TALEPAPIR

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

 

 

 

 

Anledning	Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg
Titel	Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj
MÃ¥lgruppe	Medlemmer af udvalget
Arrangør	Folketingets Uddannelsesudvalg
Taletid	8-10 minutter
Tid og sted	13. maj kl.14 i Folketingets Uddannelsesudvalg

 

Disposition

1.      Indledning

2.      RÃ¥dskonklusioner om flersproglighed

3.      RÃ¥dskonklusioner om voksenlæring

4.      Forslag til europæisk Ã¥r 2009 for kreativitet og innovation

5.      RÃ¥dskonklusioner om kreativitet og innovation gennem uddannelse - Udveksling af synspunkter og rÃ¥dskonklusioner

6.      UngdomsomrÃ¥det – styrke unge med færre muligheder

 

1. Indledning

·        Jeg vil kort redegøre for indholdet af RÃ¥dsmødet den 22. maj 2008.

·        Der er tale om en ikke kontroversiel dagsorden, hvor alle lande forventes at bakke op om alle dagsordenspunkterne.

2. rådskonklusioner om flersproglighed

·        Første punkt er rÃ¥dskonklusioner om flersproglighed.

·        FormÃ¥let med konklusionerne er generelt at fremme europæisk samarbejde om flersproglighed. Metoden er den Ã¥bne koordinationsmetode og udveksling af god praksis og erfaringer. Der er tale om et frivilligt og ikke bindende samarbejde, hvor landene frit kan vælge de omrÃ¥der, som de ønsker at sætte fokus pÃ¥.

·        Medlemslandene opfordres i konklusionerne bl.a. til at tage passende skridt til at skabe effektiv sprogundervisning og støtte sproglæring i et livslangt perspektiv – herunder at gøre eksisterende ressourcer og infrastruktur bedre tilgængelige.

·        Landene opfordres derudover til at bruge eksisterende redskaber, som f.eks. EuroparÃ¥dets europæiske Sprog-portfolio, til at dokumentere sprogkundskaber. For at fremme mobilitet og jobmuligheder finder jeg det vigtigt, at borgere kan fÃ¥ dokumenteret deres sproglige kompetencer.

·        Landene opfordres til at fremme sproglæring for folk med specielle behov, som et middel til at bidrage til social inklusion, karrieremuligheder og velfærd.

·        De opfordres til at fremme læring af nationale sprog i andre medlemslande – herunder gennem brug af IT – og opfordre til at lære mindre udbredte EU sprog og ikke-europæiske sprog. Jeg finder det vigtigt at borgere i Europa ogsÃ¥ lærer ikke-europæiske sprog som f.eks. kinesisk.

·        Derudover skal man fremme samarbejdet med internationale organisationer, som arbejder med flersproglighed f.eks. UNESCO og EuroparÃ¥det.

·        Jeg har for kort tid siden haft besøg af EU kommissær Leonard Orban, som har ansvaret for flersproglighed. Han er meget optaget af at fremme brug af alle europæiske sprog. Han vil bl.a. arbejde for, at mindre udbredte sprog ikke forsvinder, men tværtimod fremmes.

·        Kommissionen vil – inden udgangen af 2008 – komme med et forslag til en sammenhængende ramme for flersproglighed. 

·        Jeg kan tilslutte mig konklusionerne.

3. Rådskonklusioner om voksenlæring

 

·        Næste punkt er rÃ¥dskonklusioner om voksenlæring.

·        Konklusionerne understreger, at voksenuddannelse kan give bÃ¥de økonomiske og sociale fordele. Det kan være bedre beskæftigelse og adgang til bedre kvalitetsjobs, bekæmpelse af social eksklusion, samt individuelle fordele, som bedre personlig udfoldelse og øget selvværd.

·        Fokus er pÃ¥ at højne færdighedsniveauet for voksne med fÃ¥ færdigheder

·        Konklusionerne opstiller eksempler pÃ¥ tiltag, som kan fremme voksenuddannelse, og som medlemslandene kan lade sig inspirere af efter behov. Det drejer sig bl.a. om udvekslingen af god praksis, anerkendelse af uddannelse, om at identificere og fjerne barrierer for voksenuddannelse og om at inddrage alle interessenter.  

·        Det kan være voksne, som har forladt uddannelsessystemet tidligt og nu har et konkret behov for at forbedre deres kvalifikationer. Det er vigtigt at give denne gruppe en anden chance.  Det kan f.eks. være inden for omrÃ¥der som basale læse- og talfærdigheder, IT kundskaber og sprog.

·        Det er derudover vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne opfordres til at række mere ud til voksne, som har brug for uddannelse, samt udvikler partnerskaber med den private sektor.

·        Det er helt afgørende, at man fremmer udviklingen af metoder og værktøj, som kan mÃ¥le kompetencer og færdigheder – inklusiv dem, som er opnÃ¥et uden for det formelle uddannelsessystem. Validerings og anerkendelsesprocedurer kan være med til at sikre, at der ikke opstÃ¥r flaskehalse i uddannelsessystemet og pÃ¥ arbejdsmarkedet.

·        Man skal heller ikke glemme at fremme udviklingen af livslang uddannelsesvejledning.

·        Jeg kan støtte konklusionerne, som ligger i god forlængelse af den danske tradition for voksenlæring og ikke mindst arbejdet i Trepartsudvalget med deltagelse af arbejdsmarkedets parter.

4. Forslag til europæisk år 2009 for kreativitet og innovation

·        PÃ¥ RÃ¥dsmødet skal vi tage stilling til et forslag fra kommissær Ján Figel om at gøre 2009 til europæisk Ã¥r for kreativitet og innovation

 

·        FormÃ¥let med Ã¥ret er at fremme kreativitet, innovation og entreprenørskab til gavn for udviklingen af kompetencer - bÃ¥de personlige, sociale og beskæftigelsesrelaterede – og den økonomiske vækst. Forslaget peger bl.a. pÃ¥, at det er vigtigt at skabe miljøer, som fremmer og understøtter kreativitet og innovation.

 

·        Redskaberne er bl.a. konferencer, debatter, oplysningskampagner og udveksling af god praksis.

 

·        I det nuværende forslag er der ikke afsat europæiske midler til Ã¥ret, men der kan søges midler inden for eksisterende programmer som f.eks. programmet for livslang læring og ungdomsprogrammet. 

 

 

5. Rådskonklusioner om kreativitet og innovation gennem uddannelse - Udveksling af synspunkter og rådskonklusioner

 

·        Punkt 9 er tæt forbundet med Ã¥ret for kreativitet og innovation, da det drejer sig om rÃ¥dskonklusioner om kreativitet og innovation gennem uddannelse 

 

·        FormÃ¥let med konklusionerne er at anvende uddannelse – inden for et perspektiv af livslang læring - til at fremme kreativitet og innovation.

 

·        Konklusionerne understreger, at kreativitet er hovedÃ¥rsagen til innovation, som er en drivkraft for økonomisk vækst og velstand og samtidig kan ses som en nøgle til sociale forbedringer.

 

·        Derudover er innovation et essentielt værktøj til at bekæmpe globale udfordringer som f.eks. klimaforandringer, sundhed og bæredygtig udvikling.

 

 

·        Konklusionerne understreger, at uddannelse spiller en afgørende rolle for udviklingen af kreativitet og innovation. Uddannelsessystemet bør bÃ¥de udvikle specifik viden og færdigheder samt fremme kompetencer, som er forbundet med kreativitet – det kan være nysgerrighed, intuition, eksperimenteren og entreprenørskab.

 

·        MÃ¥let er at fremme en læringskultur, som involverer partnerskaber mellem civilsamfundet, erhvervslivet, uddannelsesomrÃ¥det og andre interessenter.

 

·        Formandskabet har bedt ministrene udveksle synspunkter om emnet pÃ¥ rÃ¥dsmødet 22. maj 2008, og jeg ser frem til at høre om andre landes erfaringer, sÃ¥ vi kan inspirere hinanden.

 

·        Fra dansk side vil jeg bl.a. nævne den sÃ¥kaldte KIE- model(kreativitet, innovation og entreprenørskab), som er et konkret pædagogisk værktøj, som kombinerer læring af kreativitet, innovation og entreprenørskab med basale færdigheder. 

6. Ungdomsområdet – styrke unge med færre muligheder

·        Punkt 10 handler om ungdomsomrÃ¥det og er en udveksling af synspunkter om mulighederne for at styrke den aktive deltagelse i samfundslivet af ”unge med færre muligheder” og særlige behov – og vedtagelsen af et forslag til en resolution om samme emne.

·        Det slovenske formandskab ønsker med forslaget at sætte fokus pÃ¥ de problemer, som en del sÃ¥kaldt ”svage” unge oplever. Og det uanset om problemerne skyldes forskelle i de socioøkonomiske, kønsmæssige eller geografiske omstændigheder eller et fysisk eller psykisk handicap. Og ogsÃ¥ generelt forskelle medlemsstaterne imellem i synet pÃ¥, hvad der kan og bør gøres ved problemerne.

·        I Danmark er vi fuldt ud opmærksomme pÃ¥ de emner, som resolutionen tager op. Jeg kan nævne vores bestræbelser for at modvirke tidligt skolefrafald pÃ¥ erhvervsuddannelserne som et godt eksempel. Den er et væsentligt incitament for at fastholde unge, der mÃ¥ske ellers ville falde helt ud af skolesystemet. Og det er noget, som bÃ¥de vi og skolerne hele tiden er i dialog om, hvordan vi gør bedst. Fx har brug af mentorordninger vist sig at være et godt instrument.

·        LigesÃ¥dan er den nye lov fra 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov et andet eksempel pÃ¥ det, som formandskabet efterlyser.

·        Jeg vil selvfølgelig nævne disse danske eksempler for mine europæiske kolleger pÃ¥ rÃ¥dsmødet den 22. maj. Det er netop ved udveksling af sÃ¥danne oplysninger om national praksis, at vi kan bidrage til at styrke vores fælles indsats bÃ¥de pÃ¥ nationalt og europæisk plan. I dette tilfælde er indsatsen altsÃ¥ til gavn for de unge og deres ”aktive medborgerskab,” som er en af grundpillerne i det europæiske samarbejde pÃ¥ ungdomsomrÃ¥det.

·        Jeg kan derfor tilslutte mig udkastet til resolution og ser frem til en god diskussion pÃ¥ rÃ¥dsmødet.