Folketinget
att.: Medlemmerne af Uddannelsesudvalget
                                                                                   Â
                                                                                    19. maj 2008
                                                                                    j.nr. FRS-007-338
Præsentation af it-undervisningsmidler til grundskolen
â€Eleverne boltrer sig i nye medier i fritiden. Hvorfor
er det ikke tilfældet i den daglige undervisning?â€
Malou Aamund i kommentaren i Berlingske Tidende den 30. april 2008
I 2005 udskrev Undervisningsministeriet i alt 11 projektkonkurrencer vedr. udvikling af netbaserede læremidler til udvalgte fagområder og klassetrin i grundskolen. Vinderne af konkurrencerne var bl.a. Danmarks to største skolebogsforlag Alinea og Gyldendal, som er medlemmer af Forlæggerforeningen.
Forlæggerforeningen vil gerne invitere medlemmerne af Uddannelsesudvalget til en præsentation af nogle af de nye it-læremidler til grundskolen, som er blevet lanceret i 2008. Præsentationen foregår hos Forlæggerforeningen, Pressens Hus, Skindergade 7, København K
tirsdag den 2. september 2008 kl. 10
Gyldendal og Alinea har i 2008 bl.a. lanceret:
www.Forskerland.dk, som er et fulddækkende undervisningsmateriale til natur/teknik i 5.-6. klasse,
www.globetrekking.dk, som er et stort multimedialt materiale til engelskundervisning i 8.-10. klasse,
www.skoleunivers.dk, målrettet elever med særlige behov for læse- og skrivestøtte og tilbyder internetbaserede udgaver af forlagets skolebøger,
www.dansklandskabet.dk, som er et fuldt udbygget grundbogssystem i dansk for 1.-4. klasse samt
www.Abc.dk , som er et stort digitalt bibliotek med mange hundrede fortællinger i multimedieform målrettet 0.-3. klasse samt specialundervisning.
Du må meget gerne give en tilbagemelding om, hvorvidt du ønsker at deltage i arrangementet senest den 26. august til undertegnede på [email protected] eller på tlf.nr. 33 15 66 88. Arrangementet forventes at have varighed på 1½ - 2 timer.
De venligste hilsener
Forlæggerforeningen
Christine Bødtcher-Hansen