BEVAR NUUK DYREINTERNAT!
Hvad ville der være sket med Perle hvis ikke
Dyreinternatet havde været der?
Perle blev fundet omstrejfende på egen pote i Nuuk og efterfølgende indleveret til Dyreinternatet!
I dag bor Perle i Skanderborg - og er en meget glad hund.
Hvad ville der være sket med Miki hvis ikke
Dyreinternatet havde været der?
Miki havde været bundet til en pæl i ca. 18 timer i minus 20 grader celsius, inden han blev fundet og indleveret til Dyreinternatet!
Miki bor i Nuuk - og er en meget glad hund.
Kan det være rigtigt at et moderne samfund som Nuuk skal undvære et Dyreinternat?
â€Efter i Ã¥revis at have været vidne til, at den kommunale hundefanger pÃ¥ mÃ¥ og fÃ¥ skød løse hunde i byen, blev der i 1995 indkaldt til et møde for at vejre stemningen, om der var brug for en dyreværnsforening. Mødet gav sÃ¥ positive tilkendegivelser, at vi den 14. oktober 1996, efter en del forarbejde, kunne indkalde til stiftende generalforsamling i det der i dag hedder â€Dyrenes Venner i Grønland/Kalaallit Nunaanni Uumasut Ikingutaiâ€.
Efter et sejt træk lykkedes det foreningen at overbevise Nuup Kommunea om at aflevere hundene til os i stedet for at skyde dem……..â€
Kilde: Dyrenes Venner’s 10 års jubilæumsblad 1996-2006.
â€Alle disse hjemløse og misrøgtede dyr, har en kummerlig tilværelse. En evig søgen efter mad, en evig flugt fra hundefangeren - og i den lange og kolde vinter; en konstant kamp for at finde et varmt sted at sove.
Kilde: Dyrenes Venner’s hjemmeside: www.dyrenesvenner.gl
Kan det være rigtigt at så mange års slid og slæb skal gå tabt?
Det er nu en kendsgerning, at Dyrenes Venner har været nødt til at indstille al aktivitet indtil tidligst 2009. Årsagen hertil er, at Sundhedsvæsenet i Nuuk skal til at bygge personaleboliger på arealet, hvor Dyrenes Venner i øjeblikket er placeret. Dyrenes Venner er af Nuup Kommunea blevet tilbudt et nyt areal, hvor der i øjeblikket forefindes et krudtlager. Det har dog vist sig, at flytningen af det eksisterende krudtlager først er planlagt til at finde sted i 2009 – og dette til trods for at gældende sikkerhedszone på 960 m ikke overholdes! Til dato er det ikke lykkedes Dyrenes Venner at overbevise Hjemmestyret om det fornuftige i at fremskynde denne flytning således, at en lukning af Dyreinternatet kunne undgås.
Dette faktum betyder, at vi fremover og indtil tidligst 2009 vil kunne se mange herreløse hunde og katte rundt omkring i vores fine by. Og hvem ved, måske ender det med at vi er tilbage til tiden før 1997, hvor løse hunde og katte blev skudt af hundefangeren….! En sådan situation vil der forhåbentlig ikke være nogen interesse i! Vi befinder os i år 2008 og det kan ikke være rigtigt, at vi skal glemme alt om dyrevelfærd i Nuuk indtil tidligst 2009/2010?
Dyrenes Venner i Nuuk er baseret på frivillig arbejdskraft. Det vil sige, at de personer som vi møder på Dyreinternatet arbejder uden at få løn for det! Hvor mange borgere var klar over dette? Dyrenes Venner i Nuuk er en uvurderlig støtte i det daglige arbejde for dyrevelfærden i Nuuk, og netop disse lokale ildsjæle burde vi alle støtte og takke – for netop sådanne personer findes der ikke mange af! Uden Dyrenes Venner ville mange familiedyr befinde sig i hundehimlen i dag. Og netop derfor bør der gøres noget fra alle sider således, at Dyreinternatet hurtigt kan genetableres hurtigst muligt! Jo, der er mange andre sociale udfordringer i Nuuk og resten af Grønland, der skal tilgodeses, men dyrevelfærden udgør en lige så stor del af det sociale liv i Nuuk og resten af Grønland.
Hvorfor er det så vigtigt med et Dyreinternat i Nuuk
Der er desværre stadig alt for mange borgere, der ikke tager ansvaret for deres hunde og katte alvorligt. I stedet lader vi disse familiedyr løbe frit omkring og blæser på ordlyden i Hunde- og Kattevedtægterne for Nuup Kommunea:
Kapitel 5
Ro og orden
§ 8. I bymæssig bebygget område, skal hunde føres i snor.
Stk. 3. Såfremt ejerforholdet for en hund, der færdes i strid med stk. 1, umiddelbart kan konstateres, lader en kommunal ansat hundefanger hunden indfange og underretter ejeren. Hvis ejeren ikke inden for en fastsat frist afhenter hunden, skal kommunen foranledige aflivning foretaget, uden erstatning for ejeren.
Stk. 4. Såfremt ejerforholdet for en hund der færdes i strid med stk.1 ikke umiddelbart kan konstateres, skal den aflives uden forudgående undersøgelse af ejerforholdet.
Stk.6. Ejeren af hund eller kat er pligtig til at sørge for opsamling og bortskaffelse af ekskrementer fra offentligt tilgængelige arealer.
Udkast fra gældende Dyreværnslov af 2003 i Grønland:
Og videre i § 3:
Hvis vi som mennesker tog vores ansvar alvorligt og passede på vores dyr – dyr som vi selv har valgt at holde – ville situationen se helt anderledes ud. Men lad os erkende at vi heller ikke på dette område er gode nok. Dyrene kan IKKE tage ansvar for dem selv. Det er ikke dem, der har valgt deres eksistens – der er os mennesker. Vi er bare ikke gode nok til at tage dette ansvar alvorligt, og netop derfor er det vitalt med et Dyreinternat i Nuuk.
Lidt statistik fra Dyrenes Venner’s hjemmeside 1999-2007:
Som det fremgår af ovenstående tabel, er der sket en kæmpe udvikling af dyrevelfærden for især hundenes vedkommende i Nuuk siden Dyrenes Venners start i 1996. Eksempelvis blev der i 1999 indbragt i alt 236 hunde, 29 katte og 4 fugle sammenlignet med 2007 hvor der i alt blev indbragt 83 hunde, 32 katte, 3 fugle, 1 kanin, 1 hamster og 1 skildpadde.
Disse tal kunne helt sikkert blive færre, men uden et Dyreinternat bliver de helt sikkert flere!
En opfordring til politikere i Grønland og Danmark!
Hjælp Dyrenes Venner ved at fremskynde flytningen af det eksisterende krudtdepot – det skal jo flyttes alligevel. Den lovgivne sikkerhedszone er ikke noget værd, når den ikke bliver overholdt! Lad ikke det gode arbejde fra Dyrenes Venner’s side gå tabt. Vi er meget afhængige af dem. Hverken dyr eller borgere i Nuuk kan være tjent med en by uden et dyreinternat! Allerede nu ser vi hver dag løse hunde, der render rundt på gaderne i Nuuk. Og da dyrlægen ikke er i byen i øjeblikket, ved vi ikke hvad der sker med disse, når de indfanges af den lokale hundefanger! Vi går ikke ud fra at han kan passe dem alle indtil den 22. januar hvor dyrlægen er tilbage. Med kuldegrader om natten helt ned til minus 25 grader celsius er vi meget bekymrede for disse løsgående dyr, som ikke er slædehunde men ganske almindelige familiehunde!
Med venlig hilsen
Morten & Helene Jacobsen
Nuuk