Text Box: Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K

 

 

Indberetning vedr. Grønlands Landstings efterårssamling,

torsdag den 8. november 2007

 

 

Landstinget behandlede følgende dagsordenspunkter:

 

Pkt. 10:

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til om ændring af færdselsloven for Grønland.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og RÃ¥stoffer)

(2. behandling)

 

Forslaget blev førstebehandlet under FM 2007 som punkt 24, hvor det blev henvist til behandling i Landstingets lovudvalg. Inden udvalgsbehandlingen er forslaget sendt i høring til kommunerne, embedslægen, landsdommeren samt relevante direktorater. Herudover har forslaget været sendt i supplerende høring hos erhvervsforeninger, politimesteren, interesseorganisationer og Grønlands Erhvervs- og Turistråd.

 

Et enigt lovudvalg indstiller, at Grønlands Hjemmestyre anmoder Justitsministeriet om at indarbejde høringssvarene i lovforslaget i det omfang, Justitsministeriet vurderer, at forholdene i Grønland taler for dette.  For så vidt angår høringssvar, som vedrører forhold i bekendtgørelser henstiller udvalget, at Landsstyret indgår i en dialog med de danske myndigheder om, i hvilket omfang disse bør indarbejdes i en revision af færdselslovgivningen på bekendtgørelsesniveau.

 

Lovudvalget bemærker endelig, at kommunernes høringssvar i høj grad afspejler hvor forskellige de trafikale forhold og vilkår er i på den ene side de større byer og på den anden side bygderne og de mindre byer. Lovudvalget opfordrer til, at dette forhold ikke overses i forbindelse med fremtidige opdateringer af færdselslovgivningen, og at der i relevant og muligt omfang tages højde herfor, f.eks. gennem dispensationsbestemmelser.

 

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Kim Kielsen var glad for, at lovudvalget er enig med landsstyret i, at det er på tide at revidere færdselslovgivningen. Landsstyret følger lovudvalgets indstillinger og overlader det til Folketinget at behandle lovforslaget snarest muligt.

 

Afstemning: alle tilstedeværende landstingsmedlemmer stemte for forslaget.

 

 

Pkt. 14:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at gennemføre en undersøgelse, der skal afdække og beskrive mulighederne for at forbedre vilkårene for personer med autisme og Aspergers syndrom og deres nære pårørende.

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne) (2. behandling)

 

Forslaget blev førstebehandlet under Landstingets Forårssamling 2007 som punkt 79, hvor det blev henvist til behandling i Landstingets Familieudvalg. Et enigt udvalg finder, at der snarest bør gennemføres en undersøgelse som foreslået for at tilvejebringe information og viden, der kan give et solidt beslutningsgrundlag for videre tiltag for at styrke forholdene for denne gruppe.

 

Forslagsstilleren takkede udvalget og var glad for, at det nu er alle partier der går ind for forslaget.

 

Afstemning: alle tilstedeværende stemte for forslaget.

 

 

Pkt. 17:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for etablering af et Videns- og Rådgivningscenter for handicappede samt at fremsætte forslag om bevilling på finanslovsforslaget for 2008.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

(2. behandling)

 

Forslaget blev førstebehandlet under Landstingets Forårssamling 2007 som punkt 104, hvor det blev henvist til behandling i Landstingets familieudvalg. Udvalget finder at et kommende videns- og rådgivningscenter sammen med den nye kommunalstruktur vil være med til at sikre en mere ensartet betjening af handicappede i Grønland, og på mere ensartet vis imødekomme de handicappedes behov. Der var ikke enighed i udvalget om, hvor vidt forslaget kunne finansieres gennem rationaliseringsgevinst eller det ville blive en udgift, der kunne sammentænkes med de kommende ændringer omkring byrde- og opgavefordelingen mellem Hjemmestyret og kommunerne. På denne baggrund indstillede flertallet forslaget til vedtagelse i den nuværende form.

 

Afstemning: vedtaget med stort flertal.

 

 

 

 

 

 

Pkt. 19:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at opgradere den nuværende forsøgsordning om decentral uddannelse af socialarbejdere, så denne uddannelsesform kommer til at omfatte alle byer og bygder.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

(2. behandling)

 

Forslaget blev førstebehandlet under Landstingets Forårssamling 2007 som punkt 113, hvor det blev henvist til behandling i Landstingets Kultur- og uddannelsesudvalg. Udvalget fandt, at Landsstyret allerede har taget initiativer i henhold til forslagsstillerens intentioner, og indstillede på den baggrund forslaget til forkastelse.

 

Afstemning: 1 undlod at stemme, resten var imod, hvorved forslaget blev forkastet.

 

 

Pkt. 21:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret skal pålægges, at der tages initiativ til, at vore værdier som folk - kulturelle, historiske, samfundsvidenskabelige og litterære - samles struktureret, samt at disse efter prioritering samles og redigeres som undervisningsmateriale. Der tænkes her på Folkeskolen og de gymnasiale uddannelser.

(Landstingsmedlem Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit)

(2. behandling)

 

Forslaget blev førstebehandlet under Landstingets Forårssamling 2007 som punkt 133, hvor det blev henvist til behandling i Landstingets Kultur- og uddannelsesudvalg. Udvalget finder det vil være positivt med en sådan ”kanon” med landets klassikere, men er skuffet over, at den lovede vurdering fra Kulturrådet ikke foreligger. Det betyder, man skal træffe beslutning uden at vide, hvordan opgaven kan løftes. Udvalgets flertal indstiller forslaget til vedtagelse. Demokraterne er imod forslaget med begrundelse i, at de ikke er overbeviste om, at forslaget støtter ønsket om at de kommende generationer opdrages og uddannes til at blive en aktiv del af en globaliseret verden.

 

Landsstyret indstiller på baggrund af betænkningen at, arbejdet placeres i regi af det igangværende arbejde med reform af gymnasieskolen i Grønland og løses i et tæt samarbejde med det pædagogiske udviklingscenter Inerisaavik.

 

Afstemning: stort flertal for forslaget.

 

 

Pkt. 23:

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.

(Atassuts Landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Kristian Jeremiassen, Thomas Kristensen og Godmand Rasmussen)

(2. behandling)

 

Forslaget blev førstebehandlet under Landstingets Forårssamling 2007 som punkt 139,

hvor det blev henvist til behandling i Landstingets lovudvalg. Udvalget konstaterer, at der juridisk set ikke er noget til hinder for, at Landsstyret er forpligtet af Landstingets vedtagelse på FM 2005 om, at Landsstyret fremsætter forslag om, at de ansættende myndigheder inden for børne- og ungeområdet skal kræve fremlæggelse af straffeattest inden ansættelse.

 

Med begrundelse i at indhentelse af børneattester ikke var tilstrækkelig beskyttelse af børn og unge mod overgreb indstillede Landsstyret forslaget til forkastelse.

 

Afstemning: alle tilstedeværende landstingsmedlemmer stemte for forslaget.

 

 

Pkt. 7:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget tager Landstingets Ombudsmands beretning for 2006 til efterretning.

(Landstingets Lovudvalg)

 

Formanden for Landstingets lovudvalg, Kristian Jeremiassen, fremlagde forslaget. I forbindelse med møde mellem Landstingets Ombudsmand og lovudvalg har Landstingets Ombudsmand benyttet lejligheden til at udtrykke bekymring over kvalitetsproblemer i især landsstyrets bekendtgørelse men også i forslag til landstingslove og –forordninger.

 

Landsstyret og landstinget deler et ansvar for, at landstingslove og landstingsforordninger har den fornødne kvalitet. Siden 2000 er der sket en fordobling af antal punkter på Landstingets efterårssamling uden ændring i antal mødeuger. Samtidig er andelen af sager, der kræver mere end én behandling steget med den uundgåelige konsekvens, at den tid landstingsudvalgene har til rådighed til behandlingen af forslag er stærkt indskrænket. Lovudvalget ser med bekymring på denne udvikling. Et enigt udvalg indstiller, at beretningen tages til efterretning.

 

Ordførerne fra flere af partierne tilsluttede sig Landstingets Ombudsmands bekymring over kvaliteten i lovarbejdet og foreslog, at der skulle ses nærmere på landstingets arbejdsform og arbejdsbetingelser.

 

Afstemning: alle tilstedeværende landstingsmedlemmer tog beretningen til efterretning.

 

 

Pkt. 107: 

Spørgsmål til Landsstyret: Hvad er Landsstyrets vurdering til spørgsmålet om hvorvidt der ved indsejling til de grønlandske havne fremover skal være krav om lokale styrmænd, der har kendskab til sikker sejlads i de lokale farvande omkring havnene?

(Atassuts Landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Emilie Olsen, Kristian Jeremiassen, Thomas Kristensen, Godmand Rasmussen)

 

Spørgsmålet begrundedes med, at et af tiltagene for at fremme kendskabet til Grønlands sikkerhedsindsats kan være, at der til fremmede skibe stilles krav om eller gives tilbud om at blive guidet af en kendtmand.

 

Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Råstoffer Kim Kielsen orienterede om, at hans direktorat sammen med danske myndigheder var i gang med at afdække behovet yderligere tiltag for sikkerhed til søs på baggrund af rapporten ”Sikker sejlads i grønlandske farvande”. Arbejdsgruppen forventer at afslutte sit arbejde den 1. december 2007. Herefter vil Landsstyret vurdere om der ved lov skal indføres brug af kendtmænd med lokalkendskab.

 

 

Pkt. 149:

SpørgsmÃ¥l til Landsstyret: Har lejere der genhuses under renovering af offentlige boliger ret til at flytte tilbage til  deres oprindelig bolig?

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat)

 

Spørgsmålet var begrundet i et konkret tilfælde med en lejer gennem 43 år, der efter renovering ikke kunne få lov til at flytte tilbage til sin lejlighed, fordi denne var blevet indrettet til handicapbolig.

 

Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Råstoffer Kim Kielsen oplyste, der ved genhusning efter renovering tages hensyn til boligens størrelse og antal familiemedlemmer hos lejeren, således at der kan ske en optimal udnyttelse af boligmassen. Lejere har således ikke ret til at flytte tilbage til deres oprindelige bolig.

 

 

Pkt. 132:

Spørgsmål til Landsstyret vedr. arbejdsudeblivelser.

(Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne)

 

Spørgeren henviste til, at Landsstyret i 2004 gav tilsagn om at anmode Arbejdsmiljørådet om i det følgende år at sætte yderligere fokus på fraværsproblemet. Der blev samtidig udarbejdet en rapport over sygefravær, som da var 6%. Spørgeren anmodede endvidere Landsstyret om at oplyse, hvilke skridt Landsstyret som arbejdsgiver har taget for at nedbringe hjemmestyreansattes sygefravær samt hvilken effekt, disse tiltag har haft.

 

Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser Siverth K. Heilmann, oplyste at der kunne være forskellige grunde til udeblivelser som f.eks. fysiske og psykiske arbejdsmiljøforhold, manglende samarbejde for at få løst problemerne og manglende kompetencer inden for faget. Mange forhold kan kun afklares mellem arbejdsmarkedets parter ved overenskomstforhandlinger.

 

For så vidt angår Hjemmestyret, er der igangsat arbejdspladsvurderinger (APV), så den enkelte medarbejder kan være med til at gøre arbejdspladsen så god og behagelig som muligt at arbejde ved. I 2008 bliver der foretaget en trivselsundersøgelse for alle medarbejdere.

 

 

 

 

 

Pkt. 151:

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke muligheder har selvstændige garverier for tilskud ligesom Great Greenland, i konkurrencens navn?

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat)

 

Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finn Karlsen oplyste, at der ikke gives tilskud til Great Greenland. Der gives tilskud til indhandling af sælskind til fangerne. Der er kun indgået servicekontrakt med Great Greenland om dette, fordi der har ikke har været andre virksomheder, der har opfyldt kriterierne. Alle har mulighed for at opnå erhvervsfremmetilskud ved opstart af egen virksomhed på lige vilkår med alle andre.

 

 

Pkt. 79:

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke tiltag planlægger Landsstyret for at fiskere, der sejler med søgående trawlere noget af året samt fiskere og fangere, der begynder at oppebære aldersrente og fiskere og fangere, der er involveret i turismeerhvervet noget af året ikke mester deres erhvervsjagtbevis?

(Siumuts Landstingsmedlemmer)

 

Spørgsmålet er begrundet i oplysninger om problemer med at få udstedt erhvervsjagtbevis, fordi et af kriterierne er, at personen har en bruttoindkomst fra fangst, jagt og fiskeri med mindst 50’% af pågældendes samlede bruttoindkomst. Bruttoindkomst fra fiskeri med fartøjer, der i henhold til fartøjets målebrev over 150 BRT eller 210 BT, indgår ikke i opgørelsen af bruttoindkomst fra fangst, jagt og fiskeri.

 

Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finn Karlsen, oplyste, at erhvervsjagtbevisindehavere ikke automatisk får frataget deres jagtbevis, når indkomsten fra bierhverv overstiger 50% af deres samlede indkomst. Kommunen skal i hver enkelt tilfælde anlægge et skøn, hvori skal indgå en afvejning af, hvor vidt erhvervsfangerens andre indtægter hidrører fra erhverv, hvis indtægter kan indgå i opgørelsen af bruttoindkomsten som traditionel fangst, jagt og fiskeri og dermed ligestilles med denne. Landsstyret er opmærksom på problemerne med biindtægter fra turisme og forventer at stille forslag til imødekommelse af dette problem på FM 2008.

 

 

Pkt. 145:

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke tanker har Landsstyret med hensyn til natureefterskoler i Grønland?

(Siumuts Landstingsmedlemmer)

 

Spørgsmålet er begrundet i, at selv om de færreste unge i dag har en fremtid som erhvervsfanger, er kendskabet til naturen ikke overflødig. Det er vigtigt, at unge lærer naturen at kende som et sted, hvor man kan hente styrke, lade sine indre batterier op samt styrke sjæl og krop.

 

Landsstyret oplyste, at den planlagte efterskole i Qasigiannguit i høj grad vil have fokus på fagområder som naturkundskab og friluftsliv. Der er ikke på nuværende tidspunkt planer om at oprette flere efterskoler i Grønland, og hermed heller ikke en egentlig naturefterskole.

 

 

Pkt. 124:

Spørgsmål til Landsstyret: I henhold til § 2 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 7. april 2004 om kommunernes erhvervsmæssige investeringer, garantistillelse, tilskud m.v. må en kommune ikke forpligte sig til investering og garantistillelse til et projekt med mere end 350.000 kr. uden forudgående godkendelse fra Landsstyret.

Hvornår agter Landsstyret at forhøje denne begrænsning?

(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

 

Landsstyreformand Hans Enoksen henviste til svarnotatet til landstingssamlingens punkt 77: Forespørgselsdebat om forbedring af kommunernes muligheder for at yde økonomiske bidrag til erhvervsudviklingen.

 

 

Pkt. 150:

Spørgsmål til Landsstyret: Er det virkelig naturligt for Landsstyret at forbrugerne betaler for underskud i nogle af offentlige drevet virksomheder pga. fejl i drift? Er der følger for de ansvarlige, når der er underskud i offentlige drevet virksomheder pga. fejl i drift?

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat)

 

Spørgeren oplyste, at han senest havde hørt om problemet i forbindelse med INI A/S.

 

Landsstyreformand Hans Enoksen oplyste, at underskud i en hjemmestyreejet virksomhed i første omgang dækkes af dennes egenkapital. I boligafdelinger skal der være balance mellem indtægter og udgifter. Hvis underskuddet direkte kan henføres til INI’s dispositioner, kan det i sidste ende medføre at boligens ejer, Hjemmestyret eller en kommune, rejser erstatningskrav over for INI. Hvis underskuddet derimod er opstået som følge af mange fraflytninger, skader på boligerne eller forhold, der ikke kunne forudses ved budgetlægningen, er det den enkelte boligafdeling der bærer tabet. Det kan medføre huslejestigninger.

 

 

Pkt. 119:

Spørgsmål til Landsstyret: For at opnå Qaanaaq’s kommunalbestyrelses optimal medvirken i bearbejdning af kommunesammenlægningen ved møderne i nordgrønlands kommende storkommuner

1. hvad synes landsstyret om Qaanaaq’s kommunalbestyrelses fuldtud deltagelse betalt fra landskassen? eller

2. hvilke overvejelser har Landsstyret omkring det?

3. Hvad vil man stille op med Qaanaaq kommunes og uden tvivl andre enkelte byers gæld til landskassen, nÃ¥r storkommunerne er gældende?

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat)

 

De to første spørgsmål besvarede landsstyreformand Hans Enoksen med, at der er givet tillægsbevillinger på henholdsvis 1,6 mio. kr. til IT og videokonferenceudstyr til kommunerne og på 4 mio. kr. til administrative udgifter i forbindelse med kommunesammenlægningerne. Pengene er fordelt ligeligt mellem kommunerne, så hver kommune har fået 110.000 kr.

 

Svaret på det tredje spørgsmål er, at alle kommuner skal have betalt deres lån fra landskassen tilbage senest 1. maj 2009. Såfremt dette ikke er tilfældet og kommunen ikke har opnået overskudsmålet på en kassebeholdning på 2 mio. kr. vil Landsstyret tage fornyet stilling til afvikling af lånet.

 

 

Pkt. 113:

Spørgsmål til Landsstyret: Hvad synes Landsstyret om muligheden for oprettelse af militærskole i Qaanaaq?

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat)

 

Spørgsmålet er begrundet i ønske om at give unge fra især Qaanaaq kommune bedre muligheder for at blive militæraspiranter.

 

Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser Siverth K. Heilmann oplyste, at Landsstyret ikke var enig i betragtningen om etablering af en militærskole ved Qaanaaq. Landsstyret mener, at flere i Qaanaaq bør satse på de eksisterende uddannelsestilbud og inddrages i erhvervsudviklingen på de områder, som kommunen satser på, blandt andet fiskeri.

 

Ifølge Grønlands Kommando er der behov for grønlandsksprogede unge til løsning af opgaver, blandt andet inden for radiokommunikations-, eftersøgnings- og inspektionsområdet m.m. Grønlands Kommando har udtrykt ønske om at der etableres en rekrutskole i Kangilinnguit. Landsstyret nævner i den forbindelse Selvstyrekommissionens anbefalinger om indførelse af en lovpligtig kombineret værne- og civil samfundspligt for de unge som del af forudsætningerne for et selvstyrende land. Landsstyret tilslutter sig dette ved at der allerede nu igangsættes en undersøgelse af disse muligheder.

 

 

Pkt. 146:

Spørgsmål til Landsstyret: Hvor langt er man nået med indsamling af gammelt jern/ metal-affald fra amerikanernes efterladte militæranlæg, byerne, bygdernes samt  fåreholderstederne?

(Siumuts Landstingsmedlemmer)

 

Spørgsmålet er begrundet i, at Miljøministeriet i Danmark og Landsstyret i Grønland for år tilbage blev enige om at indsamle gammelt jernaffald ved amerikanernes forladte militæranlæg og radarstationer. Problemet med jern/metalaffald findes i alle byer og bygder.

 

Landsstyreformand Hans Enoksen oplyste, at kommunerne i fællesskab har igangsat et forundersøgelsesprojekt med hensyn til skrotmængderne i byerne med undtagelse af Qaanaaq og Ivittuut. Når undersøgelsen er slut skal der gennemføres en udbudsforretning med henblik på at få gennemført en samlet oprydning.

 

For så vidt angår en oprydning efter USA’s militære tilstedeværelse i Grønland har landsstyret understreget over for Danmark, at ansvaret for de amerikanske efterladenskaber i det åbne land uden for forsvarsområdet ved Pituffik efter grønlandsk opfattelse påhviler Danmark.

 

 

Pkt. 120:

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke hindringer eksisterer der for at kunne anvende nettolønsordningen ved udbetaling af hyre til besætningerne på de hjemmehørende trawlere, og hvilke hindringer eksisterer der for besætningerne på hjemmehørende trawlere at have adgang til køb af skatte- og afgiftsfrie varer, når de sejler i internationalt farvand?

(Landstingsmedlem Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit)

 

Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender Aleqa Hammond redegjorde for baggrunden for indførelse af nettolønsordningen. Indførsel af nettolønsordning i Grønland vil betyde et provenutab for lands- og kommunekasserne, som i givet fald skal finansieres ved besparelser eller højere skatter og afgifter på andre områder.

 

Afgiftslovgivningen indeholder ikke hjemmel til at fritage hverken trawlernes eller de enkelte besætningsmedlemmers indkøb for afgifter, når hjemmehørende trawlere tager på fiskeri i internationalt farvand. Disse begrænsninger skal ses i sammenhæng med dels de især på alkohol- og tobaksområdet forholdsvis høje afgifter, dels de relativt begrænsede ressourcer, som er til rådighed for kontrol med indførslen af afgiftsfrie varer.

 

 

Pkt. 164:

Spørgsmål til Landsstyret: Her midt under kapløbet mod Nordpolen, skal jeg spørge Landsstyret om, hvilke initiativer Landsstyret har taget og, hvilke planer der ellers er, for at fremme de grønlandske interesser i sagen. I den forbindelse skal jeg også spørge om, hvilke tiltag man agter at sætte i gang, mht. den forventede meget større trafik med store skibe, som formodentlig vil følge af klimaforandringerne, bl.a. med henblik på at etablere nye forskrifter med krav til skibes ruter, sikkerhed og hvilke laster der kan tillades eller ikke tillades.

(Landstingsmedlem Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)

 

Spørgeren mener at Grønlands interesser i forbindelse med Nordpolen bl.a. er

 

Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender Aleqa Hammond oplyste, at Landsstyret varetager Grønlands interesser ved at følge de regler, der er aftalt i havretskonventionen, og som de andre lande, der har interesser op mod Nordpolen også har skrevet under på.

Pkt. 117:

Spørgsmål til Landsstyret: Anser Landsstyret at den i Grønland, gennemførte landbrugsuddannelse lever op til nutidens krav og de for landbruget forudsete udviklingsmuligheder, herunder bedes oplyst hvad den nuværende uddannelse nærmere indeholder samt hvor mange elever, der de seneste år har gennemført uddannelsen.

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat)

 

Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finn Karlsen oplyste at uddannelsen på Fåreholderskolen er tilrettelagt efter grønlandske forhold. Siden starten i 1977 til og med de elever, der er optaget i år, har 106 været optaget på Fåreholderskolen. Gennem årene har fåreholderne følt sig forpligtede til at mætte hjemmemarkedet med lammekød, og dette arbejde er lykkedes over al forventning.

 

Under Landstingets Forårssamling 2007 vedtog landstinget ”Landbrugspolitisk redegørelse 2007”. Redegørelsens visioner skal nu føres ud i livet og med dette i erindring kan Landsstyret oplyse, at landbrugerne følger med udviklingen af landbruget og dette gælder også uddannelsen.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Søren Hald Møller

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kopi pr. e-mail:  Folketinget

                             Kongehuset, Kabinetssekretariatet

                             Samtlige ministerier

                             Rigsombudsmanden på Færøerne