Uddannelsesudvalget 2007-08 (2. samling)
UDU Alm.del Spørgsmål 305
Offentligt
Officielt rumænsk besøg på Borris LandbrugsskoleDen rumænske ambassade giver høj prioritet til invitation fra forstanderen på Borris Landbrugsskole.Skolen uddanner årligt 150-200 unge rumænere i moderne landbrug, og der er stor interesse foruddannelsen blandt unge, rumænske landmænd.Det fremgår af dagens udgave af Nyhedsbrevet 3F, at fire rumænske elever på Borris Landbrugsskole vedSkjern har henvendt sig på den rumænske ambassade i København for at klage over den behandling, de harfået på landbrugsskolen. De fire er utilfredse med den betaling, skolen opkræver, og de er utilfredse medkvaliteten af den to-årige landbrugsuddannelse, de har meldt sig til.Forstander Lars Tobler på Borris Landbrugsskole ringede fredag til førstesekretær Viorel Stanila på denrumænske ambassade og inviterede relevante medarbejdere fra ambassaden og det rumænskeundervisningsministerium og landbrugsministerium til at besøge Borris Landbrugsskole for med egne øjne atse på forholdene.- Vi har intet at skjule, tvært imod, og vi er klart interesserede i at knytte en tættere kontakt til de officiellemyndigheder i Rumænien, al den stund vi hvert år uddanner mellem 150 og 200 unge rumænere, som efteropholdet her på skolen og i praktik i dansk landbrug vender hjem og er med til at højne effektiviteten ilandbruget i deres hjemland, siger Lars Tobler.Han tilføjer, at invitationen til at besøge skolen blev positivt modtaget, og at førstesekretæren i øvrigt gavudtryk for, at ambassaden som sådan ikke har fundet anledning til at sætte spørgsmålstegn ved denlandbrugsuddannelse, som de unge rumænere gennemfører på Borris Landbrugsskole.- Når rumænske borgere henvender sig på ambassaden, tager man selvfølgelig deres henvendelse seriøst,men Nyhedsbrevet 3Fs efterhånden langvarige hetz mod Borris Landbrugsskole har altså ikke fåetalarmklokkerne til at ringe på ambassaden og heller ikke hos vore samarbejdspartnere i det rumænskeundervisningsministerium og landbrugsministerium, siger Lars Tobler.Det er fast praksis på Borris Landbrugsskole, at medarbejdere fra skolen interviewer kommende elever ideres hjemland, før der indgås en uddannelsesaftale. Det sker for at sikre, at de unge har de rettekvalifikationer til at gennemføre uddannelsen, og ligeledes for at sikre, at de er grundigt informerede omuddannelsens opbygning og indhold.- På hvert hold på 50 eller 100 unge vil der altid være nogle enkelte, som kommer til skolen medforventninger, vi ikke kan indfri. Sådan er det på alle uddannelsesinstitutioner, og i forhold til for eksempeluniversiteterne eller de tekniske skoler har vi på Borris Landbrugsskole et uhyre beskedent frafald. Bådeeleverne fra Rumænien og fra andre østlande giver generelt udtryk for stor tilfredshed med den uddannelse,de får hos os, og med forholdene generelt på skolen og på praktikstederne. Når Borris Landbrugsskoleoplever stejlt stigende søgning fra blandt andet unge fra Rumænien hænger det da i høj grad sammen medden reklame, vi får ganske gratis fra tidligere elever, som vender veluddannede og glade hjem og fortællerom deres ophold her, siger Lars Tobler.Der er endnu ikke fastsat en dato for det officielle rumænske besøg på Borris Landbrugsskole, men ifølgeLars Tobler vil førstesekretær Viorel Stanila give invitationen høj prioritet.- Det er af stor betydning for udviklingen af landbruget i Rumænien, at unge landmænd derovrefra kankomme til Danmark og på to år få en effektiv opgradering af deres uddannelse. Siden 2005, da de første ungerumænere kom hertil, har vi haft et forbilledligt samarbejde med de rumænske myndigheder, og nu er der såen glimrende anledning til at knytte endnu tættere forbindelse, siger Lars Tobler.