Emne: Skoleområdet - handling og konsekvens

På Fyn og lunt i svinget i ly af Svanninge Bakker ligger Svanninge Skole. Det er en veldrevet folkeskole med ca. 230 elever, fordelt på 11 klasser. Skolens bestyrelse og ledelse arbejder loyalt, professionelt og pligtopfyldende med alle de krav og reguleringer, der kommer fra regering, folketing og kommunalbestyrelse. Senest 2% rammebesparelsen i indeværende år, som konsekvens af den jernnæve regeringen holder stramt om økonomien.

Det indebærer at Svanninge Skole i 2008 skal finde besparelser på kr. 250.000,- i et i forvejen skrabet budget. Nogle af konsekvenserne kan I læse i nedenstående information fra skolebestyrelsen til forældrene, om nogle af de beslutninger det har medført.

 

Og så er det jeg som forælder til 3 børn på skolen, spørger mig selv: ”Er politikere og myndigheder overhovedet klar over, hvilken betydning og konsekvens, beslutningerne har ude i det omgivende samfund?”

 

Ved I, hvor svært det er at finde motiverede forældre til at stille op til skolebestyrelsen? Gennem 12-14 år har størsteparten af arbejdet i skolebestyrelsen handlet om besparelser, krav, struktur og undersøgelser, og meget lidt om værdibaseret, konstruktiv udvikling. Bestyrelsesmedlemmer trækker sig, vægrer sig ved at påtage sig formandsposter etc. Og forældre vil ganske enkelt ikke stille op til valgene. Det kræver hårdt benarbejde at få det nødvendige antal kandidater til valgene, som så ikke bliver egentlige valg.

Som forælder spørger jeg mig selv om denne funktion kan leve op til de demokratiske spilleregler idet de forældrevalgte medlemmers mulighed for at påvirke noget som helst, er stærkt begrænset.

Anvisninger på, hvordan vi fremadrettet kan sikre denne demokratiske funktion er særdeles velkomne. Hvis funktionen overhovedet har nogen berettigelse efterhånden?

 

Lærerkollegiet kæmper for at holde den faglige og pædagogiske fane højt og jeg har dyb respekt for de lærere, der fortsat arbejder ihærdigt med at undervise og motivere vores børn og unge.

Jeg har også fuld forståelse for de lærere, der vælger faget fra, fordi betingelserne ganske enkelt er for umulige. Det handler bl.a. om, at der i lærernes fora også skal bruges ufattelig megen energi på besparelser, krav, struktur og undersøgelser. At mængden af lektioner reduceres. At specialundervisningen minimeres. At muligheden for efteruddannelse er stort set ikke eksisterende. At de kreative fag og mulighed for at udøve lærergerningen uden for skolens matrikel efterhånden er begrænset meget.

Nogle af de udfordringer lærerne møder i højere grad end tidligere, er manglen på almen dannelse. Og det i en grad, så lærere nu tilbydes kurser i at afværge fysiske overgreb. Netop det at kunne agere i det offentlige rum sammen med eleverne har stor betydning for at kunne påvirke dannelse og anskueliggøre nødvendigheden af hensynsfuld opførsel. Svanninge skolens vedvarende, kollektive arbejde med almen dannelse betyder, at problemet ikke er stort på netop vores skole. Men, manglende empati og opdragelse hos eleverne, slider også hårdt på lærernes motivation.

Kom venligst med anvisninger på, hvordan skolebestyrelsen, skoleledelsen og forældre kan motivere og beholde lærerne i deres gerning.

 

Eleverne har svært ved at forstå, hvorfor de gang på gang skal begrænses i undervisningstid, materialer, kreative fag og udfordringer sammen med lærere og klassekammerater, uden for skolens område. Det er ikke alle forældre, der har mulighed for at tilkøbe sig ydelser i kreative tilbud fra musik- og kunstskoler, eller har mulighed for at lade de ældste årgange udnytte tilbud fra f.eks. Ungdomsskolen, så det har stor betydning at Folkeskolen sikrer eleverne læring med mange forskellige udtryksformer.

Hvordan er det lige, at skolebestyrelse, ledelse, lærere og vi som forældre skal sikre motiverede og undervisningsparate børn og unge på de givne vilkår?

 

Som forælder er det nærliggende at undersøge mulighederne på privatskolerne, eller sende de unge tidligt på efterskole, uanset at det strider mod et grundlæggende ønske om at bruge og bidrage til Folkeskolens udvikling og virke.

Hvordan skal jeg som forælder blive ved med at tro på, at Folkeskolen er det rigtige for mine børn og unge. At de får en grundlæggende uddannelse og dannelsespåvirkning, som ruster dem godt nok til de udfordringer, som de vil møde på deres videre vej gennem uddannelsessystemet?

 

Hvor er investeringen i Danmarks eneste råstof – hjerner og menneskelige ressourcer? Hvor er muligheden for at skabe læringsmiljøer og læringsoplevelser, der giver børn og unge, mulighed for og lyst til at give sig i kast med alle mulige ungdomsuddannelser og videregående uddannelser?

Hvor er værdierne for Folkeskolen på vej hen – ikke værdierne på de fine papirer, men i det der rent faktisk sker rundt om på Folkeskolerne. Hvordan kan alle parter leve op til forudsætninger og værdier på de vilkår der afstikkes?

Hvorfor skal udviklingen for Folkeskolen være så fattig i ånd og gerning, når samfundet generelt ikke er fattigt på midlerne til at ændre det i udviklende og motiverende retning?

 

Anerkend dog de mange kræfter der bruges for at holde sammen på Folkeskolen ved at sikre et anstændigt, økonomisk råderum, som er nødvendigt for at udvikle den optimale læring og læringsmiljøet for vores børn og unge.

 

Med venlig hilsen

Suanne Bang Stald

Nørremarken 25, Svanninge

5600 Faaborg

Mobil 2926 7702

Mail: [email protected]

 

Til forældre og elever pÃ¥ Svanninge Skole.   Vedr. besparelser i skolens drift.   Med baggrund i akut besparelseskrav fra Faaborg-Midtfyn Kommunes direktion pÃ¥ 2% af de samlede udgifter, har vi pÃ¥ Svanninge Skole været nødt til at gennemgÃ¥ hele vores budget.   Besparelseskravet medfører konkret ·        at der i kommende skoleÃ¥r undervises efter Ministeriets minimumstimetal og ikke efter vejledende timetal ·        at niveau for lejrskole/ koloni og ture justeres ·        at bestyrelsens budget til møder og kurser beskæres   Ændringen i timetallet betyder, at der skæres i timetallet for dansk i 8. og 9.kl (1 lektion), historie i 6. og 7.kl ( 1 lektion), kristendom i 6.kl ( 1 lektion), samfundsfag i 8.kl ( 1 lektion), biologi i 7.kl ( 1 lektion), idræt i 4.kl ( 1 lektion ). Ændringen i lejrskoleniveauet betyder, at vi er færdige med at rejse til udlandet, men at vi fastholder det værdifulde i en overnatningstur i næromrÃ¥det, gerne med cykler som transportmiddel. Det betyder ogsÃ¥, at vi fortsat kan nyde godt af forældrenes gode engagement i forbindelse med evt. transport, og endelig at vi sætter fokus pÃ¥ det sociale/ fællesskabet i den nære ramme. Desuden vil der i skoleforløbet være mulighed for endagsture ud af huset.   Fremover har vi lejrskole/ koloniniveau pÃ¥ følgende mÃ¥de: 2.+3.kl deltager i koloni i et samarbejde mellem skole og sfo med 2 overnatninger. Lejrskole pÃ¥ mellemtrin ( 6. eller 5.kl) med 2 overnatninger. Hyttetur i overbygningen ( 8.kl) med 1 overnatning.   Disse tiltag fÃ¥r desværre som konsekvens, at den forventede lejrskole for kommende 8.a og 8.b ikke gennemføres, ligesom lejrskolen for kommende 6.kl gennemføres i en anderledes form. Bestyrelsen og pædagogisk rÃ¥d har indgÃ¥ende drøftet lejrskoler/ ture ud af huset, samt de muligheder, som findes for at afbøde de pÃ¥lagte besparelser. Skolens ledelse, pædagogisk rÃ¥d og flertallet i skolebestyrelsen finder herefter, at de skitserede sparemÃ¥l ikke kan nÃ¥s, uden der sker en reduktion i niveauet for lejrskoler, samt de øvrige ”ubehagelige” konsekvenser.   . Vi hÃ¥ber selvfølgelig pÃ¥ jeres forstÃ¥else, samtidig med, at vi beklager den nødvendige ændring. Vi er klar til at uddybe baggrunden og evt. tvivlsspørgsmÃ¥l. Ledelsen og skolebestyrelsen appellerer imidlertid til at emnet tages op direkte med skoleledelsen eller bestyrelsen, og at det ikke unødigt kommer til at gribe ind i forhold til børnenes daglige skolegang.     Venlig hilsen   Skolebestyrelsen og Kirsten Møller