TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
|
Anledning |
Samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Titel |
Samråd - spørgsmål AD-AG |
|
MÃ¥lgruppe |
Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Arrangør |
Folketingets Uddannelsesudvalg |
|
Taletid |
Ca. 10 min. |
|
Tid og sted |
Disposition
1. Indledning
2. Spørgsmål AD
3. Spørgsmål AE
4. Spørgsmål AF
5. Spørgsmål AG
· Uddannelsesudvalget har efter ønske fra Tina Petersen (DF) stillet mig 4 spørgsmål vedrørende ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.
· Kan ministeren forklare, hvorfor kommunerne nægter at visitere unge udviklingshæmmede og elever med andre særlige behov til ungdomsuddannelse, og hvilke initiativer ministeren mener, der skal tages for at sikre, at de unges retskrav på ungdomsuddannelse opfyldes?
· Jeg har ikke kendskab til, at kommunerne direkte nægter at visitere unge udviklingshæmmede og elever med andre særlige behov til ungdomsuddannelsen. Men generelt tyder meget på, at implementeringen af ungdomsuddannelsen i nogle af kommunerne tager tid.
· Der er informationer om, at en kommune har givet afslag på at tilbyde uddannelse til en ung med den begrundelse, at den unge har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Det er helt efter reglerne, og det er naturligt, at der løbende vil opstå sager af den karakter. De er udtryk for, at der arbejdes med at vejlede de unge til de rigtige uddannelsestilbud.
· Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud eller afslag om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og om indholdet af uddannelsestilbuddet kan indbringes af den unge for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Sekretariatet for klagenævnet har oplyst, at der indtil nu er indkommet 8 klager vedrørende ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. 4 af disse sager omhandler aspekter vedrørende optagelse på ungdomsuddannelsen. De øvrige omhandler uddannelsestilbuddets indhold.
· Implementeringen af uddannelsen har taget tid. Det skyldes formentlig kommunernes arbejde med at komme på plads efter kommunalreformen, at loven trådte i kraft med ret kort varsel, og at hele arbejdet med at få placeret opgaven i kommunerne og få etableret de relevante samarbejdsrelationer har taget tid.
· Det kan også have været medvirkende til forsinkelsen, at KL i juli 2007 udsendte en såkaldt administrativ information til kommunerne om, at kommunerne skulle være tilbageholdende med igangsættelse af ungdomsuddannelsen, fordi der ikke var enighed mellem KL og regeringen om økonomien for uddannelsen. Den enkelte kommunalbestyrelse er imidlertid forpligtet til at administrere efter lovens bestemmelser, uanset at der ikke er endelig afklaring af de økonomiske rammer. Det gjorde jeg udtrykkeligt opmærksom på i et brev af 1. august 2007 til KL.
· Denne forpligtigelse har jeg gentaget i et brev af 8. februar 2008 til samtlige kommunalbestyrelser. Det skete blandt andet på baggrund af samråd i Uddannelsesudvalget den 29. januar 2008 om implementeringen af ungdomsuddannelsen. Jeg forventer som tidligere nævnt, at økonomien afklares endeligt i kommuneforhandlingerne, der påbegyndes nu.
· De regionale udviklingsråd har for nylig udsendt deres redegørelser, hvori de også beskriver ungdomsuddannelsen. Ifølge disse redegørelser er uddannelsen godt i gang. Kommunerne arbejder aktivt med implementeringen. Dog har et mindretal af kommunerne endnu ingen formel aktivitet. Udviklingsrådene vurderer kommunernes engagement som positivt, og der forventes i en stor del af kommunerne en øget aktivitet i skoleåret 2008/2009.
· Med hensyn til elevtal, kan jeg sige, at en foreløbig opgørelse foretaget af UNI-C Statistik og Analyse på vegne af Undervisningsministeriet viser, at ca. 672 unge er registreret som deltagere i ungdomsuddannelsen i perioden 1. august 2007–31. januar 2008. Tallet er baseret på indberetninger fra 97 kommuner (Læsø mangler). Af de 97 kommuner har de 60 indberettet, at de har registreret elever.
· Der foreligger yderligere oplysninger om unge, der er i ungdomsuddannelsesforløb under lov om specialundervisning for voksne eller i revalideringsforløb. De er elever på de kommunale specialskoler for voksne eller optaget i andre undervisningstilbud, men endnu ikke henvist i henhold til den nye ungdomsuddannelseslov. Det betyder, at de er i gang med uddannelsesforløb, der eventuelt senere kan indgå i den ny ungdomsuddannelse.
· Finder ministeren det rimeligt, at kommunen, i hvilken den pågældende unge med særlige behov anvender et undervisningstilbud, overtager udgifterne til finansieringen af denne uddannelse i stedet for borgerens oprindelige hjemkommune?
· Nej, det finder jeg ikke rimeligt, og det er ikke efter reglerne. I regelsættet omkring ungdomsuddannelsen er der taget højde for sådanne mellemkommunale forhold.
· Som udgangspunkt afholder kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret (hjemkommunen) alle udgifter til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov for unge.
· For unge med ophold i beskyttet bolig i en anden kommune end hjemkommunen eller unge, der bor på institution i en anden kommune, kan der sendes en regning på udgifterne vedrørende uddannelsen til hjemkommunen.
· Ungdomsuddannelsen følger de regler om mellemkommunale betalingsforhold, der gælder for specialundervisning for voksne. Dette fremgår af L 196, forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov af 28. marts 2007, - almindelige bemærkninger, afsnit 3.2 Styrelsen af ungdomsuddannelsen.
· Jeg kan oplyse, at det af oplysninger fra de regionale udviklingsråd fremgår, at mange kommuner henviser unge til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i andre kommuners tilbud. De specialiserede ungdomsuddannelsestilbud optager deltagere fra flere kommuner.
· Undervisningsministeriet planlægger at udsende et vejledningsmateriale om ungdomsuddannelsen i skoleåret 2008/2009. Dette vejledningsmateriale vil indeholde en præcisering af de mellemkommunale betalingsforhold med eksempler herpå.
· Hvilke oplysninger kan ministeren give i relation til udarbejdelsen af et kompetencepapir for ungdomsuddannelsen til unge handicappede og andre med et særligt behov, og hvornår mener ministeren, at et sådant kompetencepapir kan være udarbejdet og godkendt?
· I henhold til lovgivningen skal kommunen ved afslutningen af ungdomsuddannelsen sørge for, at der udstedes et kompetencepapir til den unge.
· Jeg har ikke pålagt kommunerne eller uddannelsesinstitutionerne en bestemt grafisk udformning af kompetencepapiret, men har fastlagt indholdet nøje.
· Af bekendtgørelsen til uddannelsen fremgår det, at kompetencepapiret skal beskrive, hvad den unge har opnået i uddannelsestilbuddet, og om målene i uddannelsesplanen er nået. Dette gælder både for de enkelte uddannelsesdele og i forhold til den samlede uddannelse.
· Afbryder den unge ungdomsuddannelsen, skal kommunen sørge for, at der udsendes et kompetencepapir for den delvist gennemførte uddannelse, således at den unge har et bevis på den uddannelse, der er gennemført og dokumentation for erhvervede kompetencer.
· Netop fordi den nye ungdomsuddannelse for unge med særlige behov bygger på en individuel uddannelsesplan, er det vigtigt, at der sikres den unge en klar dokumentation for, hvad der er lært gennem uddannelsesforløbet, og hvilke kvalifikationer den unge har opnået. Det må nødvendigvis blive et individuelt papir, men med krav til beskrivelsen med hensyn til både indhold og omfang. Der er ikke overvejelser om, at vi fra centralt hold udarbejder og godkender kompetencepapirer for ungdomsuddannelsen. De skal udarbejdes individuelt af kommunerne efter de retningslinjer, der er fastlagt i bekendtgørelsen herom.
· I den løbende evaluering af uddannelsen vil det imidlertid være relevant at vurdere de kompetencepapirer, der formuleres og leveres til de unge. Hvis de ikke giver den dokumentation, de skal, må vi se på, om der skal strammes op på reglerne herom.
· Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre øget oplysning om ungdomsuddannelsen f.eks. til forældre, til handicappede, skoler, organisationer, kommuner etc.?
· Siden lovens vedtagelse har mine embedsmænd deltaget i mange forskellige informationsarrangementer hos interesseorganisationer, hos videnscentre og med skole- og forvaltningsfolk. Ministeriet har desuden selv været vært for informationsmøder i København, Århus og Vejle. Der har været stor tilslutning til disse møder og stor interesse for den nye uddannelse.
· For nylig deltog mine embedsmænd med oplæg ved en konference om ungdomsuddannelsen, hvor flere kommunale repræsentanter, herunder ikke mindst fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, berettede om, hvordan de arbejder med ungdomsuddannelsen.
· Undervisningsministeriet har udsendt en informationsfolder til alle lokale afdelinger af Ungdommens Uddannelsesvejledning og har for nylig bestilt et genoptryk af folderen. Denne folder er målrettet de unge og forældrene.
· På Undervisningsministeriets hjemmeside findes grundig information om uddannelsen. Der er blandt andet en række aktuelle og relevante spørgsmål og svarene på disse. Denne information vil naturligvis løbende blive opdateret.
· Informationsarbejdet vil fortsætte på tilsvarende niveau resten af 2008. Desuden planlægges at udsende et vejledningsmateriale om uddannelsen i skoleåret 2008/2009. Indholdet i dette materiale vil blandt andet blive formet efter de behov og problemstillinger, som rejser sig i forbindelse med den igangværende evaluering og gennem de mange henvendelser, vi modtager i ministeriet om spørgsmål til uddannelsen.
· Mange kommuner har taget fat på at informere om ungdomsuddannelsen. Der er flere steder arrangeret informationsmøder, lagt information ud på hjemmesiderne hos Ungdommens Uddannelsesvejledning, og der er blevet trykt foldere og lign. om uddannelsen.