TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
|
Anledning |
Samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Titel |
Samrådsspørgsmål BB, BC, BD om sikring af kvaliteten på skoleområdet |
|
MÃ¥lgruppe |
Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Arrangør |
Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Taletid |
Ca. 10 minutter |
|
Tid og sted |
Folketinget, lokale S-092 Tirsdag den 23. september 2008, kl. 14:00 |
Disposition
1. Indledning
2. Indledende kommentarer til spørgsmål BB og BC
3. Regeringens initiativer til sikring af folkeskolens kvalitet
4. Andre initiativer til bedre udnyttelse af de kommunale ressourcer
5. Kommunerne har fået ekstra ressourcer
6. Kommentarer til spørgsmål BD
1. Indledning
Uddannelsesudvalget har stillet mig tre spørgsmål, der danner baggrund for dette samråd. De to første har særlig relation til kommunernes økonomiske forvaltning af folkeskoleområdet. Jeg tillader mig derfor at besvare disse spørgsmål under ét.
2. Indledende kommentarer til spørgsmålene BB og BC
|
v Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil sikre en høj kvalitet på skoleområdet ‑ set i lyset af, at næsten halvdelen af borgmestrene forventer serviceniveauet vil blive lavere i deres kommune det kommende år? v Hvad er ministerens holdning til, at næsten halvdelen af borgmestrene forventer et lavere serviceniveau over for borgerne det kommende år, bl.a. inden for skoleområdet?
|
· Folkeskolen er finansieringsmæssigt og dermed også prioriteringsmæssigt et kommunalt anliggende.
· Jeg vil derfor starte med at sige, at det ikke er regeringen, der tager stilling til, hvordan pengene skal fordeles i de enkelte kommuner. Det er en lokal afgørelse.
· Jeg tror bestemt, at de borgmestre, som via medierne har luftet deres bekymringer for de kommunale budgetter for 2009, vil have sig frabedt, at undervisningsministeren skal sidde og fortælle dem, hvordan de skal bruges deres penge. Det gælder også skoleområdet.
3. Regeringens initiativer til sikring af folkeskolens kvalitet
· Siden regeringsskiftet i 2001 har vi i regeringen gennemført en række initiativer til at styrke undervisningen i folkeskolen. Det er sket i forbindelse med vedtagelsen af en række ændringer af folkeskoleloven.
· En væsentlig sikring af den ensartede kvalitet er indførelsen Fælles Mål for folkeskolens fag. Med Fælles mål har vi indført centralt fastsatte og bindende trin- og slutmål for hvert eneste fag i folkeskolen.
· Med lovændringerne i foråret 2003 blev der som noget nyt også indført minimumstimetal på udvalgte klassetrin for folkeskolens tre fagblokke samt for klassens tid. Samtidig blev der indført særskilte minimumstimetal for hhv. dansk og matematik fra 1.– 3 .klasse, der lå en lektion over det tidligere vejledende lektionstal for de to fag på hvert af klassetrinnene. Faget engelsk fik tilført hvad der svarer til to ekstra ugentlige lektioner, og idræt og naturfagsblokken blev hver tildelt tid svarende til en enkelt ekstra ugentlig lektion i minimumstimetalsberegningen.
· Minimumstimetallet i dansk på 1.-3. klassetrin er senere ved en lovændring fra sommeren 2006 blevet øget yderligere, og ved samme lejlighed blev der fastsat minimumstimetal for faget historie fra 4.– 6. klassetrin med indfasning fra og med dette skoleår. Alt i alt er det pligtige timetal blevet hævet svarende til 14 ugentlige lektioner á 45 minutter i det samlede skoleforløb.
· Det svarer til, at det pligtige minimumstimetal for en elev i folkeskolen er steget med 420 timer, og her regner vi i klokketimer af 60 minutter. Disse timer, er fuldt kompenseret over bloktilskuddet. Det betyder en varig årlig tilførsel til kommunernes bloktilskud på ca. 500 mio. kr. i 2008, og knap 600 mio. kr. årligt når initiativerne er fuldt indfaset i 2013.
· Desuden har regeringen siden 2001 tilført grundskoleområdet meget betydelige midler som engangsbeløb. For perioden 2004-2007afsatte regeringen, hvad der svarer til 545 mio. kr. i 2008-priser til styrkelse af folkeskoleelevernes it-kompetencer. 75 pct. af beløbet blev brugt til indkøb af computere til 3. klassetrin.
· For perioden 2005 – 2008 blev der oprettet en tilskudsordning, hvor kommunerne har fået mulighed for at bruge ca. 400 mio. kr. i 2008-priser til renovering af naturfagslokaler. For perioden 2005-2006 blev der afsat knap 100 mio. kr. i 2008-priser til tilskud til indkøb af undervisningsmaterialer i naturfagene.
· Endelig vil jeg nævne, at der på finansloven for 2006 blev afsat i alt 105 mio. kr. til national handlingsplan for læsning og 175 mio. kr. til styrket efteruddannelse af lærere og skoleledere i perioden 2006-2009. I 2008-priser svarer det til knap 300 mio. kr. Dertil kommer indførelse af elevplaner og kommunernes forpligtelse til at udarbejde en årlig kvalitetsrapport med opgørelse af status for det kommunale skolevæsen. Med disse initiativer er der sat øget fokus på elevernes udbytte af undervisningen og undervisningens kvalitet.
·
Hermed har vi sikret os, at der er hånd i hanke med kvaliteten af
skolernes undervisningstilbud, og at alle elever er sikret en ansvarlig
undervisning, uanset hvor i landet de bor. Men det ligger mig samtidig meget på
sinde, at den centrale styring af folkeskolerne ikke bliver så håndfast og
detaljeret, at det kommunale selvstyre bliver sat ud af funktion.
4. Andre initiativer til bedre udnyttelse af kommunale ressourcer
· Samtidig gør regeringen en del, for at kommunerne kan få endnu mere ud af de betydelige midler, de har til rådighed:
· Kommunalreformen har givet kommunerne bedre muligheder for at gennemføre administrative rationaliseringer og andre effektiviseringer.
· En undersøgelse, som Uni-C Statistik & Analyse har gennemført, viser for eksempel, at hvis alle lærere underviser en lige så stor andel af den samlede arbejdstid, som de gør i de fem bedste kommuner, så kan der frigøres 2.750 flere lærere. Og vi kan konstatere at sygefravær kan nedbringes ved en målrettet indsats.
· Også en mere målrettet indkøbspolitik vil kunne frigøre mange ressourcer.
· Hertil kommer regeringens afbureaukratiseringsbestræbelser, der tillige omfatter folkeskolen. Regeringen og KL har således i kommuneaftalen for 2009 sat som mål at omstille aktiviteter i kommunerne svarende til et råderum på 1 mia. kr. allerede i 2009 stigende til 5 mia. kr. i 2013 ved omprioriteringer og bedre ressourceudnyttelse. Halvdelen søges tilvejebragt ved forenkling af den statslige regelstyring, anvendelse af ny teknologi, bedre arbejdstilrettelæggelse osv. De frigjorte ressourcer skal anvendes til borgernær service i kommunerne og kan altså herunder bruges til folkeskolen.
· I forlængelse heraf har jeg selv nedsat et ’monsterudvalg’, som før sommerferien kom med en række forslag til, hvordan vi kan afbureaukratisere folkeskolerne og luge ud i bureaukrati og overflødig rapportering og opgaver. Jeg forventer i den nærmeste fremtid at kunne fremlægge, hvorledes vi vil følge op på rapportens forslag.
· Endelig vil jeg gerne fremhæve, at folkeskoleloven allerede i dag giver rigtig gode muligheder for at tænke mere kreativt, end man mÃ¥ske gør i mange kommuner, hvis man vil opretholde et godt serviceniveau. I Finland bruger man for eksempel undervisningsassistenter. De har til opgave at skabe mere undervisningstid til de â€rigtige†lærere. Blandt andet pÃ¥ den mÃ¥de, kunne man fÃ¥ mere kvalitetstid i undervisningen for de samme penge, fordi det kan bidrage til at reducere udgifterne til specialundervisning. Men det kræver vilje til at se nye muligheder.
· Et andet område, hvor der med fordel kan tænkes nyt, er specialundervisningsområdet. Der er i dag ikke tilstrækkelig viden om indhold, metoder, omfang, ressourceforbrug og effekten af skolernes almindelige specialpædagogiske bistand. Jeg er overbevist om, at mange af ressourcerne til specialundervisning vil kunne bruges med større udbytte for eleverne, hvis vi giver os selv lov til at tænke nyt.
· I øvrigt indgår det i kommuneaftalen, at regeringen og KL er enige om at igangsætte en analyse af den samlede specialundervisning i folkeskolen. Som led i analysen skal det bl.a. kortlægges og analyseres, hvilke målgrupper, der modtager specialundervisning, samt hvordan og hvorfor elever henvises hertil.
· Det er områder, hvor man kunne starte, hvis man gerne vil forbedre serviceniveauet på skoleområdet ude i kommunerne uden merudgifter
· Men kommunerne har fået flere penge gennem de senere års kommuneaftaler :
5. Kommunerne har fået ekstra ressourcer
· Med kommuneaftalen for 2009 er der aftalt et generelt løft i kommunernes serviceudgifter på 350 millioner kroner til næste år.
· Som følge af trepartsaftalerne mellem regeringen, KL, Danske Regioner, LO, AC og FTF er der allerede afsat betydelige beløb til kompetenceudvikling. I perioden 2008-11 er der afsat 50 mio. kr. til efteruddannelse af lærere i linjefag, en pulje på 200 mio. kr. til reform af lederuddannelser, en pulje på 75 mio. kr. til en ny, fleksibel masteruddannelse i ledelse samt en pulje på 30 mio. kr. til medfinansiering af offentlige lederes deltagerbetaling.
· Regeringen har også etableret en kvalitetsfond på i alt 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden 2009 til 2018. Det fremgår af kommuneaftalen for 2009, at der afsat 9 mia. kr., der udmøntes med 1 mia. kr. i 2009 og 2 mia. kr. i hvert af årene fra 2010 til 2013.
· I lighed med de seneste mange år indeholder Kommuneaftale for 2009 også en særlig lånepulje til anlægsinvesteringer, og den udgør i 2009 500 mio. kr. til folkeskolen mv.
· Endelig er der afsat 2,1 mia. kr. fra globaliseringspuljen til forskning og uddannelse.
· Alt dette sammenholdt med, at den demografisk betingede forøgelse af elevtallet i folkeskolen nu er ophørt, således at elevtallet fremover vil være let faldende, gør, at jeg er overbevist om, at der er tilstrækkeligt råderum i kommunerne til fortsat at give borgerne et højt serviceniveau på folkeskoleområdet. Det kan med andre ord ikke være regeringen, der er skyld i de udmeldinger, som en række borgmestre er kommet med. Og ser vi på den seneste udgave af OECD’s Education at a glance, så ligger de danske folkeskoler meget lunt i svinget, hvad økonomien angår.
· Regeringen har for det kommende finansår indgået en aftale med kommunerne om nogle meget rimelige økonomiske rammer, som kommunerne kan operere indenfor. Der er derfor mulighed for at prioritere skoleområdet på forsvarlig vis. Omkostningsniveauet er jo i forvejen højt, så det handler om at udnytte ressourcerne bedre.
6. Kommentarer til BD
|
v Mener ministeren i lighed med Venstres kommunalordfører, at der er tale om klynkeri, når næsten halvdelen af borgmestrene melder ud, at de forventer lavere service over for borgerne det kommende år, bl.a. inden for skoleområdet? |
· Folkeskoleloven sikrer, at alle børn modtager undervisning af høj kvalitet. Det ligger dog i det kommunale selvstyres natur, at kommunerne har mulighed for at foretage prioriteringer mellem de forskellige områder inden for de rammer, som blandt andet folkeskoleloven opstiller. Kvalitetsniveauet inden for de forskellige kommunale serviceområder fastlægges lokalt i dialog mellem borgerne og de demokratisk valgte politikere.
· Jeg må konstatere, at der gennemgående er et fornuftigt økonomisk grundlag for den kommunale service inden for folkeskoleområdet. Nogle kommuner har signaleret, at de finder det nødvendigt at reducere timetallet for at få de økonomiske ender til at mødes. Det er de i deres fulde ret til, så længe timetallet ligger inden for de rammer, som fremgår af folkeskoleloven. Det er en del af det kommunale selvstyre.
· Vi må gå ud fra, at når en kommune beslutter at reducere på skolernes undervisningstimetal, så sker det ud fra nøje overvejelser om, hvorvidt det er en rigtig prioritering i forhold til det samlede skolebillede i den pågældende kommune.
· Lad mig endelig understrege, at serviceniveau ikke er synonymt med udgiftsniveau. På folkeskoleområdet, der jo i forvejen har et højt omkostningsniveau, handler det i høj grad om at udnytte de eksisterende ressourcer på en mere hensigtsmæssig måde. Ting kan tilrettelægges og udføres på mange måder. Det kan jeg selv skrive under på, for jeg har besøgt ganske mange skoler. Både skoler og kommuner har meget at lære af hinanden.
Â