Debatindlæg bragt i Politiken 2. januar 2008

Bertel Haarder udstøder de ”svage” unge fra uddannelse

Af Jan Hjort
Formand for Dansk Teknisk Lærerforbund

Her gik man og troede, at de unge var uundværlige for Danmarks fremtid, og at alle vil have flere af dem til at tage en ungdomsuddannelse. Men nej. Mange kasseres nu og må henvises til gaden i stedet for at få deres drømmeuddannelse.

DTL’s fagblad, Erhvervsskolelæreren, har til januarudgaven ringet til flere af de skoler, der tilbyder de ramte uddannelser. Skolerne er stort set alle utilfredse med reglerne, som vil føre til, at færre unge kan komme i gang med en uddannelse, mener de.

Undervisningsministeren har allerede sagt ja til at indføre begrænsningerne på ni erhvervsuddannelser som frisør, mediegrafiker og fotograf. Tre mere venter på et ja eller nej. Det er absurd, at han siger ja til noget, der i den grad modarbejder hans og regeringens egen målsætning om at sende flere unge gennem ungdomsuddannelserne.

Undervisningsministeriet indfører nye adgangsbegrænsninger på lige nu ni og sandsynligvis tolv erhvervsuddannelser som frisør, mediegrafiker, kosmetiker og fotograf. Nu skal de unge have en praktikplads for overhovedet at komme i gang med sin uddannelse.

Der kan dog komme nogle få unge ind gennem nåleøjet, som ikke lige har skaffet en læreplads. Men det kommer kun til at være en fordel for de dygtige, fordi skolerne skal tage dem ind, der er bedst til at gennemføre en uddannelse. Derfor rammer begrænsningerne især de unge, der i forvejen har svært ved at få en uddannelse, fordi de har problemer med at læse og skrive eller sociale eller personlige problemer. Det udstøder de såkaldt svage unge. Det er katastrofalt for de unge og for regeringens 95 procentmålsætning, for det er netop ekstra mange af de svage unge, vi skal have igennem for at nå målet.

Formålet med de nye regler er at undgå at uddanne til beskæftigelsesmæssige blindgyder, hvor der er alt for mange uddannede, der ikke får et job. Det er der fornuft i på visse områder.

Men det indføres med et hastværk, der er en katastrofe, fordi det betyder, at færre unge vil få en uddannelse. Derfor arbejder adgangsbegrænsningerne stik imod regeringens målsætning om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse i 2015.

Begrænsningerne rammer desuden piger, der i forvejen ikke har for mange tilbud på erhvervsuddannelserne. Uddannelser som frisør, kosmetiker og mediegrafiker tiltrækker mange piger.
 
Unge, der ikke kommer i gang med en uddannelse, unødvendige lærerfyringer, uudnyttede lokaler og, kort sagt et kolossalt spild af såvel økonomiske som menneskelige samfundsressourcer bliver det uundgåelige resultat.

En del af de unge skal vejledes over i andre uddannelser. Men hastværket med at indføre adgangsbegrænsninger giver ikke vejledningscentrene en ærlig chance for at vejlede de unge andre steder hen. Det giver ikke skolerne skyggen af mulighed for at omlægge aktiviteten, finde ny anvendelse for lokaler og omplacere flest mulige lærerkræfter.

Ministeren skal sige nej til adgangsbegrænsningerne for de unges skyld. Hvis man stadig skønner, at det er nødvendigt med adgangsbegrænsninger i begrænset omfang, skal skolerne sikres den fornødne tid til at få alternative uddannelsestilbud på plads, give de unge en ordentlig vejledning, samt til at skolerne får en chance for at tilpasse personale- og lokaleressourcer til den nye situation. Alt andet er spild af samfundsressourcer.