Miljø- og Planlægningsudvalget 2007-08 (2. samling), Udvalget vedrørende Færøske Forhold 2007-08 (2. samling), Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0821 Bilag 2, UFF Alm.del Bilag 8, UGF Alm.del Bilag 40
Offentligt
SAMLENOTAT
Til:
CC:
Fra:
Emne:
Folketingets Europapolitiske Udvalg
Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg
Udenrigsministeriet
J.nr.:
Bilag:
Dato:
46.C.10.a
4. februar, 2008
Forslag fra Kommissionen til Rådet om fastlæggelse af Det Europæiske
Fællesskabs holdning på møder i Den internationale Hvalfangst-kommission
(IWC)
KOM(2007) 0821 endelig
Nyt notat.
1. Resumé.
Kommissionen foreslår at Rådets fastlægger Det Europæiske Fællesskabs holdning til de vigtigste spørgsmål, der
drøftes på møder i Den internationale Hvalfangstkommission (IWC).
2. Baggrund
EU’s miljøkommissær Stavros Dimas præsenterede på rådsmødet (miljø) den 19. december
2007 – under punktet ”Eventuelt” Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse
af Det Europæiske Fællesskabs holdning på møder i Den internationale Hvalfangstkommission
(IWC).
Kommissionen finder, at den overordnede målsætning for EU bør være en opretholdelse af
moratoriet mod kommerciel hvalfangst, at medlemslandene bør optræde samlet med især denne
målsætning men også andre målsætninger i IWC.
3. Hjemmelsgrundlag
Kommissionen begrunder sit initiativ med en henvisning til dels den fælles fiskeripolitik, dels til
Habitatdirektivet, som beskytter alle hvalarter fra forstyrrelse, fangst eller planlagt aflivning i
farvande, der henhører under Fællesskabets farvandsområde.
Kommissionen begrunder endvidere sit initiativ med en henvisning til Washington-
konventionen (CITES) om forbud mod handel med truede planter og dyr.
Kommissionen oplyser, at Fællesskabet har eksklusiv kompetence på fiskeriområdet. Det
anføres på basis af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig
udnyttelse af fiskeriressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik, at denne omfatter bevarelse,
forvaltning og udnyttelse af levende akvatiske ressourcer. For så vidt angår miljøpolitikken
finder Kommissionen i medfør af artikel 174 i Traktaten en forpligtelse for Fællesskabet til at
sikre bl.a. hvaler globalt.