Uddannelsesudvalget 2007-08 (2. samling)
UDU Alm.del Spørgsmål 243
Offentligt
24. april 2010
af Martin Madsendirekte tlf. 33557718
OFFENTLIGE INVESTERINGERInvesteringer i folkeskolen, på baneområdet og på handicapområdet er fal-det under VK-regeringen. Det viser tal fra Finansministeriet. Investeringer isamfundets infrastruktur, bygninger mv. er af betydning for velfærden i dagsåvel som for den velfærd, der er til rådighed om 10 og 20 år. Fremtidssik-ring af velfærdssamfundet handler ikke kun om, at finanspolitikken er hold-bar og om der er styr på pengene, men også om der er velfungerende infra-struktur og tidssvarende bygninger og anlæg. Regeringens Kvalitetsfondløfter ikke investeringerne, men sikrer blot, at de offentlige investeringerudgør samme andel af BNP, som har været tilfældet de seneste 25 år.Resumé:Denne analyse fokuserer på udviklingen i de offentlige investeringer påbaggrund af et par svar fra Finansministeriet på Finansudvalgets spørgsmål.Hovedbudskaberne i notatet er:Investeringskvoten har ligget stabilt på 1,8 pct. i gennemsnit både i perioden1993-2001 og 2001-2007. Investeringskvoten er også 1,8 pct. i 2018, nårKvalitetsfonden på 50 mia. kr. er fuldt indfaset.Investeringsniveauet i den offentlige sektor er ikke tilstrækkelig til at vedli-geholde kapitalapparatet. Det medfører umiddelbart, at den samlede offent-lige infrastruktur og offentlige bygninger nedslides år for år.Investeringer i folkeskolen er faldet under VK-regeringen. Det på trods af,at befolkningen i alderen 7-15 år er steget med ca. 52.000 personer i perio-den 2001-2007. Denne demografiske effekt forstærkes af, at kravene til denoffentlige sektor i almindelighed øges i takt med velstandsfremgangen.Investeringerne i baneområdet er også faldet under VK-regeringen. Bane-danmarks egen rapport fra 2006 forklarer faldet med, at:"Der er gennemflere år, og specielt i perioden 2002-2005, foretaget et utilstrækkeligt fore-byggende vedligehold. Virkningen heraf er slået hurtigt igennem i form afregularitetsforringelser i 2003-2005."Endelig er investeringer på handicapområdet faldet til historisk lavt niveau.
W C:\DOCUME~1\WEBUDV~1\LOCALS~1\Temp\BCL Technologies\easyPDF5\@BCL@800FF07A\@[email protected]
2
OFFENTLIGE INVESTERINGERDen offentlige investeringskvote uændret i 35 år på 1,8 pct.De offentlige investeringer har ligget stabilt på 1,8 pct. de seneste 25 år ogvil med regeringens Kvalitetsfond fortsat ligge på 1,8 pct. om 10 år. Detviser figur 1. Regeringen har forsøgt at sælge Kvalitetsfonden som et mas-sivt løft i de offentlige investeringer på 50 mia. kr. Men Finansministerietsegne tal viser, at der ikke er tale om en opprioritering i forhold til de seneste25 år. Der gives kun, hvad der kræves for, at investeringerne følger vel-standsudviklingen, dvs. for at undgå, at kvaliteten på sygehuse, plejehjem, idaginstitutioner og skoler ikke bliver stadig mere utidssvarende.Figur 1. De offentlige investeringers andel af BNP, 1984-20182,52,02,52,01,5Gnst.1984-19921,84 pct.Gnst.1993-20011,79 pct.Gnst.2002-20071,75 pct.Gnst.2008-20181,84 pct.
Pct. af BNP
1,51,00,50,0198419881992199620002004200820122016
1,00,50,0
Kilde: ADAM’s databank, Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 74 af29. august 2007, 10. september 2007 og AErådet.
Investeringsniveau bevirker udhuling af det offentlige kapitalapparatetInvesteringsniveauet i den offentlige sektor er ikke tilstrækkelig til at vedli-geholde det offentlige kapitalapparat. Det medfører umiddelbart, at densamlede offentlige infrastruktur og offentlige bygninger nedslides år for år.Det viser figur 2 over udviklingen af det offentlige netto- og bruttokapital-apparat som andel af BNP.Faldet i det offentlige kapitalapparat skal dog tages med et par forbehold.For det første er varekøbets andel af det offentlige forbrug steget de seneste
Pct. af BNP
3årtier, hvilket bl.a. betyder, at en stigende andel af produktionen af offentligservice varetages i den private sektor, herunder af privat beskæftigede ogdet private bruttokapitalapparat. For det andet opgør nationalregnskabet enrække investeringer, der foretages af offentlige selskaber og helt eller delvistoffentligt ejede selskabslignende virksomheder som hørende under den pri-vate sektor. For det tredje er der betydelige måleusikkerheder forbundet medopgørelsen af både det offentlige netto- og bruttokapitalapparatet, da dethviler på en række usikre forudsætninger om afskrivningsrater for maskinerog bygninger mv.Figur 2. Det offentlige netto- og bruttokapitalapparat, 1993-200646447876727068666420072006200520042003200220012000199919981997199619951994199374
Pct. af BNP
4038363432
Netto
Brutto (højre akse)
Anm.: Der er endnu ikke tal fra Danmarks Statistik for det offentlige kapitalapparat i 2007.Kilde: Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 61 af 13. juli 2007 ogAErådet.
Investeringer i folkeskolen er blevet syltet under VK-regeringenDe offentlige investeringer i folkeskole er faldet år for år i perioden 2001 til2007 både som andel af BNP og i faste priser. Faldet er sket samtidigt medat antallet af børn og unge i alderen 7-15 år er steget med ca. 52.000 perso-ner i perioden 2001-2007. Det fremgår af figur 3.Investeringerne pr. elev er således umiddelbart faldet kraftigt siden 2001.Hertil hører dog, at andelen af elever i private skoler også er steget kraftigtefter 2001. I dag går 92.000 elever i private skoler, mens 600.000 elever gåri kommuneskoler. Således udgør elever i privatskoler 12 pct. af samtlige
Pct. af BNP
42
4skoleelever i 2006/07. Denne andel er steget 14 procent i forhold til2000/01.Udover den demografiske effekt (stigningen i antal folkeskoleelever) for-stærkes kravene og forventningerne til den offentlige sektor i almindelighedi takt med velstandsfremgangen i samfundet.Figur 3. Investeringer i folkeskoleområdet og antal 7-15 årige0,4630
0,2
550
0,1
510
0,0200720062005200420032002200120001999199819971996199519941993
470
Investeringer i folkeskolenmarks Statistiks folketal og AErådet.
Befolkning 7-15 årige
Kilde: Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 61 af 13. juli 2007, Dan-
De offentlige investeringer i folkeskoleområdet er faldet med 1,2 mia. kr.(2007-priser) i perioden fra 2001 til 2007. I den foregående seksårsperiodefra 1995-2001 steg de offentlige investeringer i folkeskoleområdet med 5,6mia. kr. (2007-priser). Det fremgår af figur 4.
1.000 personer
0,3
590
Pct. af BNP
5Figur 4. Realvækst i investeringer i folkeskolen i seksårs perioderne 1995-2001 og 2001-2007, mia. kr. 2007-priser4343210-1-21995-20012001-2007
Mia. kr. 2007-priser
210-1-2
Kilde: Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 61 af 13. juli 2007 ogAErådet.
VK-regeringens manglende baneinvesteringer skyld i togforsinkelserInvesteringerne på baneområdet er faldet under VK-regeringen. Det fremgåraf figur 5. Banedanmarks egen rapport fra 2006 forklarer togforsinkelsernemed de utilstrækkelige vedligeholdelses-investeringer, der særligt har væretfra 2002:"Der er gennem flere år, og specielt i perioden 2002 – 2005, foretaget etutilstrækkeligt forebyggende vedligehold… Derved blev der samlet set ak-kumuleret et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb af et omfang, hvor skinnefejlblev stadigt hyppigere og mere alvorlige. Virkningen heraf er slået hurtigtigennem i form af regularitetsforringelser i 2003-2005”(Kilde: Banedanmark, Beslutningsgrundlag for sporområdet mv. 2007-2014september 2006 side 93)
Mia. kr. 2007-priser
6Figur 5. Statslige bruttoinvesteringer på baneområdet0,250,200,250,200,150,100,050,00200720062005200420032002200120001999199819971996199519941993
Pct. af BNP
0,150,100,050,00
Kilde: Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 61 af 13. juli 2007 ogAErådet.
De offentlige investeringer i baneområdet er faldet med 0,1 mia. kr. (2007-priser) i perioden fra 2001 til 2007. I den foregående seksårsperiode fra1995-2001 steg de offentlige investeringer i baneområdet med 1,2 mia. kr.(2007-priser). Det fremgår af figur 6.Figur 6. Realvækst i investeringer i baneområdet i seksårs perioderne 1995-2001 og 2001-2007, mia. kr. 2007-priser1,51,5
Mia. kr. 2007-priser
0,5
0,5
0,0
0,0
-0,51995-20012001-2007
-0,5
Kilde: Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 61 af 13. juli 2007 ogAErådet.
Mia. kr. 2007-priser
1,0
1,0
Pct. af BNP
7Investeringer i samfundets infrastruktur, skolebygninger mv. er af betydningfor velfærden i dag såvel som for den velfærd, der er til rådighed om 10 og20 år. Fremtidssikring af velfærdssamfundet handler ikke kun om, at finans-politikken er holdbar og om der er styr på pengene, men også om der er vel-fungerende infrastruktur og tidssvarende bygninger.Endvidere er bl.a. en effektiv infrastruktur forudsætning for velstand og be-skæftigelsesudviklingen. En beregning af togforsinkelser i hele landet viserifølge Trafikministeriet et samlet tidstab på 190.000 timer eller knap 6.000årsværk i 2004. Tabet er siden hen skønsmæssigt steget med 50 procentfrem til 2006, idet regulariteten på togtrafikken er faldet. Togforsinkelsertegner sig altså for et arbejdstidstab på 9.000 årsværk i 2006.Af regeringens 2015-plan fremgår det, at Kvalitetsfonden rettes mod inve-steringer på sundheds- skole, dagpasnings- og ældreplejeområdet. Der erikke umiddelbart afsat penge til investeringer i infrastruktur (baner og veje)på trods af at regeringens Infrastrukturkommission offentliggør sin endeligerapport ved udgangen af 2007.Investeringer på handicapområdet er faldet til historisk lavt niveauInvesteringer på handicap/udsatte-området er faldet fra at udgøre knap 0,4promille af BNP i 1998 til at udgøre ca. 0,1 promille af BNP i 2006. Inve-steringerne handicap/udsatte-området har siden 2004 år for år slået histori-ske bundrekorder. Det fremgår af figur 7.Figur 7. Kommuners bruttoinvesteringer på handicappede/udsatte-området0,40,4
Promiller af BNP
0,2
0,2
0,1
0,1
0,01995199619971998199920002001200220032004200520062007
0,0
Promiller af BNP
0,3
0,3
8Anm.: Før 2007 indregnes både kommuners og amters investeringer. I 2007 er kun indreg-net kommunernes investeringer, da kommunerne efter kommunalreformen har overtagetlangt størstedelen af regionernes opgaver på handicap/udsatte-området. Om der stadig lig-ger opgaver på handicap/udsatte-området under regionerne er uklart, hvorfor faldet i 2007kan være lidt overvurderet. Der er ikke tal længere tilbage end til 1995.Kilde: Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 61 af 13. juli 2007 ogAErådet.
De offentlige investeringer i handicap/udsatte-området er faldet med godt300 mio. kr. (2007-priser) i perioden fra 2001 til 2007. I den foregåendeseksårsperiode fra 1995-2001 steg de offentlige investeringer i handi-cap/udsatte-området med 165 mio. kr. (2007-priser). Det fremgår af figur 8.Figur 8. Realvækst i investeringer i handicap/udsatte-området i seksårs peri-oderne 1995-2001 og 2001-2007, mio. kr. 2007-priser3002003002001000-100-200-300-4001996-012001-06
Mio. kr. 2007-priser
1000-100-200-300-400
Kilde: Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 61 af 13. juli 2007 ogAErådet.
Mio. kr. 2007-priser
