Dansk Folkepartis bidrag til høringssvar til EU-kommissionens grønbog om migration og mobilitet

 

Dansk Folkeparti og < > mener, at EU-kommissionen og andre EU-instanser i stigende grad blander sig i medlemslandenes, herunder Danmarks interne og nationale kompetenceområder, herunder integration og uddannelsespolitik. Den udvikling er Dansk Folkeparti modstander af, da al erfaring viser, at EU på sigt ikke formår eller ikke agter at respektere medlemslandenes suverænitet. På den baggrund anbefaler Dansk Folkeparti, at EU indstiller sine aktiviteter eller alternativt neddrosler sine aktiviteter på eksempelvis integration og uddannelsesområdet, indtil der er skabt klarhed over kompetencefordelingen.

 

Dansk Folkeparti finder endvidere, at den konkrete grønbog er udtryk for en politisk korrekthed, som må anses for at være i strid med den nationale lovgivning på en række områder. For det første er der i det danske Folketing et flertal af partier, der har fjernet kommunernes pligt til at tilbyde indvandrebørn modersmålsundervisning. Det anbefaler EU at genindføre til trods for, at det ikke er EU’s kompetenceområde. I grønbogen står tilsvarende følgende: Skolerne må tilpasse sig til dem (indvandrerne) og tage hensyn til deres særlige behov i forbindelse med deres indsats for at levere uddannelse præget af høj kvalitet og lige muligheder. Dette er stærkt politiserende og ikke mindst stærkt problematisk, da flere politikere fra flere forskellige partier, både fra regeringspartierne, støttepartiet og fra dele af oppositionspartierne, bl.a. har udtrykt politisk og legitim demokratisk modstand med, at danske folkeskoler skal tage særhensyn til eksempelvis muslimske skikke og traditioner. Derudover bør det ikke være en EU-opgave at arbejde for at fremme et multikulturelt/flerkulturelt samfund i de enkelte medlemslande og indføre særhensyn til andre kulturer i eksempelvis en dansk folkeskole, der er til for danskerne, finansieret af danske skatteborgere, og hvor indholdet er bestemt af danske politikere. Indhold og eventuelle særhensyn er et rent dansk anliggende, og hverken nationale, regionale, kommunale myndigheder eller de enkelte uddannelsessteder skal presses til at følge EU’s såkaldte anbefalinger.

 

I grønbogen står følgende: Ansvaret for at fastlægge uddannelsespolitikker påhviler til stadighed helt klart medlemsstaterne. Ikke desto mindre bliver de udfordringer, der er beskrevet her, i større og større grad et fælles anliggende (et anliggende for EU). Dansk Folkeparti finder, at denne dobbelthed bør udgå i den pågældende grønbog og i alle fremtidige grønbøger og andre dokumenter omhandlede emner og temaer, som er medlemslandenes kompetenceområde. Med andre ord, så bemærker Dansk Folkeparti, at grønbogen på den ene side siger, at den respektere eksempelvis det danske Folketing, og på den anden side siger, at EU i stigende grad skal påtage sig opgaver, der falder ind under Folketingets kompetenceområde. Det er uacceptabelt, at der tales med to tunger.

 

Hvis grønbogen og EU samarbejdet generelt var udtryk for en gensidig dialog med respekt for hinanden, så kunne anbefalingerne diskuteres på et fornuftigt niveau. Men da al erfaring viser, at EU tilstræber at overtage mere og mere magt fra medlemslande, også på integrations- og uddannelsesområdet, bør der advares imod denne udvikling, da den i al sin enkelhed dækker over en dybere mistillid til det nationale folkestyre.

 

Grundlæggende har der udviklet sig en demokratisk uskik, hvor eksempelvis undervisningsministre og andre ressortministre mødes i EU regi, og diskutere såkaldte frivillige aftaler og redskaber for derefter at implementere disse, som var de forpligtigende for medlemsstaterne at indføre. Udviklingen vil på sigt legitimere, at EU fuldt ud overtager eksempelvis uddannelsesområdet. Den udvikling må anses for at være i strid med allerede gældende EU-regler samt værende i strid med grundlæggende demokratiske principper. På den baggrund anbefaler Dansk Folkeparti, at samarbejdet vedrørende den konkrete grønbog suspenderes, indtil der er givet de nødvendige og troværdige forsikringer, der garanterer, at integrations- og uddannelsespolitikken fortsat er og vil vedblive at være et anliggende for Folketinget og de enkelte landes parlamenter. Dansk Folkeparti skal i øvrigt anbefale, at de lande, der ønsker at afgive suverænitet på eksempelvis integrations- og uddannelsesområdet får mulighed for det, imens andre kan stå udenfor.