Kære medlem af sundhedsudvalget, formand Preben Rudiengaard, næstformand Pia Christmas-Møller, Louise Schack Elholm, Birgitte Josefsen, Sophie Løhde, Anne-Mette Winther Christiansen, Liselott Blixt,

Karin Nødgaard, Vivi Kier, Jens Peter Vernersen, Flemming Møller Mortensen, Karen J. Klint,

Lene Hansen, Karl H. Bornhøft, Kamal Qureshi, Lone Dybkjær, Per Clausen, Flemming Damgaard Larsen, Karen Ellemann, René Christensen, Anita Christensen, Helle Sjelle, Anders Samuelsen, Lone Møller,

Sophie Hæstorp Andersen, Jonas Dahl, Anne Baastrup, Bente Dahl, Lise von Seelen.

Venstre

1 Louise Schack Elholm

2 Preben Rudiengaard, formand

3 Birgitte Josefsen

4 Sophie Løhde

5 Anne-Mette Winther Christiansen

Dansk Folkeparti

6 Liselott Blixt

7 Karin Nødgaard

Uden for folketingsgrupperne

8 Pia Christmas-Møller, næstformand

Det Konservative Folkeparti

9 Vivi Kier

Socialdemokratiet

10 Jens Peter Vernersen

11 Flemming Møller Mortensen

12 Karen J. Klint

13 Lene Hansen

SF - Socialistisk Folkeparti

14 Karl H. Bornhøft

15 Kamal Qureshi

Det Radikale Venstre

16 Lone Dybkjær

Enhedslisten

17 Per Clausen

Stedfortrædere

1-5 Flemming Damgaard Larsen (V)

1-5 Karen Ellemann (V)

6-7 René Christensen (DF)

6-7 Anita Christensen (DF)

8-9 Helle Sjelle (KF)

8-9 Anders Samuelsen (NY)

10-13 Lone Møller (S)

10-13 Sophie Hæstorp Andersen (S)

14-15 Jonas Dahl (SF)

14-15 Anne Baastrup (SF)

16 Bente Dahl (RV)

17 Lise von Seelen (S)

Udvalgets arbejde

Arbejdet i udvalgene knytter sig først og fremmest til behandling af lov- og beslutningsforslag og den parlamentariske kontrol med regeringen. Herudover kan udvalgene tage emner op inden for deres sagsområde.

Sundhedsudvalgets sagsområder er følgende: Sundhed, sygdomme og forebyggelse, herunder sygehusvæsenet, sygesikring, den primære sundhedssektor, apoteksvirksomhed, lægemidler, medicinalpersoner, etik og forskning på sundhedsområdet samt foranstaltninger vedrørende alkohol- og narkotikamisbrug.

Medlemmer og stedfortrædere deltager på lige fod i udvalgsarbejdet. Det er dog medlemmerne, der har stemmeret i forbindelse med f.eks. betænkningsafgivelse.

Kontakt til udvalget

Henvendelser fra organisationer og enkeltpersoner omdeles som hovedregel i udvalget som dokumenter pÃ¥ alm. del eller som dokumenter pÃ¥ det lov- eller beslutningsforslag, som henvendelsen vedrører. De, der henvender sig, modtager en bekræftelse pÃ¥, at deres henvendelse er modtaget.  Det fremgÃ¥r af bekræftelsen, om henvendelsen er omdelt som et offentligt dokument, sÃ¥ledes at henvendelsen kan læses pÃ¥ Folketingets netsted. Hvis henvendelsen drejer sig om en konkret sag, vil det af brevet fremgÃ¥, at udvalget er et lovforberedende udvalg, der ikke som udvalg tager stilling til enkeltsager, men at det er op til det enkelte medlem af udvalget at afgøre, om sagen skal tages op.

Hvis formen eller andre forhold gør, at en henvendelse ikke egner sig til kopiering og omdeling, vil den blive fremlagt for udvalgets medlemmer.

Henvendelser, der vedrører et lov- eller beslutningsforslag, vil normalt blive kommenteret af vedkommende minister. Enten stiller udvalgssekretariatet et spørgsmål med anmodning om kommentar, eller også er der etableret en ordning med ministeren om, at alle henvendelser kommenteres. I Sundhedsudvalget stiller udvalgssekretariatet et spørgsmål med anmodning om kommentar. Henvendelser, der omdeles på alm. del, kommenteres i de fleste udvalg kun af ministeren, hvis et medlem stiller spørgsmål herom. Når ministerens svar kommer får afsenderen af henvendelsen kopi af dette.

Deputationer

Efter almindelig praksis modtager udvalgene ofte deputationer. Det kan være enkeltpersoner, organisationer og foreninger m.fl., der ønsker foretræde i forbindelse med udvalgsbehandlingen af et lov- eller beslutningsforslag. En deputation kan dog også få foretræde vedrørende et anliggende inden for udvalgets generelle sagsområde (alm. del). En anmodning om foretræde afvises sjældent. Hvis dette sker, skyldes det oftest, at der er tale om en personsag. En deputation vil efter normal praksis få 15 minutter til at fremføre sine synspunkter og til at besvare spørgsmål fra udvalget. Udvalgets medlemmer og stedfortrædere kommenterer ikke deputationens synspunkter, men kan stille spørgsmål til deputationen.

Udvalgsmøder

Udvalgsdagsordener

Efter aftale med udvalgsformanden udarbejder udvalgssekretariatet en skriftlig dagsorden for udvalgsmødet. Dagsordenen omdeles til udvalgets medlemmer og stedfortrædere samt til partisekretariaterne og pressen. Dagsordenen ligger desuden på Folketingets netsted under menupunktet Nyt.

Udvalgsdagsordenen indeholder henvisninger til relevante dokumenter m.v., som man i de fleste tilfælde kan finde på Folketingets netsted under Dok. Hvis der kommer nye dagsordenspunkter eller relevante dokumenter, omdeles der sædvanligvis en ny udgave af dagsordenen. Udvalgsdagsordener udsendes af og til med meget kort varsel før udvalgsmødet.

Mødeform

Hvert udvalg har et fast mødelokale og et eller to faste ugentlige mødetidspunkter. De fleste udvalg holder 1 møde ugentligt i mødeperioder. Længden af udvalgsmøderne varierer meget fra udvalg til udvalg. Nogle varer en halv time, mens andre kan strække sig over flere timer. Forhandlingerne i lukkede møder er fortrolige og må f.eks. ikke refereres i pressen eller i Folketingssalen. Udvalget kan dog beslutte, at man kan informere offentligheden om forhandlingerne, og deltagerne (medlemmer, ministre, der har været i samråd, og deputationer, der har haft foretræde), kan efter fast praksis referere, hvad de selv har sagt under udvalgsmødet. Der bliver ikke (undtagen i Europaudvalget og i Udvalget for Forretningsordenen) taget referat, men der føres en fortrolig protokol, hvor udvalgets beslutninger indføres.

Sundhedsudvalget holder normalt sine møder i lokale 2-141 onsdag kl. 14.00 eller torsdag kl. 15.00.

Åbne udvalgsmøder

Sundhedsudvalgets møder er som udgangspunkt lukkede. Hvis et tema eller et kompleks af temaer skønnes særligt egnede til behandling for åbne døre, kan udvalget imidlertid beslutte at holde et åbent møde. For eksempel kan 3 medlemmer af udvalget beslutte at holde et samråd for åbne døre. I givet fald drøfter udvalget, i forbindelse med beslutningen om at åbne dørene, også proceduren for mødet, herunder om der vil være mulighed for tv-dækning.

Udvalgsdokumenter

Dokumenter til udvalgene, eksempelvis spørgsmål og svar, rapporter, henvendelser m.m., omdeles til udvalgets medlemmer og stedfortrædere. Disse udvalgsdokumenter journaliseres og får et dokumentnummer, inden de omdeles.

Der er i udvalget to hovedkategorier af materiale, nemlig dokumenter vedrørende forslag og dokumenter vedrørende udvalgets almindelige kontrol med regeringen, dvs. alm. del - dokumenter. Dokumenterne er endvidere opdelt i 3 underkategorier; bilag, spørgsmÃ¥l/svar og samrÃ¥dsspørgsmÃ¥l. Alm. del-nummereringer og forslagsnummereringer er altid knyttet til en bestemt folketingssamling. Det er endvidere muligt at abonnere elektronisk pÃ¥ de offentlige dokumenter ved at tegne abonnement pÃ¥ Folketingets netsted. Det bemærkes, at offentligheden ogsÃ¥ med et døgns forsinkelse har adgang til udvalgets offentlige dokumenter via Folketingets netsted.

Dokumenterne er som hovedregel offentlige. Det betyder, at dokumenterne er tilgængelige for offentligheden dagen efter, at de er omdelt i udvalget. Visse dokumenter kan dog være interne, det vil sige, at de kun omdeles og udleveres til folketingsmedlemmer, relevante ministre og gruppesekretariater. Det vil normalt dreje sig om dokumenter, der indeholder oplysninger om private, herunder økonomiske forhold. Endelig kan dokumenter være fortrolige. Kun medlemmer og stedfortrædere i udvalget har adgang til fortrolige dokumenter.

I de fleste udvalg omdeles der endvidere relevante artikler om aktuelle emner fra tidsskrifter, fagblade og aviser.

Folketingets netsted, www.ft.dk

Her kan du finde oplysning om alt offentligt tilgængeligt udvalgsmateriale - dog med en forsinkelse på ca. 1 døgn i forhold til dokumenternes omdelingsdag. Hvis dokumentet ikke findes i fuld tekst, vil der være journaloplysninger om dokumentet, således at det er muligt at se, om man har fundet, hvad man søger, og efterfølgende at rekvirere det.

På netstedet kan du også læse lov- og beslutningsforslag i fuld tekst, spørgsmål og svar fra salen (§ 20-spørgsmål) og forhandlingerne i salen.

Du kan endvidere tegne abonnement på såvel udvalgsdagsordener som udvalgets dokumenter på netstedet.

Udvalgsspørgsmål

Hvem stiller spørgsmål?

Udvalget kan stille spørgsmål til den minister, som er fagminister i forhold til udvalget, eller til den minister, som spørgsmålet vedrører. Der kan stilles spørgsmål vedrørende de lov- og beslutningsforslag, der er til behandling i udvalget, eller vedrørende et emne, der ligger inden for udvalgets sagsområde.

Udvalgsspørgsmål stilles på udvalgets vegne og underskrives af udvalgets formand. Udvalgsspørgsmål indeholder i modsætning til § 20-spørgsmål, der stilles i spørgerens navn, ikke nogen begrundelse. Udvalgsspørgsmål stilles som regel på foranledning af et enkelt medlem af udvalget. Kun i de tilfælde, hvor et udvalgsmedlem har anmodet om at få sit navn angivet på spørgsmålet, vil offentligheden kunne få at vide, hvem der har ønsket spørgsmålet stillet. I andre tilfælde er det kun udvalgets medlemmer og stedfortrædere, der har adgang til denne oplysning.

Hvordan besvares spørgsmålene?

Det fremgår af Forretningsordenen for Folketinget, at udvalget kan anmode ministeren om et skriftligt svar og om, at det besvares inden en nærmere angivet frist. Hvis ikke udvalget har angivet en frist for besvarelsen af spørgsmålet, bør det ifølge forretningsordenen besvares inden 4 uger efter det er stillet. Hvis ikke det er muligt, bør ministeren give udvalget besked om, hvornår der kan forventes et svar. Svaret knyttes til spørgsmålsnummeret og omdeles som andet udvalgsmateriale. Det er muligt at se, om et spørgsmål er besvaret på Folketingets netsted, Dok, Udvalgsdokumenter.

I Sundhedsudvalget er der en 4-ugers frist for besvarelsen af spørgsmål på alm. del, med mindre der er fastsat anden frist. På spørgsmål vedrørende lov- og beslutningsforslag fastsættes der for hvert enkelt forslag en konkret frist for besvarelsen af spørgsmål.

Samråd

Spørgsmål, der ønskes besvaret mundtligt af en minister i udvalget, kaldes et samrådsspørgsmål. Samrådsspørgsmål nummereres ikke som almindelige spørgsmål, men identificeres ved hjælp af bogstaver.

3 af udvalgets medlemmer kan beslutte at besvarelse af samrådsspørgsmål skal ske for åbne døre. Det indebærer, at samrådet skal optages på en cd-rom eller et andet medie, som kan rekvireres ved henvendelse til Folketingets Oplysning. Sundhedsudvalget har holdt flere åbne samråd.

Samrådsspørgsmål formuleres og afleveres på samme måde som spørgsmål, men udvalgets formand godkender som hovedregel spørgsmålene, før de afsendes. Udvalgssekretariatet sørger for, at der bliver aftalt et tidspunkt for afholdelsen af samråd, som passer både spørger og minister. Samråd afholdes normalt på et af udvalgets faste mødetidspunkter. Formanden vil ved starten af samrådet spørge, om spørgeren vil begrunde spørgsmålet, og derefter får ministeren ordet for at besvare spørgsmålet. Efter ministerens svar vil udvalgets medlemmer og stedfortrædere kunne stille supplerende spørgsmål til ministeren. Der kan være op til flere spørgsmålsrunder.

Ministerens talepapir til brug for besvarelsen vil i nogle udvalg automatisk blive sendt til udvalget med henblik på omdeling som udvalgsdokumenter. Andre udvalg stiller efterfølgende et spørgsmål og anmoder om at få talepapiret oversendt.

Samrådsspørgsmål, der stilles på almindelig del, sendes i kopi til Folketingets Ombudsmand. Dette sker som led i en nærmere aftalt procedure, der giver ombudsmanden et grundlag for at vurdere, om en sag, han får forelagt, har været behandlet i Folketinget på en måde, der kan udelukke ombudsmanden fra at behandle sagen. Samråd er som hovedregel af orienterende karakter, hvilket betyder, at ombudsmanden ikke er udelukket fra at behandle sagen. Hvis udvalget har truffet en beslutning i forbindelse med samrådet, kan ombudsmanden være afskåret fra at behandle en sag om samme emne.

Lov- og beslutningsforslag

Når et lov- eller beslutningsforslag er førstebehandlet, henvises det til behandling i et udvalg. Normalt vil det forinden på det ugentlige møde mellem gruppesekretærerne være aftalt, hvilket udvalg, der skal behandle forslaget. Når udvalget har fået henvist et forslag, sættes forslaget på dagsordenen for det førstkommende udvalgsmøde under punktet "Gennemgang af forslag". I denne forbindelse forsøger udvalget at lægge en tidsplan for behandlingen af forslaget i udvalget. Tidsplanen kan ses på Folketingets netsted under Nyt.

Under gennemgangen i udvalget er der mulighed for nærmere at tilrettelægge udvalgets behandling af forslaget. Man siger, at forslaget herefter ligger i udvalget. Under udvalgsbehandlingen kan udvalget stille spørgsmål, kalde ministre i samråd, modtage deputationer, afholde høring, besøge relevante institutioner m.m. Mens forslaget er til behandling i udvalget, vil forslaget blive sat på dagsordenen for udvalgets møder med henblik på gennemgang af besvarelser af udvalgets spørgsmål, modtagelse af deputationer m.v. Relevante dokumenthenvisninger vil fremgå af dagsordenen.

Høringssvar

I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslag har ministerierne ofte indhentet udtalelser om dette fra interesseorganisationer m.fl. (høringssvar). De respektive udvalg modtager kopi af høringssvarerne senest fredag ugen inden førstebehandlingen af lovforslaget. Når lovudkastet sendes i høring hos diverse interesseorganisationer m.v. sendes det tillige til de respektive udvalg til orientering.

Sundhedsudvalget modtager således kopi af lovudkast, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender til høring i interesseorganisationer og hos andre myndigheder m.v., der har en interesse i sagen. Når ministeriet har modtaget høringssvarene indarbejdes evt. ændringer inden forslaget fremsættes i Folketinget. Sundhedsudvalget modtager herefter kopi af høringssvarene samt et notat, der redegør for høringssvarenes indhold og for, hvilke ændringer høringssvarene har givet anledning til. Høringssvar og høringsnotat skal senest være omdelt til medlemmerne fredag kl. 12.00 i ugen forud for førstebehandlingen af forslaget.

 Betænkning

En betænkning indeholder en redegørelse for udvalgets arbejde med et lov- eller beslutningsforslag og eventuelle ændringsforslag hertil. Betænkningen skal som et minimum indeholde partiernes indstilling til forslaget og til eventuelle ændringsforslag. Betænkningen indeholder en oversigt over de dokumenter, der er omdelt under udvalgets behandling af forslaget, herunder en liste over de spørgsmål, der har været stillet. Herudover kan der i betænkningen optrykkes relevant udvalgsmateriale, f.eks. ministres svar på spørgsmål fra udvalget, som skønnes af betydning for lovens fortolkning. Det fremgår af betænkningen, hvem der står bag ønsket om optryk af materialet.

En betænkning er en nødvendig forudsætning for, at forslaget kan komme til 2. behandling i salen. Udvalget afgør, hvornår der skal afgives betænkning, men det er praksis, at der skal have været tid til at stille spørgsmål og få svar herpå, afholde samråd, modtage deputationer og til at afklare sagen politisk, før det sker. Det fremgår af Folketingets Forretningsorden, at det er udvalgets flertal, der fastsætter tidspunktet for afgivelse af betænkning, hvis der er uenighed herom. Efter sædvanlig praksis afgiver udvalget betænkning over private forslag, når forslagsstillerne anmoder herom.

Udvalget har i forbindelsen med fastlæggelsen af tidsplanen for arbejdet med forslaget fastsat en frist for at indlevere spørgsmål til forslaget og eventuelle ændringsforslag. Herefter vil forslaget blive sat på udvalgets dagsorden til politisk drøftelse og betænkningsafgivelse. Inden mødet vil der foreligge et udkast til betænkning, der indeholder eventuelle ændringsforslag og (muligvis) partiernes indstillinger og forklaringer hertil - de såkaldte betænkningsbidrag. Betænkningen afgives i et møde. Medlemmerne kan også komme med betænkningsbidrag (kommentarer, der knytter sig til forslaget), hvis disse ikke allerede er indføjet i udkastet til betænkning. Udvalget vil kunne fastsætte en kortere frist for medlemmerne til efterfølgende at aflevere bidragene til udvalgssekretæren. Både betænkningsudkast og den endelige betænkning kan ses på Folketingets netsted.

Beretninger

Hvis der ikke afgives betænkning over et forslag, kan udvalget afgive en beretning, der indeholder oplysning om udvalgsarbejdet med det pågældende forslag. Hvis et udvalg vælger at afgive beretning over et forslag, kommer dette ikke til efterfølgende behandling i salen. Udvalget kan også i særlige tilfælde afgive beretning over en sag inden for udvalgets sagsområde. En beretning underskrives af udvalgets formand på udvalgets vegne, men kan indeholde udtalelser fra et flertal og/eller forskellige mindretal.

Forslag, hvorover der ikke afgives betænkning eller beretning

Alle forslag bortfalder ved folketingsårets slutning. Hvis forslagsstillerne ønsker forslaget behandlet i det nye folketingsår, må forslaget derfor genfremsættes.

Tidsskrifter

Folketinget modtager en lang række tidsskrifter. Nogle sendes til medlemmer af Folketinget uden mere specifik adressat, andre sendes til medlemmer med angivelse af den pågældendes navn, og endelig modtages der tidsskrifter adresseret til bestemte udvalg.

Temamøder

Udvalgene har i forbindelse med indledningen af et folketingsår mulighed for at afholde et temamøde i form af en åbningsdebat, men kan også vælge at afholde temamøder i løbet af året. Formålet med temamøderne er at give mulighed for en drøftelse med den pågældende minister af politiske hovedemner inden for udvalgets arbejdsområde. Temamøder afholdes for åbne døre.

Udvalgsrejser, besøg, høringer og deltagelse i konferencer m.v.

Efter konkret ønske fra udvalget tilrettelægges udvalgsrejser, besøg, høringer samt deltagelse i konferencer m.v.

Inden- og udenlandske studieture

Udvalgssekretariatet - eventuelt i samarbejde med den relevante ambassade eller ministerium - står for tilrettelæggelse af program, tilmelding, billetreservationer m.v. Hvert udvalg har sit eget budget til brug for udlandsrejser. Beløbet er for Sundhedsudvalget 229.000 kr. årligt. På de udenlandske studieture er deltagerantallet begrænset til 17 - antallet af medlemmer i et udvalg. De indenlandske studieture bevilliges særskilt.

Høring

Med henblik på at få en bedre indsigt i og viden om et område kan et udvalg beslutte at afholde en høring, hvor der inviteres en række oplægsholdere. Ved tilrettelæggelsen af en høring nedsætter udvalget som regel et underudvalg, der afstikker de nærmere retningslinjer for høringen, mens udvalgssekretariatet står for den praktiske tilrettelæggelse.

Ekspertmøder

Med det formål at få en viden om et fagligt område, kan udvalget beslutte at afholde et ekspertmøde. Ekspertmøder er normalt lukkede møder, hvori udvalgets medlemmer og stedfortrædere samt eventuelt ministeren og nogle embedsmænd deltager sammen med en række eksperter på det givne område. Ekspertmøder holdes ofte i forbindelse med behandlingen af et lov- eller beslutningsforslag for at give udvalgets medlemmer et bredere fagligt fundament på det pågældende område.

Konferencer, besøg m.v.

Medlemmerne kan efter konkret beslutning i udvalget deltage i konferencer, besøg m.v., som udvalget inviteres til. Udgifterne afholdes i så fald af Folketinget.

Behandling af EU-sager

Det er Europaudvalget, som giver mandat i forbindelse med ministerrådsmøder for alle ministre. De øvrige udvalg beskæftiger sig i stigende grad med EU-sager. Hvert udvalg fastlægger en nærmere procedure for behandlingen af EU-sager, herunder rådsmøder. Behandlingen består typisk i:

Halvårsoversigt. Udvalget modtager en halvårlig oversigt over væsentlige EU-spørgsmål fra ministeren vedrørende de sager, der for tiden og i den kommende tid er under behandling i Rådet. Når halvårsoversigten er modtaget af udvalget, sættes den normalt på udvalgets dagsorden i form af et samråd med ministeren.

Subsidiaritetsnotat. Senest 2 uger efter EU-Kommissionens oversendelse af et EU-lovgivningsforslag (direktivforslag og forordningsforslag) til Rådet og til Europa-Parlamentet skal regeringen oversende et notat til udvalget, som redegør for forslagets eventuelle konflikter med nærhedsprincippet (subsidiaritet).

Grundnotater. Udvalget modtager grundnotater fra ministeren på alle nye EU-lovgivningsforslag senest 4 uger efter forslagets oversendelse fra Kommissionen til Rådet og til Europa-Parlamentet. Grundnotaterne skal senest 8 uger efter oversendelsen til Rådet suppleres med regeringens kommentarer til nationale høringssvar vedrørende forslaget.

Samlenotat. Udvalget modtager forud for et rådsmøde et samlenotat om de sager, der er på dagsordenen for rådsmødet. Med udgangspunkt i samlenotatet afholder udvalget typisk samråd med ministeren i samme uge, som denne forelægger rådsmødedagsorden og eventuelle mandatforslag for Europaudvalget.

Referater og redegørelser. Udvalget får regeringens referat af ministerrådsmødet. Der er endvidere mulighed for at få Ministerrådets eget referat af rådsmødet, hvis udvalget er særligt interesseret.

I Sundhedsudvalget afholdes der samråd med indenrigs- og sundhedsministeren forud for rådsmøderne om beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse, hvis udvalget vurderer, at der er grundlag herfor. Ministeren anmodes i den forbindelse om at redegøre for de punkter, der er sat på dagsordenen for rådsmødet. Udvalget kan endvidere typisk afholde samråd i forbindelse med formandsskift i EU.

Hvis man ønsker at henvende sig til hele Sundhedsudvalget og ikke kun til ét eller flere medlemmer, er der to muligheder:

1. Man kan skrive et brev til Sundhedsudvalget med sine synspunkter om et lov- eller beslutningsforslag eller om et emne, der ligger inden for udvalgets sagsomrÃ¥de. Brevet sendes til Sundhedsudvalget, Folketinget, Christiansborg, 1240 København K. Brevet kan ogsÃ¥ sendes elektronisk til udvalgets postkasse.

Et brev, der sendes pÃ¥ denne mÃ¥de til Sundhedsudvalget, registreres som udvalgsmateriale, og alle udvalgets medlemmer og stedfortrædere orienteres om henvendelsen. Sundhedsudvalget sender en bekræftelse til afsenderen pÃ¥, at brevet er modtaget.

Henvendelser til Folketingets udvalg betragtes som udgangspunkt som offentlige, dvs. at pressen og offentligheden har adgang til henvendelserne. Normalt vil offentligheden også kunne se (oplysninger om) henvendelserne til udvalget på Folketingets hjemmeside. Henvendelser, der indeholder oplysninger om enkeltpersoners private forhold og herunder deres økonomiske forhold, betragtes dog som internt materiale, som offentligheden ikke har adgang til. For at sikre, at et brev med oplysning om private forhold bliver behandlet som fortroligt materiale, kan man for en sikkerheds skyld skrive “FORTROLIGT” øverst på brevet.

Sundhedsudvalget er et lovforberedende udvalg, og udvalget kan derfor ikke tage stilling til enkeltsager. Sundhedsudvalget drøfter normalt kun henvendelser til udvalget pÃ¥ initiativ af et medlem eller en stedfortræder, og det er ogsÃ¥ op til det enkelte medlem eller den enkelte stedfortræder at tage initiativ til f.eks. spørgsmÃ¥l til indenrigsministeren eller til ændret lovgivning.

2. Man kan søge om foretræde for Sundhedsudvalget med henblik pÃ¥ mundtligt at fremføre sine synspunkter over for udvalget. En sÃ¥dan ansøgning, hvor man samtidig angiver emnet og eventuelt en begrundelse for ønsket om foretræde, kan sendes skriftligt til udvalget pÃ¥ ovenstÃ¥ende adresse. Man kan ogsÃ¥ ringe til udvalgssekretæren eller assistenten, se telefonnummer i højre side. 

Sundhedsudvalget sender en bekræftelse til den eller dem, der har anmodet om at komme i foretræde, på, at anmodningen er modtaget.

Sundhedsudvalget beslutter, om en ansøgning om foretræde skal imødekommes, men der kan gå nogen tid, før der i givet fald kan aftales et tidspunkt for foretrædet. De, der har søgt om foretræde, bliver kontaktet med forslag om et tidspunkt. Sundhedsudvalget modtager som regel deputationer (dvs. den eller de personer, der kommer i foretræde) i forbindelse med udvalgets faste mødetid, der er onsdag kl. 14.00.

NÃ¥r der telefonisk er aftalt tid for et foretræde, sender Sundhedsudvalget en skriftlig bekræftelse pÃ¥ aftalen sammen med en oversigt over udvalgets medlemmer og stedfortrædere. Man bør være opmærksom pÃ¥, at det aftalte tidspunkt for foretrædet ikke altid helt kan holde, hvis andre sager  pÃ¥ udvalgets dagsorden trækker ud, eller hvis der er afstemninger i folketingssalen. Hvis man ønsker at vide mere, kan man ved at klikke pÃ¥ foretræde se de retningslinjer, der normalt følges, nÃ¥r et udvalg modtager en deputation i foretræde.

Dagsordner for Sundhedsudvalgets møder
Sundhedsudvalgets rejseoversigt
Sundhedsudvalgets udvalgsdokumenter

Kære medlem af uddannelsesudvalget, Formand Charlotte Dyremose, Næstformand Martin Henriksen, Sophie Løhde, Britta Schall Holberg, Rikke Hvilshøj, Anne-Mette Winther Christiansen, Troels Christensen, Marlene Harpsøe, Malou Aamund, Christine Antorini, Carsten Hansen, Kim Mortensen, Julie Rademacher, Pernille Vigsø Bagge, Nanna Westerby, Marianne Jelved, Johanne Schmidt-Nielsen, Per Bisgaard,

Peter Juel Jensen, Søren Krarup, Karin Nødgaard, Vivi Kier, Karen Ellemann, Bjarne Laustsen,

Kirsten Brosbøl, Pernille Frahm, Morten Østergaard, Leif Lahn Jensen.  

Kære Minister for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen.

Kære Velfærdsminister og minister for ligestilling Karen Jespersen.

Kære finansminister Lars Løkke Rasmussen.

Kære beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen.

 

Jeg skriver til jer med tanker og overvejelser omkring konflikten i sundhedssektoren. Jeg er sygeplejerske og har været det siden 1987. Jeg har været ansat i mange år indenfor inden for det offentlige sygehusvæsen, hvor jeg har arbejdet primært med kræftsyge patienter og med patienter i dialyse, samt ansat i primær sektoren. Jeg er med andre ord en gammel erfaren rotte i faget. I dag arbejder jeg med diabetes patienter, kroniske patienter og en hastigt voksende patientgruppe i vores sundhedsvæsen.

 

Sygeplejerskerne og sundhedskartellets øvrige medlemmer har for nuværende været i strejke i 5 uger med krav om 15 % mere i løn og med krav om, at der nedsættes en ligelønskommission med midler til at rette op på den skævhed kommissionen måtte finde frem til.

Jeg og mine kolleger strejker også for sundhedsvæsenet i fremtiden, fordi vi over en bred kam er dybt bekymret for den drejning sundhedsvæsenet tager i øjeblikket, dybt bekymret over at være i et fag, hvor antallet af hænder bliver færre og færre, og hvor antallet af sygeplejersker, der bliver uddannet bliver færre og færre.

Under hele strejken, som jeg og mine kolleger dagligt har deltaget aktivt i, har jeg undret mig over hvor I politikere, som til daglig beskæftiger jer med sundhedssektoren, med uddannelse og med økonomi, har været henne i debatten. Og min undren vokser og vokser. Hvorfor er I så tavse? Hvorfor fylder alt muligt andet så meget; tørklæder, bilag, og statsministerens fremtidsplaner, er det alt sammen vigtigere end store grupper i konflikt for et bedre sundhedsvæsen?

 

Stort set det eneste, som det har været muligt at få ud af hovedparten af jer politikere er, at I ikke vil blande jer i konflikten og at arbejdsmarkedets parter selv skal løse problemet. Jamen det er jo ikke muligt, for det er ikke to parter, der sidder og forhandler overenskomst! Der er en tavs tredje part i disse forhandlinger, nemlig regeringen og folketinget, og det er her loftet for lønstigningerne er sat. Det er at stikke arbejdsmarkedets parter blår i øjnene og det er at vise den danske befolkning et billede, der ikke er sandt, når I lægger op til at konflikten kan løses af arbejdsmarkedets parter. Omstændighederne omkring overenskomstforhandlinger trænger til nytænkning.

Danmark ligger på en 39. plads ifølge World Economic Forum, når det gælder ligeløn og vi er overgået af lande vi normalt aldrig ellers sammenligner os med. Er det tilfredsstillende? Er det sådanne aspekter, som skaffer os et sundhedsvæsen i verdensklasse?

12,8 % i lønstigning, historisk høje eller ej, rykker ikke ved ligelønsproblematikken, nÃ¥r alle fÃ¥r samme lønstigning. Ifølge flere arbejdsmarkedsforskere svarer 12,8 % til den lønstigning der forventes i det private. Med en inflation pÃ¥ 3,1 % Ã¥rligt, sÃ¥ er lønstigningen kun marginalt over inflationen. Og tager jeg stigningen pÃ¥ fødevarer pÃ¥ gennemsnitlig 3,1 % med og transportstigninger pÃ¥ 4,1 %, sÃ¥ nærmer det sig en underskudsforretning.

 

Jeg forstår ikke, at I som politikere ikke har grebet konflikten som en oplagt chance til at sætte en debat i gang om vores sundhedsvæsen nu og i fremtiden.

Der burde være en blomstrende værdidebat om alle de aspekter indenfor sundhedsvæsenet, som hindrer, at vi har et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Der burde være en debat om hvorvidt der i en tid, hvor der er voksende mangel på hænder i sundhedssektoren er overskud til at udbygge en privat sundhedssektor.

Der burde være en debat om hvordan vi rekrutterer unge mennesker til sundhedssektoren.

Der burde være en debat om hvordan vi fastholder den kapacitet der allerede er i sundhedssektoren.

Der burde være en debat om sundhedsforsikringer og deres begrænsede anvendelses muligheder.

Der burde være en debat om rimeligheden i at sammenligne et offentligt og et privat sundhedsvæsen, når de to væsner langt fra yder det samme; ex. uddannelse af personale, arten af patientkategorier der behandles mv.

Listen kunne fortsættes, der er alenlange aspekter, der trænger til at blive debatteret og lovgivet om.

 

Borgere i Danmark uden særlig viden indenfor dette område tror jo, at det er muligt at vælge alle behandlinger både i det offentlige og i det private sundhedsvæsen. Sådan er virkeligheden bare ikke. Hvis jeg får en diskusprolaps og ellers er sund og rask så kan jeg uden tvivl med fordel henvende mig i det private med min forsikring i hånden og få behandling her og nu. Men hvis jeg får hjerteproblemer eller andet der kræver 112, så kan jeg altså ikke ligge i ambulancen med mit hjertestop og vifte med min sundhedsforsikring og kræve indlæggelse på privathospital. Og helt galt bliver det da for min private sundhedsforsikring  hvis jeg får en kronisk sygdom, cancer, eller andet som privat hospitalerne ikke ønsker at tage sig af, for slet ikke at tale om hvis jeg allerede har en kronisk sygdom, for så kommer jeg aldrig til at holde denne forsikring i min hånd. Der er kun det offentlige sundhedsvæsen til at tage sig af de kroniske syge patienter og til at tage sig af den kompliceret syge patient. Jeg forventer, som borger i dette land, at få en faglig professionel behandling på topplan i det offentlige sundhedsvæsen og som sygeplejerske i det offentlige sundhedsvæsen ønsker jeg at kunne give denne top professionelle pleje og behandling.

 

I alle mine år som sygeplejerske er der to ting, der i stigende grad har været med til at påvirke min stolthed for mit fag og min arbejdsglæde. Det er som nummer et min løn og som nummer to den måde jeg bliver behandlet på af mine fjerne arbejdsgivere i regioner, kommuner og i folketinget. Jeg føler mig latterliggjort, når jeg ved, at jeg efter otte år som sygeplejerske aldrig mere stiger i løn i mit arbejdsliv, som vel kommer tæt på de 40 år. Jeg mener det er en nedvurdering af den enorme værdi, der ligger i ’at være en gammel rotte i faget’, og det er et dårligt signal at sende til de unge mennesker, der overvejer dette fag, at de kun er værdige til lønstigninger de første 8 år.

Der udover er jeg træt helt ind i min sjæl af, at de mennesker der er mine fjerne arbejdsgivere behandler mig som om jeg er en middelmådig, halvdoven, krævende sygeplejerske der bare vil drikke kaffe og holde frokost på samfundets regning. Det er så nedvurderende at høre de fjerne arbejdsgivere omtale mig og mine kolleger på den måde. Det er vanvittig dårlig ledelsesstil at behandle ens medarbejdere på den måde! Debatten i befolkningen, godt hjulpet på vej af chefforhandler Bent Hansen, drejer sig alt for meget om den fejlagtige opfattelse af vi skulle have betalt frokostpause, at vi alle sammen er på deltid og at vi er ufleksible. Bent Hansen melder sågar offentligt ud, at hvis vi undlod at afspadsere, så ville der ikke være noget problem og han appellerer til vores velvilje om at tage mere overarbejde. Virkeligheden viser via kompetente undersøgelser at langt de fleste sygeplejersker aldrig holder 29 minutters frokostpause, og at vi er i gang med andre ting, som telefoner, klokker, andre samarbejdspartnere, pårørende osv, mens vi spiser. Jeg har været ansat på afdelinger, hvor der ikke var mulighed for at forlade afdelingen til frokost og været ansat på plejehjem, hvor der ikke engang var et personalerum at spise frokost i. Under sådanne omstændigheder finder jeg det uanstændigt at chefforhandleren kommer med et udspil om at vi skal til at betale vores frokostpause selv. Så må man også kunne forlade arbejdet fuldstændigt i 30 minutter.

Virkeligheden er også, at mange arbejdsgivere ønsker at ansætte os på 30 eller 32 timer, fordi det giver flere hænder til at få vagtplanen til at gå op, ud over at der selvfølgelig er sygeplejersker, der af private grunde ønsker nedsat tid, og det er vist en rettighed vi alle har. 

Når det gælder afspadsering, så er virkeligheden den, at det kræver overarbejde at kunne afspadsere. Overarbejde har 70 % af alle sygeplejersker hver dag! Hvor meget mere overarbejde skal vi yde?

Fleksibilitet er en vidunderlig størrelse at bringe på banen i en overenskomstforhandling. Jeg synes vi er meget fleksible i og med at vi ikke kender vores vagtplan før 5 uger før den træder i kraft og arbejdsgiveren kan ændre på vores arbejdstid med 24 timers varsel. Hvor meget mere fleksibilitet skal vi yde?

Under hele denne konflikt har der fra sygeplejerskernes fjerne arbejdsgivere stort set ikke lydt et eneste anerkendende ord for vores professionelle top faglige arbejde, og det er helt klart så negativ en faktor for mig, at jeg kunne være en af de sygeplejersker, der kaster håndklædet i ringen og erkender, at det simpelthen ikke er det værd.

Hvordan har I som politikere kunnet sidde og se på, at grupper af mennesker, der for mange af jer repræsenterer jeres kernevælgere, bliver svinet til på den måde i det offentlige rum?

 

Jeg har altid været ansat i det offentlige sundhedsvæsen fordi jeg har en helt fundamental tro på, at sundhedsvæsenet skal være frit og tilgængeligt for alle borgere, og en helt fundamental tro på, at jeg som sygeplejerske skal prioritere min sundheds- og sygepleje ud fra patientens behov for pleje og omsorg og ikke ud fra om patienten står med en privat sundhedsforsikring i hånden, social status eller andre kriterier, der ikke direkte har noget med patientens behov at gøre. Jeg har et fundamentalt håb for, at jeg kan få lov til at fortsætte med at være sygeplejerske på denne måde.

 

Men det kræver, at I politikere træder i karakter og bringer sundhedsvæsenet i fremtiden på dagsordenen med debatter og lovforslag.

I mellemtiden vil jeg fortsætte min strejke, hvor jeg og mine kolleger dagligt gør opmærksom på det der kunne kaldes sundhedsvæsenets skæbnetime, fordi det har vist sig, at ingen andre end os selv kæmper kampen for et professionelt offentligt sundhedsvæsen for både patienter og ansatte.

Når strejken er slut vil jeg fortsætte med at være top professionel sygeplejerske 37 timer om ugen, forhåbentlig med større anerkendelse fra mine fjerne arbejdsgivere, 15 % mere i løn og nedsættelsen af en ligelønskommission.

 

Venlig hilsen

Marianne Baun

Ørbækgårds Alle 826

2970 Hørsholm

[email protected]