Undervisningsministeriet

Afdelingen for videregående uddannelser

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K.

Att: Trine Ingemansen

 

Sendt pr. e-mail til:

[email protected]

18. juni 2008

Journal nr. 0801723

ET

Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelse til meritlærer

 

DM har d. 11. juni 2008 modtaget høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelse til meritlærer. DM har følgende bemærkning til udkastet:

 

DM hilser det velkomment, at der med udkastet gives studerende, med kompetencer inden for undervisning, mulighed for at gennemføre en meritlæreruddannelse.

 

DM finder dog, at det er af afgørende betydning, at vurderingen af realkompetencer sker ud fra klare retningslinier, da dette er grundlaget for at sikre samme grad af professionsorienteret faglighed i meritlæreruddannelsen, som gør sig gældende i læreruddannelsen generelt. Under den forudsætning kan meritlæreruddannelsen blive et supplement i en samlet strategi for at afbøde den forventede lærermangel i den danske folkeskole.

 

I forlængelse af ovenstående vurderer DM, at adgangskravene i det fremsendte udkast er udtryk for en væsentlig svækkelse af adgangsniveauet i relation til den gældende bekendtgørelse. I forlængelse heraf finder DM, at der er risiko for, at det faglige og professionsorienterede sigte med læreruddannelsen udhules til skade for den danske folkeskole og kommende generationer.

 

I forbindelse med folketingets vedtagelse af lov om uddannelse til professionsbachelor i 2006 fulgte en skærpelse af adgangskravene til professionsbachelor som lærer. For at sikre sammenhæng og kvalitet i læreruddannelsen bør udkast til bekendtgørelse om meritlæreruddannelse i vid udstrækning tage hensyn til de politiske ønsker, som ligger bag denne skærpelse.

 

Konkret finder DM, at § 3 strider imod udkastets formålsparagraf. I henhold til §1 er formålet med meritlæreruddannelsen en videregående efteruddannelse for personer med forudgående kvalifikationer og erfaringer. DM er som ovenfor nævnt enig i intentionen om at åbne for denne mulighed.

Der er imidlertid ingen sammenhæng mellem intentionen jf. § 1 og de i § 3 nævnte adgangskrav. Med de adgangskrav, som anføres under § 3, 2) vil det være muligt for en 25-årig med en gymnasial uddannelse og nogle års erhvervserfaring uden relation til lærergerningen i øvrigt at søge ind på meritlæreruddannelsen. I et sådan tilfælde er der efter DMs opfattelse ikke tale om en person med kvalifikationer, der på et fagligt og sagligt grundlag kan gives merit.

Både i hensyntagen til den enkelte ansøgers egne muligheder og de krav, der i dag stilles til den enkelte lærer i folkeskolen, bør studerende med de i § 3, 2) nævnte adgangsforudsætninger i højere grad tilskyndes til at søge ind på en ordinær professionsbacheloruddannelse som lærer.

 

DM vil derfor anbefale, at der opstilles entydige kriterier som sikrer, at meritlæreruddannelsen i højere grad kan supplere den ordinære læreruddannelse. Det finder DM ikke er tilfældet i nærværende udkast, hvorfor meritlæreruddannelsen ikke kan sættes i relation til de faglige kompetencer, som i dag er nødvendige for at kunne undervise kvalificeret i den danske folkeskole.

 

Endvidere vil DM påpege, at den potentielle økonomiske spareøvelse, som der indirekte kan læses ud af udkastets manglende sproglige konsistens, efter DMs opfattelse både er en dårlig og kortsigtet øvelse.

 

Det er åbenlyst for enhver, at manglende faglige kompetencer på et så vigtigt område som folkeskolen er udtryk for i det danske samfund, kan medføre mangedobbelte merudgifter i en størrelsesorden, som får en potentiel spareøvelse inden for såvel meritlæreruddannelsen, som den ordinære læreruddannelse til at blegne.

 

Afslutningsvis vil DM derfor anbefale, at hensigterne bag det politiske forlig, herunder skærpelsen af adgangskravene til professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen, loyalt følges i udarbejdelsen af nærværende bekendtgørelsestekst.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Ingrid Stage

Formand