TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
|
Anledning |
Samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Titel |
SpørgsmÃ¥l E â€Hvilken konsekvens, mener ministeren, det vil have, hvis de faglige udvalg vælger generelt at reducere de almene fag med to tredjedele, som det fremgÃ¥r i artiklen "Farvel til almene fag bekymrer" fra Nordjyske den 4. januar 2008?â€
SpørgsmÃ¥l F â€Vil ministeren kommentere de bekymringer, som bl.a. Lars Mahler, næstformand for foreningen Danske Erhvervsskoler giver udtryk for i artiklen "Farvel til almene fag bekymrer" fra Nordjyske den 4. januar 2008?â€
SpørgsmÃ¥l G â€Hvordan vil ministeren sikre, at de elever, som ikke har fÃ¥et gode forudsætninger i de almene fag i folkeskolen, fÃ¥r mulighed for at tilegne sig disse nødvendige kompetencer pÃ¥ en erhvervsuddannelse?†|
|
MÃ¥lgruppe |
Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Arrangør |
Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Taletid |
Ca. 10 minutter |
|
Tid og sted |
Disposition
1. Besvarelse af spørgsmål E
2. Besvarelse af spørgsmål F
3. Besvarelse af spørgsmål G
Udvalget har spurgt mig:
â€Hvilken konsekvens, mener ministeren, det vil have, hvis de faglige udvalg vælger generelt at reducere de almene fag med to tredjedele, som det fremgÃ¥r i artiklen "Farvel til almene fag bekymrer" fra Nordjyske den 4. januar 2008?â€
Ændringerne af reglerne om uddannelserne som følge af reformen af erhvervsuddannelserne er fortsat på tegnebrættet. De faglige udvalg, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og Undervisningsministeriet samarbejder om at beskrive uddannelserne, så de bliver fremtidssikret. En af grundidéerne med reformen af erhvervsuddannelserne er, at uddannelserne skal være attraktive for både svage og stærke elever. Det er nødvendigt, når 95 % målsætningen skal nås. Derfor indføres der trin i flere uddannelser end i dag, ligesom det bliver muligt at vælge niveauer i en række fag.
Vi har i dag 111 erhvervsuddannelser under én og samme lov. Den pædagogiske grunduddannelse på 2 år og 2 måneder, Data- og kommunikationsuddannelsen på 5 år, Finansuddannelsen på 4 år, Produktionsgartner på 3 år og 8 måneder er eksempler på det spænd af uddannelser, den nye lov rummer. I alle uddannelser indgår almene og erhvervsfaglige kompetencer, men kombinationen er forskellig, afhængigt af de arbejdsmarkedsbehov, som uddannelsen fører frem til. Der er ingen faste regler for eller krav til vægtningen af almene og erhvervsfaglige kompetencer.
Lad mig slå fast, at det ikke er hensigten med den nye reform af erhvervsuddannelserne generelt at ændre balancen mellem almene eller erhvervsfaglige kompetencer i uddannelserne. Det er specifikt nævnt i bemærkningerne til lovændringen. Der er heller ikke med reformen sket ændringer af de faglige udvalgs ret til at sammensætte uddannelsens indhold på en sådan måde, at eleven får gode forudsætninger for at bestride fremtidens job og erhverv.
I det lys foretager ministeriet en samlet vurdering af de faglige udvalgs beskrivelse af uddannelsernes indhold, som fremover bliver beskrevet som kompetencer.
Ministeriet vil ved den igangværende gennemgang og udstedelse af de nye bekendtgørelser for erhvervsuddannelserne i hvert enkelt tilfælde gennemgå og vurdere de faglige udvalgs beskrivelse af uddannelsens kompetencekrav – både der, de faglige udvalg stiller større almene krav, og der, hvor de faglige udvalg slækker de almene krav i en uddannelse.
Udvalget har spurgt mig:
â€Vil ministeren kommentere de bekymringer, som bl.a. Lars Mahler,
næstformand for foreningen Danske Erhvervsskoler giver udtryk for i artiklen "Farvel til almene fag bekymrer" fra Nordjyske den 4. januar 2008?â€
Besvarelse af spørgsmål F:
Det helt overordnede svar på Lars Mahlers bekymringer har jeg allerede besvaret i spørgsmål E. Det er ikke hensigten, at den generelle balance mellem almene og erhvervsfaglige kompetencer i uddannelserne skal ændres som led i reformen af erhvervsuddannelserne.
Fremover skal eleverne i grundforløbet se en klarere sammenhæng mellem det erhvervsrettede og det almene indhold i uddannelsen. Den erhvervsrettede og almene undervisning skal gå hånd i hånd. Eleven skal f.eks. i undervisningen i dansk direkte kunne se, hvordan han i sit fremtidige erhverv har brug for både mundtlige og skriftlige kompetencer.
Det er rigtigt, som det fremhæves i artiklen, at vi endnu nogle år frem vil møde elever, der ikke i folkeskolen har erhvervet de helt basale kompetencer i læsning og skrivning. Disse elever har brug for ekstra hjælp, og det er de nye fleksible grundforløb gearet til at imødekomme.
Udvalget har spurgt mig:
â€Hvordan vil ministeren sikre, at de elever, som ikke har fÃ¥et gode forudsætninger i de almene fag i folkeskolen, fÃ¥r mulighed for at tilegne sig disse nødvendige kompetencer pÃ¥ en erhvervsuddannelse?â€
Skolerne skal fremover foretage en realkompetencevurdering af eleverne senest 2 uger efter optaget på skolen, så der er mulighed for bl.a. at sætte tidligt ind over for manglende eller svage almene forudsætninger.
Skolerne udbyder fra sommeren 2008 særlige grundforløbspakker for elever med svage uddannelsesmæssige forudsætninger og behov for stabile rammer om undervisningen. SÃ¥danne grundforløbspakker kan ogsÃ¥ være henvendt til elever af anden etnisk baggrund end dansk, der har brug for undervisning i dansk sprog-, kultur- og samfundsforstÃ¥else for bedre at kunne tilegne sig fagsproget i den pÃ¥gældende uddannelse. Jeg kan ogsÃ¥ nævne et centralt udarbejdet valgfag â€Erhvervsrettet andetsprogsdanskâ€, som yderlige kan hjælpe denne mÃ¥lgruppe igennem eventuelle skrive og læsevanskeligheder.
Grundforløbet på erhvervsuddannelserne er fleksibelt. Det vil sige, at en elev, der for eksempel har behov for mere erhvervsrettet regning, dansk eller naturfag i et grundforløb på normalt 20 uger, har mulighed for at få suppleret sit uddannelsesforløb med helt op til 40 ugers ekstra undervisning, hvis det skulle vise sig nødvendigt for at eleven når uddannelsens mål.
De mange nye fastholdelsesinitiativer, der med reformen af erhvervsuddannelserne er sat i værk, vil skærpe skolernes fokus på elevernes meget forskellige forudsætninger.