Kære medlem af sundhedsudvalget, formand Preben Rudiengaard,
næstformand Pia Christmas-Møller, Louise Schack Elholm, Birgitte Josefsen, Sophie Løhde,
Anne-Mette Winther
Christiansen, Liselott Blixt,
Karin Nødgaard, Vivi Kier, Jens Peter Vernersen, Flemming Møller Mortensen,
Karen J. Klint,
Lene Hansen, Karl H. Bornhøft, Kamal Qureshi, Lone Dybkjær, Per Clausen, Flemming Damgaard Larsen,
Karen Ellemann, René Christensen, Anita Christensen, Helle Sjelle, Anders Samuelsen, Lone Møller,
Sophie Hæstorp Andersen,
Jonas Dahl, Anne Baastrup, Bente Dahl, Lise von Seelen.
Venstre
1 Louise Schack Elholm
2 Preben Rudiengaard, formand
3 Birgitte Josefsen
4 Sophie Løhde
5 Anne-Mette Winther Christiansen
Dansk
Folkeparti
6 Liselott Blixt
7 Karin Nødgaard
Uden for
folketingsgrupperne
8 Pia Christmas-Møller, næstformand
Det
Konservative Folkeparti
9 Vivi Kier
Socialdemokratiet
10 Jens Peter Vernersen
11 Flemming Møller Mortensen
12 Karen J. Klint
13 Lene Hansen
SF - Socialistisk
Folkeparti
14 Karl H. Bornhøft
15 Kamal Qureshi
Det Radikale
Venstre
16 Lone Dybkjær
Enhedslisten
17 Per Clausen
Stedfortrædere
1-5 Flemming Damgaard Larsen
(V)
1-5 Karen Ellemann (V)
6-7 René Christensen (DF)
6-7 Anita Christensen (DF)
8-9 Helle Sjelle (KF)
8-9 Anders Samuelsen (NY)
10-13 Lone Møller (S)
10-13 Sophie Hæstorp Andersen
(S)
14-15 Jonas Dahl (SF)
14-15 Anne Baastrup (SF)
16 Bente Dahl (RV)
17 Lise von Seelen (S)
Udvalgets
arbejde
Arbejdet i udvalgene
knytter sig først og fremmest til behandling af lov- og beslutningsforslag og
den parlamentariske kontrol med regeringen. Herudover kan udvalgene tage emner
op inden for deres sagsområde.
Sundhedsudvalgets
sagsområder er følgende: Sundhed, sygdomme og forebyggelse, herunder sygehusvæsenet,
sygesikring, den primære sundhedssektor, apoteksvirksomhed, lægemidler,
medicinalpersoner, etik og forskning på sundhedsområdet samt foranstaltninger
vedrørende alkohol- og narkotikamisbrug.
Medlemmer og
stedfortrædere deltager på lige fod i udvalgsarbejdet. Det er dog medlemmerne,
der har stemmeret i forbindelse med f.eks. betænkningsafgivelse.
Kontakt til
udvalget
Henvendelser fra
organisationer og enkeltpersoner omdeles som hovedregel i udvalget som
dokumenter på alm. del eller som dokumenter på det lov- eller
beslutningsforslag, som henvendelsen vedrører. De, der henvender sig, modtager
en bekræftelse på, at deres henvendelse er modtaget. Det fremgår af
bekræftelsen, om henvendelsen er omdelt som et offentligt dokument, således at
henvendelsen kan læses på Folketingets netsted. Hvis henvendelsen drejer sig om
en konkret sag, vil det af brevet fremgå, at udvalget er et lovforberedende
udvalg, der ikke som udvalg tager stilling til enkeltsager, men at det er op
til det enkelte medlem af udvalget at afgøre, om sagen skal tages op.
Hvis formen eller andre
forhold gør, at en henvendelse ikke egner sig til kopiering og omdeling, vil
den blive fremlagt for udvalgets medlemmer.
Henvendelser, der
vedrører et lov- eller beslutningsforslag, vil normalt blive kommenteret af
vedkommende minister. Enten stiller udvalgssekretariatet et spørgsmål med
anmodning om kommentar, eller også er der etableret en ordning med ministeren
om, at alle henvendelser kommenteres. I Sundhedsudvalget stiller udvalgssekretariatet
et spørgsmål med anmodning om kommentar. Henvendelser, der omdeles på alm. del,
kommenteres i de fleste udvalg kun af ministeren, hvis et medlem stiller
spørgsmål herom. Når ministerens svar kommer får afsenderen af henvendelsen
kopi af dette.
Deputationer
Efter almindelig praksis
modtager udvalgene ofte deputationer. Det kan være enkeltpersoner,
organisationer og foreninger m.fl., der ønsker foretræde i forbindelse med
udvalgsbehandlingen af et lov- eller beslutningsforslag. En deputation kan dog
også få foretræde vedrørende et anliggende inden for udvalgets generelle
sagsområde (alm. del). En anmodning om foretræde afvises sjældent. Hvis dette
sker, skyldes det oftest, at der er tale om en personsag. En deputation vil
efter normal praksis få 15 minutter til at fremføre sine synspunkter og til at
besvare spørgsmål fra udvalget. Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
kommenterer ikke deputationens synspunkter, men kan stille spørgsmål til
deputationen.
Udvalgsmøder
Udvalgsdagsordener
Efter aftale med
udvalgsformanden udarbejder udvalgssekretariatet en skriftlig dagsorden for
udvalgsmødet. Dagsordenen omdeles til udvalgets medlemmer og stedfortrædere
samt til partisekretariaterne og pressen. Dagsordenen ligger desuden på
Folketingets netsted under menupunktet Nyt.
Udvalgsdagsordenen
indeholder henvisninger til relevante dokumenter m.v., som man i de fleste
tilfælde kan finde på Folketingets netsted under Dok. Hvis der kommer nye dagsordenspunkter
eller relevante dokumenter, omdeles der sædvanligvis en ny udgave af
dagsordenen. Udvalgsdagsordener udsendes af og til med meget kort varsel før
udvalgsmødet.
Mødeform
Hvert udvalg har et fast
mødelokale og et eller to faste ugentlige mødetidspunkter. De fleste udvalg
holder 1 møde ugentligt i mødeperioder. Længden af udvalgsmøderne varierer
meget fra udvalg til udvalg. Nogle varer en halv time, mens andre kan strække
sig over flere timer. Forhandlingerne i lukkede møder er fortrolige og må
f.eks. ikke refereres i pressen eller i Folketingssalen. Udvalget kan dog
beslutte, at man kan informere offentligheden om forhandlingerne, og deltagerne
(medlemmer, ministre, der har været i samråd, og deputationer, der har haft
foretræde), kan efter fast praksis referere, hvad de selv har sagt under
udvalgsmødet. Der bliver ikke (undtagen i Europaudvalget og i Udvalget for
Forretningsordenen) taget referat, men der føres en fortrolig protokol, hvor
udvalgets beslutninger indføres.
Sundhedsudvalget holder
normalt sine møder i lokale 2-141 onsdag kl. 14.00 eller torsdag kl. 15.00.
Åbne udvalgsmøder
Sundhedsudvalgets møder
er som udgangspunkt lukkede. Hvis et tema eller et kompleks af temaer skønnes
særligt egnede til behandling for åbne døre, kan udvalget imidlertid beslutte
at holde et åbent møde. For eksempel kan 3 medlemmer af udvalget beslutte at
holde et samråd for åbne døre. I givet fald drøfter udvalget, i forbindelse med
beslutningen om at åbne dørene, også proceduren for mødet, herunder om der vil
være mulighed for tv-dækning.
Udvalgsdokumenter
Dokumenter til
udvalgene, eksempelvis spørgsmål og svar, rapporter, henvendelser m.m., omdeles
til udvalgets medlemmer og stedfortrædere. Disse udvalgsdokumenter
journaliseres og får et dokumentnummer, inden de omdeles.
Der er i
udvalget to hovedkategorier af materiale, nemlig dokumenter vedrørende
forslag og dokumenter vedrørende udvalgets almindelige kontrol med regeringen,
dvs. alm. del - dokumenter. Dokumenterne er endvidere opdelt i 3
underkategorier; bilag, spørgsmål/svar og samrådsspørgsmål. Alm.
del-nummereringer og forslagsnummereringer er altid knyttet til en bestemt
folketingssamling. Det er endvidere muligt at abonnere elektronisk på de
offentlige dokumenter ved at tegne abonnement på Folketingets netsted. Det
bemærkes, at offentligheden også med et døgns forsinkelse har adgang til
udvalgets offentlige dokumenter via Folketingets netsted.
Dokumenterne er som
hovedregel offentlige. Det betyder, at dokumenterne er tilgængelige for
offentligheden dagen efter, at de er omdelt i udvalget. Visse dokumenter kan
dog være interne, det vil sige, at de kun omdeles og udleveres til
folketingsmedlemmer, relevante ministre og gruppesekretariater. Det vil normalt
dreje sig om dokumenter, der indeholder oplysninger om private, herunder
økonomiske forhold. Endelig kan dokumenter være fortrolige. Kun medlemmer og
stedfortrædere i udvalget har adgang til fortrolige dokumenter.
I de fleste udvalg
omdeles der endvidere relevante artikler om aktuelle emner fra tidsskrifter,
fagblade og aviser.
Folketingets
netsted, www.ft.dk
Her kan du finde
oplysning om alt offentligt tilgængeligt udvalgsmateriale - dog med en
forsinkelse på ca. 1 døgn i forhold til dokumenternes omdelingsdag. Hvis
dokumentet ikke findes i fuld tekst, vil der være journaloplysninger om
dokumentet, således at det er muligt at se, om man har fundet, hvad man søger,
og efterfølgende at rekvirere det.
På netstedet kan du også
læse lov- og beslutningsforslag i fuld tekst, spørgsmål og svar fra salen (§ 20-spørgsmål)
og forhandlingerne i salen.
Du kan endvidere tegne
abonnement på såvel udvalgsdagsordener som udvalgets dokumenter på netstedet.
Udvalgsspørgsmål
Hvem stiller spørgsmål?
Udvalget kan stille
spørgsmål til den minister, som er fagminister i forhold til udvalget, eller
til den minister, som spørgsmålet vedrører. Der kan stilles spørgsmål
vedrørende de lov- og beslutningsforslag, der er til behandling i udvalget,
eller vedrørende et emne, der ligger inden for udvalgets sagsområde.
Udvalgsspørgsmål stilles
på udvalgets vegne og underskrives af udvalgets formand. Udvalgsspørgsmål
indeholder i modsætning til § 20-spørgsmål, der stilles i spørgerens navn, ikke
nogen begrundelse. Udvalgsspørgsmål stilles som regel på foranledning af et
enkelt medlem af udvalget. Kun i de tilfælde, hvor et udvalgsmedlem har anmodet
om at få sit navn angivet på spørgsmålet, vil offentligheden kunne få at vide,
hvem der har ønsket spørgsmålet stillet. I andre tilfælde er det kun udvalgets
medlemmer og stedfortrædere, der har adgang til denne oplysning.
Hvordan besvares
spørgsmålene?
Det fremgår af
Forretningsordenen for Folketinget, at udvalget kan anmode ministeren om et
skriftligt svar og om, at det besvares inden en nærmere angivet frist. Hvis
ikke udvalget har angivet en frist for besvarelsen af spørgsmålet, bør det
ifølge forretningsordenen besvares inden 4 uger efter det er stillet. Hvis ikke
det er muligt, bør ministeren give udvalget besked om, hvornår der kan
forventes et svar. Svaret knyttes til spørgsmålsnummeret og omdeles som andet
udvalgsmateriale. Det er muligt at se, om et spørgsmål er besvaret på
Folketingets netsted, Dok, Udvalgsdokumenter.
I Sundhedsudvalget er
der en 4-ugers frist for besvarelsen af spørgsmål på alm. del, med mindre der
er fastsat anden frist. På spørgsmål vedrørende lov- og beslutningsforslag
fastsættes der for hvert enkelt forslag en konkret frist for besvarelsen af
spørgsmål.
Samråd
Spørgsmål, der ønskes
besvaret mundtligt af en minister i udvalget, kaldes et samrådsspørgsmål.
Samrådsspørgsmål nummereres ikke som almindelige spørgsmål, men identificeres
ved hjælp af bogstaver.
3 af udvalgets medlemmer
kan beslutte at besvarelse af samrådsspørgsmål skal ske for åbne døre. Det
indebærer, at samrådet skal optages på en cd-rom eller et andet medie, som kan
rekvireres ved henvendelse til Folketingets Oplysning. Sundhedsudvalget har
holdt flere åbne samråd.
Samrådsspørgsmål
formuleres og afleveres på samme måde som spørgsmål, men udvalgets formand
godkender som hovedregel spørgsmålene, før de afsendes. Udvalgssekretariatet
sørger for, at der bliver aftalt et tidspunkt for afholdelsen af samråd, som
passer både spørger og minister. Samråd afholdes normalt på et af udvalgets
faste mødetidspunkter. Formanden vil ved starten af samrådet spørge, om
spørgeren vil begrunde spørgsmålet, og derefter får ministeren ordet for at
besvare spørgsmålet. Efter ministerens svar vil udvalgets medlemmer og
stedfortrædere kunne stille supplerende spørgsmål til ministeren. Der kan være
op til flere spørgsmålsrunder.
Ministerens talepapir
til brug for besvarelsen vil i nogle udvalg automatisk blive sendt til udvalget
med henblik på omdeling som udvalgsdokumenter. Andre udvalg stiller
efterfølgende et spørgsmål og anmoder om at få talepapiret oversendt.
Samrådsspørgsmål, der
stilles på almindelig del, sendes i kopi til Folketingets Ombudsmand. Dette
sker som led i en nærmere aftalt procedure, der giver ombudsmanden et grundlag
for at vurdere, om en sag, han får forelagt, har været behandlet i Folketinget
på en måde, der kan udelukke ombudsmanden fra at behandle sagen. Samråd er som
hovedregel af orienterende karakter, hvilket betyder, at ombudsmanden ikke er
udelukket fra at behandle sagen. Hvis udvalget har truffet en beslutning i
forbindelse med samrådet, kan ombudsmanden være afskåret fra at behandle en sag
om samme emne.
Lov- og
beslutningsforslag
NÃ¥r et lov- eller
beslutningsforslag er førstebehandlet, henvises det til behandling i et udvalg.
Normalt vil det forinden på det ugentlige møde mellem gruppesekretærerne være
aftalt, hvilket udvalg, der skal behandle forslaget. Når udvalget har fået
henvist et forslag, sættes forslaget på dagsordenen for det førstkommende udvalgsmøde
under punktet "Gennemgang af forslag". I denne forbindelse forsøger
udvalget at lægge en tidsplan for behandlingen af forslaget i udvalget.
Tidsplanen kan ses på Folketingets netsted under Nyt.
Under gennemgangen i
udvalget er der mulighed for nærmere at tilrettelægge udvalgets behandling af
forslaget. Man siger, at forslaget herefter ligger i udvalget. Under
udvalgsbehandlingen kan udvalget stille spørgsmål, kalde ministre i samråd, modtage
deputationer, afholde høring, besøge relevante institutioner m.m. Mens
forslaget er til behandling i udvalget, vil forslaget blive sat på dagsordenen
for udvalgets møder med henblik på gennemgang af besvarelser af udvalgets
spørgsmål, modtagelse af deputationer m.v. Relevante dokumenthenvisninger vil
fremgå af dagsordenen.
Høringssvar
I forbindelse med
udarbejdelsen af lovforslag har ministerierne ofte indhentet udtalelser om
dette fra interesseorganisationer m.fl. (høringssvar). De respektive udvalg
modtager kopi af høringssvarerne senest fredag ugen inden førstebehandlingen af
lovforslaget. Når lovudkastet sendes i høring hos diverse
interesseorganisationer m.v. sendes det tillige til de respektive udvalg til
orientering.
Sundhedsudvalget modtager
således kopi af lovudkast, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender til
høring i interesseorganisationer og hos andre myndigheder m.v., der har en
interesse i sagen. Når ministeriet har modtaget høringssvarene indarbejdes evt.
ændringer inden forslaget fremsættes i Folketinget. Sundhedsudvalget modtager
herefter kopi af høringssvarene samt et notat, der redegør for høringssvarenes
indhold og for, hvilke ændringer høringssvarene har givet anledning til.
Høringssvar og høringsnotat skal senest være omdelt til medlemmerne fredag kl.
12.00 i ugen forud for førstebehandlingen af forslaget.
Betænkning
En betænkning indeholder
en redegørelse for udvalgets arbejde med et lov- eller beslutningsforslag og
eventuelle ændringsforslag hertil. Betænkningen skal som et minimum indeholde
partiernes indstilling til forslaget og til eventuelle ændringsforslag.
Betænkningen indeholder en oversigt over de dokumenter, der er omdelt under
udvalgets behandling af forslaget, herunder en liste over de spørgsmål, der har
været stillet. Herudover kan der i betænkningen optrykkes relevant
udvalgsmateriale, f.eks. ministres svar på spørgsmål fra udvalget, som skønnes
af betydning for lovens fortolkning. Det fremgår af betænkningen, hvem der står
bag ønsket om optryk af materialet.
En betænkning er en
nødvendig forudsætning for, at forslaget kan komme til 2. behandling i salen.
Udvalget afgør, hvornår der skal afgives betænkning, men det er praksis, at der
skal have været tid til at stille spørgsmål og få svar herpå, afholde samråd,
modtage deputationer og til at afklare sagen politisk, før det sker. Det
fremgår af Folketingets Forretningsorden, at det er udvalgets flertal, der
fastsætter tidspunktet for afgivelse af betænkning, hvis der er uenighed herom.
Efter sædvanlig praksis afgiver udvalget betænkning over private forslag, når
forslagsstillerne anmoder herom.
Udvalget har i
forbindelsen med fastlæggelsen af tidsplanen for arbejdet med forslaget fastsat
en frist for at indlevere spørgsmål til forslaget og eventuelle ændringsforslag.
Herefter vil forslaget blive sat på udvalgets dagsorden til politisk drøftelse
og betænkningsafgivelse. Inden mødet vil der foreligge et udkast til
betænkning, der indeholder eventuelle ændringsforslag og (muligvis) partiernes
indstillinger og forklaringer hertil - de såkaldte betænkningsbidrag.
Betænkningen afgives i et møde. Medlemmerne kan også komme med
betænkningsbidrag (kommentarer, der knytter sig til forslaget), hvis disse ikke
allerede er indføjet i udkastet til betænkning. Udvalget vil kunne fastsætte en
kortere frist for medlemmerne til efterfølgende at aflevere bidragene til
udvalgssekretæren. Både betænkningsudkast og den endelige betænkning kan ses på
Folketingets netsted.
Beretninger
Hvis der ikke afgives
betænkning over et forslag, kan udvalget afgive en beretning, der indeholder
oplysning om udvalgsarbejdet med det pågældende forslag. Hvis et udvalg vælger
at afgive beretning over et forslag, kommer dette ikke til efterfølgende
behandling i salen. Udvalget kan også i særlige tilfælde afgive beretning over
en sag inden for udvalgets sagsområde. En beretning underskrives af udvalgets
formand på udvalgets vegne, men kan indeholde udtalelser fra et flertal
og/eller forskellige mindretal.
Forslag, hvorover der
ikke afgives betænkning eller beretning
Alle forslag bortfalder
ved folketingsårets slutning. Hvis forslagsstillerne ønsker forslaget behandlet
i det nye folketingsår, må forslaget derfor genfremsættes.
Tidsskrifter
Folketinget modtager en
lang række tidsskrifter. Nogle sendes til medlemmer af Folketinget uden mere
specifik adressat, andre sendes til medlemmer med angivelse af den pågældendes
navn, og endelig modtages der tidsskrifter adresseret til bestemte udvalg.
Temamøder
Udvalgene har i
forbindelse med indledningen af et folketingsår mulighed for at afholde et
temamøde i form af en åbningsdebat, men kan også vælge at afholde temamøder i
løbet af året. Formålet med temamøderne er at give mulighed for en drøftelse
med den pågældende minister af politiske hovedemner inden for udvalgets
arbejdsområde. Temamøder afholdes for åbne døre.
Udvalgsrejser,
besøg, høringer og deltagelse i konferencer m.v.
Efter konkret ønske fra
udvalget tilrettelægges udvalgsrejser, besøg, høringer samt deltagelse i
konferencer m.v.
Inden- og udenlandske
studieture
Udvalgssekretariatet -
eventuelt i samarbejde med den relevante ambassade eller ministerium - står for
tilrettelæggelse af program, tilmelding, billetreservationer m.v. Hvert udvalg
har sit eget budget til brug for udlandsrejser. Beløbet er for Sundhedsudvalget
229.000 kr. årligt. På de udenlandske studieture er deltagerantallet begrænset
til 17 - antallet af medlemmer i et udvalg. De indenlandske studieture
bevilliges særskilt.
Høring
Med henblik på at få en
bedre indsigt i og viden om et område kan et udvalg beslutte at afholde en
høring, hvor der inviteres en række oplægsholdere. Ved tilrettelæggelsen af en
høring nedsætter udvalget som regel et underudvalg, der afstikker de nærmere
retningslinjer for høringen, mens udvalgssekretariatet står for den praktiske
tilrettelæggelse.
Ekspertmøder
Med det formål at få en
viden om et fagligt område, kan udvalget beslutte at afholde et ekspertmøde.
Ekspertmøder er normalt lukkede møder, hvori udvalgets medlemmer og
stedfortrædere samt eventuelt ministeren og nogle embedsmænd deltager sammen
med en række eksperter på det givne område. Ekspertmøder holdes ofte i
forbindelse med behandlingen af et lov- eller beslutningsforslag for at give
udvalgets medlemmer et bredere fagligt fundament på det pågældende område.
Konferencer, besøg m.v.
Medlemmerne kan efter
konkret beslutning i udvalget deltage i konferencer, besøg m.v., som udvalget
inviteres til. Udgifterne afholdes i så fald af Folketinget.
Behandling af
EU-sager
Det er Europaudvalget,
som giver mandat i forbindelse med ministerrådsmøder for alle ministre. De
øvrige udvalg beskæftiger sig i stigende grad med EU-sager. Hvert udvalg
fastlægger en nærmere procedure for behandlingen af EU-sager, herunder
rådsmøder. Behandlingen består typisk i:
Halvårsoversigt.
Udvalget modtager en halvårlig oversigt over væsentlige EU-spørgsmål fra
ministeren vedrørende de sager, der for tiden og i den kommende tid er under
behandling i Rådet. Når halvårsoversigten er modtaget af udvalget, sættes den
normalt på udvalgets dagsorden i form af et samråd med ministeren.
Subsidiaritetsnotat.
Senest 2 uger efter EU-Kommissionens oversendelse af et EU-lovgivningsforslag
(direktivforslag og forordningsforslag) til RÃ¥det og til Europa-Parlamentet
skal regeringen oversende et notat til udvalget, som redegør for forslagets
eventuelle konflikter med nærhedsprincippet (subsidiaritet).
Grundnotater. Udvalget
modtager grundnotater fra ministeren på alle nye EU-lovgivningsforslag senest 4
uger efter forslagets oversendelse fra Kommissionen til RÃ¥det og til
Europa-Parlamentet. Grundnotaterne skal senest 8 uger efter oversendelsen til
Rådet suppleres med regeringens kommentarer til nationale høringssvar
vedrørende forslaget.
Samlenotat. Udvalget
modtager forud for et rådsmøde et samlenotat om de sager, der er på dagsordenen
for rådsmødet. Med udgangspunkt i samlenotatet afholder udvalget typisk samråd
med ministeren i samme uge, som denne forelægger rådsmødedagsorden og
eventuelle mandatforslag for Europaudvalget.
Referater og redegørelser.
Udvalget får regeringens referat af ministerrådsmødet. Der er endvidere
mulighed for at få Ministerrådets eget referat af rådsmødet, hvis udvalget er
særligt interesseret.
I Sundhedsudvalget
afholdes der samråd med indenrigs- og sundhedsministeren forud for rådsmøderne
om beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse, hvis udvalget
vurderer, at der er grundlag herfor. Ministeren anmodes i den forbindelse om at
redegøre for de punkter, der er sat på dagsordenen for rådsmødet. Udvalget kan
endvidere typisk afholde samråd i forbindelse med formandsskift i EU.
Hvis man ønsker at
henvende sig til hele Sundhedsudvalget og ikke kun til ét eller flere
medlemmer, er der to muligheder:
1. Man kan skrive
et brev til Sundhedsudvalget med sine synspunkter om et lov- eller
beslutningsforslag eller om et emne, der ligger inden for udvalgets sagsområde.
Brevet sendes til Sundhedsudvalget, Folketinget, Christiansborg, 1240
København K. Brevet kan også sendes
elektronisk til udvalgets postkasse.
Et brev, der sendes på
denne måde til Sundhedsudvalget, registreres som udvalgsmateriale, og alle
udvalgets medlemmer og stedfortrædere orienteres om henvendelsen. Sundhedsudvalget
sender en bekræftelse til afsenderen på, at brevet er modtaget.
Henvendelser til
Folketingets udvalg betragtes som udgangspunkt som offentlige, dvs. at pressen
og offentligheden har adgang til henvendelserne. Normalt vil offentligheden
også kunne se (oplysninger om) henvendelserne til udvalget på Folketingets
hjemmeside. Henvendelser, der indeholder oplysninger om enkeltpersoners private
forhold og herunder deres økonomiske forhold, betragtes dog som internt
materiale, som offentligheden ikke har adgang til. For at sikre, at et brev med
oplysning om private forhold bliver behandlet som fortroligt materiale, kan man
for en sikkerheds skyld skrive “FORTROLIGT†øverst på brevet.
Sundhedsudvalget er
et lovforberedende udvalg, og udvalget kan derfor ikke tage stilling til
enkeltsager. Sundhedsudvalget drøfter normalt kun henvendelser til
udvalget på initiativ af et medlem eller en stedfortræder, og det er også op
til det enkelte medlem eller den enkelte stedfortræder at tage initiativ til
f.eks. spørgsmål til indenrigsministeren eller til ændret lovgivning.
2. Man kan søge om
foretræde for Sundhedsudvalget med henblik på mundtligt at fremføre sine
synspunkter over for udvalget. En sådan ansøgning, hvor man samtidig angiver
emnet og eventuelt en begrundelse for ønsket om foretræde, kan sendes
skriftligt til udvalget på ovenstående adresse. Man kan også ringe
til udvalgssekretæren eller assistenten, se telefonnummer i højre
side.
Sundhedsudvalget sender
en bekræftelse til den eller dem, der har anmodet om at komme i foretræde, på,
at anmodningen er modtaget.
Sundhedsudvalget
beslutter, om en ansøgning om foretræde skal imødekommes, men der kan gå nogen
tid, før der i givet fald kan aftales et tidspunkt for foretrædet. De, der har
søgt om foretræde, bliver kontaktet med forslag om et tidspunkt.
Sundhedsudvalget modtager som regel deputationer (dvs. den eller de personer,
der kommer i foretræde) i forbindelse med udvalgets faste mødetid, der er
onsdag kl. 14.00.
NÃ¥r der telefonisk er
aftalt tid for et foretræde, sender Sundhedsudvalget en skriftlig bekræftelse
på aftalen sammen med en oversigt over udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Man bør være opmærksom på, at det aftalte tidspunkt for foretrædet ikke altid
helt kan holde, hvis andre sager på udvalgets dagsorden trækker ud, eller
hvis der er afstemninger i folketingssalen. Hvis man ønsker at vide mere, kan
man ved at klikke på foretræde se de
retningslinjer, der normalt følges, når et udvalg modtager en deputation i
foretræde.
Dagsordner for Sundhedsudvalgets
møder
Sundhedsudvalgets rejseoversigt
Sundhedsudvalgets udvalgsdokumenter
Kære medlem af uddannelsesudvalget, Formand Charlotte Dyremose,
Næstformand Martin Henriksen, Sophie Løhde, Britta Schall Holberg,
Rikke Hvilshøj, Anne-Mette Winther Christiansen,
Troels Christensen, Marlene Harpsøe, Malou Aamund, Christine Antorini, Carsten Hansen, Kim Mortensen, Julie Rademacher, Pernille Vigsø Bagge, Nanna Westerby, Marianne Jelved, Johanne Schmidt-Nielsen,
Per Bisgaard,
Peter Juel Jensen, Søren Krarup, Karin Nødgaard, Vivi Kier, Karen Ellemann, Bjarne Laustsen,
Kirsten Brosbøl, Pernille Frahm, Morten Østergaard, Leif Lahn Jensen. Â
Kære Minister for
sundhed og forebyggelse Jakob
Axel Nielsen.
Kære
Velfærdsminister og minister for ligestilling Karen Jespersen.
Kære
finansminister Lars Løkke
Rasmussen.
Kære
beskæftigelsesminister Claus
Hjort Frederiksen.
Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Jeg skriver til jer
med tanker og overvejelser omkring konflikten i sundhedssektoren. Jeg er
sygeplejerske og har været det siden 1987. Jeg har været ansat i mange år
indenfor inden for det offentlige sygehusvæsen, hvor jeg har arbejdet primært
med kræftsyge patienter og med patienter i dialyse, samt ansat i primær
sektoren. Jeg er med andre ord en gammel erfaren rotte i faget. I dag arbejder
jeg med diabetes patienter, kroniske patienter og en hastigt voksende
patientgruppe i vores sundhedsvæsen.
Sygeplejerskerne og
sundhedskartellets øvrige medlemmer har for nuværende været i strejke i 5 uger
med krav om 15 % mere i løn og med krav om, at der nedsættes en
ligelønskommission med midler til at rette op på den skævhed kommissionen måtte
finde frem til.
Jeg og mine kolleger
strejker også for sundhedsvæsenet i fremtiden, fordi vi over en bred kam er
dybt bekymret for den drejning sundhedsvæsenet tager i øjeblikket, dybt
bekymret over at være i et fag, hvor antallet af hænder bliver færre og færre,
og hvor antallet af sygeplejersker, der bliver uddannet bliver færre og færre.
Under hele strejken,
som jeg og mine kolleger dagligt har deltaget aktivt i, har jeg undret mig over
hvor I politikere, som til daglig beskæftiger jer med sundhedssektoren, med
uddannelse og med økonomi, har været henne i debatten. Og min undren vokser og
vokser. Hvorfor er I så tavse? Hvorfor fylder alt muligt andet så meget;
tørklæder, bilag, og statsministerens fremtidsplaner, er det alt sammen
vigtigere end store grupper i konflikt for et bedre sundhedsvæsen?
Stort set det eneste,
som det har været muligt at få ud af hovedparten af jer politikere er, at I
ikke vil blande jer i konflikten og at arbejdsmarkedets parter selv skal løse
problemet. Jamen det er jo ikke muligt, for det er ikke to parter, der sidder
og forhandler overenskomst! Der er en tavs tredje part i disse forhandlinger,
nemlig regeringen og folketinget, og det er her loftet for lønstigningerne er
sat. Det er at stikke arbejdsmarkedets parter blår i øjnene og det er at vise
den danske befolkning et billede, der ikke er sandt, når I lægger op til at
konflikten kan løses af arbejdsmarkedets parter. Omstændighederne omkring
overenskomstforhandlinger trænger til nytænkning.
Danmark ligger på en
39. plads ifølge World Economic Forum, når det gælder ligeløn og vi er overgået
af lande vi normalt aldrig ellers sammenligner os med. Er det
tilfredsstillende? Er det sådanne aspekter, som skaffer os et sundhedsvæsen i
verdensklasse?
12,8 % i
lønstigning, historisk høje eller ej, rykker ikke ved ligelønsproblematikken,
når alle får samme lønstigning. Ifølge flere arbejdsmarkedsforskere svarer 12,8 %
til den lønstigning der forventes i det private. Med en inflation på 3,1 %
årligt, så er lønstigningen kun marginalt over inflationen. Og tager jeg
stigningen på fødevarer på gennemsnitlig 3,1 % med og transportstigninger
på 4,1 %, så nærmer det sig en underskudsforretning.
Jeg forstår ikke, at
I som politikere ikke har grebet konflikten som en oplagt chance til at sætte
en debat i gang om vores sundhedsvæsen nu og i fremtiden.
Der burde være en
blomstrende værdidebat om alle de aspekter indenfor sundhedsvæsenet, som
hindrer, at vi har et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Der burde være en
debat om hvorvidt der i en tid, hvor der er voksende mangel på hænder i
sundhedssektoren er overskud til at udbygge en privat sundhedssektor.
Der burde være en
debat om hvordan vi rekrutterer unge mennesker til sundhedssektoren.
Der burde være en
debat om hvordan vi fastholder den kapacitet der allerede er i
sundhedssektoren.
Der burde være en
debat om sundhedsforsikringer og deres begrænsede anvendelses muligheder.
Der burde være en
debat om rimeligheden i at sammenligne et offentligt og et privat
sundhedsvæsen, når de to væsner langt fra yder det samme; ex. uddannelse af
personale, arten af patientkategorier der behandles mv.
Listen kunne
fortsættes, der er alenlange aspekter, der trænger til at blive debatteret og
lovgivet om.
Borgere i Danmark
uden særlig viden indenfor dette område tror jo, at det er muligt at vælge alle
behandlinger både i det offentlige og i det private sundhedsvæsen. Sådan er
virkeligheden bare ikke. Hvis jeg får en diskusprolaps og ellers er sund og
rask så kan jeg uden tvivl med fordel henvende mig i det private med min
forsikring i hånden og få behandling her og nu. Men hvis jeg får
hjerteproblemer eller andet der kræver 112, så kan jeg altså ikke ligge i
ambulancen med mit hjertestop og vifte med min sundhedsforsikring og kræve
indlæggelse på privathospital. Og helt galt bliver det da for min private
sundhedsforsikring  hvis jeg får en kronisk sygdom, cancer, eller andet som
privat hospitalerne ikke ønsker at tage sig af, for slet ikke at tale om hvis
jeg allerede har en kronisk sygdom, for så kommer jeg aldrig til at holde denne
forsikring i min hånd. Der er kun det offentlige sundhedsvæsen til at tage sig
af de kroniske syge patienter og til at tage sig af den kompliceret syge
patient. Jeg forventer, som borger i dette land, at få en faglig professionel
behandling på topplan i det offentlige sundhedsvæsen og som sygeplejerske i det
offentlige sundhedsvæsen ønsker jeg at kunne give denne top professionelle
pleje og behandling.
I alle mine år som
sygeplejerske er der to ting, der i stigende grad har været med til at påvirke
min stolthed for mit fag og min arbejdsglæde. Det er som nummer et min løn og
som nummer to den måde jeg bliver behandlet på af mine fjerne arbejdsgivere i
regioner, kommuner og i folketinget. Jeg føler mig latterliggjort, når jeg ved,
at jeg efter otte år som sygeplejerske aldrig mere stiger i løn i mit
arbejdsliv, som vel kommer tæt på de 40 år. Jeg mener det er en nedvurdering af
den enorme værdi, der ligger i ’at være en gammel rotte i faget’, og det er et
dårligt signal at sende til de unge mennesker, der overvejer dette fag, at de
kun er værdige til lønstigninger de første 8 år.
Der udover er jeg
træt helt ind i min sjæl af, at de mennesker der er mine fjerne arbejdsgivere
behandler mig som om jeg er en middelmådig, halvdoven, krævende sygeplejerske
der bare vil drikke kaffe og holde frokost på samfundets regning. Det er så
nedvurderende at høre de fjerne arbejdsgivere omtale mig og mine kolleger på
den måde. Det er vanvittig dårlig ledelsesstil at behandle ens medarbejdere på
den måde! Debatten i befolkningen, godt hjulpet på vej af chefforhandler Bent
Hansen, drejer sig alt for meget om den fejlagtige opfattelse af vi skulle have
betalt frokostpause, at vi alle sammen er på deltid og at vi er ufleksible.
Bent Hansen melder sågar offentligt ud, at hvis vi undlod at afspadsere, så
ville der ikke være noget problem og han appellerer til vores velvilje om at
tage mere overarbejde. Virkeligheden viser via kompetente undersøgelser at
langt de fleste sygeplejersker aldrig holder 29 minutters frokostpause, og at
vi er i gang med andre ting, som telefoner, klokker, andre samarbejdspartnere,
pårørende osv, mens vi spiser. Jeg har været ansat på afdelinger, hvor der ikke
var mulighed for at forlade afdelingen til frokost og været ansat på plejehjem,
hvor der ikke engang var et personalerum at spise frokost i. Under sådanne
omstændigheder finder jeg det uanstændigt at chefforhandleren kommer med et
udspil om at vi skal til at betale vores frokostpause selv. Så må man også
kunne forlade arbejdet fuldstændigt i 30 minutter.
Virkeligheden er
også, at mange arbejdsgivere ønsker at ansætte os på 30 eller 32 timer, fordi
det giver flere hænder til at få vagtplanen til at gå op, ud over at der
selvfølgelig er sygeplejersker, der af private grunde ønsker nedsat tid, og det
er vist en rettighed vi alle har.Â
Når det gælder
afspadsering, så er virkeligheden den, at det kræver overarbejde at kunne
afspadsere. Overarbejde har 70 % af alle sygeplejersker hver dag! Hvor meget
mere overarbejde skal vi yde?
Fleksibilitet er en vidunderlig
størrelse at bringe på banen i en overenskomstforhandling. Jeg synes vi er
meget fleksible i og med at vi ikke kender vores vagtplan før 5 uger før den
træder i kraft og arbejdsgiveren kan ændre på vores arbejdstid med 24 timers
varsel. Hvor meget mere fleksibilitet skal vi yde?
Under hele denne
konflikt har der fra sygeplejerskernes fjerne arbejdsgivere stort set ikke lydt
et eneste anerkendende ord for vores professionelle top faglige arbejde, og det
er helt klart så negativ en faktor for mig, at jeg kunne være en af de
sygeplejersker, der kaster håndklædet i ringen og erkender, at det simpelthen
ikke er det værd.
Hvordan har I som
politikere kunnet sidde og se på, at grupper af mennesker, der for mange af jer
repræsenterer jeres kernevælgere, bliver svinet til på den måde i det
offentlige rum?
Jeg har altid været
ansat i det offentlige sundhedsvæsen fordi jeg har en helt fundamental tro på,
at sundhedsvæsenet skal være frit og tilgængeligt for alle borgere, og en helt
fundamental tro på, at jeg som sygeplejerske skal prioritere min sundheds- og
sygepleje ud fra patientens behov for pleje og omsorg og ikke ud fra om
patienten står med en privat sundhedsforsikring i hånden, social status eller
andre kriterier, der ikke direkte har noget med patientens behov at gøre. Jeg
har et fundamentalt håb for, at jeg kan få lov til at fortsætte med at være
sygeplejerske på denne måde.
Men det kræver, at I
politikere træder i karakter og bringer sundhedsvæsenet i fremtiden på
dagsordenen med debatter og lovforslag.
I mellemtiden vil jeg
fortsætte min strejke, hvor jeg og mine kolleger dagligt gør opmærksom på det
der kunne kaldes sundhedsvæsenets skæbnetime, fordi det har vist sig, at ingen
andre end os selv kæmper kampen for et professionelt offentligt sundhedsvæsen
for både patienter og ansatte.
NÃ¥r strejken er slut
vil jeg fortsætte med at være top professionel sygeplejerske 37 timer om ugen,
forhåbentlig med større anerkendelse fra mine fjerne arbejdsgivere, 15 % mere i
løn og nedsættelsen af en ligelønskommission.
Venlig hilsen
Marianne Baun
Ørbækgårds Alle 826
2970 Hørsholm
[email protected]