Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov – 2007/2008

 

- Resumé

 

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov trådte i kraft 1. august 2007. Lovens § 17 fastsætter, at loven tages op til revision senest i folketingsåret 2011/12. Som grundlag for vurdering af eventuel lovrevision evalueres loven løbende i en fireårig periode.

 

Undervisningsministeren tilkendegav ved lovbehandlingen over for Folketingets Uddannelsesudvalg, at ville fremlægge en redegørelse for den første del af den løbende evaluering i august 2008.

 

Den første del af evalueringen fra foråret 2008, som ligger til grund for redegørelsen, omfatter:

·        Indsamling af statistiske oplysninger (antal unge fordelt pÃ¥ køn, alder, henvisningsÃ¥rsag og forsørgelsesgrundlag.) - forestÃ¥et af UNI-C Statistik & Analyse.

·        Spørgeskemaundersøgelse i samtlige 98 kommuner om implementering, henvisning, uddannelsesplaner, økonomi og informationsarbejdet. Undersøgelsen er lavet af Capacent Epinion i perioden april-maj 2008.

·        Kvalitative interviews med 12 unge og deres forældre/pÃ¥rørende om erfaringer og oplevelser med henvisningsprocessen. Disse interviews er ligeledes lavet af Capacent Epinion.

 

Der er desuden inddraget oplysninger fra redegørelserne fra de regionale udviklingsråd om udviklingen på specialundervisningsområdet efter kommunalreformen, fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt andre relevante oplysninger, herunder spørgsmål og svar på henvendelser fra Folketingets medlemmer og udvalg, samt fra borgere, kommuner og institutioner. 

 

Sammenfattende vurderinger

Det er undervisningsministerens generelle vurdering, at ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er kommet godt i gang. Implementeringen af loven er ikke forløbet uden forsinkelser, men alle aktører har arbejdet aktivt for at få ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov etableret som et tilbud til målgruppen.

 

Samlet set er der ikke noget i evalueringen, som peger på behov for ændringer i regelgrundlaget på nuværende tidspunkt.

 

Der er imidlertid behov for, at Undervisningsministeriet i samarbejde med de relevante samarbejdsparter fortsætter indsatsen med at informere om ungdomsuddannelsen, idet der fortsat fremkommer en del spørgsmål.

 

Fra Redegørelsen skal følgende punkter fremhæves:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der vil fra Undervisningsministeriet fremadrettet være fokus på informationsindsatsen med blandt andet udsendelse af vejledningsmateriale, nyhedsbrev og eksempel på udformning af kompetencepapir, samt en model for beskrivelse af en uddannelsesplan, ligesom udviklingen i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov vil blive fulgt nøje i den fortsatte evaluering.

 

Udestående tekniske spørgsmål vedrørende deltagernes forsørgelsesgrundlag og kommunernes finansiering belyses i samarbejde mellem Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet med henblik på afklaring med KL.

 

Endelig vil der i den fortsatte evaluering i sommeren 2009 blive indsamlet oplysninger via UNI-C, Statistik & Analyse om antallet af unge, der deltager i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, de i uddannelsen anvendte uddannelsessteder, deltagernes forsørgelsesgrundlag og økonomi.