TALEPAPIR

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

 

 

 

 

Anledning	Samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg
Titel	Samråd – Spørgsmål AQ - AT
MÃ¥lgruppe	Folketingets Uddannelsesudvalg
Arrangør	Folketingets Uddannelsesudvalg
Taletid	Ca. 10 min for hvert spørgsmål
Tid og sted	Tirsdag den 10. juni 2008, klokken 14-16. Værelse S-092

 

[Der lægges i talepapiret op til at besvare spørgsmål AQ, AR og AS under et]

Spørgsmål AQ

Vil ministeren på baggrund af timetalsundersøgelse fra april 2008 foretaget af bl.a. Danmarks Pædagogiske Universitet i samarbejde med folkeskolernes Musiklærerforening svare på, hvordan musikundervisningen kan styrkes i folkeskolen?

Spørgsmål AR

Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at flere folkeskoler følger Undervisningsministeriets anbefaling om to timers musikundervisning om ugen i anden og tredje klasse?

Spørgsmål AS

Hvad vil ministeren gøre for at evaluere på betydningen af, at 40 pct. af skolerne ikke lever op til minimumstimetallet i musik jf. timetalsundersøgelsen fra april 2008?

1. Indledning og gældende regler

Spørgsmål AQ, AR og AS vedrører alle antallet af musiktimer i folkeskolen, og jeg vil derfor med formandens tilladelse besvare disse tre spørgsmål under et.

Jeg kan generelt oplyse, at der i folkeskolen skal undervises i musik på 1.–6. klassetrin.

Antallet af undervisningstimer i musik er reguleret af regler om minimumstimetal og vejledende timetal for undervisning i folkeskolen fag.

Efter disse regler skal der som minimum samlet undervises i 430 timer i de praktiske/musiske fag på 1.-3. klassetrin og som minimum i 690 timer i de praktiske/musiske fag på 4.-6. klassetrin.

Der er ikke fastsat et minimumstimetal specifikt for faget musik.

Det er dermed overladt til kommunalbestyrelsen at tildele faget det antal timer, det er nødvendigt for at nå målene for faget.

2. Undersøgelsen fra DPU

Der er i spørgsmål AQ henvist til en timetalsundersøgelse udarbejdet af Danmarks Pædagogiske Universitet i samarbejde med folkeskolernes Musiklærerforening.

 

Undersøgelsen er fortrinsvis gennemført på baggrund af spørgeskemaer, og herunder er der sendt spørgeskemaer ud til 589 musiklærere i folkeskolen.

 

Det anføres i undersøgelsen, at 40 % af skolerne ikke lever op til – og jeg citerer – det ”vejledende minimumstimetal”. Det kan forstås således, at skolerne ligger under minimumstimetallene for faget musik.

 

Det fremgår imidlertid af undersøgelsen, at der med det nævnte udtryk sigtes til de vejledende timetal for faget musik. 

 

Undersøgelsens konklusioner bygger på det regnestykke, at det vejledende timetal i musik på de enkelte klassetrin fra 1.-6. klasse er 30, 60, 60, 60, 30, 30. Tallene opgøres i klokketimer.

 

Hvis skolerne vælger at anvende denne vejledende timetalsfordeling, betyder det, at de enkelte klassetrin får følgende antal lektioner pr. uge fra 1.-6. klasse: 1, 2, 2, 2, 1, 1 svarende til i alt 9 lektioner, når antallet af lektioner om ugen lægges sammen for 1. – 6. klasse.

 

Af undersøgelsen fremgår det, at 57 % af skolerne ligger på eller over det vejledende timetal. 43 % af skolerne tildeler et lavere antal musiktimer end det vejledende timetal.

 

Det fremgår af undersøgelsen, at de skoler, der tildeler færre timer end det vejledende timetal, typisk giver 1 lektion pr. uge på 2. og 3. klassetrin i stedet for 2 lektioner.

 

Kun 10 % af alle skolerne giver mere end 2 ugentlige lektioner under det nævnte samlede vejledende timetal på 9 lektioner på 1. – 6. klasse (dvs. 5 eller 6 lektioner).

 

Nogle skoler ligger altså over, og nogle skoler ligger under det vejledende timetal.

 

Som nævnt er det op til kommunalbestyrelsen – inden for de timer der skal tildeles de praktiske/musiske fag – at tildele faget musik det antal timer, det er nødvendigt for at nå målene for faget.

 

Det er derfor ikke overraskende, at undersøgelsen viser en vis variation med hensyn til det tildelte timetal. Det er vel nærmere en naturlig følge af det kommunale selvstyre på området, som jeg mener, vi må respektere.

 

3. Nye initiativer

Jeg ville selvsagt finde det glædeligt, hvis der alle steder var stor fokus på musikundervisningen.

Jeg har ikke aktuelt planer om at ændre i reglerne om timetal, men jeg vil meget gerne på andre måder styrke musikundervisningen i folkeskolen.

I slutningen af 2006 nedsatte jeg en rådgivningsgruppe med repræsentanter fra det faglige miljø, Kulturministeriet og Undervisningsministeriet, som skulle udarbejde forslag til, hvordan de praktiske/musiske fag kan styrkes i folkeskolen.

Rådgivningsgruppen har afgivet en række anbefalinger bl.a. med den hensigt at styrke musikundervisningen i folkeskolen.

Det anbefales bl.a. at styrke evalueringen af de praktiske/musiske fag, at formalisere fagsamarbejde mellem relevante fag og samarbejde mellem skole og kulturinstitutioner.

Jeg drøfter for tiden rådgivningsgruppens anbefalinger med kulturministeren, og jeg forventet at kunne offentliggøre en række fælles initiativer i nær fremtid.

Jeg vil dog gerne her nævne, at vi allerede i indeværende år har støttet Sangens År, som er et projekt, der har til hensigt at styrke glæden ved musik, og som bl.a. skal hjælpe til at få fællessangen ud i skolerne.

Da initiativet har medført mange positive tilbagemeldinger, har jeg nylig givet tilsagn om at støtte opfølgningen til Sangens År, projekt Syngelyst, som sættes i gang næste år.

Syngelyst målrettes børn og unge, hvor Sangens År jo har hele befolkningen som målgruppe.

Endvidere vil jeg i indeværende år, for at styrke glæden ved sang og musik i folkeskolen, udgive et inspirationshæfte om morgensang. Hæftet skal være en guide til folkeskolens lærere, om hvordan man kan etablere morgensang i skolerne.

- - - - -

Spørgsmål AT

Er det efter ministerens opfattelse hensigtsmæssigt, at de kreative fag fortrænges til fordel for fag, der er underlagt nationale test, når det samtidig kan dokumenteres, at kreative fag øger indlæringen?

 

Der er ikke tale om, at de kreative fag fortrænges til fordel for andre fag. De kreative fag har samme timetildeling, som de hele tiden har haft, og mål og indhold i fagene er lige så ambitiøse som i folkeskolens øvrige fag.

Noget andet er, at både internationale og nationale undersøgelser har påpeget nødvendigheden af at stramme op på læsning, engelsk, matematik og de naturvidenskabelige fag.

Der er ikke efter regeringens opfattelse tale om noget modsætningsforhold. Fokus på de nævnte fag må efter regeringens opfattelse ikke betyde, at de kreative fag fortrænges. Men det er måske meget naturligt, hvis der i offentligheden og på skolerne har været meget opmærksomhed på f.eks. læsning de senere år.

Jeg er selv overbevist om, at børn har godt af at udvikle deres kreative evner. Det sker ikke kun i skolens kreative fag, men lige såvel i de fag man typisk kalder boglige fag.

Vi skal i år revidere Fælles Mål for de praktiske/musiske fag. Jeg vil i den forbindelse også se på, om vi ikke kan styrke den praktisk/musiske dimension på tværs af fagene.