Til uddannelsesudvalget

 

 

 

2008-07-31

 

 

 

 

 

Undervisning for bæredygtig udvikling (UBU) i læreruddannelsesloven  – rykker for svar på henvendelse af 15/3 2007

 

 

 

 

 

Jeg henvendte mig til uddannelsesudvalget  15/3 2007 – med en rykker for svar 26/6 2007 - med en forespørgsel til hvorledes undervisningsministeriet ville løse vores internationale forpligtigelse til at inddrage ”Undervisning for bæredygtig udvikling (UBU)” i den kommende læreruddannelseslov.

Det undrer mig meget at jeg ALDRIG har modtaget et svar på min henvendelse – enten en afvisning eller et begrundet svar.

Situationen har udviklet sig som jeg frygtede i relation til min henvendelse, idet der i dag IKKE arbejdes med dette aspekt i relation til alle lærerstuderende. De lærerstuderende, der støder på det vil være i relation til enkelte fag og vil højst dreje sig om 10-15 % af en hel årgang.

Problemet bliver derfor at der ikke i læreruddannelsen vil blive udviklet en generel evne til at kunne varetage ”Undervisning for bæredygtig udvikling (UBU)”. Problemet forværres yderligere af at Undervisningsminister Bertel Haarder påpeger at det netop er læreruddannelsen som sætter de nye lærere i stand til at varetage netop UBU i Folkeskolen og derved give eleverne kompetence i relation til dette dannende aspekt i relation til deres fremtidige virke som borgere i samfundet.

 

 

 

 

For nemhed skyld – da det er over to år siden jeg henvendte mig - har jeg vedlagt linket til det oprindelige spørgsmål og det manglende svar:

2006-07 - Uddannelsesudvalget, Alm. del - Bilag 259
...15/03-07 Omdelt: 19/03-07 Titel: Vedr. manglen på inddragelse af "Undervisning for bæredygtig udvikling" (UBU) i den ny læreruddannelse Dok.type: Notat (N) U-emneord: inddragelse, UBU, undervisning...
Udvalg: udu Svartype:  Emneord: inddragelse UBU undervisning udvikling læreruddannelse Dato: 19. mar 2007 Filformat: HTML URI: http://www.folketinget.dk/samling/20061/almdel/udu/bilag/259/index.htm

 

 

Med håb om et snarligt svar og et bud på hvorledes dette akutte problem tænkes løst.

 

Klaus Bruun

 

Cand. Scient./ M. SC. Klaus Bruun

Seminarielektor/Associate Professor

N. Zahles Seminarium/ N. Zahles College of Education