykkede reformproces understreges af en stigning af frivillige bidrag til IPDC fra medlemslandene.

 

36 medlemslande deltog i debatten, som var præget af tilfredshed med UNESCO’s udkast til Program og Budget, herunder at de tværgående indsatsområder ”Afrika” og ”ligestilling” var afspejlet i det to-årige Program og Budget samt, at der var specielle referencer til unge, de mindst udviklede lande, små øer og oprindelige folk. Der var bred opbakning til en fortsat styrkelse af universel adgang til information og frie medier. Det blev understreget, at IFAP er vigtig for kommunikations- og informationsprogrammet, og det blev derfor pålagt UNESCO’s Generaldirektør at fremlægge en Strategic Result-based Plan for IFAP på UNESCO’s Styrelsesråd ved dets 179. møde i foråret 2008.

 

Mange medlemslande understregede vigtigheden af IT i UNESCO’s EFA-arbejde og UNESCO’s arbejde med opfyldelse af Millenium Development Goals. Capacity Building i anvendelse af informations- og kommunikationsteknologien for lærere, journalister, medie-arbejdere, specialister inden for arkiver og biblioteker m.v. skal fortsat prioriteres. Informations- og kommunikationsteknologien blev fremhævet som et middel til at integrere kvinder socialt, økonomisk og politisk. Der blev endvidere lagt vægt på behovet for at styrke tværfaglige emner, f.eks. informations- og kommunikationsteknologi samt menneskerettigheder og medborgerskab. UNESCO blev anmodet om at øge fokus på sikring af journalisters liv, da landes manglende strafforfølgelse ved forbrydelser mod journalister og manglende indsats for journalisters efterladte familier opleves som et stigende problem.

 

En række medlemslande opfordrede UNESCO til fortsat at styrke samarbejdet om WSIS med de forskellige samarbejdspartnere og øge samarbejdet med IFAP, ikke mindst med henblik på sikring af målbare resultater. Det danske indlæg fremhævede bl.a. bibliotekernes centrale rolle i udviklingslandene, herunder vigtigheden af Free Access og Free Flow of Information.

 

Punkt 3.2 – Program og Budget for 2010-2011 (dok. 35 C/5)

Otte medlemslande tog ordet i denne debat om Program og Budget for 2010-2011. UNESCO blev opfordret til at fortsætte strukturen fra 34 C/5 i 35 C/5 med fokus på bl.a. følgende områder: ytrings- og pressefrihed, øget fokus på presseetik, kulturel mangfoldighed inden for medier, fremme af flersprogethed i medierne, IT’s betydning i opbygning af videnssamfund og styrkelse af IFAP’s rolle deri. Bibliotekernes rolle, herunder rollen for skriftlige arkiver, blev fremhævet som meget central i opbygningen af videnssamfund, og samarbejdet med den kulturelle sektor bør øges. Det blev påpeget, at det endvidere er nødvendigt at arbejde med tværgående emner og integrere de forskellige indsatsområder i UNESCO’s arbejde, f.eks. øge samarbejde mellem uddannelses- og videnskabssektorerne med kommunikationssektoren. Endelig blev anvendelse af IT til fremme af dialogen mellem kulturer, civilisationer og mennesker, udvikling af IT-færdigheder og IT-kompetencer fremhævet som fortsat vigtige indsatsområder. I et kort dansk indlæg fremhævedes vigtigheden af arbejdet med fri presse.

 

Punkt 8.2 – Implementering af ”Recommendation concerning the Promotion and Use of Multilingualism and Universal Access to Cyberspace” (dok. 34 C/23)

Ved Generalkonferencen i 2005 blev det vedtaget at etablere et rapporteringssystem som opfølgningsmekanisme på 2003-rekommandationen om flersprogethed og fri adgang til cyberspace. Danmark talte den gang forgæves i mod vedtagelsen. En måned efter udløbet af fristen for første afrapportering den 31. januar 2007 havde UNESCO modtaget 32 landerapporter, bl.a. fra Danmark.

 

11 medlemslande tog ordet. Hovedparten af medlemslandene fandt afrapporteringen meget nyttig, f.eks. som inspiration i implementeringsfasen. Endvidere påpegede en del af medlemslandene, at der er behov for uddannelse, forskning og samarbejde inden for dette felt. UNESCO gav tilsagn om fortsat at forsøge at imødekomme disse behov. Det blev vedtaget at pålægge Generaldirektøren at intensivere implementeringen af rekommandationen i medlemslandene samt at forelægge resultaterne af næste afrapportering ved den 36. Generalkonference i 2011.   

 

Punkt 5.6 - Etablering af et “Regional Centre for Information and Communication Technology” i Manama, Bahrain (dok. 34 C/40)

Dagsordenspunktet omhandlede etablering af et center om Information and Communication Technology i Bahrain, som Generalkonferencen skulle bemyndige Generaldirektøren til at godkende. Styrelsesrådet havde tidligere anbefalet etableringen, da centret er i overensstemmelse med ”the guiding principles of UNESCO’s Medium-Term Strategy regarding applications of ICTs to harness the potential of ICTs for knowledge acquistition and sharing” og med de vedtagne principper for etablering af kategori 2 centre.

 

22 medlemslande deltog i debatten og støttede forslaget. På vegne af de nordiske lande holdt Danmark et indlæg, som indeholdt generelle bemærkninger til etablering af kategori 2 centre, bl.a. at centrenes aktiviteter skal være nøje knyttet til UNESCO’s aktiviteter, og at der i betingelserne for godkendelsen skal være en mulighed for at nedlægge centrene, når aktivitetens formål er udtømt. I forhold til det konkrete center bemærkede Danmark, at UNESCO-aktiviteter inden for kommunikation og information skal være i overensstemmelse med principperne om åben adgang til informationer og til ikke-censureret indhold. Danmarks indlæg fremgår af bilag 10.

 

Separat IFAP-møde

I forbindelse med Kommissionens møde blev der afholdt et separat møde angående IFAP med præsentationer fra udvalgte IFAP-nationalkomitéer og diskussion om fremadrettet aktivitet.  Det fremgik af mødet, at der er meget få medlemsstater, som gennemfører reelle aktiviteter, og det mest aktive land er Frankrig. UNESCO’s Sekretariat understregede, at der ikke er behov for særskilte IFAP-nationalkomitéer, hvis de nationale UNESCO-NK’ere har en struktur, der omfatter aktiviteterne inden for IFAPs virkeområde.

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                         

                                                                                                                                                                                                                                                                                                               

Den administrative Kommission

 

Resumé: Kommissionen behandlede spørgsmålet om godkendelse af stemmeret, hvor fem lande med restancer opnåede stemmeret, mens tre lande fik afslag. Kommissionen vedtog et budgetloft på 631 mio. USD med forslag til fordeling af de 631 mio. USD blandt programmer, institutter og øvrig drift. Kommissionen havde en omfattende drøftelse af, hvorledes brugen af ekstrabudgettære midler kan blive mere åben og gennemsigtig i forhold til brugen af ordinære midler og i forhold til UNESCO’s prioriterede aktiviteter i det to-årige Program og Budget. Den eksterne revisors rapport affødte debat om medlemslandenes manglende indbetaling af medlemsbidrag. Som opfølgning på beslutningen på FN’s Generalforsamling i 2006 om at indføre International Public Sector Accounting Standards (IPSAS) fra den 1. januar 2010 vedtog Kommissionen, at dette system ligeledes indføres i UNESCO.

 

 

Kommissionens arbejdsperiode

Kommissionen holdt otte møder fra den 17. oktober og til og med den 20. oktober og vedtog rapporten den 23. oktober. Plenum godkendte rapporten og de deri indeholdte beslutningsforslag den 1. november.

 

Kommissionens bureau

Formand:                             Olabiyi Babalola Joseph Yaï (Benin)

Viceformænd: Algier, Canada, Mexico og Slovenien

Rapportør:                           Indonesien

 

Kommissionens danske delegerede

Hjørdis Dalsgaard, nationalkommissionen/Undervisningsministeriet.

 

Dokumentation

Link til ”Report of the ADM Commission” (34 C/77):

http://unesdoc.unesco.org/images/0015/001542/154250e.pdf

 

Punkt 1.3 – Medlemsstaternes ret til at afgive stemme, selv om de er bagud med betalingen (dok. 34 C/12)

Under dagsordenspunktet blev virkningen af otte landes manglende betaling under henvisning til bestemmelsen om at være underlagt faktorer uden for landets egen kontrol behandlet. Det drejede sig om Argentina, Djibouti, Irak, Paraguay, Sao Tome og Principe, Den centralafrikanske Republik, Gambia og Somalia. Den centralafrikanske Republik, Gambia og Somalia fik ikke tildelt stemmeret til Generalkonferencen. Det blev pålagt Generaldirektøren at aflægge rapport over status for betalingsaftaler ved 180. og 182. Styrelsesrådsmøde og ved 35. Generalkonference.

 

Punkt 3.2 – Program og Budget for 2010-2011 (dok. 35 C/5)

En række medlemslande havde bedt om, at dagsordenen for Den administrative Kommission også indeholdt debat om det kommende to-årige Program og Budget. 17 medlemslande tog ordet, og med udgangspunkt i Program og Budget for 2008-2009 anmodede flere medlemslande UNESCO’s Sekretariat om at forbedre læsevenlighed og reducere antallet af indsatsområder og forventede resultatmål inden for de forskellige fagprogrammer i Program og Budget for 2010-2011. Herudover blev det påpeget, at det tværsektorielle og interdisciplinære samarbejde bør styrkes yderligere.

 

Punkt 4.2 – Program og Budget for 2008-2009 (dok. 34 C/5)

Dette punkt blev behandlet i følgende underemner:

·        General Policy and Direction

·        Management of decentralized programmes

·        Budget preparation and monitoring

·        Field Management and Coordination

·        Human resources management

·        Administration

 

49 medlemslande tog ordet under denne debat. Forslaget til Program og Budget på 631 mio. USD blev godkendt, men flere medlemslande påpegede, at budgetloftet på 631 mio. USD ikke var tilstrækkeligt til at dække stigende udgifter på grund af inflation og obligatoriske lønstigninger, udgifter til sikkerhed etc.

 

Kommissionen behandlede tre resolutionsforslag, herunder det nordiske 34 C/DR 18, som foreslog besparelser inden for General Policy and Direction for at øge støtten til the UNESCO International Institute for Educational Planning, the UNESCO Institute for Lifelong Learning, the UNESCO International Institute for Capacity-Building in Africa, the UNESCO Institute for Statistics and the UNESCO Intergovernmental Oceanographic Commission (IOC). De tre resolutionsforslag gav anledning til en omfattende debat, da de foreslog flytning af midler fra ét område til et andet på tværs af UNESCO’s programmer. Den administrative Kommission anbefalede en mulig reduktion af budgettet for General Policy and Direction på 500.000 USD overført til ovennævnte institutioner. Den endelige beslutning skulle dog tages på et fælles møde mellem Den administrative Kommission og programkommissionerne. På fællesmødet besluttedes at bevilge 500.000 USD ekstra til IOC. Flere lande ønskede herudover at styrke uddannelsesinstitutterne, som foreslået i bl.a. DR 18, men dette var der ikke flertal for, bl.a. fordi man ikke kunne enes om, hvorfra pengene skulle tages. DR 18 blev derfor ikke vedtaget. Til gengæld besluttede man – i lyset af de problemer, der havde været med at diskutere på tværs af programmerne – at UNESCO’s Sekretariat og Styrelsesrådet inden den 35. Generalkonference skal klargøre proceduren for behandlingen af resolutionsforslag, som skal undersøges af mere end én kommission.

 

Punkt 6.3 – Implementering af retningslinjer og kriterier for godkendelse af kategori 2 institutter (dok. 34 C/58)

17 medlemslande deltog i debatten. Flere medlemslande understregede vigtigheden af oprettelse af kategori 2 institutter, da de bl.a. bidrager til at synliggøre UNESCO i udviklingslandene. En række medlemslande advarede dog mod faren for ukontrolleret spredning af sådanne institutter, herunder de økonomiske konsekvenser for UNESCO, juridiske aspekter, personaleudgifter, uhensigtsmæssig brug af UNESCO’s logo og udgifter til evaluering af centrenes virksomhed.

 

En repræsentant for UNESCO’s Sekretariat afviste landenes betænkeligheder ved at henvise til, at der er taget højde for disse i den aftale, som indgås med instituttets værtsland. Repræsentanten oplyste, at UNESCO alene har udgifter til forundersøgelse inden etableringen af kategori 2 institutter samt evt. til UNESCO’s efterfølgende deltagelse i instituttets styrende organer og udførelse af aftalte, afgrænsede opgaver.

 

Der var tilslutning til elementerne i den nye strategi for oprettelse af fremtidige institutter, og Generaldirektøren blev pålagt at fortsætte udviklingen og opdateringen af strategiforslaget. Kommissionen anbefalede til Generalkonferencen, at Styrelsesrådet tildeles kompetence til at vedtage en strategi og til at overdrage denne med rådets anbefalinger til endelig godkendelse på den 35. Generalkonference.

 

 

Punkt 11.1 – Generaldirektørens rapport om implementering af reformprocessen (dok. 34C/28 og 34 C/28 Add)

12 medlemslande tog ordet under debatten, hvor de udtrykke støtte til Generaldirektørens fortsatte arbejde med implementering af reformprocessen.

 

Personalepolitik

Flere medlemslande roste Generaldirektøren for dokumenternes kvalitet og for informationerne om programsektorernes personalestruktur samt for implementeringen af Styrelsesrådets beslutninger. Kommissionen hilste endvidere initiativerne inden for human resources management velkommen. Endelig udtrykte Kommissionen sin støtte til det nye etikprogram og til etableringen af et kontor for dette program samt personalemæssige tiltag inden for uddannelse, mobilitet og sprog.

 

Decentralisering

Implementeringen af decentraliseringsprocessen blev ligeledes anbefalet, herunder etablering af en task force til udvikling af kvalitetskriterier til vurdering af programaktiviteter. Flere medlemslande gav udtryk for vigtigheden af en fortsat styrkelse af regionalkontorernes rolle samt behovet for at have dygtige medarbejderne på disse for at kunne udføre UNESCO’s programaktiviteter. 

 

Punkt 11.2 – Plan for øget kontrol med de ekstrabudgettære midler (dok. 34 C/41)

Repræsentanten for UNESCO’s Sekretariat oplyste, at det er første gang i UNESCO’s historie, at dette emne er på dagsordenen. Under debatten opfordrede medlemslandene til, at punktet også fremover sættes på generalkonferencedagsordenen, og at der bliver aflagt rapport om anvendelsen af de ekstrabudgettære midler på kommende generalkonferencer.

  

UNESCO’s repræsentant bemærkede, at Styrelsesrådet har givet udtryk for, at der i 2006-2007 er sket store fremskridt i UNESCO’s mobilisering og håndtering af de ekstrabudgettære midler. De fleste medlemslande bakkede op om UNESCO’s indsats og opfordrede Sekretariatet til at fortsætte denne.

 

Medlemslandene påpegede, hvor afgørende de ekstrabudgettære midler er for UNESCO’s samlede budget, og at de skal tilgå de højest prioriterede områder inden for de almindelige programmer. For at kunne tiltrække ekstra midler er det en forudsætning, at UNESCO’s projekter er af høj kvalitet. Flere medlemslandene udtrykte stor interesse for Generaldirektørens program Additional programme of targeted/projected extrabudgetary activities, da det skønnedes at kunne gøre brugen af midlerne mere åben og gennemsigtig for medlemslandene. Andre medlemslande gav udtryk for betænkelighed ved en stram politik for ekstrabudgettære bidrag, da en sådan kunne reducere givernes synlighed og indflydelse på midlernes anvendelse og dermed påvirke interessen for at yde ekstraordinære bidrag. Endelig henviste en række medlemslande til rapporten fra den eksterne revisor, som påpegede, at UNESCO’s svage overvågning af ekstrabudgettære aktiviteter synes at have negativ indflydelse på omfanget af ekstrabudgettære bidrag. Sekretariatet blev derfor opfordret til at udforme passende overvågningsforanstaltninger for at sikre en kvantitativ og kvalitativ helhedsorienteret vurdering af de ekstrabudgettære tiltag og en sammenhæng mellem ordinære og ekstrabudgettære aktiviteter. Flere lande, herunder Danmark, ytrede ønske om større kontrol med og gennemsigtighed for ”self-benefitting funding”.     

 

Punkt 11.3 og 11.4 - Rapport fra den eksterne revisor (dok. 33C/29 og 34 C/30)

Perioden 2004-2005

Repræsentanten for den eksterne revisor orienterede om en række eksterne revisionsrapporter om UNESCO’s virksomhed, herunder brugen af ekstrabudgettære midler. Repræsentanten udtrykte en generel tilfredshed med UNESCO’s opfølgning på revisionens anbefalinger. Endelig anbefalede den eksterne revisor, at UNESCO indfører The International Public Sector Accounting Standards (IPSAS), idet disse standarder vil kunne forbedre både budgetlægningen og regnskabsaflæggelsen. Medlemslandene tog dette til efterretning. 

 

Punkt 11.5 – Skalaen for medlemsbidrag (dok. 34 C/31)

En repræsentant fra UNESCO’s Sekretariat introducerede dagsordenspunktet. Det blev oplyst, at Generaldirektøren vil basere UNESCO’s bidragsskala på FN-skalaen med de modifikationer, der beror på forskellen i antallet af medlemslande mellem de to organisationer. 34 GC vedtog derfor på Kommissionens anbefaling at lade UNESCO’s bidragsskala for 2008 og 2009 følge FN’s vedtagelser. Bidraget betales med Euro (57%) og amerikanske dollar (43%). Der er en på forhånd fastlagt kurs, hvor 1 USD svarer til 0,869 Euro.   

 

Punkt 11.6 – Indsamling af medlemsbidrag (dok. 34 C/32)

Repræsentanten for UNESCO’s Sekretariat afgav en aktuel økonomiske status for betaling af medlemsbidrag. Det blev oplyst, at andelen af udestående medlemsbidrag er 50 % højere end ved sidste Generalkonference. Hvis UNESCO ikke modtager et større bidrag inden for den nærmeste tid, vil det blive nødvendigt at optage lån. Medlemslande med udestående bidragsbetaling blev opfordret til at betale så hurtigt som muligt.

 

Punkt 11.8 – Anbefalinger for implementeringen af ”The International Public Sector Accounting Standards” (IPSAS) (dok. 34 C/42)

Sekretariatets repræsentant orienterede om konteringsstandarderne og beslutningen fra FN’s Generalforsamling i 2006 om at indføre systemet i FN-systemet fra den 1. januar 2010. Ved at indføre disse standarder vil de økonomiske forhold blive harmoniseret, og de vil blive mere gennemsigtige inden for FN-systemet. FN’s beslutning nødvendiggør en tilsvarende beslutning på UNESCO’s Generalkonference om indførelse af systemet fra den 1. januar 2010. Sekretariatet har på tidligere styrelsesrådsmøder orienteret om udviklingen af systemet og vil fortsætte denne orientering på kommende møder i Styrelsesrådet. En række medlemslande udtrykte betænkelighed over, at der var afsat for få midler til systemets indførelse herunder om, hvorvidt tidsplanen kunne holde, og om der var afsat tilstrækkelige midler til IT. Sekretariatet oplyste, at der er afsat 1 mio. USD i det kommende Program og Budget, og at der er nedsat en Steering Committee, som skal planlægge og gennemføre systemets indførelse.    

 

Kommissionen vedtog at indføre systemet fra den 1. januar 2010. Herudover blev det pålagt Generaldirektøren at fremlægge forslag til ændringer af eksisterende Financial Regulations, en handlingsplan samt en tidsplan for systemets indførelse på styrelsesrådsmødet i efteråret 2008 med henblik på endelig behandling og vedtagelse på Generalkonferencen i 2009.

Rundbordsmøde for undervisningsministre: ”Education and Economic Development”

Rundbordsmødet med deltagelse af 96 ministre blev afholdt den 19.-20. oktober. Den danske undervisningsminister, Bertel Haarder, ledede sessionen The Right to Education, the Right to Development, der udgjorde én af rundbordsmødets i alt fire sessioner. I mødet deltog fra dansk side endvidere Torben Kornbech Rasmussen, vicedirektør i Undervisningsministeriet, Linda Nielsen, formand for Den danske UNESCO-nationalkommission og Nils-Georg Lundberg, medlem af Den danske UNESCO-nationalkommission. Linda Nielsen og Nils-Georg Lundberg deltog i Drafting Committee, som udarbejdede et kommuniké fra mødet.

 

Rundbordsmødets deltagere var enige om, at der er sammenhæng mellem økonomisk udvikling og uddannelse, og at den økonomiske udvikling understøttes af uddannelsesniveauet. Heri indgår, at uddannelse bl.a. bidrager til fred og aktivt medborgerskab.

 

Resultatet af rundbordsmødet om Education and Economic Development ses i kommunikéet, som bl.a. indeholder følgende hovedpunkter:

• Alle skal have mulighed for at udnytte retten til uddannelse, og der skal være tale om kvalitet i uddannelserne, og denne ret udgør endvidere grundlaget for andre rettigheder, for social inklusion og personlig udvikling.
• Uddannelse medvirker til social stabilitet og fred samt forebygger ekstremisme og terrorisme.
• Uddannelse er vigtig for at sikre mobilitet og migration og for at modvirke brain drain.
• Investering i uddannelserne skal tilgodese og styrke alle uddannelsesniveauer.
• Lærer- og undervisningsplaner skal tilpasses de nye krav pÃ¥ det globale marked og for vidensøkonomien, herunder skal der indarbejdes materiale om uddannelse for bæredygtig udvikling.
• Adgangen til informations- og kommunikationsteknologi skal øges.
• Uddannelsessamarbejdet skal udbygges bl.a. med henblik pÃ¥ politisk dialog og kapacitetsudbygning.
• Der skal tilskyndes til øget udvidelse af samarbejdet mellem offentlige og private interessenter for at give især unge mennesker en grund- og ungdomsuddannelse og adgang til højere uddannelse og forskningsmuligheder.       

 

UNESCO skal bl.a.:

• Styrke sit fokus pÃ¥ samarbejdsrelationer inden for uddannelsesomrÃ¥det og sikre at bæredygtig økonomisk udvikling er et gennemgÃ¥ende tema i UNESCO’s programmer og aktiviteter.
• Udvise særlig opmærksomhed for Least Developed Countries (LDC) og Small Island Developing States (SIDS).
• Styrke rollen som lead agency inden for Education for Sustainable Development, Education for All og FN’s Literacy Decade med henblik pÃ¥, at uddannelse og økonomisk udvikling sammen bidrager til en god og bæredygtig fremtid.

 

Det vurderes, at kommunikéet, jf. bilag 13 er et godt udgangspunkt for UNESCO’s fremtidige arbejde inden for uddannelse for bæredygtig udvikling.

 

Rundbordsmøde for videnskabsministre: ”Science and Technology for Development”

 

Der var anmeldt deltagelse fra Danmark af kontorchef Johnny K. Mogensen (VTU) og formand for NK’s Videnskabsudvalg Jens Jørgen Gaardhøje.

 

På grund af udskrivning af folketingsvalg i DK aflyste Videnskabsministeriet sin deltagelse og besluttede, at der ikke måtte fremlægges synspunkter fra dansk side på mødet. Jens Jørgen Gaardhøje deltog som observatør i mødets første dag, der blandt andet omfattede indlæg af den franske minister for videregående uddannelse og forskning Valerie Pécresse, UNESCO’s Generaldirektør Koïchiro Matsuura, Indiens undervisnings- og forskningsminister Kapil Sibal samt John. H.  Marburger III, US Science Advisor for præsident Bush.

 

Man er efterfølgende blevet enige om, at det var uheldigt, at man fra dansk side ikke kunne markere sig i debatten, der på mange måder drejede sig om emner, der er relevante for Danmark - uden dog at være politisk kontroversielle. Det var bl.a. emner, som Danmark havde markeret sig med i debatten i 34 GC’s Kommissionen for Naturvidenskab.

 

Kommunikéet findes som bilag 14.

Den 16. generalforsamling for medlemsstater, der har tiltrådt konventionen om verdens kulturarv (WHC)

 

Resumé: Det væsentligste tema på generalforsamlingen var spørgsmålet om fremtidige valg til Verdensarvskomitéen. Der er konsensus om en balanceret sammensætning, men uenighed om hensigtsmæssigheden af kvoter. Den japanske ambassadør bliver formand for en åben arbejdsgruppe, der skal fremlægge forslag til ny procedure for valg af medlemmer til Verdensarvskomitéen på den kommende generalforsamling. Danmark bør overveje at deltage i arbejdet. Det blev besluttet at tilføje ”Community” til den globale strategi. Sverige blev valgt som medlem af Verdensarvskomitéen for de kommende 4 år, og der er således fortsat nordisk repræsentation.

 

Generalforsamlingens arbejdsperiode

24. -25. oktober 2007

 

Generalforsamlingens formand

Ms. Aziza Bennani, ambassadør og permanent delegeret for Marokkos UNESCO-delegation

 

Danmarks delegerede

Kontorchef Anne Mette Rahbæk Warburg, Kulturarvsstyrelsen

 

Danske indlæg

Ingen danske indlæg blev fremført. Det svenske kandidatur blev støttet i bilaterale drøftelser med øvrige delegerede.

 

Dokumentation

Link til dokumenterne fra den 16. generalforsamling:

http://whc.unesco.org/archive/2007/16ga-en.htm

 

Drøftelse af ændringer i procedurer for valg til Verdensarvskomitéen

I modsætning til en række andre UNESCO-konventioner er der ikke fastlagt kvoter eller valggrupper for valg til Verdensarvskomitéen. Det giver løbende anledning til diskussion om sammensætningen af komitéen. Derudover vurderes det nuværende valgsystem som meget omstændeligt og tidskrævende.

 

Grundlaget for drøftelserne var WHC-07/16.GA/INF.3A med opstilling af forskellige scenarier:

·        Krav om majoritet (nuværende, som muliggør en løbende vurdering af balancen i komitéen)

·        Krav om flertal (tidsbesparende, men skaber ikke nødvendigvis mulighed for balance)

·        Forudbestemt distribution af sæder til forskellige regioner ved brug af valg af medlemmer til UNESCO’s StyrelsesrÃ¥d (der er ikke enighed om hensigtsmæssigheden af kvoter)

·        Forudbestemt distribution af sæder til forskellige regioner ved brug af forholdet mellem medlemsstater til konventionen inden for disse grupper (der er ikke enighed om hensigtsmæssigheden af kvoter)

 

Der var beslutningsforslag om, at komitéen skulle drøfte scenarierne frem til den kommende Generalforsamling.

 

Indien og Japan ønskede en arbejdsgruppe nedsat, hvor også medlemslande, der ikke var repræsenteret i komitéen, kunne deltage. Brasilien ønskede en arbejdsgruppe nedsat direkte under Generalforsamlingen. Generalforsamlingen vedtog at nedsætte en åben arbejdsgruppe under Generalforsamlingen. Gruppen vil blive ledet af Seiichi Kondo, ambassadør, Japans UNESCO-delegation. Da der er tale om de fremtidige valgregler, bør Danmark overveje at deltage i arbejdet. Da gruppen skal være arbejdsdygtig bør øvrig nordisk og EU-deltagelse undersøges nærmere og en eventuel koordinering af synspunkter finde sted.

 

Valg til komitéen

Følgende lande blev valgt ind: Barbados (reserveret sæde), Australien, Kina, Bahrain, Egypten, Brasilien, Nigeria, Jordan og Sverige.

 

De arabiske lande har nu fem medlemmer af Verdensarvskomitéen, hvilket er mange i forhold til antallet af medlemsstater. Valggruppe 2 (Østeuropa) blev ikke repræsenteret. Sverige og Spanien udgør de eneste EU-lande i Verdensarvskomitéen.

 

Danmark bør gå i dialog med de øvrige EU-lande for så vidt angår fremtidig koordinering af kandidaturerne. Der er meget kritik af en ubalanceret repræsentation i Verdensarvskomitéen, når der er tale om vestlige lande. En sådan kritik fremføres ikke i forhold til de arabiske lande.

 

Tilføjelse af ”Community” som nyt element i den globale strategi

På opfordring fra New Zealand drøftede Verdensarvskomitéen på et møde i Christchurch, New Zealand, i juni 2007 perspektiverne ved at tilføje inddragelse af lokalsamfundet (Community) som en målsætning i den globale strategi. Der var bred tilslutning til dette i Verdensarvskomitéen, som ønskede tilslutning fra Generalforsamlingen.

 

Generalforsamlingen tilsluttede sig Community som en målsætning i den globale strategi.

 

Opfølgning på revisionsrapporten for WHC

På baggrund af revisionsrapporten for World Heritage Committee (WHC) fremlagde UNESCO en resultatorienteret handlingsplan, som både omfatter:

·        Forbedret regnskabs- og budgetstyring og interne kontroller

·        Styrkelse af ledelsesstrukturen og ledelsesprocesserne

·        Klarere organisationsstruktur og omdannelse af midlertidige stillinger til permanente stillinger

·        Klargøring af rollefordeling i forhold til rÃ¥dgivende organer

·        Implementering af en strategi for knowledge-management

·        Udvikling af guidelines for World Heritage Missions

 

Handlingsplan og forventede resultater fremgår af WHC/07/16.GA/5

 

På baggrund af beslutningsforslaget, hvor der bl.a. lægges op til, at fonden kan anvendes som finansiel garanti i forhold til omdannelse af midlertidige stillinger til permanente stillinger, efterlyste bl.a. Canada en risikovurdering samt en maksimumsgrænse for, hvor meget der kan stilles som garanti i forhold til finansiering af permanente stillinger.  En sådan risikovurdering fremlægges på det kommende møde i Verdensarvskomitéen i Quebec, 2008.  

 

 

 

Opfølgning

Danmark bør overveje at deltage i den nedsatte åbne arbejdsgruppe under ledelse af Seiichi Kondo, ambassadør for Japans UNESCO-delegation, da der er tale om de fremtidige valgregler for WHC. Da gruppen skal være arbejdsdygtig, bør øvrig nordisk og EU-deltagelse undersøges nærmere og en eventuel koordinering af synspunkter finde sted. Danmark bør gå i dialog med de øvrige EU-lande for så vidt angår fremtidig koordinering af kandidaturerne.

Ungdomsforum

 

Resumé: Det var femte gang, der blev afholdt ungdomsforum (”Youth Forum”) i forbindelse med UNESCO’s Generalkonference, og dette var det hidtil største med i alt 355 deltagere. Heraf var 233 delegerede fra 143 lande, og 122 var observatører uden stemmeret fra forskellige internationale organisationer og ungdomsråd. Youth Forum er dermed en enestående mulighed for, at unge fra hele verden kan samles i FN-regi og diskutere emner, der vedrører dem og deres dagligdag. Som deltager i Youth Forum er det i sig selv en stor oplevelse at møde andre unge fra så mange forskellige lande og opdage, at der er en række problemstillinger, bekymringer og ideer vi på trods af vores forskelligheder alle har tilfælles. Rent organisatorisk fungerede Youth Forum dog langt fra tilfredsstillende. UNESCO Youth Forum er derfor en vigtig begivenhed, der bør planlægges bedre og videreføres.

 

Ungdomsforums arbejdsperiode

Youth Forum blev afholdt fra den 12.-13. oktober 2007. Rapporten blev behandlet den 13. om eftermiddagen, men pga. tidspres, organisatoriske problemer og lange diskussioner om procedurer nåede Youth Forum ikke at vedtage den endelige rapport. Det blev i stedet uddelegeret til redaktionsudvalget at færdiggøre rapporten, som præsidenten og den overordnede rapportør herefter fremlagde for UNESCO’s Generalkonference den 19. oktober.

 

Ungdomsforums bureau

På Youth Forums første dag blev der valgt en formand fra Ecuador og en overordnet rapportør fra Sverige. Derudover blev der i hver af de syv arbejdsgrupper valgt en til to rapportører, der sammen med formanden og den overordnede rapportør udgjorde redaktionsudvalget, og som sammen færdiggjorde den endelige rapport. I redaktionsudvalget var følgende lande repræsenteret: Ecuador, Sverige, Andorra, Bolivia, Brunei Darussalam, Canada, Elfenbenskysten, Gabon, Finland, Indien, Kuwait, Mexico og Norge.

 

Ungdomsforums danske delegerede

Dina Bloch, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og medlem af Den danske UNESCO-nationalkommission.

 

Ungdomsforums formål, struktur og indhold

Udover at skabe netværk mellem unge fra hele verden, har Youth Forum også det formål at sikre, at ungdommens stemme bliver hørt og inddraget i UNESCO’s arbejde. Konkret gav det sig udslag i, at programmet for Youth Forum var tænkt sammen med programmet for Generalkonferencen således, at de to temaer, der blev diskuteret på Youth Forum, var de samme som temaerne for de ministerielle rundbordsmøder, der blev afholdt i forbindelse med Generalkonferencen, dvs. Education and Economic Development og Science and Technology for Sustainable Development. På baggrund af diskussioner i Plenum samt i syv arbejdsgrupper, blev der udarbejdet en rapport fra Youth Forum. Rapporten blev fremlagt for Generalkonferencen for herefter at indgå i diskussionerne i forbindelse med de ministerielle rundbordsmøder.

 

”Education and Economic Development”:

Diskussionen af dette emne tog udgangspunkt i en understregning af, at alle mennesker har ret til uddannelse, og arbejdet med Education for All-programmet er derfor måske den vigtigste udfordring, UNESCO og medlemslandene står overfor. Youth Forum anbefalede på den baggrund, at UNESCO fortsat prioriterer at arbejde med at sikre, at alle har adgang til uddannelse og informations- og kommunikationsteknologi, samt at der er fokus på ligestillingsaspektet i forhold til denne problemstilling. Samtidig er det en forudsætning for økonomisk udvikling, at koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked styrkes bl.a. ved at forbedre forholdene for iværksættere, herunder ikke mindst for yngre iværksættere og kvinder.

 

Vigtigheden af livslang læring og af, at uddannelserne understøtter den livslange læring ved bl.a. at opmuntre til kritisk tænkning blev endvidere understreget. Det samme blev vigtigheden af i højere grad, også i det formelle uddannelsessystem, at anerkende ikke formel og uformel uddannelse, herunder ikke mindst de kompetencer unge får ved at deltage i arbejde i ungdomsorganisationer.

 

Et andet gennemgående tema i diskussionen var unges ret til medbestemmelse i forhold til beslutninger, der vedrører deres liv. Det indebærer bl.a., at elever/studerende og elev- og studenterorganisationer spiller en aktiv rolle i forbindelse med tilrettelæggelsen af uddannelserne samt, at der etableres mekanismer, der sikrer unges indflydelse på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau.

 

Endelig blev brain drain-problematikken også diskuteret, og det samme blev betydningen af at styrke seksualundervisningen i skolerne med henblik på bl.a. at begrænse udbredelsen af HIV/AIDS.

 

”Science and Technology for Sustainable Development”:

Youth Forum anerkendte i diskussionen af dette emne den teknologiske udviklings positive betydning for samfundsudviklingen, men understregede samtidig vigtigheden af at have fokus på de sociale og miljømæssige konsekvenser. Fordi den teknologiske udvikling påvirker alle, er det endvidere centralt, at den nye teknologi også er tilgængelig for alle.

 

Derudover blev det diskuteret, hvordan man kan styrke de tekniske og naturvidenskabelige elementer i uddannelser på alle niveauer, herunder hvordan man får flere til at tage en naturvidenskabelig/teknisk uddannelse. Youth Forum opfordrede medlemslandenes regeringer til særligt at fokusere på disse uddannelsesområder og understregede derudover betydningen af at gøre naturvidenskaben lettere tilgængelig for unge, f.eks. i form af en mere pædagogisk formidling. Med henblik på at fremme idéudvikling og vidensdeling mellem medlemslandene er det også vigtigt, at UNESCO fortsat arbejder for at styrke udvekslingen af studerende og forskere inden for det naturvidenskabelige/tekniske område.

 

Der var endvidere en række konkrete forslag til, hvordan man ved hjælp af videnskab og teknologi kan fremme en bæredygtig udvikling, f.eks. i form af udvikling af affaldssorteringssystemer.

 

Udover diskussionerne af de to temaer for de ministerielle rundbordsmøder blev der også samlet op på de fem regionale ungdomskonferencer, der er blevet afholdt i 2006 og 2007 efter forslag fra Youth Forum 2005. Det fælles tema for konferencerne var interkulturel dialog. De regionale ungdomskonferencer havde generelt været vellykkede, men der blev efterspurgt en klarere kobling til UNESCO Youth Forum og Generalkonferencen.

 

Nordisk/baltisk samarbejde

De fælles nordiske/baltiske mærkesager var følgende:

·        Ungdommens stemme i UNESCO: Tidligere Ã¥rs erfaring har vist, at der er behov for, at UNESCO fremover tager ungdommen mere seriøst og i højere grad inddrager de unges synspunkter i sit arbejde.

·        Education for All (EFA): EFA-programmet er helt centralt og bør fortsat være et primært indsatsomrÃ¥de for UNESCO. Særligt arbejdet med at sikre, at ogsÃ¥ piger fÃ¥r en uddannelse var en stor prioritet for de nordiske/baltiske ungdomsdelegater.

·        Non-formal education: Det er vigtigt i højere grad at anerkende de kompetencer som bl.a. deltagelse i arbejdet i ungdomsorganisationer giver. UNESCO kan understøtte dette ved at identificere og udbrede de gode eksempler (best practices) pÃ¥ tværs af medlemslandene.

·        Unges demokratiske deltagelse: Ungdommen har bÃ¥de ret og pligt til at deltage fuldt ud i beslutningsprocesser pÃ¥ alle niveauer i samfundet. UNESCO’s medlemslande skal sikre, at alle unge ogsÃ¥ reelt har denne mulighed.

 

Vurdering

Politisk var Youth Forum en succes set fra et dansk perspektiv. Både før og under ungdomskonferencen fandt der en tæt og meget velfungerende koordinering sted mellem de nordiske og baltiske ungdomsdelegater. Koordineringen udmøntede sig dels i, at det lykkedes at få valgt flere repræsentanter til centrale poster og dels i, at de nordiske/baltiske lande fik fremført fælles synspunkter med tilstrækkelig styrke til, at de også fik en central placering i rapporten fra Youth Forum.

 

Med henblik på at få mest mulig indflydelse på den endelige rapport prioriterede man en fælles nordisk/baltisk kandidat til posten som overordnet rapportør. Udover at være den person, der har ansvaret for at udfærdige den endelige rapport, var det som nævnt ovenfor også den overordnede rapportør, der sammen med formanden for Youth Forum fremlagde ungdomskonferencens rapport for Generalkonferencen. Det lykkedes at få den nordisk/baltiske kandidat, den svenske ungdomsdelegat, Daniel Frelén, valgt. Derudover blev der valgt yderligere to nordisk/baltiske repræsentanter til redaktionsudvalget.

 

Administrativt kunne Youth Forum have været organiseret bedre. For at Youth Forum for alvor kan indfri sit potentiale som ungdommens talerør i forhold til arbejdet i UNESCO, er der behov for en række ændringer i konceptet for Youth Forum samt for en generel opprioritering af ungdomsområdet i UNESCO. Dette års Youth Forum fremstod på mange måde direkte uorganiseret, og det fik især store konsekvenser for arbejdet med at gennemgå og vedtage den endelige rapport. Samtidig er det ikke særligt fremmende for dialogen mellem UNESCO og ungdommen, at Youth Forum afholdes så lang tid inden Generalkonferencen, at det er de færreste lande, der har mulighed for at lade deres ungdomsdelegater deltage i både Youth Forum og Generalkonferencen.

 

Danmark afventer nu den uddybende fælles nordisk/baltiske evaluering af Youth Forum.

 

Bilag

Bilag 1: Dagsorden for den 34. Generalkonference

Der henvises til dokument 34 C/ 1 Prov. Rev. for yderligere information.

Link til dagsorden: http://unesdoc.unesco.org/images/0015/001518/151802e.pdf

 

 

1 ORGANIZATION OF THE SESSION

1.1     Opening of the session by the President of the 33rd session of the General Conference

1.2     Establishment of the Credentials Committee and report by the Committee to the General Conference

1.3     Report by the Director-General on communications received from Member States invoking the provisions of Article IV.C, paragraph 8(c), of the Constitution

1.4     Adoption of the agenda

1.5     Election of the President and Vice-Presidents of the General Conference and of the Chairpersons, Vice-Chairpersons and Rapporteurs of the commissions and committees

1.6     Organization of the work of the session

1.7     Admission to the work of the General Conference of observers from international non-governmental organizations other than those maintaining formal or operational relations with UNESCO, and recommendation of the Executive Board thereon

 

 

2 REPORTS ON THE ACTIVITIES OF THE ORGANIZATION, AND EVALUATION OF THE PROGRAMME

2.1     Report of the Director-General on the activities of the Organization in 2004-2005 presented by the Chairperson of the Executive Board

2.2     Reports by the Executive Board

 

 

3 DRAFT MEDIUM-TERM STRATEGY FOR 2008-2013 / DRAFT PROGRAMME AND BUDGET FOR 2010-2011

3.1     Consideration and adoption of the Draft Medium-Term Strategy for 2008-2013

3.2     Preparation of the Draft Programme and Budget for 2010-2011 (35 C/5)

3.3     Overall review of Major Programmes II and III

 

 

4 DRAFT PROGRAMME AND BUDGET FOR 2008-2009

4.1     Methods of preparing the budget and budget estimates for 2008-2009 and budgeting techniques

4.2     Consideration and adoption of the Draft Programme and Budget for 2008-2009

4.3     Adoption of the Appropriation Resolution for 2008-2009

 

 

5 GENERAL POLICY AND PROGRAMME QUESTIONS

5.1     Proposals by Member States for the celebration of anniversaries in 2008-2009 with which UNESCO could be associated

5.2     Jerusalem and the implementation of 33 C/Resolution 50

5.3     Implementation of 33 C/Resolution 70 concerning educational and cultural institutions in the occupied Arab territories

5.4     Report by the Director-General on the work accomplished on education for all (EFA)

5.5     Establishment of a UNESCO observatory on women, sport and physical education

5.6     Establishment of category 2 centers under the auspices of UNESCO

5.7     Directives concerning the use of the name, acronym, logo and Internet domain names of UNESCO

5.9     Number not attributed

5.10   Renewal of the Operational Agreement between UNESCO and the Government of the Netherlands on the UNESCO-IHE Institute for Water Education

5.11   Enhancing the Teacher Training Initiative for Sub-Saharan Africa, TTISSA's effectiveness

5.12   Establishment of an international institute for human rights education in the city of Buenos Aires (Argentine Republic)

5.13   Proclamation of the international year for the rapprochement of cultures

5.14   Further promotion of the United Nations Decade of Education for Sustainable Development

5.15   Amendment to the Statutes of the Intergovernmental Regional Committee for the Regional Education Project for Latin America and the Caribbean (PRELAC)

5.16   Celebration of the 60th anniversary of the Universal Declaration of Human Rights

 

 

6 METHODS OF WORK OF THE ORGANIZATION

6.1     Implementation of 33 C/Resolution 92 (Relations between the three organs of UNESCO)

6.2     Definition of regions with a view to the execution by the Organization of regional activities

6.3     Implementation of the guidelines and criteria for category 2 institutes and centers adopted in 33 C/Resolution 90

 

7 CONSTITUTIONAL AND LEGAL QUESTIONS

7.1     Administrative Tribunal: Extension of its period of jurisdiction

 

8 CONVENTIONS, RECOMMENDATIONS AND OTHER INTERNATIONAL INSTRUMENTS

 

A. Preparation and adoption of new instruments

8.1     Draft of the declaration of principles relating to cultural objects displaced in connection with the Second World War

 

B. Implementation of existing instruments

8.2     First consolidated report to the General Conference on the measures taken by Member States for the implementation of the Recommendation concerning the Promotion and Use of Multilingualism and Universal Access to Cyberspace

8.3     Monitoring of the implementation of UNESCO’s standard-setting instruments

8.4     Enhancing the protection of cultural objects through the fight against illicit trafficking in them, and the development of museums in developing countries

8.5     Examination of the new report by Member States and other States Parties on measures taken in application of the Convention on the Means of Prohibiting and Preventing the Illicit Import, Export and Transfer of ownership of Cultural Property (1970)

8.6     Results of the seventh consultation of Member States on the implementation of the Convention and the Recommendation against Discrimination in Education (1960)

 

9 RELATIONS WITH MEMBER STATES

9.1     Request for the admission of Palestine to UNESCO

9.2     Proposals by the Director-General concerning the use of Singapore’s contribution for the period between 8 October and 31 December 2007

 

 

 

10 RELATIONS WITH INTERNATIONAL ORGANIZATIONS

10.1   Sexennial report by the Executive Board to the General Conference on the contribution made to UNESCO’s activities by nongovernmental organizations (NGOs) (2001-2006)

 

 

11 ADMINISTRATIVE AND FINANCIAL QUESTIONS

11.1   Report by the Director-General on the implementation of the reform process

 

A. Financial questions

11.2   Report by the Director-General on the Action Plan for improved management of extra budgetary funds

11.3   Financial report and audited financial statements relating to the accounts of UNESCO for the financial period ended 31 December 2005, and report by the External Auditor

11.4   Financial report and interim financial statements relating to the accounts of UNESCO as at 31 December 2006 for the financial period ending 31 December 2007

11.5   Scale of assessment and currency of Member States’ contributions

11.6   Collection of Member States’ contributions

11.7   Working Capital Fund: level and administration

11.8   Recommendation on the implementation of International Public Sector Accounting Standards (IPSAS)

 

B. Staff issues

11.9   Staff Regulations and Staff Rules

11.10 Staff salaries, allowances and benefits

11.11 Report by the Director-General on the situation concerning the geographical distribution and gender balance of staff

11.12 United Nations Joint Staff Pension Fund and appointment of Member States’ representatives to the UNESCO Staff Pension Committee for 2008-2009

11.13 Report by the Director-General on the state of the Medical Benefits Fund and appointment of Member States’ representatives to the Board of Management for 2008-2009

 

C. Questions relating to Headquarters

11.14 Report by the Director-General, in cooperation with the Headquarters Committee, on managing the UNESCO complex

 

12 ELECTIONS

12.1   Election of Members of the Executive Board

12.2   Election of the members of the Legal Committee for the 35th session of the General Conference

12.3   Election of members of the Headquarters Committee

12.4   Election of members of the Conciliation and Good Offices Commission responsible for seeking the settlement of any disputes that may arise between States Parties to the Convention against Discrimination in Education

12.5   Election of members of the Council of the UNESCO International Bureau of Education (IBE)

12.6   Election of members of the Intergovernmental Council for the Information for All Programme (IFAP)

12.7   Election of members of the International Coordinating Council of the Programme on Man and the Biosphere (MAB)

12.8   Election of members of the Intergovernmental Council of the International Hydrological Programme (IHP)

12.9   Election of members of the Intergovernmental Committee for Promoting the Return of Cultural Property to its Countries of Origin or its Restitution in Case of Illicit Appropriation (ICPRCP)

12.10 Election of the members of the Executive Committee of the International Campaign for the Establishment of the Nubia Museum in Aswan and the National Museum of Egyptian Civilization in Cairo

12.11 Election of members of the Intergovernmental Council of the International Programme for the Development of Communication (IPDC)

12.12 Election of members of the Intergovernmental Council of the Management of Social Transformations (MOST) Programme

12.13 Election of members of the Intergovernmental Bioethics Committee (IGBC)

12.14 Election of members of the Intergovernmental Committee for Physical Education and Sport (CIGEPS)

12.15 Election of members of the Governing Board of the UNESCO Institute for Statistics (UIS)

 

13 35th SESSION OF THE GENERAL CONFERENCE

13.1   Venue of the 35th session of the General Conference

 

14 OTHER QUESTIONS

14.1   Preparation of a special post-conflict overall support programme in UNESCO’s fields of competence for Côte d’Ivoire

14.2   Holocaust Remembrance

14.3   Remembrance of victims of the Great Famine (Holodomor) in Ukraine

 

 

 

 

Bilag 2: Delegationens medlemmer

 

Den danske delegation ved UNESCO’s 34. Generalkonference, den 16. oktober – 3. november 2007, i Paris bestod af følgende personer:

 

Bertel Haarder, undervisningsminister, delegationsleder

 

Steffen Smidt, ambassadør, stedfortrædende delegationsleder

 

Linda Nielsen, formand for Den danske UNESCO-nationalkommission

 

Torben Kornbech Rasmussen, vicedirektør, Den Internationale Enhed, Undervisningsministeriet

 

Hjørdis Dalsgaard, generalsekretær for Den danske UNESCO-nationalkommission

 

Jette Nordam, vikarierende stedfortrædende permanent delegeret, UNESCO-delegationen i Paris

 

Winnie Vitzansky, Den danske UNESCO-nationalkommission

 

Nils-Georg Lundberg, Den danske UNESCO-nationalkommission

 

Thor West Nielsen, Den danske UNESCO-nationalkommission

 

Jens Jørgen Gaardhøje, Den danske UNESCO-nationalkommission

 

Karen Agnethe Harrild, fuldmægtig, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

 

Henning Camre, Den danske UNESCO-nationalkommission

 

Inger Sjørslev, Den danske UNESCO-nationalkommission

 

Niels Jørgen Nielsen, chefkonsulent, Kulturministeriet

 

Jakob Christian Bertram, fuldmægtig, Kulturministeriet

 

Clarissa Meister-Petersen, fuldmægtig, Kulturministeriet

Tyge Trier, Den danske UNESCO-nationalkommission

 

Dina Bloch, Den danske UNESCO-nationalkommission og Dansk Ungdoms Fællesråd

 

Anne Mette Rahbæk, kontorchef, Kulturarvsstyrelsen

 

Irene Holse, fuldmægtig, Undervisningsministeriet

 

Helle Glen Petersen, ekspeditionssekretær, Undervisningsministeriet

 

Hanne Rosendahl Jensen, korrespondent, Undervisningsministeriet

 

Mette Gad, praktikant, UNESCO-delegationen i Paris

 

 

Bilag 3: Undervisningsminister Bertel Haarders tale

 

Mr President of the General Conference,

Mr Chairperson of the Executive Board,

Mr Director-General,

Distinguished Delegates,

 

As a member of the European Union, Denmark associates herself with the European Union statement put forward by Portugal.

 

1. UNESCO’s Role in a Globalized World

 

The vision and ideals of UNESCO are as important as ever. At the same time UNESCO needs to adapt to the overall development within the UN family.

Denmark strongly supports the efforts to improve the UN’s effectiveness and impact. We favour a stronger and more focused UN system at country level. We expect the specialized agencies of the UN to engage actively in this process. In working towards One UN UNESCO should streamline its activities in accordance with its core mandate, and thereby contribute to a clearer division of labour among the UN and partners.

This implies a critical look at UNESCO’s structure and governing system. Only through a continued reform process and adaptation to the changing world can UNESCO remain fully relevant and effective in today’s society.

Since the adoption of the Universal Declaration of Human Rights in 1948, the World has witnessed the transformation into reality of an international human rights vision. This transformation – however – still remains to be completed.  

Next year we celebrate the 60th Anniversary of the Declaration. I take this opportunity to remind us all that some rights are directly linked to the mandate of UNESCO: The right to education, the right to participate in cultural life of the community, and freedom of opinion and expression, including freedom of media from government interference and sectarian threats. 

This close connection between the Universal Declaration and the mandate of UNESCO underlines UNESCO’s unique role and focus within the greater UN structure.

Focus implies concentrating on essentials and we - the Member States – should assist UNESCO in avoiding watering too many flowers with too little water.

2. The Focus of the UN on Climate Change and the Role of UNESCO

One of today’s challenges is climate. A truly global issue involving the entire world relating to complex questions such as poverty, economic development and population growth. When we respond to this, we take responsibility for the world we hand down to our children.

Denmark will be hosting the 15^th United Nations Conference on Climate Change in Copenhagen in 2009. We will do our utmost to facilitate global consensus on a new post-2012 climate agreement. We need to change the way we develop our economies, the way we use energy, and the way we fundamentally use the resources of our planet.

Dealing with climate change is an important part of the broader agenda of the so-called Decade of Education for Sustainable Development. UNESCO in its capacity as the Lead Agency for the Decade has a key role to play – in particular by building synergy among the UN agencies. In this connection we must also promote basic sciences and – again - UNESCO is responsible within the UN system.

3. Education: UNESCO’s Role as Coordinator and ASP

This leads me to another area where UNESCO has a decisive role: Education.

In its capacity as Lead Agency for the global Education for All movement, UNESCO should continue to address the full EFA agenda, stressing the lifelong learning perspective from early childhood care to adult education. Progress has certainly been made since 2000, although much remains to be accomplished halfway to 2015.

Denmark welcomes the improvement of the EFA Global Action Plan in order to clarify the roles of each of the international agencies and to achieve better and more targeted action at the country level. The EFA Global Monitoring Report is an excellent tool for raising the profile of EFA and for facilitating resource mobilization.

The UNESCO International Conference on Adult Education, “CONFINTEA VI”, which takes place in Brazil in 2009 will focus on the contribution of adult education to the attainment of the objectives of both EFA, the Millennium Development Goals, education for sustainable development and the UN Literacy Decade. It is important that CONFINTEA VI manages to turn rhetoric into action and makes adult education an international priority.

Within higher education the UNESCO/OECD guidelines to ensure quality in cross border provision of higher education is a fine example of both international cooperation and of UNESCO’s normative role within education. The implementation of the guidelines should be given full support.

I would also like to comment on yet another important part of UNESCO’s work within education: ”The Associated Schools Project Network” (ASP). The ASP is an outstanding example of how the vision and ideas of UNESCO can be translated into concrete action and thus contributes to UNESCO’s visibility in the Member States. Hence, Denmark would like to see a strengthened ASP network, including the ASP Net at UNESCO Headquarters.

4. Culture and Dialogue

Let me finally highlight UNESCO’s efforts to safeguard cultural diversity and to promote intercultural dialogue. This constitutes a common foundation of fundamental values: it respects diversity of beliefs and paves the way to international peace and security.

The Danish government intends to host a conference in June 2008 as a follow-up to the “Rabat Commitments”. We appreciate that UNESCO takes lead in the preparations.

”Civilizations themselves do not clash, only ignorance does” as Harvard professor Tu Weiming stated at the conference ”What UNESCO for the future”. I fully agree - and moreover this provides yet another reason to support more focus in UNESCO’s activities within Education, Sciences, Culture and Communication.

Thank you.

 

Bilag 4: Resume fra undervisningsminister Bertel Haarders møde med UNESCO’s Generaldirektør Koïchiro Matsuura den 18. oktober 2008

 

 

The Minister:

• encouraged UNESCO's engagement in the field of climate change as there will be surely donor money available;
• referred to the 15th UN Conference on Climate Change to be held in Copenhagen in 2009, saying that UNESCO would be an important party at the conference. The Danish authorities were happy to have UNESCO participate in the conference and its side events;
• said the Danish authorities counted on UNESCO taking the lead role in the organization of a conference in follow-up to the "Rabat Commitment". He said that since the meeting was scheduled for June 2008, a preparatory meeting would need to be organized in the course of the month of November in Paris.
• mentioned his trip to Syria towards the end of next week;
• commended the DG's efforts to reform the organization;
• expressed his appreciation for the tribute the DG had paid to Torben Krogh and presented to the DG the new Chairperson of the Natiotanl Commission.

 

The Director-General:

• explained UNESCO's action concerning climate change;
• confirmed UNESCO's interest to participate in the Climate Change meeting of 2009 together with the other UN agencies;
• confirmed UNESCO's commitment to natural science and DESD on the part of UNESCO in relation to UN's focus on climate change;
• said UNESCO was happy to take the lead in the Rabat follow-up conference. Felt that a date for the Paris preparatory meeting would need to be identified immediately and said he would ask ADG/BSP to contact the Delegation in this regard
• encouraged the Minister to get in touch with the Ambassador of Syria in advance of his trip to the country. Suggested that Denmark could extend its support to the Iraqi refugees in Syria. Referred to the ExB decision adopted in April 2006 in the wake of the cartoons incident.
• expressed his hope that Denmark would continue supporting the IPDC.

 

 

Bilag 5: Danske indlæg i Kommissionen for generelle spørgsmål

 

Dansk indlæg om Program og Budget for 2008-2009 (dok. 34 C/5)

(punkt 4.2)

 

·        Part II.A: UNESCO Institute for Statistics

UNESCO Institute for Statistics is very important for UNESCO in its capacity as main provider of statistics of the global Education for All movement and its functions in following up to World Summit on the Information Society and sector programme activities. Furthermore there is a need for the institute’s work in capacity-building at the national level.

 

UNESCO should have statistic information from all member states. In its work it is necessary to take better account of national statistics in order to reduce discrepancies. In many ways this information is important to have, for example for continuing to address the full EFA agenda. The EFA Global Monitoring Report is an excellent tool for raising the profile of EFA and for facilitating resource mobilization. The Global Monitoring Report gives increasingly valuable information about the EFA Progress and is important in improving national dialogue and as a catalyst for better coordination among international partners.

 

Denmark supports the Draft Resolution submitted by Sweden as we find it important to provide and improve high-quality data about for example cultural policy in the member states. 

 

 

·        Part II.B: Participation Programme

The Participation Programme is very important as it ensures real visibility of UNESCO in its Member States. It gives the civil society the possibility for taking part in UNESCO’s activities. Therefore, Denmark would like to emphasize the importance of this programme as it is an outstanding example of how the vision and ideas of UNESO can be translated into concrete actions. Thus Denmark stresses that the Participation Programme should be for all.

 

Unfortunately, our experience with the administration by UNESCO’s secretariat of the programme is not good enough, for instance we receive the application form close to the closing date for the applications. Only after several months and reminders to the secretariat we received the reply to our applications. That leaves very short time for the applicants to initiate and fulfil their projects. In addition to that it took several months before UNESCO forwarded the grants.

 

To sum up: Denmark acknowledges the importance of this programme and support it and we look forward to seeing a better and quicker administration of the programme according to the principles recommended by the Executive Board. 

 

 

 

 

 

Dansk indlæg om “Directives concerning the use of the name, acronym, logo and Internet domain names of UNESCO”

(punkt 5.7)

 

During the last 4 - 5 years the Danish National commission has received more and more requests concerning the use of UNESCO’s logo. Our collaboration with UNESCO functions quite well and fluently.

 

However, we recommend that UNESCO elaborates more user friendly ”Practical Guidelines”, as the existing rules are very complex, for example translation of the guidelines into more comprehensible language is desired.

 

Moreover, the guidelines lack a distinction between enquiries which can be dealt with by the national commissions or by UNESCO. Furthermore, we have experienced some technical problems when receiving and transmitting the logo.

 

Bilag 5 A: Svensk statement om behandling af 34 C/DR. 18 på ”Joint Meeting” inden endelig vedtagelse af Program og Budget for 2008-2009 i det afsluttende Plenummøde

 

The General Conference is the supreme body of UNESCO. It shall be a forum for Member States to discuss and decide on the forthcoming programme and budget.

 

However, the organization of this General Conference has shown a serious deficit of our possibilities to have a political impact on the programme and budget. Where Member States would have liked to have important and genuine discussions on objectives and priorities in stead there has too often been issues of technicalities and formalities. Where we would have preferred to talk about the future programme of the organisation there have been long discussions on interpretations of paragraphs.

 

We feel that the total absence of a thorough discussion on the proposed draft resolution 18 – reinforcing the educational institutions working within the overall priority Africa at the expense of other programmes and administration – proofs this deficit.

 

The General Conference should have been given more chances to talk about priorities. By doing so we would have been able to better shoulder our responsibility. It is the task of Member States, to guide the organisation towards the main objectives which are set out in the Medium Term Strategy. We must take our responsibility to make the difficult choices – do we want to increase the resources for one programme even if it means to shrink the resources for other programmes or administration.

 

As we proposed in our DR 18: we wanted to a reinforce the budgets of the educational institutions and capacity-building in Africa which we believe is more important than the Fellowships Programme and the Programme on Anticipation and Foresight.

 

Unfortunately, we have not had the opportunity to hold such a debate. Our DR 18 was dealt with in three different commissions. With different results from all commissions.

 

We therefore ask the Executive Board and the President of the General Conference, that when they prepare the agenda and the organization of the next session of the General Conference that there will be room for such debates.

 

Bilag 5 B: Nordisk indlæg om UNESCO’s tre styrende organer

6.1 - Implementation of 33 C/92 Resolution – three organs

 

Mme Chair,

 

I am speaking on behalf of the five Nordic countries, Denmark, Finland, Iceland, Norway and Sweden. By doing so we’ll only ask for the floor once and thus save time for the commission – in line with the recommendations we are about to discuss.

 

The recommendations adopted by the previous session of the General Conference deal with the General Conference, the Executive Board and the work of the Secretariat. We have received a detailed report on how these recommendations have been implemented in document 34 C/19.

 

When it comes to General Conference, we have noted with gratitude that the agenda is now annotated, this will facilitate the work. The C/5 is divided into two parts, one for decisions and one for the modalities – this is also very good and will lead to less micromanagement. The elections have been placed earlier in the session, also in line with the recommendations. We are also very glad that the Executive Board has done a very interesting report on its own work.

 

However, we do not think that there have been enough efforts to make the general conference  ”a more interesting meeting place and better suited to allow new inputs to the programmes” even though we have taken part in the interdisciplinary meeting and are looking forward to the Civil Society Forum.

 

We do not see that the general policy debate has been organized differently, even though there were some ideas on how that could be done in order to make it more interesting. We sincerely hope that those responsible for the next session of the General Conference, both the Executive Board and the Secretariat will change the way it will be organized. 

 

In recommendation No 9 the Executive Board was asked to prepare the agenda in a more innovative way, by for instance grouping the agenda items for joint debates. I think that the last days’ debates in PRX and ADM on DR 18 show that this has not been done. In fact, the way the General Conference has been organized means that DR:s from Member States should follow UNESCO’s division of  its budget into specific parts, and not propose to transfer resources from for instance Parts I and III to Part II.    

 

As for the work of the Executive Board, we notice that there too the agenda is now annotated, which is good. But the number of items on the agenda has not decreased, nor has the number of items for taking note only decreased. And as long as practically all documents for the Executive Board contain a draft decision, there will be a debate. Even if there isn’t much substance to take a decision on.

 

We are happy to see that there has been a number of joint sessions – and here I would like to thank the chairpersons of the commissions for their efforts – the logical next step is then to do away with the commissions and let the Board do its work in plenary. 

 

We find it a bit sad the President of the General Conference has not succeeded in finding solutions for rotation of the seats in the Executive Board.   

 

Finally, Mme Chair, we find it very strange that the DG writes that he needs extra resources in order to appoint a “focal point within the secretariat with the purpose of collecting information on the application of all conventions and recommendations adopted by the General Conference and preparing a comprehensive report thereon to the General Conference at each session.”

 

As we see it this is one UNESCO’s most important tasks as a standard-setting organization. If the General Conference adopts conventions and recommendations

The Organization must also take upon itself to follow up on the implementation of these instruments within the regular budget and without requesting extra-budgetary funds. Otherwise there is a great risk that the whole exercise becomes meaningless and UNESCO will lose its credibility.

 

Bilag 6: Danske indlæg Uddannelseskommissionen

 

Dansk indlæg om Medium-Term Strategy for 2008-2013 (dok. 34 C/4)

(punkt 3.1)

 

Denmark welcomes the recommendations by the Executive Board to the C/4 as outlined in the C/11 – we believe it gives more focus to UNESCO’s priorities within Education in the next 6 years.

 

However, more could certainly still be done to sharpen the C/4. Denmark would like to see a maximum of two strategic programme activities for each overarching objective.

 

We have noticed with satisfaction the improvement to include the two cross-cutting themes – gender and Africa – in all UNESCO’s work. Moreover, we welcome the rolling nature in order to take into account developments through the 6 years period. The main priorities, as defined in the C/4, should be clearly reflected in the more action oriented programmes and projects in C/5 in the form of a limited number of biennial sectoral priorities.

 

Denmark would nevertheless encourage UNESCO to continue its efforts in this field and to endeavour to link the outcomes as closely as possible to the goal and direction of the programme objectives.

 

Dansk indlæg om Program og Budget for 2008-2009 (dok. 34 C/5)

(punkt 4.2)

 

Education is the most important area of UNESCO’s work and Denmark strongly supports UNESCO’s efforts to promote the universal right to education and to improve education worldwide. Education plays a fundamental role in order to ensure sustainable societies in a spirit of tolerance, peace and understanding. We shall ensure improved quality and cohesion in education and training.

 

The UNESCO International Conference on Adult Education, CONFINTEA VI, in 2009 will focus on the contribution of adult education of both EFA, the Millennium Development Goals, Education for Sustainable Development and the UN Literacy Decade. These are very important points and it is important that CONFINTEA manages to turn them into action and place adult education high in the international priority.

 

The ASPnet is an outstanding example of how the vision and ideas of UNESCO can be translated into concrete action and thus contributes to UNESCO’s visibility in the Member States. We have very fine examples and experience in Denmark. The ASPnet is unique in terms of its diversity and scale and should contribute to UNESCO’s work with EFA and the Decade on Education for Sustainable Development.

 

At the 34th GC in 2005 many countries expressed their strong support to the ASP-school network and advocated for strengthening the coordinating role of the UNESCO Headquarter in regard to the ASP-network. Denmark therefore has noticed with great concern that UNESCO’s international ASP coordination at headquarters level has been downgraded. Denmark questions the transfer of activities and funds from ASP at headquarters to IBE as the main objectives of ASP and the mandate of IBE are quite different.

 

At the Plenary Meeting the Danish Minister of Education mentioned that Denmark in 2009 will be hosting the 15th United Nations Conference on Climate Change in Copenhagen. We will do our utmost to facilitate global consensus on a new post-2012 climate agreement. We need to change the way we develop our economies, the way we use energy, and the way we fundamentally use the resources of our planet. We should like to see UNESCO play a role here because of the close links to the goals of the DESD, and we should like to see the ASP-schools play a role in this connection.

The Youth Forum recommends the utilization of the ASP to teach about sustainable development, incorporation of universal days and special observances into the curriculum to raise awareness about the importance of natural science, social science and technology. The project can be used as a model for other schools and educational institutions.

 

Denmark therefore strongly supports DR 16 submitted by Austria.

 

 

Dansk indlæg om EFA og DESD (dok. 34 C/17 og 34 C/54)

(punkt 5.4 og 5.14)

 

Denmark congratulates UNESCO and the Member States on the results achieved towards EFA in the past biennium.

 

UNESCO’s coordinating role with regard to both EFA and the two decades for respectively literacy and education for sustainable development is an opportunity and a challenge for UNESCO. Hence, UNESCO must exercise full leadership of the global EFA movement and UNESCO should continue to address the full EFA agenda.

 

In this connection the Global Monitoring Report and the Global Action Plan are excellent and necessary tools to keep the world on track. We welcome the improvements of the Global Action Plan and the ongoing work to focus the plan. However, these instruments have to be refined in our work.

 

Denmark welcomes that UNESCO’s own institutes have been further integrated in the work and UNESCO should continue to effectively utilize its own educational institutes and further strengthen their involvement as mutually supportive actors within the UNESCO family.

 

The UN Decade of Education for Sustainable Development focuses on the critical role of education in achieving sustainable development.

 

Denmark appreciates the International Implementation Scheme and the UNESCO Action Plan for DESD.

 

The UN focus on Climate Change should be closely connected to the decade and UNESCO should in particular make sure to build synergy among the UN agencies. Moreover, UNESCO could – as the responsible for basic sciences within the UN system – also contribute to the decade in this field.

 

The ASPnet has an important role to play in the decade. The ASPnet can ensure real visibility of UNESCO in the Member States and connect children and young people by working on common issues. Sustainable societies are not only a question of values it is also a question of knowledge.

 

Denmark supports the DR1/rev. from Germany and Japan including the amendments from Norway.

Bilag 7: Dansk indlæg i Naturvidenskabskommissionen

 

Dansk indlæg om Program og Budget for 2008-2009 – Major Programme II – Naturvidenskab (dok. 34 C/5)

(punkt 4.2)

 

Mr. Chairman,

Science is a powerful engine for economic development and thus for the betterment of human conditions. Science and scientific knowledge are needed to address and solve the deep global problems that confront our world such as a climate change, environmental degradation, the need for ample and stable renewable energy, the risk of devastating pandemics and, in general, the growing imbalance between the poor and rich countries of the world.

 

It is widely recognized that training and capacity building in higher education and science and technology is an efficient method to bring about rapid economic growth and societal change. We have seen many countries that have been able to bring about remarkable changes in less than a generation by investing heavily in science and higher level training and education. The science sector should therefore be central to UNESCO activities and Denmark deplores the reduction in the budgets for science that are proposed for the next biennium in spite of the growth in UNESCO’s total budget.

 

In particular Denmark wishes to emphasize the role of capacity building and training in scientific methods, notably in AFRICA, within the area of BASIC science which has long been neglected in UNESCO. Denmark therefore recommends an increase in the budgets allocated to the International Basic Science Program (IBSP). Denmark has together with Benin, Kenya, Chile, Poland and the Russian Federation submitted a draft resolution (DR43) to that effect which we hope will be widely supported. 

 

Denmark welcomes and supports the recommendations from the overall review of the major programs II and III, notably: strengthening policy advice towards capacity building, strengthening interdisciplinary and intersectorial activities, better coordination and synergy in the International Science Programs, improved partnerships and outreach. Denmark urges the Director-General to make sure that a rapid and efficient implementation of the recommendations is carried out. We also support the proposal of establishing a small but high level science advisory committee (consisting of a 4-5 member panel of world leading experts) to advise the Director-General  and ensure that the main priorities of the UNESCO science program are constantly well aligned with the new and emerging demands and opportunities in a rapidly changing world.  Denmark has together with the 4 other Nordic countries submitted a Draft resolution (DR 19) to that effect to which we draw your attention.

 

Thank you Mr. Chairman.

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 7 A: Joint Statement of the Chairpersons of the Six Intergovernmental/International Scientific Programmes to the Dir.-Gen. and the 34th session of the General Conference

 

 

 

Joint Statement of the Chairpersons

of the Six Intergovernmental/International Scientific Programmes

to the Director-General and the 34th session of the General Conference

 

Intergovernmental Oceanographic Commission (IOC)

International Basic Science Programme (IBSP)

International Geoscience Programme (IGCP)

International Hydrological Programme (IHP)

Man and the Biosphere Programme (MAB)

Management of Social Transformations Programme (MOST)

 

Meeting of the Chairpersons

(Paris, 22-23 October 2007)

 

 

 

Fully conscious that our meeting takes place at a key juncture for strengthening Science in UNESCO, given the will of the Organization’s Member States to strengthen its action in these fields and to enable UNESCO to make significant contributions to United Nations wide initiatives in various critical domains,

 

I

 

1.      We have taken full cognizance of the recommendations of the Review Committee on Major Programmes II (Natural Sciences) and III (Social and Human Sciences), of the comments of UNESCO’s Director-General and of the decision of the Executive Board thereon (176EX/7), and the views of each programme on the Review Committee’s recommendations as expressed to the Director-General.

 

2.      We have taken note of the follow-up ensured to date to those recommendations as reflected in the draft 34C/4 and 34C/5 and, in particular, in the implementation plan submitted by the Director-General to the 34th session of the General Conference in document 34C/13, on the basis of the work of the internal Task Force he established in 2007.

 

3.      We have taken into consideration of the nature, scope and modalities of UNESCO’s contribution to the implementation of the Consolidated Plan of Action for Science and Technology in Africa as approved by UNESCO’s Executive Board at its 177th session.

  

4.      We have also taken note that UNESCO is currently engaged in the development of an intersectoral and integrated strategy on UNESCO’s contribution to dealing with major challenges relating to global climate change, an issue of major concern to all the intergovernmental/international scientific programmes.

 

5.      In that context, we wish to underline the need to take fully into account for future action the important achievements of UNESCO’s ISPs in the fields of the oceans, basic sciences, geosciences, freshwater, ecology and biodiversity and social transformations, for the advancement of scientific research, science-policy linkages, the strengthening of capacities, sustainable development, and the achievement of the MDGs and other internationally agreed development goals.

 

6.      We emphasize that while the achievement of the objectives set out in the major programming documents referred to above could certainly place UNESCO in a much better position in the field of the natural and the social and human sciences, it also requires a higher and sustainable level of staffing and funding over the period covered by the Draft Medium-Term Strategy.

 

 

II

 

In the light of the above considerations, we the Chairpersons of the ISPs have decided:

 

7.      to strengthen and enhance our shared role as a scientific advisory body to UNESCO as a whole, given the intrinsic intersectoral nature of the strategic objectives of the draft Medium-Term Strategy and the Review Committee’s recommendations, in close cooperation with the internal Task Force established by the Director-General and the relevant international organizations with which UNESCO has a long-standing and fruitful cooperation;

 

8.      to contribute to meeting the objectives of the implementation plan of the Review Committee’s recommendations as submitted by the Director-General in 34C/13, ensuring close interaction among the different scientific programmes in order to establish the appropriate specific synergies, ensure  their sustainability and enhance their impact, in particular on issues relating to:

• Climate change and its consequences,
• Natural and human-induced hazards and disasters,
• Human well-being,
• Environmental sustainability (MDG 7),
• Management and sustainable use of natural resources;

 

9.      to strengthen the leading contribution of the Intergovernmental/International Scientific Programmes to United Nations wide initiatives, such as UN-Oceans, UN-Water and UN-Energy, the follow-up of the Copenhagen Summit on Social Development, the Johannesburg Summit on Sustainable Development, the production of the World Water Development Reports, and the development of Tsunami early warning systems;

 

10.  to contribute to the strengthening of science education, and education for sustainable development, human and institutional capacities, the knowledge society and the linkages between science and policy and the decision-making process;

 

11.  to contribute to establishing integrated science policies through close coordination and synergies at the international level and in particular at the national level, at this critical time when countries are giving high priority to developing science-based decision making, and in that framework strengthen the response to the needs of Africa as expressed in the Consolidated Plan of Action for Science and Technology in Africa;

 

12.  to strengthen the delivery of ISPs services and products at the regional and national levels, through close interaction and cooperation with the National Commissions for UNESCO, the ISPs National Committees, category 1 and 2 centres and UNESCO Chairs;

 

13.  to hold periodic consultations throughout the 2008-2009 biennium on progress achieved towards the fulfilment of those major commitments, and also with a view to responding to future challenges to UNESCO’s action in the field of science.

 

 

 

Chairpersons:

 

Savithri Narayanan (IOC)

Jens Jorgen Gaardhoje (IBSP)

Sospeter M. Muhongo (IGCP)

Benedito Braga (IHP)

Zerihun Woldu (MAB)

Zola Skweyiya (MOST)

Bilag 8: Dansk indlæg i Kommissionen for Samfundsvidenskab og Humaniora

 

Denmark emphasizes the importance of interdisciplinary research in UNESCO’s work. This enables natural sciences to be seen in connection with social sciences and humanities, which can lead to many fruitful new approaches. A holistic approach is thus necessary. Denmark stresses the need to focus and have fewer topics. Moreover, the necessity of reviews was pointed out, including evaluation of the work undertaken and the use of sunset clauses. Finally, Denmark points out that apart from philosophy which is underlined very much in UNESCO’s work, human rights are also very essential.

 

Denmark applauses UNESCO’s work on bioethics, which is seen as one of the core areas, and we find UNESCO’s work in this respect very encouraging and promising. Encouraging because it has been undertaken timely. Promising because so many countries have acknowledged and pointed out the importance of bioethics. Bioethics has an important impact with regard to bridging science to society and dealing with difficult challenges. Examples are nanotechnology, brain technology and chimaeras – combination of animals and humans. Moreover, we would like to stress the importance of including both natural sciences and social sciences, where bioethics is playing a major role. One important element is to work with normative instruments such as conventions, declarations and guidelines, where the UNESCO declaration on bioethics is of extreme importance and emphasizes UNESCO’s role in a globalized world. Another important element is the implementation of capacity building and regional work with bioethical topics.

 

Denmark supports UNESCO’s ambition on interdisciplinarity and intersectoral cooperation. Denmark supports DR 19 and the wish from the Nordic countries to have an external advisory board. We think – like South Africa and others – that this can be initiated parallel to the implementation of the recommendation from the Review Committee. We emphasize the advisory role building on dialogue, sparring, etc. within this complex area – which is absolutely in the spirit of UNESCO, where dialogue plays a crucial role. This also gives the opportunity of focusing on making interdisciplinarity become a reality.

 

Bilag 9: Danske indlæg i Kulturkommissionen

 

Dansk indlæg om Medium-Term Strategy for 2008-2013 (dok. 34 C/4)

(punkt 3.1)

 

Denmark welcomes the recommendations by the Executive Board to the C/4 as outlined in the C/11 – we believe it gives more focus to UNESCO’s priorities within Culture in the next 6 years.

 

We have noticed with satisfaction the improvement to include the two cross-cutting themes – gender equality and Africa – in all UNESCO’s work. Moreover, we welcome the rolling nature of the strategy document in order to take into account developments through the 6 year period. The main priorities, as defined in the C/4, should be clearly reflected in the more action oriented programmes and project in C/5 in the form of a limited number of biennial sectoral priorities.

 

We, the Member States, should help UNESCO to focus, and focus implies concentrating on the essential.

 

Indeed, Denmark welcomes the efforts to point out expected outcomes for each overarching objective and we realize that it is not always an easy task - not least because some outcomes are very difficult to measure directly. Nevertheless Denmark encourages UNESCO to continue its efforts in this field and to endeavor to link the outcomes as closely as possible to the goal and direction of the programme objectives.

 

 

Dansk indlæg om Udkast til Program og Budget for 2010-2011 (dok. 35 C/5)

(punkt 3.2)

 

Denmark is very pleased to have this chance to discuss this item so early on the planning process.

 

The 34 C/5 is definitely a step in the right direction and it has been improved by the recommendations of the Executive Board – and UNESCO should continue in that direction in the 35 C/5. There should be a seamless connection between C/4 and C/5. The outline of overarching and strategic objectives could refer in a more decisive way to the core functions and the expected outcomes must be better defined. The use of “sunset clauses” is important to have as it gives the Member States the opportunity to phase out projects.

 

We, the Member States, must be sure that regular budget resources and extrabudgetary resources are better linked and made visible in the next C/5.

 

Focus on intersectorality, coherence and closer cooperation between sectors could be further strengthened and developed and, wherever possible, be applied as a programming principle. The human rights based approach must be a key approach in the programmes.

 

In order to pursue the intersectoral activities UNESCO should improve its own working methods, create an environment of true openness and mutual confidence between the various sectors.

Dansk indlæg om Program og Budget for 2008-2009 (dok. 34 C/5)

(punkt 4.2)

 

In general Denmark supports the priorities and direction for Major Programme lV - Culture in 34 C/5 and the recommendations of the Executive Board.

 

Denmark underlines the importance of adequate funding of the areas given high priority such as the conventions which have been ratified by a sufficient number of countries and come into force.

 

In this connection Denmark considers the UNESCO Convention on the Protection and Promotion of the Diversity of Cultural Expressions a key normative instrument in the field of culture and warmly welcomes its rapid entry into force.

 

Denmark consequently attaches great importance to a concrete follow-up to the different provisions of the Convention, including through the voluntary fund, and asks the Secretariat to promote the process. In this context we are grateful to the Secretariat for having contributed to a constructive conclusion of the first meeting of the Conference of Parties in June this year and we look forward to the outcome of the meeting of the Intergovernmental Committee in December which will hopefully pave the way for concrete results.

 

Furthermore, Denmark would like to highlight that this convention should be seen in connection with UNESCO’s efforts in promoting intercultural dialogue. We also find that UNESCO should play a central role in the implementation of the Alliance of Civilizations recommendations and we noted with satisfaction the information by the Secretariat earlier today concerning a Memorandum of Understanding.

 

The Convention for the Safeguarding of the Intangible Cultural Heritage is a convention which has been highly welcomed by the developing countries and the Convention points towards a strengthening of the cultural dimensions of sustainable development which is a priority issue also in Danish development policy. In the light of the Convention we follow with great interest the development of activities in this field and the question of a ratification of the Convention is under consideration in Denmark.

 

Finally, we should like to stress the importance of UNESCO’s work in the field of cultural heritage. This applies of course to the very important work carried out by the World Heritage Centre which will also face great challenges in its future activities.

 

Denmark also supports the very important endeavours of UNESCO in the fight against illicit trafficking of cultural objects. We are especially interested in the UNESCO activities promoting the implementation of legal instruments regulating the restitution of stolen or illegally exported cultural objects.

 

These issues are certainly of very great importance also in the general framework of the promotion of cooperation between the countries involved for instance concerning museum-development in the spirit of the UNESCO programme.

 

 

 

Dansk indlæg om øget af beskyttelse af kulturgenstande ved bekæmpelse af ulovlig handel med disse og etablering af museer i udviklingslande (dok. 34 C/46) samt om gennemgang af ny rapport fra medlemsstater vedrørende foranstaltninger truffet ved anvendelsen af 1970-konventionen. (”Convention of the Means of Prohibiting and Preventing the Illicit Import, Export and Transfer of Ownership of Cultural Property”) (dok. 34 C/55)

(punkt 8.4 og 8.5)

 

Denmark should like to express our support of the intention of the resolution taking into account the remarks made by the delegation of Italy.

 

As regards the restitution of cultural objects in case of illicit appropriation the 1970-Convention is no doubt very valuable in the combat against illicit trafficking of cultural objects. But we are of course also aware of the difficulties we face when trying to achieve our common goals in this field.

Countries may have problems regarding the prevention of crimes against their own cultural property. And when the crime has taken place and the cultural property has been removed from its country of origin we face the complicated legal problems which the international law tries to deal with.

The 1970-Convention has as we know been criticized for not being sufficiently specific regarding objects which have been exported illegally and that has been one of the reasons why the UNIDROIT Convention was made.

 

Until now almost 30 countries have ratified this convention and we can inform you that Denmark is at present examining the question of a ratification as an expression of our great interest in improving our possibilities for dealing with cases of this character.

 

As regards the question of return of cultural property to countries of origin Denmark follows with great interest the activities of the Intergovernmental Committee. It is a field in which Denmark has been active for many years and in a number of cases return of cultural objects has taken place in connection with bilateral professional cooperation concerning museum development in the spirit of the UNESCO programme.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 10: Danske indlæg i Kommunikationskommissionen

 

Dansk indlæg om Program og Budget for 2008-2009 (dok. 34 C/5)

Part II.A: Major Programme V – Communication and information

(punkt 4.2)

 

The 34 C/5 is definitely a step in the right direction and it has been improved by the recommendations of the Executive Board. Nevertheless, the text needs significant shortening and, more importantly, improvements in substance. The outline of overarching and strategic objectives must refer in a much more decisive way to the core functions and the expected outcomes must be better defined. Focus on intersectorality, coherence and closer cooperation between sectors also has to be further strengthened and developed.

 

The actors, which are mentioned in C/4, are not mentioned in C/5. Denmark finds that C/5 should focus more on libraries and archives which are of vital importance for a knowledge society. The World Summit on the Information Society should constitute a solid basis for the work in the coming years together with focus on freedom of expression.

 

The two programmes - IFAP and IPDC - and UNESCO’s role in the implementation of the outcomes of WSIS are essential and should be clearly defined and coordinated with the activities in the other sector programmes. In the follow-up to the WSIS, UNESCO’s role as “facilitator for the multistakeholder implementation” is of great importance and in close connection with IFAP. Moreover, WSIS’s Action Line 3 “Access to Information and Knowledge ” is closely connected with the aims of IFAP.

 

It is of the utmost importance that IFAP focus its activities with specific activities and that its mandate and role is clearly defined. The evaluation of IFAP as mentioned in document 34 C/REP/16 should be taken seriously and the recommendations should be implemented with a reporting about implemented changes and achieved results within the next 12 months.

 

IPDC continues to be a pivotal programme. Seedfunding to community radio, media pluralism and capacity building for journalists and media is at the core of the UNESCO strategy. Denmark welcomes the improvements within IPDC and notes that donor support has increased significantly from 2006.

 

Promoting and defending freedom of opinion and expression, including freedom of media from government interference and sectarian threats, and access to information and knowledge should be given high priority.

 

Respect for the individual person’s life and freedom, freedom of speech, equality between men and women is fundamental to democratic societies. Our point of departure is that as human beings we are free, independent, equal and responsible and we must safeguard these principles if we want our societies to be coherent socially, economically and culturally.

 

During the last years an increased number of journalists have been assassinated for exercising their profession. Hence, UNESCO’s role to safeguard the freedom of expression of the press and to ensure the safety of journalists and other media professionals is extremely important.

 

 

Dansk indlæg om Udkast til Program og Budget for 2010-2011 (dok. 35 C/5)

(punkt 3.2)

 

Denmark is very pleased to have this chance to discuss this item so early in the process.

 

The 34 C/5 is definitely a step in the right direction, it has been improved by the recommendations of the Executive Board – and UNESCO should continue in that direction in the 35 C/5. It means shortening and improvements of the text. There should be a seamless connection between C/4 and C/5. The outline of overarching and strategic objectives must refer in a much more decisive way to the core functions and the expected outcomes must be better defined. The use of “sunset clauses” is important to have as it gives the Member States the opportunity to phase out projects.

 

We, the Member States, must be sure that regular budget resources and extrabudgetary resources are better linked and made visible in the next C/5.

 

Focus on intersectorality, coherence and closer cooperation between sectors also has to be further strengthened and, wherever possible, be applied as a programming principle. The human rights based approach must be a key approach in the programmes.

 

In order to pursue the intersectoral activities UNESCO should improve its own working methods, create an environment of true openness and mutual confidence between the various sectors.

Intersectoral activities could be “promoting traditional as well as information literacy”, “Global Initiative on HIV/AIDS and Education”, “Media and good governance” and “freedom of expression and free access to information”.

 

 

Fællesnordisk indlæg om etablering af kategori 2 centre om informations- og kommunikationsteknologi i Bahrain (dok. 34 C/40)

(punkt 5.6)

 

Denmark has a general comment to the establishment of category 2 centres.

 

There is a need for the centres to align their activities with the programme priorities of UNESCO.  The present proliferation of category 2 centres might lead to a dispersion of focus, possible duplication of efforts and financial impact on UNESCO. A sunset clause is needed, calling for a review of the association of the centres each time a new Medium-Term Strategy is adopted.

Regarding ICT-activities Denmark has consistently maintained that UNESCO-activities in this field need to go hand in hand with open and free access to information and pluralistic content.

 

 

 

Bilag 11: Dansk indlæg i Den administrative Kommission

Dansk indlæg om Generaldirektørens rapport om forbedret administration af UNESCO’s

ekstrabudgettær midler (dol. 34 C/41 and Add.)

(punkt 11.2)

 

The Danish Delegation is very pleased with the possibility for the General Conference to discuss this extremely important subject. I would therefore like to congratulate UNESCO for its work and for document 41. I think it is a good document and an important step in the right direction in order for UNESCO to take the extrabudgettary funding more serious and less ad-hoc – as it was expressed by the Secretariat in the introduction to this debate.

 

Indeed, we still need to do more to accomplish the work and the Danish Delegation would like to encourage UNESCO to continue the improvement of the strategy and the management of extrabudgetrary funding. In this regard, I would like to stress the importance to

-   align the extrabudgettary funding with the priorities of the ordinary budget

-   to improve the monitoring and

-   to provide greater transparency in the use of extrabudgettary funds.

 

Finally, concerning the selfbenefitting funds I agree with my Belgian colleague that this could be clearer and better explained. I moreover support Canada and Japan that we should have the same criteria here as applied for donated funds.

 

 

 

 

Bilag 12: Dansk indlæg ved Rundbordsmøde for undervisningsministre

(Indlægget blev holdt af stedfortræder Torben Kornbech Rasmussen)

Session three: “Education and Sustainable Development”

We obviously all agree that education plays an extremely important role in promoting sustainability.

To ensure knowledge and basic skills not least in reading, maths and the natural sciences is a precondition for promoting sustainable development. Attitudes and values should be developed on a sound basis of research, knowledge and data not least in the natural sciences.

And higher education institutions have a very important role and a responsibility in focusing on questions relevant to sustainability as also a number of other countries have pointed out.  

We agree with the Youth Forum that rapid technological and scientific progress provides us with tools that hold great potential. We shouldn’t be scared of scientific and technological progress but of course we must make every effort to make it evolve in a sustainable fashion.

One of today’s bigger challenges where UNESCO can offer a unique contribution to international cooperation is the climate change. This is an important part of the broader agenda of the Decade of Education for Sustainable Development. This is where UNESCO in its capacity as lead agency has a key role to play in particular by building synergy among the UN-agencies. Indeed we must also do our utmost to promote basic sciences and again UNESCO has a fundamental task as responsible for dealing with basic sciences within the UN-system.

Let me finish by suggesting that we all - and not least the UNESCO Secretariat - have a closer look at the recommendations of the Youth Forum. Many of them are quite visionary and practical at the same time.

Thank you.

Bilag 13: Kommuniké fra Rundbordsmøde for undervisningsministre: ”Education and Economic Development”

 

34 C/INF.24

22 October 2007

Original: English

 

34th session of the UNESCO General Conference

Ministerial Round Table on Education and Economic Development

19 and 20 October 2007

Paris

 

COMMUNIQUÉ

 

I. We, the Ministers of Education of 96 countries, meeting on 19 and 20 October 2007 in Paris, thank the Director-General of UNESCO for this timely opportunity to address the relationship between education and economic development. We thank Mr Angel Gurría, Secretary-General of the Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD), and the representative of the Youth Forum, which met prior to this session of the General Conference, for their active participation in the Round Table. We also appreciate the active participation of civil society representatives in the discussions. The Round Table addressed the following themes:

 

• the rights to education and development;

• the contributions of education to economic growth;

• education and sustainable development;

• partnerships for education and economic development.

 

All the themes are critically important for all our countries, many of which have a large proportion ofyoung people. We also underline that education and economic development are interdependent:

increasing levels of education underpin economic development, which in its turn generates resources for education. We set our discussions in the context of realizing the Millennium Development Goals (MDGs) and those of education for all and ensuring that education contributes to peace, broader social development, active citizenship and the promotion of human values. In an era of unprecedented change, we recognize that education systems must respond with innovative and different approaches.

 

II. We reaffirm our commitment to:

1. Striving for an approach to education through which:

(a) everyone has the opportunity to realize a right that includes a quality education, which is also the basis for the realization of other rights, for social cohesion and for personal fulfilment;

(b) quality education is inclusive, fosters equity and gender equality, and is a force for social stability, peace and resolution of conflict;

(c) broad-based education serves to help counter extremism and terrorism by giving hope and life chances to young people vulnerable to perpetrators of violence, conflict and other forms of exploitation;

(d) in this era of globalization, literacy and lifelong learning opportunities, which thrive on the free flow of ideas, empower people to address and manage change and take their place as citizens of the world;

(e) the impact on education of mobility and migration – whether in search of opportunities or because of displacement – is the subject of special attention and international dialogue, and concerted efforts are made to counter the negative impact of brain drain;

(f) access to education is addressed, and this right urgently realized, especially for the poorest and most marginalized, including more than 72 million children not in school and 774 million adults without literacy skills;

(g) learners enjoy safe schools and the full value of education, in its social, cultural, spiritual and personal dimensions, as well as its key role as a means of economic advancement.

 

2. Strengthening linkages between education and economic development, so that:

(a) increased, balanced and prioritized investment is made in the whole education system, so that all levels and types of education, from basic to higher, reinforce each other;

(b) the quality of education improves, based on sound assessment of learning achievement, sharing knowledge of such assessment, strengthening the quality of teacher training, and emphasizing literacy as the foundation of other skills;

(c) curricula respond to the new demands of the global market and knowledge economy, providing skills such as communication, critical thinking, self-confidence, science and technology education, environmental knowledge, and learning how to go on learning;

(d) within the framework of diversified post-primary provision, technical and vocational education is promoted and redesigned in order to offer both practical skills and broader competencies, opening pathways to higher education and improving employability and entrepreneurship;

(e) effective bridges are built between education and the world of work, aligning education with work possibilities in a given context;

(f) access to information and communication technologies (ICTs) is consistently increased, and ICTs also facilitate distance education, teacher training and more flexible and innovative education models for lifelong learning.

 

3. Sustaining development through education, so that:

(a) education transmits the knowledge, values and the skills needed to make development sustainable, in all parts of the world, especially among youth who will take charge of the future;

(b) education takes due account of the three pillars of sustainable development – environmental protection, economic development and social development;

(c) education for sustainable development is a theme in learning content and curriculum planning, across levels and types of education, based on scientific evidence;

(d) models and paths of development respect cultural and biodiversity, future generations and the planet, encouraging the pursuit of food security for all, and promoting balanced patterns of consumption;

(e) the voices of communities are heard, and cultural heritage is respected.

 

4. Building partnerships for education and economic development, so that:

(a) stronger local, national and international cooperation and partnerships are formed – within and between governments, intergovernmental organizations, educational institutions around the world, international organizations, the private sector and business community, local governments, civil society organizations and families – in the context of policy dialogue, and with a focus on inclusion and capacity-development;

(b) increased resources, both domestic and external, are made available to enable EFA commitments to be fulfilled, including through enhanced ODA and innovative financing mechanisms, and paying due attention to the principles of aid effectiveness and effective donor harmonization;

(c) North-South cooperation and South-South cooperation (especially in the context of the E-9 initiative and in the framework of regional organizations), as well as triangular (North-South-South) cooperation, are further enhanced, particularly with a view to sharing good practices;

(d) public-private partnerships are encouraged and developed, particularly for the benefit of youth, in support of general education, and vocational, higher education and research opportunities;

(e) common aspects of agendas and goals are acknowledged in EFA, MDGs, PRSPs, aid effectiveness, United Nations reform and collaboration, other international frameworks and agreements, and working to maximize synergy between them for education and economic development.

 

III. Thus we call on UNESCO:

(a) to strengthen its focus on multistakeholder cooperation in education and to ensure that links with sustainable economic development constitute an ongoing theme in its programmes and activities;

(b) to initiate a reflection process on the respective roles of the State and other stakeholders in the organization and delivery of education in contexts where the private sector is increasingly engaging in expanding access to and enhancing the quality of education;

(c) to give particular attention to the needs of the least developed countries (LDCs) in line with the outcomes of the recent ministerial side meeting on LDCs in the 34th session of the UNESCO General Conference, and to the needs of small island developing States (SIDS), taking into account the Mauritius Strategy for Implementation;

(d) to reinforce its coordination role in the United Nations Decade of Education for Sustainable Development (DESD), in education for all (EFA), and the United Nations Literacy Decade (UNLD), so that education and economic development together offer an even greater hope of a better and sustainable future.

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 14: Kommuniké fra Rundbordsmøde for videnskabsministre: ”Science and Technology for Development”

 

34 C/INF.36

13 November 2007

Original: English

 

34th session of the UNESCO General Conference

Ministerial Round Table on Science and Technology for Sustainable Development

26 and 27 October 2007

Paris

 

COMMUNIQUÉ

 

I. We, the Ministers with responsibility for science, participating or represented at the Round Table on “Science and Technology for Sustainable Development and the Role of UNESCO” held on 26 and 27 October 2007 during the 34th session of the UNESCO General Conference,

(a) Welcome the opportunity afforded by UNESCO to Member States to meet periodically, at regional and international levels, to discuss major issues in science and technology (S&T);

(b) Convinced of the vital role of S&T as major driving forces for equitable, sustainable development and as essential tools in the attainment of the United Nations Millennium Development Goals and other internationally agreed development goals;

(c) Recognize that S&T are main contributors towards meeting basic human needs, protecting the environment, coping with global climate change, promoting education and bringing about the cultural and intellectual enrichment of humanity;

(d) Also recognize that S&T face a number of specific challenges, in particular: poverty, global climate change, sustainable energy production and consumption, pollution, desertification, loss of biodiversity, natural hazards and disasters, water resources management, disposal of solid waste, health care and new diseases;

(e) Recognize that, in addition, there are emerging technologies such as nanotechnologies and biotechnologies, as well as emerging questions such as the application of information and communication technologies in science and engineering, that are relevant for the sustainability of energy and the environment;

(f) Acknowledge the unique mandate of UNESCO within the United Nations system for the promotion and development of science;

(g) Endorse the findings and recommendations of the High-Level Ministerial Round Table on “Basic sciences: the Science Lever for Development” convened in 2005, and restate them in this document for the purpose of emphasis;

(h) Acknowledge the value of the work of the Overall Review Committee for Major Programmes II (Natural sciences) and III (Social and human sciences);

(i) Fully appreciate the diversity of priorities and needs expressed during the course of the Round Table.

 

We have arrived at the following common positions:

 

II. Actions to be reinforced at the global, regional and national levels

1. Science and technology for sustainable development: emerging and inherited challenges

(a) Bridging the technological divide is a major challenge for the international science community, and the immediate challenge is the development of a global access system making use of a range of modalities that are to be carried out.

(b) Public-private partnerships are to be reinforced, with the involvement of small and medium-sized enterprises where appropriate.

(c) Optimized use should be made of a diversity of approaches to S&T, and the use of innovative models and appropriate benchmarking, for science-industry partnerships involving all stakeholders (universities, private sector, government, research and financial institutions, and non-governmental organizations).

(d) There is need for adequate stable and continuous funding for research and long-term studies.

(e) Greater emphasis should be placed on the basic and engineering sciences: the foundation for the development of a knowledge-based economy.

(f) Science education is of fundamental importance, and must be promoted at all levels, and with greater emphasis on informal education for public outreach.

(g) Innovative approaches should be developed and adopted to attract young people to the study of science and mathematics, and to pursue careers in research.

(h) Pre-service and in-service teacher training in science and mathematics is to be strengthened so as to invigorate science education.

(i) There needs to be better integration of science education, research, and commercialization to foster innovation in a knowledge society.

(j) Human capacity-building with special emphasis on graduate and post-graduate training is vital for national development through S&T, and there should be investment in capacity-building in higher education for the purposes of improved assimilation, application of emerging technologies and sustainable development.

(k) Gender equity should be emphasized at all levels of science education and for the pursuit of careers in science and engineering.

(l) There is need to popularize and demystify science among the public at large, and especially among the young.

(m) Scientific knowledge should be complemented by traditional knowledge wherever appropriate, and the benefits of such synergies should be equitably shared with traditional knowledge societies.

(n) The ethical dimensions of S&T require increased commitment at all levels, including planning and implementation of research, dissemination of knowledge, technology transfer and public awareness.

 

2. Harnessing international cooperation for innovative policies for science and technology

(a) There is a need for policy advice and capacity-building for formulating, implementing and evaluating S&T policies and systems, through national and international cooperation.

(b) New partnerships in S&T, and new modalities of cooperation with and among developing countries, are required, with increasing emphasis on South-South and North-South-South (triangular) cooperation.

(c) Improved affordability and access to scientific education, in particular in the developing countries, can be achieved through greater use of free courseware, digital libraries and distance-learning technologies.

(d) Brain drain affects many national scientific communities. New modalities should therefore be developed to respond to the phenomenon in a manner that benefits the affected countries and that encourages global brain circulation.

(e) Institutional capacity-building can be enhanced, inter alia, through regional cooperation and the establishment of centres of excellence, institutional networking and the sharing of resources and infrastructures.

(f) Intellectual property rights should receive due attention in the field of S&T.

(g) Regional and international cooperation should be catalysed in key areas of S&T in response to development agendas.

 

In addition, we also put forward the following:

 

III. Concrete recommendations to UNESCO

(1) UNESCO should reinforce its policy work aimed at giving guidance and providing best practices for the formulation of national policies in S&T research, building research capacities in S&T, and defining appropriate national innovation systems.

(2) UNESCO should help and encourage consensus building and intergovernmental commitment in the bridging of the technology divide.

(3) UNESCO should dialogue with donors for funding projects which require inputs of S&T for developmental needs.

(4) UNESCO should broker knowledge banks to facilitate information and data sharing.

(5) UNESCO should develop an enabling platform for affordable and accessible technologies.

(6) UNESCO should make all possible efforts to facilitate and promote the better understanding by decision-makers of the positive role that science, technology and their commercial application play in the economic development of nations.

(7) UNESCO should interact with other international agencies to develop national sustainability indicators for developmental purposes, as well as innovative benchmarking models for measuring research and development (R&D) outputs.

(8) UNESCO should pay special attention to S&T in Africa and to strengthen the links between its programmes and the initiatives of the African Union, NEPAD, and the regional economic communities.

(9) UNESCO should create international fora for the exchange of best practices in the teaching of science and science curriculum development both in schools and at universities.

(10) UNESCO, as part of building awareness of S&T, and their role in the global development plan, should consider proposing S&T as a theme for the United Nations General Assembly.

(11) UNESCO should convene the Ministerial Round Table on a regular basis, and facilitate exchanges in the intervening period.