Grønlandsk-dansk selvstyrekommission

Formandskab

17. april 2008

 

 

 

 

Pressemeddelelse

 

 

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission har afsluttet sit arbejde med bred enighed

 

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission har i dag holdt sit sidste møde. Der er meget bred enighed blandt medlemmerne om kommissionens forslag. Dansk Folkepartis medlem har som den eneste afgivet mindretalsudtalelse til kommissionens betænkning.

 

Kommissionens formandskab udtaler:

 

”Det er med stor tilfredshed, at vi nu har afsluttet kommissionens arbejde med meget bred tilslutning fra medlemmerne til anbefalingerne i vores betænkning. Det er vort håb, at kommissionens forslag vil danne grundlag for en kommende selvstyreordning for Grønland. Vi ser frem til at aflevere kommissionens betænkning til landsstyreformanden og statsministeren ved et arrangement i Nuuk i nærmeste fremtid.”

 

Kommissionens betænkning vil blive offentliggjort i forbindelse med afleveringen, herunder på kommissionens hjemmeside www.nanoq.gl.

 

Når afleveringen har fundet sted, vil medlemmer af kommissionen præsentere hovedpunkterne i betænkningen for offentligheden ved et arrangement i Nuuk. Tidspunktet herfor vil blive meddelt senere.

 

 

 

 

Jonathan Motzfeldt                                                                                Christian Mejdahl

Formand                                                                                               Næstformand

 

 

 

***

 

 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatschef Jakob Janussen på telefon 00299-346758 eller sekretariatschef Steen Ryd Larsen på telefon 0045-33922228.