Tirsdag den 19.august 2008

Vedr. problemet med uddannelsesafgifterne på gymnasierne

Kære Uddannelsesudvalg

I dag har Danske Gymnasielevers Sammenslutning offentliggjort en stikprøve, der illustrerer den høje brugerbetaling på gymnasierne. Det viser sig, at det i gennemsnittet koster 8.500 kr. for en elev at gennemføre 1. og 2.g. Vi i DGS er bekymrede for denne udvikling og vil derfor gerne rejse sagen overfor jer.

Vi synes, det er problematisk, at man fra politisk hold har valgt at lave et ligegyldigt loft på uddannelsesudgifterne for eleverne på gymnasierne i Danmark. I bekendtgørelsen står der følgende om brugerbetaling:

”Omfanget mÃ¥ ikke overstige 2.500 kr. for en elev eller en kursist i en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelses grundforløb. Beløbsgrænsen er ikke fastsat pÃ¥ Ã¥rsbasis, men udgør den øvre grænse for hele uddannelsesforløbet. (...) Undervisningsmidler kan være ordbøger, lommeregnere og andre elektroniske hjælpemidler, papir og lignende til eget forbrug, herunder fotokopier samt lærebøger, der kan have varig værdi for eleverne eller kursisterne.”

Man udelukker hermed, at studieture og ekskursioner indgår i loftet. I DGS mener vi, at loftet er ligegyldigt, når man udelukker nogle af de største udgifter. Vi forslår, at man hæver loftet til 5.000 kr., og gør loftet gældende for ordbøger, lommeregnere og andre elektroniske hjælpemidler, papir og lignende til eget forbrug, herunder fotokopier samt lærebøger, studieture og ekskursioner.

En for høj brugerbetaling er socialt skævvridende og afgrænser flere unge fra at tage en ungdomsuddannelse. Udgifterne er blevet så høje, at det bedre kan betale sig at arbejde. Når nogle af de unge familiers økonomi er på et lavpunkt, er det klart, at de og deres familier tager den billigste løsning. Vi synes det er i samfundets interesse, at alle kan få en uddannelse, men i dag er realiteten desværre en anden pga. de høje udgifter.

På vegne af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) håber jeg, at vi kan finde frem til en fælles løsning.

Med håb om en konstruktiv dialog.

Mina Bernardini

Formand for DGS

DGS: 70 20 40 17

Direkte: 88 32 13 40

Mobil: 50 57 74 25

Mail: [email protected]

 

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)

Vibevej 31, 2400 København NV // Tlf.: 70 20 40 17 / Web: www.dgsnet.dk